Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - afskedigelse under graviditet - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - afskedigelse under graviditet - kommuner - medhold

J.nr. 23-15273

En kvinde (klager), der var gravid, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kommunen trak et jobtilbud tilbage, efter at kvinden havde orienteret kommunen om, at hun var gravid.

Nævnet lagde på baggrund af parternes mails af 23. januar 2023 til grund, at der blev indgået aftale om ansættelse af kvinden med tiltræden den 1. marts 2023.

Det kunne efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at kommunen valgte at annullere ansættelsesaftalen, efter kvinden havde orienteret indklagede om, at hun var gravid i 5. uge.

Der var således tale om en afskedigelse i ligebehandlingslovens forstand.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det var nævnets vurdering, at kommunen ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Tværtimod havde kommunen oplyst, at kvinden ”af glædelige grunde” ikke kunne gennemføre sin ansættelse, ligesom kommunen rådede kvinden til at søge igen efter endt barsel.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 180.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afskedigede klager under klagers graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager under klagers graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 180.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at klager den 11. januar 2023 blev kontaktet af den assisterende leder hos et demenscenter i indklagede kommune, der informerede klager om en jobmulighed hos demenscenteret.

Klager har videre oplyst, at klager den 19. januar 2023 var til en uformel jobsamtale med ledelsen hos demenscenteret, og at klager samme dag blev tilbudt en stilling som psykomotorisk terapeut.

Den 23. januar 2023 sendte klager følgende mail til indklagede

”…

Som aftalt sender jeg jer en bekræftelse på at jeg gerne vil starte som psykomotorisk terapeut på [demenscenter] pr 1.

Marts.

Jeg ser meget frem til at starte hos jer.

…”

Indklagede sendte samme dag følgende mail til klager

”…

Jeg vil gerne bekræfte at vi vil ansætte dig fra 1. marts 2023 på 32 timer pr. uge som psykomotorisk terapeut på [demenscenter].

…”

Klager har oplyst, at klager den 1. februar 2023 kontaktede indklagede og fortalte, at klager var gravid i 5. uge.

Klager har også oplyst, at indklagede ved samtalen trak tilbuddet om ansættelse tilbage, og at indklagede herefter rådede klager til at søge igen, når klagers barsel var overstået.

Den 1. februar 2023 skrev klager følgende mail til indklagede

”…

Jeg har lige brug for at skrive til dig, da jeg blev lidt overrumplet af vores samtale i morges.

Jeg var meget sikker på ansættelse på [demenscenter], og har faktisk opsagt min stilling på [arbejdsplads], da jeg har fået en skriftlig bekræftelse fra dig.

Jeg er virkelig ked af udfaldet af vores samtale, hvori jeg fortæller at jeg er gravid.

Jeg havde håbet at min ærlighed ville falde i god jord.

Og at det ikke ville påvirke min ansættelse hos jer.

Jeg havde bare lige brug for at lette mine tanker, da jeg har glædet mig meget til vores samarbejde.

…”

Klager har oplyst, at klager efterfølgende modtog en mail fra indklagede, og har fremlagt en udateret mail, hvoraf fremgår

”…

Det er helt ok at du skriver – ønsker dig alt godt.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til tre måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede trak deres jobtilbud tilbage, efter at klager oplyste om sin graviditet.

Klager modtog af indklagede en bekræftelse på, at klager havde fået stillingen som psykomotorisk terapeut med start den 1. marts 2023.

Den 1. februar 2023 kontaktede klager indklagede og fortalte, at klager netop havde opdaget, at klager var tidlig gravid, estimeret til uge 5.

Dette oplyste klager indklagede for vise gennemsigtighed og for at imødekomme en eventuel dialog omkring, hvordan klagers ansættelse skulle planlægges.

Ved samme samtale trak indklagede den skriftlige godkendte ansættelse tilbage.

Indklagede rådede herefter klager til at ansøge igen, når klagers barsel engang var overstået.

Klager sendte herefter en mail til indklagede, hvori klager klagede over, at jobtilbuddet blev annulleret grundet klagers åbenhed omkring graviditeten.

Den efterfølgende mail, som klager modtog fra indklagede, gav ingen yderligere begrundelse for, at indklagede trak jobtilbuddet tilbage.

Der var ikke underskrevet en ansættelseskontrakt, men der var givet skriftlig tilkendegivelse af, at stillingen var tilfaldet klager.

Det er beklageligt, at klager skulle afskediges på baggrund af indklagedes viden om klagers gravitet.

Der er ikke fra indklagedes side afgivet anden saglig begrundelse end graviditeten til, at jobtilbuddet blev trukket tilbage.

Klager er uforstående overfor indklagedes begrundelse om, at klager ikke kunne få stillingen, da det var en tidsbegrænset stilling på seks måneder.

Klager var på daværende tidspunkt kun seks uger henne i klagers graviditet, så klager ville sagtens kunne have varetaget stillingen i de nævnte seks måneder indtil en eventuel barsel, der først ville være startet den 1. september 2023.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er korrekt, at indklagede gerne ville have haft klager ansat som psykomotorisk terapeut og afprøvet, hvilken effekt det ville få for indklagedes beboeres adfærd.

I den mail, hvor indklagede bekræftede, at indklagede gerne ville ansætte klager, skrev indklagede ikke, at der var tale om en midlertidig ansættelse på seks måneder for netop at prøve indsatsen af.

Klager ville også gerne selv først afprøve dette, inden hun ville sige ja til jobbet permanent.

Indklagede kunne under alle omstændigheder kun ansætte midlertidigt, idet indklagede ikke havde haft stillingen slået op.

Det kommer bag på indklagede, at klager har indgivet en klage om det, da aftalen (mundtligt) var, at indklagede og klager ville prøve det af – og derefter slå stillingen op efter gængse procedurer.

Det halve år, som planen var at ansætte klager, kunne af glædelige grunde ikke gennemføres, og derfor kom indklagede med opfordringen til klager som beskrevet af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet lægger på baggrund af parternes mails af 23. januar 2023 til grund, at der blev indgået aftale om ansættelse af klager med tiltræden den 1. marts 2023.

Det kan efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at indklagede valgte at annullere ansættelsesaftalen, efter klager havde orienteret indklagede om, at hun var gravid i 5. uge.

Der er således tale om en afskedigelse i ligebehandlingslovens forstand.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Tværtimod har indklagede oplyst, at klager ”af glædelige grunde” ikke kunne gennemføre sin ansættelse, ligesom indklagede rådede klager til at søge igen efter endt barsel.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 180.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 180.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde