Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning

J.nr. 24-104874

En kvinde (klager), der havde nedsat gangfunktion på grund af fibromyalgi og gigt, klagede over en kirke (indklagede).

Kvinden mente, at kirken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at der ikke var handicapadgang til arrangementer på 1. sal i kirken.

Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at klagen reelt drejede sig om tilgængelighed.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Nævnet havde herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om kvinden havde et handicap i lovens forstand.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at der ikke er handicapadgang til arrangementer på 1. sal i indklagede kirke.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt dokumentation for, at hun er indehaver af et parkeringskort for personer med handicap.

Parkeringskortet er udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice for Vejdirektoratet.

Den 29. januar 2024 sendte klager en anmodning til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Med henvisning til de arrangementer, som menigheden afholder på første salen i [kirke].

Så vil jeg meget gerne vide hvordan menighedsrådet til trods for en tidligere henvendelse fra [A] fra [handicaporganisation] bare kan fortsætte med at afholde arrangementer oven på kirken, uden at i på noget tidspunkt efter i har ændret på brugen af lejligheden, har forholdt jer til at den meget stejle trappe som føre op til første salen forhindre mennesker med handicap og gangbesvær i at deltage i disse arrangementer?

Menighedsrådet har heller ikke instaleret døråbner knap på nogle af dørene i [kirke] eller i sognegården i [by], for at lette adgangen til bygningerne for mennesker med gangbesvær og handicap.

”

Den 31. juli 2024 modtog klager en afgørelse fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår, at klager opfylder kriterierne for at blive godkendt til handicapkørsel, idet klager har nedsat gangfunktion som følge af gigt og fibromyalgi.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. september 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, idet der ikke er handicapadgang til de arrangementer, som bliver afholdt på 1. sal i den indklagede kirke.

Desuden gør klager gældende, at indklagede som følge heraf skal betale en godtgørelse på 20.000 kr.

Klager har fibromyalgi og slidgigt, hvilket medfører, at klager har nedsat kraft i venstre ben.

Indklagede kirkes 1. sal er ikke tilgængelig for handicappede.

I den forbindelse bliver klager forskelsbehandlet, da hun derved er afskåret fra at deltage i arrangementer i kirken, som bliver afholdt på 1. sal.

Indklagede kirke bør derfor stoppe med at gøre brug af 1. sal til arrangementer, hvis ikke 1. salen bliver gjort tilgængelig for handicappede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Klager har klaget over, at der ikke er handicapadgang til 1. sal i den indklagede kirke, hvor der bliver afholdt arrangementer.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår derudover af lovens forarbejder, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af regler om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Efter oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at klagen reelt drejer sig om tilgængelighed.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde