Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning

J.nr. 23-10025

En kvinde (klager), der anvendte kørestol, klagede over en lægeklinik (indklagede).

Kvinden mente, at lægeklinikken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at der ikke var handicapvenlig adgang til lægeklinikken.

Derudover mente kvinden, at hun blev forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med den lægelige behandling.

Om adgangsforholdene hos lægeklinikken

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår derudover af lovens forarbejder, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af regler om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at denne del af klagen reelt drejede sig om tilgængelighed.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i denne del af klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Om den lægelige behandling

Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at lægeklinikken udsatte kvinden for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap i forbindelse med den lægelige behandling.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Nævnet havde herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om kvinden havde et handicap i lovens forstand.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med adgangen til den indklagede lægeklinik.

Klagen angår derudover påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den lægelige behandling af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt et journalnotat af 19. januar 2023, hvoraf fremgår bl.a.

”Går med rollator og eller møbelstøtte i lejligheden.

…

Objektivt

OE: Ve side spastisk hemiparalyse, skulder adduktion og begrænset abduktion, flektion og nu suppination over albueled, finger flektion i mellem men ikke i yderled.

UE: hofte adduktion, plantar flexion over vristen samt inversion”.

Den 3. december 2022 bestilte klager en tid hos indklagede.

Den 5. december 2022 modtog klager en mail fra indklagede, hvor det blev bekræftet, at klager havde en tid hos indklagede den 6. januar 2023 kl.

14:30.

Hvis klager udeblev uden rettidig afbud, ville hun blive opkrævet et gebyr på 250 kr.

Klager har fremlagt dokumentation for, at hun har haft telefonisk kontakt med indklagede henholdsvis den 9. december 2022 og den 12. december 2022.

Klager har anført, at indklagede telefonisk oplyste, at der var adgang til klinikken med kørestol.

Klager har fremlagt dokumentation for, at hun har haft telefonisk kontakt med indklagede den 26. januar 2023.

Klager har anført, at indklagede telefonisk oplyste, at der ikke var adgang til klinikken med kørestol.

Klager mødte herefter op hos indklagede til den aftalte tid.

Klager har anført, at den lægelig behandling af klager var mangelfuld.

Indklagede har anført, at den lægelige behandling af klager var den samme, som andre patienter ville få med tilsvarende gener og symptomer.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. februar 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den manglende kørestolsadgang hos indklagede.

Derudover gør klager gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den lægelige behandling.

Klager blev før sin tid oplyst telefonisk, at der var kørestolsadgang hos indklagede.

Der står ikke oplysninger på indklagedes hjemmeside om handicapadgang.

Den 26. januar 2023 oplyste indklagede, at der alligevel ikke var kørestolsadgang til indklagede.

Dette var samme dag, som klager havde en tid hos indklagede, hvorfor hun ikke kunne nå at afbestille sin tid uden samtidig at skulle betale 250 kr. i gebyr.

Klager blev oprørt over den lægefaglige behandling, da den ikke var grundig, og da den kun varede to minutter.

På vej ud af indklagedes klinik skred klagers kørestol ned af trinene, hvorved klager kom til skade.

Klager fik efterfølgende kvalme og stærke smerter fra faldet.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager blev ikke behandlet ringere end en anden patient ville blive behandlet.

Klager bestilte en tid og blev set til en konsultation.

Klager fik en lægefaglig undersøgelse og behandling svarende til andre patienter, som henvender sig med samme typer gener og symptomer, som klager havde.

Indklagede har således ikke gjort forskel på klager i forhold til andre patienter i forbindelse med den lægefaglige behandling.

Regler om handicapadgang, gebyr og klageadgang fremgår af Overenskomst om speciallægehjælp mellem Foreningen af speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN).

Indklagede mener ikke, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle et område, som hører under regionen og regionens samarbejdsudvalg.

Klager har indbragt en klage over den sundhedsfaglige behandling hos Styrelsen for Patientklager og regionen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Om adgangsforholdene hos indklagede

Klager har klaget over, at der ikke er kørestolsadgang hos indklagede.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår derudover af lovens forarbejder, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af regler om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Nævnet vurderer, at denne del af klagen reelt drejer sig om tilgængelighed hos indklagede.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om den lægelige behandling

Klager har klaget over den lægelige behandling hos indklagede.

Der er ikke oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap i forbindelse med den lægelige behandling.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor også at behandle denne del af klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde