Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forsikring - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forsikring - kompetence - ej medhold

J.nr. 23-1191

En mand (klager), der var bevilget fleksjob på baggrund af kognitive vanskeligheder, klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Manden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at forsikringsselskabet havde suspenderet mandens ret til invalidepension, da manden blev ansat i et fleksjob.

Forsikringsselskabet havde suspenderet udbetalingen af invalidepension i overensstemmelse med de dagældende forsikringsbetingelser, fordi manden den 13. oktober 2022 blev ansat i et fleksjob.

Den 1. januar 2023 ændrede forsikringsselskabet forsikringsbetingelserne således, at invalidepensionen ikke længere blev suspenderet, hvis den forsikrede med et konstateret skadestidspunkt efter den 12. januar 2023 bevilges fleksjob.

Ligebehandlingsnævnet skulle først vurdere, om klagen var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Fire nævnsmedlemmer fandt, at invalidepensionen, som var en forsikringsordning, havde karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Et nævnsmedlem fandt, at invalidepensionen i den foreliggende sag ikke havde karakter af en social sikringsordning.

Medlemmet fandt imidlertid, at forsikringsselskabet ikke kunne betragtes som pligtsubjekt efter beskæftigelsesdirektivet og forskelsbehandlingsloven.

Nævnet fandt herefter, at klagen faldt uden for beskæftigelsesdirektivets og forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet behandlede herefter sagen efter handicapdiskriminationsloven.

Nævnet fandt, at manden havde et handicap i lovens forstand.

Suspensionen af mandens ret til invalidepension skyldtes ikke mandens handicap, men derimod mandens ansættelse i et fleksjob.

Suspensionen medførte ikke, at manden blev stillet ringere end personer, som ikke havde et handicap, da disse personer ikke ville have ret til invalidepension.

Forsikringsselskabets ændring af forsikringsbetingelserne medførte, at manden blev stillet

ringere end personer, som har et handicap, der er konstateret efter den 12. januar 2023.

Manden blev dog ikke stillet ringere på grund af sit handicap, men derimod på grund af tidspunktet for konstateringen af hans erhvervsevnetab.

Nævnet vurderede herefter, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han på grund af sit handicap blev stillet ringere end andre personer.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab suspenderede klagers ret til invalidepension, da klager blev ansat i et fleksjob.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede suspenderede klagers ret til invalidepension, da han blev ansat i et fleksjob.

Sagsfremstilling

Den 12. oktober 2022 blev klager bevilget fleksjob.

Af en generel helbredsattest af 4. april 2022 og en lægeattest til rehabiliteringsteam af 26. juli 2022 fremgår, at klager blandt andet lider af hukommelsesbesvær, motoriske problemer og smerter i kroppen, hvorfor han ikke kan arbejde mere end fire timer to gange ugentligt.

Det fremgår videre, at klagers kognitive vanskeligheder med stor sandsynlighed vil forringes yderligere, og at klagers skånebehov er vedvarende.

Den 13. oktober 2022 blev klager ansat i et fleksjob på sin daværende arbejdsplads.

Den 18. november 2022 traf indklagede afgørelse om, at de fortsat ville suspendere udbetalingen af invalidepension til klager, fordi han var ansat i fleksjob.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Den 1. juni 2022 skrev vi til dig, at du kunne få ret til invalidepension og betalingsfritagelse, når din arbejdsgiver ikke længere indbetalte til os.

Du har oplyst, at du er ansat i et fleksjob på samme arbejdsplads – [klagers arbejdsgiver] - fra den 13. oktober 2022.

Når invalidepensionister er ansat i fleksjob, stopper retten til invalidepension.

Det betyder, at du først får ret til udbetalingen af invalidepension fra det tidspunkt, du stopper i dit fleksjob.

Når det sker bedes du kontakte os.

Vi suspenderer fortsat udbetaling af invalidepension, fordi du er blevet ansat i ovenstående fleksjob fra den 13. oktober 2022.

Vi har vurderet, at du har ret til betalingsfritagelse fra den 1. november 2022.

”

Den 1. december 2022 klagede klagers fagforening på klagers vegne over indklagedes afgørelse.

Af indklages svar af 20. december 2022 fremgår bl.a.

”Vi har nu en afklaring, og det er heldigvis endt med, at vi fra 1/1 '23 udbetaler pension til [klager] og andre i samme situation, dvs. medlemmer der arbejder, men har et varigt erhvervsevnetab på mindst 2/3.

”

Af indklagedes mail sendt senere samme dag fremgår bl.a.

”Jeg var for hurtigt ude: Den nye regel gælder kun medlemmer med et skadestidspunkt efter 12/1 2023 - altså der først har fået deres erhvervsevnetab efter det tidspunkt.

[Klager] vil få afslag uanset om han får indbetaling pga.

fleksjobbet eller ej.

Han har mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet - https://ast.dk/naevn/ligebehandlinqsnaevnet - og Ankenævnet for Forsikring - www.ankeforsikring.dk”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. januar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 6.000 kr. månedligt.

