Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 22-41487

En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede).

Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på sine ansøgninger om ydernummer.

Myndigheden behandler ansøgninger og træffer afgørelser om ydernumre til blandt andet selvstændige psykologer, og omfattes således af forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

Det var herefter nævnets vurdering, at nævnet kunne behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke er påvist en overrepræsentation af personer med en bestemt etnisk oprindelse blandt ansøgerne, der ikke blev tildelt et ydernummer, og at der i øvrige ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at etnisk oprindelse indgik i vurderingen af, hvem der skulle tildeles ydernummer.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på en række ansøgninger om ydernummer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på sine ansøgninger om ydernummer.

Sagsfremstilling

I 2007 blev klager uddannet cand.psych.

Den 30. september 2011 blev klager autoriseret psykolog.

Den 4. december 2015 og 6. juni 2016 ansøgte klager om ydernummer.

Klager fik afslag på begge ansøgninger med begrundelsen: ”D.

Du mangler praksiserfaring”.

Den 17. marts 2017, 12. marts 2018, 21. september 2018, 15. september 2019, 18. september 2020, 12. april 2021, 23. september 2021 og 15. marts 2022 ansøgte klager om ydernummer.

Klager modtog afslag på de otte ansøgninger med begrundelsen: ”A.

Du er blandt flere kvalificerede ansøgere”.

Parterne har begge henvist til overenskomst om psykologhjælp.

Indklagede har vedlagt overenskomsten samt en ”Vejledning i ansøgning om ydernumre”.

Det fremgår blandt andet af overenskomstens, at

” § 7.

Psykologer, der kan tiltræde og virke under overenskomsten

Stk. 1.

Psykologer, der

a) mindst 22 timer ugentligt står til rådighed som privatpraktiserende psykolog, og som ikke har ansættelse i et omfang, der overstiger 15 timer,

b) er autoriserede af Psykolognævnet, og

c) som besidder den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfaring med de af overenskomsten omfattede persongrupper og med privat praksis, kan tiltræde og virke under overenskomsten.

Stk. 2 Bedømmelsesudvalget kan af hensyn til den geografiske fordeling af psykologer,

jf. § 5 stk. 1 give en psykolog tilladelse til for en periode at tiltræde overenskomsten uanset det i§ 7, stk. 1 litra a nævnte krav.

ANMÆRKNING til § 7, stk. 1

I forbindelse med vurdering af tiltrædelse af overenskomsten skal psykologfaglige kvalifikationer vægtes højere end andre kriterier for de psykologer, der opfylder § 7, stk. 1.

”

Parterne har for nævnet oplyst, at der er en række mulige begrundelser for afslag på et ydernummer.

Indklagede har fremlagt ”Bedømmelsesudvalgets afslagsbegrundelser”, hvoraf fremgår bl.a.

” A.

Du er blandt flere kvalificerede ansøgere

Bedømmelsesudvalget vurderer på baggrund af din ansøgning, at du opfylder alle de faglige kriterier for tildeling af ydernummer.

Afslaget skyldes imidlertid, at I har været flere kvalificerede ansøgere om de samme ydernumre.

B.

Du mangler den fornødne psykologfaglige kompetence

Bedømmelsesudvalget vurderer på baggrund af din ansøgning, at du samlet set ikke har den nødvendige psykofaglige kompetence.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at du ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i henhold til § 7 i Overenskomst om Psykologhjælp.

C.

Du mangler erfaring med personkredsen inden for overenskomsten

Bedømmelsesudvalget vurderer på baggrund af din ansøgning, at du samlet set ikke har den nødvendige erfaring med personkredsen inden for overenskomsten.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at du ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i henhold til § 7 i Overenskomst om Psykologhjælp.

D.

Du mangler praksiserfaring

Bedømmelsesudvalget vurderer på baggrund af din ansøgning, at du samlet set ikke har den nødvendige praksiserfaring.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at du ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i henhold til § 7 i Overenskomst om Psykologhjælp.

E.

Din ansøgning er mangelfuld

Bedømmelsesudvalget har desværre ikke kunne vurdere din ansøgning, da den er mangelfuldt eller upræcist udfyldt.

”

Klager har fremlagt en liste over navnene på de personer, som har fået tildelt et ydernummer i området de seneste 10 år, og en tabel over antal ansøgte ydernumre i området fordelt på bydele i perioden 2015-2020.

Indklagede har blandt andet fremlagt en oversigt over de psykologer, der blev tildelt ydernumrene frem for klager, uddrag med oplysninger om de ansøgende psykologer og uddrag fra virksomhedsregistreret over de psykologer, der fik tildelt ydernummer frem for klager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. september 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes 10 afslag på ansøgninger om ydernummer.

Klager nedlægger påstand om, at indklagede skal anerkende, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 3, jf. § 1, stk. 3, at indklagede 10 gange i perioden 2015-2022 gav klager afslag på ansøgning om ydernummer.

Forholdet er omfattet, fordi indklagedes afgørelser har stor betydning for psykologers adgang til at udøve selvstændigt erhverv.

Indklagedes praksis er tilsyneladende neutral.

Alle ansøgninger bedømmes ud fra samme krav og kriterier.

Indklagede har imidlertid ikke tildelt et ydernummer til en person med et udenlandsk klingende navn i 10 år.

Denne manglende tildeling af ydernumre skaber en større negativ indvirkning på personer med en anden etnisk oprindelse end dansk.

Klager henviser til nævnets praksis, hvoraf det følger, at forskelsbehandling på grund af et ”udenlandsk klingende navn” skaber en formodning for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse under j.nr. 2012-6811-36120.

De fremlagte data påviser et åbenbart misforhold mellem antallet af tildelte ydernumre til psykologer med dansk etnisk oprindelse og psykologer med anden etnisk oprindelse.

Dette er tilstrækkeligt til at løfte klagers bevisbyrde.

Det følger af nævnets afgørelse under j.nr. 2016.6810-06398, at et påvist misforhold er tilstrækkelig til at skabe en formodning for forskelsbehandling.

Selvom sagen afskiller sig fra nærværende sag, er det klagers opfattelse, at der, i tråd med Ligebehandlingsnævnets præmisser, er påvist et åbenbart misforhold mellem antallet af tildelte ydernumre til psykologer med etnisk dansk baggrund og personer med anden etnisk baggrund.

Klager søgte om ydernummer i 8 år, i 21 bydele og har modtaget 10 afslag på trods af, at hun hver gang har været blandt de mest kvalificerede til at få et ydernummer og på trods af, at hun naturligt bliver mere og mere kvalificeret.

Klager efteruddanner sig og opnår mere erfaring som praktiserende psykolog.

Klager bemærker, at trods det forhold, at indklagedes praksis har en negativ virkning på personer med anden etnisk oprindelse end dansk, er der naturligvis ikke et krav om, at indklagede tildeler et bestemt antal ydernumre til psykologer med anden etnisk baggrund end dansk.

Der kan være mange årsager til, at der ikke optræder en lige så stor andel af psykologer med et ydernummer, der har en etnisk minoritetsbaggrund, som psykologer med dansk etnisk baggrund.

For eksempel kan der naturligt være en større andel af psykologer med dansk etnisk baggrund, der ansøger om et ydernummer.

Det er ikke nødvendigt, at indklagedes praksis har til formål at forskelsbehandle.

Selv hvis indklagedes praksis er baseret på neutrale og saglige kriterier, er det fortsat udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, såfremt det viser sig, at virkningen af indklagedes praksis rammer personer med en anden etnisk oprindelse skævt.

Afslagene er uden tvivl udtryk for ringere behandling i lovens forstand.

Eftersom det blandt andet betyder, at der ikke er mulighed for at give klienter dækning for op til 60 % af behandlingen, og at unge får gratis behandling.

Det har væsentlig betydning for klagers praktisering som psykolog, idet det er vigtigt for klagers mulighed for at sikre gratis psykologhjælp til sine patienter.

Klagers patienter består overvejende af sårbare unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Indklagedes praksis er særlig indgribende og særdeles uhensigtsmæssig.

Både for den enkelte psykolog, såvel som muligheden for, at klienter med etnisk minoritetsbaggrund kan finde en psykolog at spejle sig i.

Indklagedes praksis, herunder de hensyn indklagede inddrager, når de vurderer hvilken psykolog, der er den bedst kvalificerede, er ikke hensigtsmæssige, fordi de rammer psykologer med anden national oprindelse eller anden etnisk oprindelse hårdere, end psykologer med etnisk dansk oprindelse.

Indklagede har ikke godtgjort, hvorfor andre saglige hensyn ikke også indgår i vurderingen, såsom hensynet til at sikre psykologer, der har erfaring med at behandle personer med national eller etnisk minoritetsbaggrund.

Den manglende repræsentation er uhensigtsmæssig, fordi psykologerne der får tildelt ydernummer derved ikke afspejler diversiteten i samfundet.

Dette kan betyde et fravær af et relevant erfaringsgrundlag, en spejling og kulturel forståelse, som er vigtig ved behandling af minoritetsgrupper.

Klager partsrepræsentant gør gældende, at også andre hensyn kunne være inddraget ved tildelingen af ydernumre, uden at det vil være på bekostning af fagligheden hos de psykologer, der bliver tildelt et ydernummer.

Det forhold, at indklagede har tildelt enkelte ydernumre til psykologer med et ikke-danskklingende navn, medfører ikke, at der ikke fortsat består et misforhold mellem antallet af tildelte ydernumre til psykologer med dansk etnisk oprindelse og psykologer med anden etnisk eller national oprindelse.

Klager har ikke rettet henvendelse til indklagede vedrørende ledige ydernumre i kommuner uden for området, hun søgte ydernumre i.

Grunden hertil er, at klager har haft lokaler til rådighed eller indgået aftale om leje af lokaler inden for det pågældende område.

Klager har erfaring med psykologisk behandling af flygtninge og etniske minoriteter.

Det er således vigtigt, at klager er placeret – og tildeles ydernummer – i et område, hvor der demografisk er mange minoritetsetniske borgere repræsenteret.

Særligt henset til, at der er tale om en gruppe borgere, som ofte ikke har ressourcer til at transportere sig langt for behandling.

Klager har søgt om ydernummer, hvor der er en stor andel minoritetsetniske borgere.

Det er betænkeligt, at indklagede har undladt at svare på, i hvilket omfang hensynet til at sikre psykologer med erfaring med national eller etnisk minoritetsbaggrund, er indgået i vurderingen af, hvilken psykolog der er bedst kvalificeret.

Der er kun én psykolog, som har særlige kvalifikationer i forhold til behandling af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i hele det område, hvor klager ansøgte om ydernummer.

Indklagede gør gældende, at klagen ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Indklagede påstår principalt, at indklagedes skal frifindes, og subsidiært påstår indklagede frifindelse mod betaling af et af Ligebehandlingsnævnet skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i forbindelse med klagers ansøgninger om ydernummer.

Indklagede bestrider klagers opfattelse af, at ingen psykolog med et ”udenlandskklingende” navn er blevet tildelt et ydernummer af indklagede i perioden 2011-2020.

En række af de psykologer, der fremgår af klagers bilag over psykologer med tildelte ydernumre, har et ”udenlandskklingende navn”.

13 af de psykologer, som fik tildelt et ydernummer, hvor klager ikke fik tildelt et ydernummer, har ”udenlandskklingende” navne.

På denne baggrund er de af klager fremlagte oplysninger ikke i sig selv tilstrækkeligt signifikante til at skabe en formodning om forskelsbehandling.

Indklagede henviser i øvrigt til U 2016.1168 H, BS-25094/2020, BS-2951-13 og Ligebehandlingsnævnets afgørelser under j.nr. 19-37835 og 21-27222, hvorefter statistiske oplysninger i sig selv kan skabe en formodning for forskelsbehandling, hvis de er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante.

Afvisningen af at tildele klager et ydernummer er hverken direkte eller indirekte begrundet i klagers etnicitet, men derimod i de forhold, dels at klager i to ansøgninger ikke opfyldte de formelle krav til praksiserfaring, og dels at klager ved de øvrige ansøgninger ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Klager er uddannet cand.psych og autoriseret psykolog, men er ikke specialist.

Klager har søgt om ydernummer i indklagede region 12 gange i perioden december 2015 og frem til juli 2022.

Samtlige af de ydernumre, som klager ansøgte om, var placeret i en anden kommune, end den kommune hvor klagers psykologpraksis var placeret.

Ved hver ansøgningsrunde har der været adskillige ansøgere til hvert ydernummer.

Indklagede gennemgår her indledningsvist, hvorvidt de ansøgende psykologer opfylder de faglige minimumskrav, hvorefter indklagede vurderer, hvilke(n) af de ansøgende psykologer, der er bedst kvalificerede til det pågældende ydernummer.

De psykologer, som opfylder minimumskravene, men ikke vurderes som de bedst kvalificerede, orienteres i forbindelse med afslaget om eventuelle ledige ydernumre i andre områder.

Hvis psykologen ønsker at ansøge et af disse, kan vedkommende rette henvendelse til indklagede.

Der er ganske få psykologer, der ansøger om ét af disse ledige ydernumre, hvorfor psykologerne i praksis næsten altid kan få et ledigt ydernummer, hvis de, efter at være blevet orienteret herom, kontakter indklagede.

Indklagede har gennemgået hver af de 10 ansøgninger, som klager har fået afslag på.

Afslagenes begrundelser er delvist gennemgivet nedenfor

Ansøgning 1 og 2

Klager fik afslag grundet manglende praksiserfaring, og opfyldte dermed ikke de faglige minimumskrav, som følger af overenskomsten.

Ansøgning 3

Klager ansøgte om to ledige ydernumre.

Vedrørende det første ydernummer var hun en ud af 21 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det andet ydernummer var hun en ud af 29 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 4

Klager ansøgte om ét ledigt ydernummer, og var en blandt 16 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 5

Klager ansøgte om ét ledigt ydernummer, og var én blandt 21 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 6

Klager ansøgte om to ledige ydernumre.

Vedrørende det første ydernummer var hun en ud af 21 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det andet ydernummer var hun en ud af 14 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 7

Klager ansøgte om ét ledigt ydernummer, og var en blandt 26 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 8

Klager ansøgte om ét ledigt ydernummer, og var en blandt 12 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 9

Klager ansøgte om tre ledige ydernumre.

Vedrørende det første ydernummer var hun en blandt 11 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det andet ydernummer var hun en blandt 14 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det tredje ydernummer var hun en blandt 19 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Ansøgning 10

Klager ansøgte om fem ledige ydernumre.

Vedrørende de tre første ydernumre var hun en blandt 29 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det fjerde ydernummer var hun en blandt 27 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det sidste ydernummer var hun en blandt 28 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Klager blev samtidig orienteret om, at der var to ledige ydernumre i andre kommuner, end i de områder hun søgte i, og at såfremt hun ønskede at ansøge om disse skulle hun kontakte indklagede.

Ansøgning 11

Klager ansøgte om fire ledige ydernumre.

Vedrørende de tre første ydernumre var hun en blandt 29 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det andet ydernummer var hun en blandt 20 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Klager blev samtidig orienteret om 16 ledige ydernumre.

Ansøgning 12

Klager ansøgte om fire ledige ydernumre.

Vedrørende de to første ydernumre var hun en blandt 26 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det fjerde ydernummer var hun en blandt 20 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Vedrørende det sidste ydernummer var hun en blandt 22 ansøgere, der opfyldte de faglige minimumskrav.

Indklagede vurderede, at klager ikke var den bedst kvalificerede blandt ansøgerne.

Klager blev samtidig orienteret om 18 ledige ydernumre.

Klager ansøgte om 31 ledige ydernumre i forbindelse med de 12 ansøgninger.

Indklagede orienterede klager om 36 ledige ydernumre i samme og andre områder, som klager kunne have rettet henvendelse til indklagede om.

Klager er ikke i forbindelse med indklagedes afslag om tildeling af ydernumre blevet nægtet adgang til at udøve et selvstændigt erhverv som psykolog.

Tildeling af ydernummer giver alene psykologer mulighed for at blive omfattet af overenskomsten og til at få tilskud fra den offentlige sygesikring.

Klager har således haft mulighed for at drive selvstændig psykologpraksis uden et ydernummer.

Indklagedes afslag er derfor ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 3, og allerede som følge heraf bør indklagedes frifindes.