Indklagede har fremlagt de forsikringsbetingelser, der var gældende på skadestidspunktet.

Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.

” § 8 Pension og betalingsfritagelse ved erhvervsevnetab (invaliderente og præmiefritagelse)

Ret til pension og/eller betalingsfritagelse ved erhvervsevnetab indtræder, når den forsikredes erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde skønnes varigt nedsat med 2/3 eller mere af den fulde erhvervsevne i forsikringstiden.

Det fremgår af pensionsoversigten, om den forsikrede er omfattet af forsikringen.

Forsikringstiden slutter senest, når den forsikrede når folkepensionsalderen, eller den forsikrede forinden beder om pension i henhold til §§ 10-12.

Det tidspunkt, hvor erhvervsevnen anses for varigt nedsat, er, når det er lægeligt dokumenteret, at erhvervsevnenedsættelsen er varig, og helbredstilstanden ikke kan forventes at blive bedre (skadestidspunktet).

…

Stk. 3

Retten til pension og/eller betalingsfritagelse ved erhvervsevnetab suspenderes, hvis der bliver indbetalt til pensionsordningen i henhold til § 1, stk. 1, eller den forsikrede er ansat i et fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger.

Retten til pension ved erhvervsevnetab suspenderes, hvis den forsikrede modtager en ressourceforløbsydelse, der er højere end pensionen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at de suspenderede hans ret til invalidepension, fordi han blev ansat i et fleksjob.

Klagers erhvervsevne var nedsat med over to tredjedele.

Dermed havde han ret til invalidepension.

Hvis klager havde fået bevilget førtids- eller seniorpension i stedet for et fleksjob, ville han have fået invalidepension udbetalt fra indklagede, selvom han arbejdede otte timer ugentligt.

Fra januar 2023 vil medlemmer, der som klager får bevilget et fleksjob, kunne få udbetalt invalidepension.

Indklagede må kunne se, at der var noget galt med forsikringsbetingelserne, siden de lavede det om fra januar 2013.

Indklagede har anført, at formålet med en invalidepension er at tilgodese de personer, der bliver påført et erhvervsevnetab og derfor lider et indtægtstab.

Klager led et indtægtstab, da han kun kunne arbejde otte timer ugentligt i sit fleksjob.

Klager skal tilkendes den fulde løbende invalidepension på 6.000 kr. månedligt.

Indklagede bestrider, at klager har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager havde ret til ydelser i henhold til de forsikringsbetingelser, der var gældende, da han den 4. april 2022 fik dokumenteret et varigt erhvervsevnetab på mindst to tredjedele af den fulde erhvervsevne.

Klager har som følge heraf opnået ret til en engangsudbetaling på 100.000 kr., løbende pension på 6.000 kr. om måneden samt betalingsfritagelse i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Da klager den 13. oktober 2022 blev ansat i et fleksjob, blev den løbende pensionsudbetaling og betalingsfritagelsen suspenderet efter bestemmelsen i forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 3.

Det er en forudsætning for at statuere ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, at klager er blevet stillet ringere end andre personer på grund af sit handicap.

Der er ingen ikke-handicappede personer, der får udbetalt invalidepension.

Handicappede forsikrede personer i fleksjob stilles dermed ikke ringere end andre personer, der ikke lider af et handicap.

Selve formålet med invalidepensionen er netop at tilgodese de personer, der bliver påført et erhvervsevnetab og som følge deraf lider et indtægtstab.

Forsikringsbetingelserne er ikke diskriminerende, da suspension på grund af fleksjob ikke er en udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, men en udelukkelse eller begrænsning på grund af ansættelse i fleksjob og den indtægt, der udspringer heraf.

Invalidepensionen udgør en positiv særforanstaltning for personer, som bliver påført et erhvervsevnetab.

Invalidepensionens formål er at dække disse personers bortfald af erhvervsindtægt.

I det tilfælde, hvor den skadelidte opnår erhvervsindtægt, herunder fleksjobansættelse, bortfalder formålet med udbetalingen indtil det tidspunkt, hvor fleksjobansættelsen ophører.

Retten til invalidepension suspenderes også, hvis den forsikrede modtager en ressourceforløbsydelse, der er højere end pensionen.

Forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 3, var altså ikke specifikt rettet mod fleksjobansatte, men også øvrige personer, der måtte modtage indtægt, der er højere end invalidepensionen.

Begrundelsen for, at personer i fleksjob ikke kan få udbetalt den løbende pension, er, at personer i fleksjob selv har mulighed for at tjene penge.

Hele formålet med forsikringen, altså at kompensere forsikringstageren for dennes bortfald af erhvervsindkomst, er således ikke til stede i det tilfælde, hvor forsikringstageren via en fleksjobordning, selv har mulighed for at oppebære indtægt.

Forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 3, var derfor objektivt begrundet i et sagligt formål og proportionelt.

Forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 3, udgjorde ikke en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Den forskelsbehandling, som klager har været udsat for, skyldes ikke klagers handicap, men derimod det forhold, at klager i en fleksjobansættelse oppebar indtægt, hvorfor formålet med at udbetale invalidepension bortfaldt.

Det er korrekt, at indklagede pr. 1. januar 2023 har ændret forsikringsbetingelserne, så pensionen ikke længere bliver suspenderet, fordi den forsikrede er i fleksjob.

Dette er dog irrelevant for nærværende sag, idet forsikringsdækningen afhænger af de aftalte forsikringsbetingelser på skadestidspunktet.

Indklagede bestrider, at de skulle have ændret forsikringsbetingelserne, fordi der var noget galt med dem.

Det er både naturligt og sædvanligt, at forsikringsselskaber løbende opdaterer og forbedrer forsikringsprodukter, selvom produktet ikke er eller har været i strid med gældende regler.

En forsikring er en aftale om risikoafdækning for fremtiden, hvor aktualisering af en risiko medfører en betalingsforpligtelse for forsikringsselskabet.

Derfor ændres forsikringsprodukter ikke med tilbagevirkende kraft.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet når frem til, at indklagede har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, skal godtgørelsen fastsættes skønsmæssigt, dog ikke over 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, og d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.

Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Fire medlemmer udtaler

Vi finder, at invalidepensionen, som er en forsikringsordning, har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om en løbende forsikringsudbetaling, som ikke modtages fra arbejdsgiveren som følge af et arbejdsforhold, og at invalidepensionen dermed ikke kan sidestilles med løn.

Et medlem udtaler

Jeg finder, at invalidepensionen i den foreliggende sag ikke har karakter af en social sikringsordning.

Jeg har herved lagt vægt på, at invalidepensionen udspringer af pensionsordningen, som er forbundet til klagers tidligere ansættelsesforhold.

Denne pensionsordning administreres gennem et privatretligt organiseret pensionsforsikringsselskab, og ordningen er finansieret gennem bidrag fra klager og dennes tidligere arbejdsgiver.

På baggrund af ordlyden af beskæftigelsesdirektivets artikel 3, stk. 3, som fortolket i lyset af direktivets betragtning 13, kan invalidepensionen således hverken betragtes som en offentlig ordning eller en lignende ordning for social sikring.

Den udgør således ikke en integreret del af det offentlige forsørgelses- og sikringssystem, ligesom pensionsordningen ikke er underlagt nogen nærmere lovmæssig regulering, jf. herved Østre Landsrets præmisser som tiltrådt af Højesteret ved dom af 19. januar 2015 som gengivet i U.

2015.1303.

Jeg finder imidlertid, at det indklagede forsikringsselskab ikke kan betragtes som pligtsubjekt efter beskæftigelsesdirektivet og forskelsbehandlingsloven.

Jeg har herved lagt vægt på, at indklagede ikke er en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, men derimod et privat pensionsforsikringsselskab.

Nævnet finder herefter, at klagen falder uden for beskæftigelsesdirektivet og forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Handicapdiskriminationsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder de to lægeattester af 4. april 2022 og 26. juli 2022, vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at han er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Klager har derfor et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at de ikke vil udbetale invalidepension til ham, fordi han er ansat i et fleksjob.

Klager og indklagede er enige om, at klager har ret til invalidepension efter forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 1, da hans erhvervsevne er nedsat med mere end to tredjedele.

Indklagede suspenderede i overensstemmelse med de dagældende forsikringsbetingelsers § 8, stk. 3, udbetalingen af invalidepension, fordi klager den 13. oktober 2022 blev ansat i et fleksjob.

Suspensionen af klagers ret til invalidepension skyldes således ikke klagers handicap, men derimod klagers ansættelse i et fleksjob, hvor han får løn af sin arbejdsgiver og kan få flekslønstilskud fra sin bopælskommune.

Derudover skyldes klagers ret til invalidepension, at han grundet sine funktionsnedsættelser har en væsentlig nedsat erhvervsevne.

Disse funktionsnedsættelser udgør samtidig et handicap.

Ikke-handicappede personer vil typisk ikke have ret til invalidepension, da de ikke har funktionsnedsættelser, som medfører en væsentlig nedsat erhvervsevne.

Suspensionen af invalidepensionen medfører derfor ikke, at klager stilles ringere end personer, som ikke har et handicap, da disse personer ikke har ret til invalidepension.

Indklagede ændrede den 1. januar 2023 forsikringsbetingelserne, således at pensionen ikke længere bliver suspenderet, hvis den forsikrede med et konstateret skadestidspunkt efter den 12. januar 2023 bevilges fleksjob.

Klager bliver herved stillet ringere end andre personer, som har et handicap, der er konstateret efter den 12. januar 2023.

Klager bliver dog ikke stillet ringere på grund af sit handicap, men derimod på grund af tidspunktet for konstateringen af hans erhvervsevnetab, da retten til invalidepension bestemmes af de forsikringsbetingelser der var gældende på tidspunktet for konstateringen af erhvervsevnetabet.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han på grund af sit handicap er blevet stillet ringere end andre personer.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, 3 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om forbud mod forskelsbehandling