Beskyttelsen i § 3, stk. 3, er muligheden for at etablere sig som selvstændig, herunder som for eksempel psykolog, og til at udøve det selvstændigt erhverv.

Klager er ikke blevet forhindret i dette, som følge af indklagedes afslag.

Klager kunne være blevet tildelt et af de 36 ledige ydernumre, hvis hun havde rettet henvendelse til indklagede.

Klager er derfor ikke blevet forhindret i at udøve sit erhverv som følge af indklagedes afslag, men som følge af klagers egne manglende handlinger.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, 1. led.

Finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ikke har fundet sted, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, 2. led.

Indklagede vurderer konkret hvilke(n) af de ansøgende psykologer, som opfylder de faglige minimumskrav, der er bedst kvalificeret i henhold til overenskomsten.

Bedømmelsesudvalget lægge vægt på psykologens (i) erfaring og bredde, (ii) efteruddannelse, herunder evt.

specialistuddannelse, (iii) erfaring med egen psykologpraksis samt (iv) psykologpraksissens geografiske område i forhold til ydernummerets geografiske placering.

I forhold til kravet om psykologens erfaring og bredde kan det lægges til grund, at 29 ud af 31 af de psykologer, der fik tildelt et ydernummer frem for klager, blev uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych.

forud for klager (op til 21 år forud for klager), og at de 2 psykologer, der blev uddannet cand.psych.

eller cand.pæd.psych.

efter klager, er specialister.

Det fremhæves også i forhold til efteruddannelse, at 23 af de psykologer, der fik tildelt et ydernummer frem for klager, er specialister.

Ydermere blev 28 af de 31 psykologer, der fik tildelt et ydernummer frem for klager, autoriseret forud for klager, og de 3 personer, der blev autoriseret efter klager, er specialister.

I forhold til psykologpraksissens geografiske placering fremhæves det, at 27 af de 31 psykologer, der fik tildelt ydernummer, havde etablerede psykologpraksisser i den kommune, hvor det ledige ydernummer var placeret.

Samtlige af de ydernumre klager søgte, var placeret i andre kommuner end den kommune, hvor klagers psykologpraksis er placeret.

Indklagede har berettiget vurderet, at de psykologer, som fremgår af bilagene, var bedre kvalificerede end klager.

Klager har udelukkende søgt ydernumre i kommuner eller nærliggende kommuner, hvor der er høj efterspørgsel og konkurrence om ydernumrene.

Adskillige andre psykologer, som også opfyldte de faglige minimumskrav, fik heller ikke tildelt et ydernummer.

En praksis, hvorefter indklagede skal forpligtes til at sikre, at personer med etnisk minoritetsbaggrund skal kunne finde en psykolog at spejle sig i, ville betyde, at indklagede skal inddrage psykologernes etnicitet ved vurderingen af om de skal tildeles et ydernummer, således at psykologer med en ikke-dansk baggrund får et ydernummer frem for psykologer med en dansk baggrund.

En sådan praksis ville medføre, at indklagede forskelsbehandler på grund af etnicitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Anvendelsesområde

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven indeholder forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv.

Indklagede, der behandler ansøgninger og træffer afgørelser om tildeling af ydernumre til blandt andet selvstændige psykologer, er således omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

Nævnet kan derfor behandle klagen.

Forskelsbehandling

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har for nævnet fremlagt en liste over de psykologer, som har fået tildelt ydernumre de sidste 10 år.

Klager har oplyst, at der i perioden ikke er tildelt et ydernummer til en person med ”udenlandskklingende navn”.

Indklagede har for nævnet fremlagt en liste over de øvrige ansøgere til ydernumrene, som klager har søgt.

Indklagede bestrider klagers oplysninger omkring tildeling, og har herunder oplyst at 13 psykologer med ”udenlandskklingende navne” er tildelt ydernumre.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist en overrepræsentation af personer med en bestemt etnisk oprindelse blandt de ansøgere, der ikke blev tildelt et ydernummer.

Herefter, og da der ikke er andre oplysninger, der peger mod forskelsbehandling, er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at etnisk oprindelse indgik i vurderingen af, hvem der skulle tildeles et ydernummer.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 1, stk. 9, om Institut for Menneskerettigheders kompetence til at indbringe sager for nævnet

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde