DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06642
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06642
Ikke kritik af Børsen for artikelserie om kryptofond
Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond.
Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer.
Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.
[Klager 1] og [Klager 2] har på egne vegne og på vegne af kryptofonden [Selskab A] klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Dansk Kryptoboss granskes for svindel” og ”Kryptopung med millioner forsvundet – her er hele forløbet ”, bragt den 14. februar 2024, artiklerne ” Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond” og ” [Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag ” bragt den 15. februar 2024, artiklen ” Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne ” , bragt den 16. februar 2024 samt artiklen ”Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politi” bragt den 26. april 2024, idet [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] har blandt andet klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, og at Børsen ikke har forholdt sig kritisk til de beskyldninger, kilderne i artiklerne kommer med.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Børsen forud for offentliggørelsen.
Den 8. februar 2024 sendte Børsen følgende mail
”Hej [Klager 1]
Vi kan se, at I overfor [Selskab A]-investorerne nu italesætter problemerne vedrørende indefrysningen.
Så derfor har vi nogle flere spørgsmål, som vi gerne vil have dine svar på.
Hvis du ønsker at bidrage med kommentarer, bedes du sende dem til mig senest i morgen, fredag 9. februar kl.
15.
Hvis vi vælger at skrive om sagen, medtager vi fortsat de svar, du tidligere har givet os i det omfang vi mener, de er relevante.
Vi skriver også, at det interview, hvor du oprindeligt svarede, blev foretaget i november.
Hvorfor skriver I først nu om indefrysningerne, når de jo allerede blev vedtaget i maj og juni sidste år?
I skriver, at indefrysningen forhindrer jer i at udbetale til investorer, der gerne vil redeemes.
Men indefrysningen forhindrer jer kun i at nedbringe jeres samlede assets til under det beløb, der fremgår af indefrysningsordrerne.
Betyder det så, at I reelt ikke har flere midler tilbage end det beløb, indefrysningen dækker over?
Og vil du i så fald sige at [Selskab A] er truet pga.
sagen?
[Person 1] og [Person 2] har ifølge vores oplysninger desuden meldt dig og [Selskab A] til Politiet både på Cypern og i Danmark, hvor det specifikt er sket til LCIK under National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.
Her har man set på sagen og valgt at visitere den videre til yderligere efterforskning hos Københavns Politi, der bekræfter, at sagen nu er under efterforskning.
Hvad er din kommentar til det forhold, at politiet efterforsker dig og [Selskab A] for svindel?
Da jeg talte med [Person 1] om sagen i november, sagde han, at du ikke skal kunne slippe afsted med at stjæle deres investering.
Og at det er dig, der har truffet alle væsentlige beslutninger i både [Selskab A] og [Selskab B].
Jeres påstande om, at de skulle have snydt jer, og at politiet i Danmark skulle efterforske det med stor appetit, er ifølge [Person 1] fuldstændig grundløse.
Jeres påstande om, at [Person 1] skulle have fremsat dødstrusler, kalder han også forkerte.
Han siger, at I har fabrikeret dokumenter, som I har fremlagt i retten og kalder jer fuldstændig skruppelløse.
Hvad er din kommentar til de udtalelser?
Ifølge en aktindsigt, jeg har fået, har en dansk domstol også sagt ok for at foretage arrest og udlæg overfor dig og [Selskab E] for 13,2 mio. kr. Hvad er din kommentar til det forhold, at en dansk domstol også har blåstemplet, at der kan tages arrest i dine aktiver?
Desuden ser det amerikanske ”advokatfirma” - [Person 8 Advokatfirma] - ikke ud til at findes.
I har ellers præsenteret investorer for et dokument, hvoraf det fremgår, at det er jeres advokatfirma i USA.
I bruger dokumentet til at overbevise investorer om, at det er rigtigt, når I påstår, at der faktisk er en CCD Litigation Fond.
Dokumentet skulle bekræfte, at de penge, I trækker fra investorerne og kalder CCD Litigation Fee, skulle være i account hos advokatfirmaet.
Men så vidt vi kan se har det angivne domænenavn aldrig eksisteret, og selskabsnavnet har ikke være registreret som advokatfirma i USA.
Der er heller ikke muligt at kontakte hverken [Person 8] eller [Person 9] via kontaktoplysningerne i dokumentet.
Der fremstår dermed, som om I overfor investorer lyver om, at der er en CCD Litigation Fond, og at de penge I tager fra investorerne i såkaldt CCD litigation Fee, slet ikke er indbetalt til det angivne advokatkontor.
Hvad siger du til de investorer, der står tilbage med den frygt?
Skal nok sende dig yderligere spørgsmål, hvis det bliver relevant.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 9. februar 2024 sendte Børsen yderligere en mail
”Hej [Klager 1]
Jeg modtog aldrig noget svar fra dig vedrørende nedenstående.
Hvis du har brug for længere tid, er du velkommen til at vente med at sende svarene til på mandag kl.
9 dansk tid.
Jeg har også lige sendt dig og [Klager 2] nogle yderligere spørgsmål - med svarfrist mandag kl.
17 dansk tid.
Hvis du allerede nu ved, at du/I ikke ønsker at kommentere, må du meget gerne skrive det asap.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 12. februar 2024 besvarede klagerne mailen
”Dear [Journalist 2], Thanks for the opportunity to address the concerns raised, however with reservations regarding the fairness and objectivity of your inquiry as it seems like you are “parroting" our counterparties pretty much 1:1.
Concerning the relevant investigations, we are cooperating fully within the realms of our regulatory obligations in Cyprus, where our operations are governed.
We will continue to engage with relevant authorities as necessary.
As for the allegations made by certain individuals, we are currently engaged in legal proceedings, and it would be inappropriate for us to comment.
However, we categorically deny the accusations and trust in the due process of the courts to ascertain the truth, where we have and will be presenting our evidence.
Regarding the Danish court, we vehemently dispute the claims made against us by the same individuals as in our jurisdiction and look forward to presenting our evidence in a fair and impartial legal setting.
We cannot comment on specific legal matters due to ongoing litigation.
However, we firmly reject the statements made and maintain our commitment to ethical conduct in our dealings.
Sincerely, [Klager 1] and [Klager 2] on behalf of [Selskab A]”
Den 25. april 2024 sendte Børsen følgende mail til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
Jeg er helt med på, at du har bedt mig om ikke at kontakte dig igen, men der er sket en udvikling i sagen, som gør, at jeg alligevel finder det nødvendigt at række ud.
Jeg kan forstå på Københavns Politi, at de har indstillet efterforskningen af sagerne og overladt den videre efterforskning til cypriotisk politi.
De oplyser, at det er sket, fordi forholdene ifølge det oplyste i anmeldelserne er foregået på Cypern og fordi cypriotisk politi har bekræftet over for Københavns Politi, at de efterforsker sagerne.
Dermed er det vurderingen hos Københavns Politi, at cypriotisk politi er rette judicielle myndighed til at behandle anmeldelserne.
De oplyser også, at de selvfølgelig står til rådighed, hvis cypriotisk politi ønsker oplysninger fra dem.
Jeg vil høre, om det er noget, du ønsker at kommentere.
I så fald er du velkommen til at sende mig din kommentar, som jeg vil medtage i det omfang, jeg finder journalistisk relevant.
Hvis du gerne vil have din kommentar med i første version af artiklen, skal jeg gerne¬have den inden kl.
14.30 i morgen.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 26. april 2024 besvarede klagerne mailen
”Hi [Journalist 2],
We can confirm that we have reported two former investors to the Cypriot police along with a host of evidence from both ourselves and from 3rd parties.
We do not carry out investigations against them in the media and thus have no further comments.
Also, we would appreciate if you do not contact us again - as already requested once - due to your extremely one-sided coverage of matters related to us.
Kind regs, [Klager 1]”
Påklagede artikler
Børsen bragte den 14. februar 2024 artiklen ” Dansk Kryptoboss granskes for svindel ” på borsen.dk.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1], der viser en tegning¬af hans ansigt.
Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af [Selskab A].
Artiklen har følgende underrubrik
”Den tidligere [Forsvaret]-analytiker [Klager 1] har fået indefrosset et tocifret millionbeløb – og flere investorer i hans kryptofond [Selskab A] frygter, at de er blevet snydt”
Af artiklens fremgår
”En af de markante danske stemmer på den internationale scene for kryptoinvesteringer, den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1], er under beskyldning for at have stjålet et tocifret millionbeløb fra investorer i danskerens kryptofond på Cypern, [Selskab A].
Hos Københavns Politi bekræfter man, at sagerne efterforskes, men Politiet ønsker ikke at kommentere oplysningerne af hensyn til efterforskningen, og med henvisning til at der er tale om igangværende sager.
Heller ikke politiet på Cypern ønsker at udtale sig om sagen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning med påskriften ”Divisional police headquarters Larnaca”.
Af billedteksten fremgår: ” Både Københavns Politi og politiet i den cypriotiske badeby Larnaca efterforsker forholdene omkring [Klager 1]s kryptofond [Selskab A].
”
Af artiklen fremgår videre
” Ifølge retsdokumenter fra sagen, som Børsen er i besiddelse af, har en domstol på Cypern i sommer valgt at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne.
I december valgte en dansk domstol at følge trop og godkende, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1] og et af hans danske selskaber, viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i.
Børsen har talt med en lang række nuværende og tidligere investorer i fonden, og flere af dem frygter, at de er blevet svindlet af danskeren, men de færreste af dem ønsker at udtale sig til citat.
Samme melding kommer fra flere af [Klager 1]s tidligere ansatte.
[Klager 1]s position som medstifter af [Selskab A] med et trecifret millionbeløb under forvaltning har givet ham taletid i medier som The Wall Street Journal, Forbes og France 24 samt i nichemedier for alternative investeringer verden over.
”
Der er i artiklen fremhævet et citat: ”Han skal ikke bare kunne slippe afsted med at stjæle vores investering, [aldersangivelse 2] dansk investor, der har fået domstolene til at indefryse millioner hos [Klager 1]”
Af artiklen fremgår videre
Tavs om indefrysning
Det er en [aldersangivelse 2] dansk mand fra København og hans [aldersangivelse 3] far, der har fået domstolen på Cypern til at udstede en global indefrysningsordre mod [Klager 1] og hans kryptofond samt mod fondens adm.
direktør, [Klager 2], der ved siden af jobbet som fondsdirektør kalder sig “truthologist” og rådgiver om, hvordan man spotter svindlere.
De to utilfredse investorer mener, [Klager 1] har snydt dem.
Det sagde de i november, da Børsen bad dem forklare, hvorfor de har fundet det nødvendigt at gå til domstolene og politiet: “Fordi [Klager 1] har taget vores penge, og vi vil have dem tilbage.
Han skal ikke bare kunne slippe afsted med at stjæle vores investering,” sagde den [aldersangivelse 2] investor, der også udtalte sig på sin fars vegne.
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca.
Af billedteksten fremgår: ”Kryptofonden [Selskab A] med [Klager 1] som ejer holder til på første sal over indgangsdøren i ejendommen Scala Court i den cypriotiske badeby Larnaca.
”
Af artiklen fremgår videre
”[Klager 1] afviser, at han skulle have snydt investorer i [Selskab A].
Ifølge ham er det ikke unormalt, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering, men han finder det ikke retvisende at bruge ord som snyd.
“Det mener vi ikke, nej.
Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” lød det fra [Klager 1], da Børsen ligeledes i november konfronterede ham med beskyldningerne.
Men er du slet ikke bekendt med, at der er folk, som føler sig snydt og frygter, I er stukket af med pengene?
“At de er snydt, lyder meget voldsomt.
Vi processerer tingene efter bogen.
Men jeg vil slet ikke ind at kommentere sådan noget.
Det lyder som sådan noget følelses-noget,” sagde [Klager 1].
Han ønskede dengang heller ikke at udtale sig om indefrysningen.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Blå bog [Klager 1]”.
Af faktaboksen fremgår
”Bestyrelsesformand, [Selskab A].
Bestyrelsesmedlem i [Selskab F] (marts 2023-december 2023).
[Sundhedsklinikken], tidligere ejer, adm.
direktør, forretningsudviklingschef (2016- 2023).
Officer i Forsvaret - senere år i reserven (juni 1996-juli 2019).
[Virksomhed 4], adm.
direktør (januar 2016-februar 2018).
[Virksomhed 1], chef for HR og konsulentafdeling (januar 2012-december 2016).
Departementschef, konstitueret, Erhvervsministeriet, [Området] (2011).
[Virksomhed 3], adm.
direktør, Tyskland (januar 2008-januar 2010).
[Virksomhed 2], organisationschef, (2006-2008).
Forsvarsstaben, analytiker (2003-2006).
Sprogofficer med speciale i russisk, Bosnien (2002-2003).
”
Af artiklen fremgår videre
“Jeg kan slet ikke udtale mig om det.
Jeg kan ikke engang udtale mig om, hvorvidt der er en indefrysning eller ej,” lød det fra [Klager 1].
Værdi påvirkes
Når sagen først kommer for en dag nu, og ikke allerede i efteråret 2023, hvor Børsen interviewede flere af sagens parter, skyldes det, at Københavns Politi først i midten af januar har bekræftet, at sagen efterforskes, og at den danske domstol først i slutningen af januar udleverede aktindsigten om den danske arrest i [Klager 1]s aktiver.
Samtidig har [Selskab A] først i slutningen af januar – otte måneder efter det skete – valgt at meddele alle fondens investorer, at indefrysningen betyder, at de nu hverken kan trække deres penge ud eller sætte nye penge ind i fonden.
“Bemærk venligst, at så længe indefrysningen fortsætter, kan værdiansættelsen af dine investeringer blive midlertidigt påvirket, og din mulighed for at indløse dine aktier eller foretage yderligere investeringer er udelukket (fully restricted, red.),” oplyser [Selskab A] i en besked til fondens investorer.
”
Der er i artiklen fremhævet følgende citat: Jeg kan ikke engang udtale mig om, hvorvidt der er en indefrysning eller ej, [Klager 1], bestyrelsesformand og ejer, [Selskab A]”
Af artiklen fremgår videre
[Klager 1] ønsker ikke at forholde sig specifikt til den politimæssige granskning.
Han oplyser til Børsen, at han vil samarbejde med myndighederne i sagen, men at det vil være upassende at kommentere indholdet af igangværende juridiske slagsmål.
“Men vi afviser kategorisk beskyldningerne og har tillid til, at domstolene vil fastslå sandheden under den retmæssige proces, hvor vi har fremlagt og vil fremlægge vores beviser,” skriver han i et mailsvar, hvor han fastholder, at han og fonden “efterlever alle krav om etisk ansvarlighed.
”
Meget personligt
Lidt mere åbenmundet var [Klager 2], der i 2022 overtog direktørrollen i kryptofonden [Selskab A] fra [Klager 1], der i stedet satte sig i formandsstolen.
“Vi har været i en meget svær situation siden juni, hvor vi blev gjort opmærksomme på det.
Vi fik bare alting indefrosset,” sagde [Klager 2], da Børsen i oktober uanmeldt mødte ham i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca.
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca.
Af billedteksten fremgår: ”Da danskerne i 2020 stiftede kryptofonden [Selskab A], blev aktiviteterne drevet fra underetagen i dette hus i Larnaca.
”
Af artiklen fremgår videre
“Jeg tager det meget personligt, når man indefryser en fondskonto, hvor pengene ikke tilhører andre end investorerne.
Indefrys bare min egen konto – det rører mig ikke – men når du indefryser mine investorers penge, har jeg et problem med det,” sagde [Klager 2], der også selv er genstand for indefrysningen.
Han skød dengang tilbage på de to familiært forbundne danske investorer og påstod, at de to selv bliver efterforsket af politiet i flere jurisdiktioner for svindel og for at have forfalsket beviser samt for dødstrusler.
Det afviser de to danske investorer dog skulle være tilfældet.
“Deres påstande om, at vi skulle have snydt dem, er fuldstændig grundløse.
Det er det stik modsatte, der er sket, og det kan vi bevise.
Der er derfor, vi også har meldt dem til politiet,” sagde den [aldersangivelse 2] danske investor.
”
Der er i artiklen fremhævet følgende citat: ”Men vi afviser kategorisk beskyldningerne og har tillid, til at domstolene vil fastslå sandheden under den retmæssige proces, [Klager 1], bestyrelsesformand og ejer, [Selskab A]”
Af artiklen fremgår videre
”[Klager 2] siger, at du står bag dødstrusler mod dem?
“Det passer simpelthen ikke.
[Klager 1] og hans lejr er fuldstændig skruppelløse, og de har fabrikeret dokumenter, som de har fremlagt i retten.
Det kan vi også bevise,” sagde han.
De udtalelser har [Klager 1] ikke ønsket at kommentere.
Flere vil ud
[Selskab A] er stiftet i 2020 af de fire danskere [Person 4], [Person 5], [Person 6] og [Klager 1].
Det var den første danskstiftede og regulerede kryptofond af sin slags, og den blev flittigt omtalt i danske erhvervsmedier.
Fortællingen lød, at kunder her kunne købe sig til investering i kryptovaluta uden om uregulerede børser og lyssky mellemmænd, på et tidspunkt hvor værdien af kryptovalutaer som bitcoin var rekordhøj.
[Selskab A] fik base på Cypern, hvor fonden både er registeret og reguleret, fordi finansmyndigheder her gav mere plads til alternative investeringer.
Kundekartoteket bestod dog primært af danskere og krævede en minimumsinvestering på 750.000 kr. Sideløbende med opbygningen af [Selskab A] stod [Klager 1] bag den skandaleramte cypriotiske sundhedsklinik [Sundhedsklinikken], som du kan læse mere om her.
[Ordet ”her” linker til en række andre artikler om [Klager 1] og dennes involvering i en sundhedsklinik på Cypern]
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab A]”.
Af faktaboksen fremgår
”[Selskab A] er en fond, som investerer i kryptovaluta.
Fonden henvender sig til professionelle investorer.
For at være investor i fonden skal man altså kunne lægge minimum 750.000 kr. i investering.
[Selskab A] er registreret og reguleret på Cypern.
Selskabet er stiftet af [Klager 1], [Person 4], [Person 5] og [Person 6] – de tre sidstnævnte er stoppet i [Selskab A] i 2021 og 2022.
[Klager 1] er i dag ejer af [Selskab A].
Fonden har haft tiltrukket investeringer for et trecifret millionbeløb – primært fra danske investorer.
”
Af artiklen fremgår videre
”Både [Person 4] og [Person 5] forlod fonden året efter.
De to har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Det samme gælder [Person 6], det var ledende sælger i [Selskab A] frem til 2022.
Det var ham, der havde den primære kontakt til investorer.
”
Der er i artiklen indsat et billede af sundhedsklinikken ”[Sundhedsklinikken]”.
Af billedteksten fremgår: ”Sideløbende med opbygningen af kryptofonden stod [Klager 1] bag sundhedsklinikken [Sundhedsklinikken], der er central i en sag om ulovlig import og brug af stamceller.
”
Af artiklen fremgår videre
”De seneste år har historier om svindel i kryptovirksomheder som FTX og Binance været beskrevet i danske og udenlandske medier, men det er første gang, at en kryptovirksomhed med dansk ejerkreds kommer i uføre offentligt.
[Person 10], der er kryptoanalytiker i Steno Research, ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men påpeger, at det påvirker danske investorer, når sådan en sag kommer frem.
“Særligt for de institutionelle investorer ser sådan en sag skidt ud.
De investerer oftest andres penge og skal derfor være ekstra sikre på, at det, de investerer i, er reelt.
Det kan afholde dem fra at kigge mere ind i krypto,” siger han.
Flere vil ud
De to danske investorer bag indefrysningen investerede i 2020 et mindre millionbeløb hos [Selskab A] og bad i slutningen af 2022 om at få deres investering og afkastet udbetalt.
På det tidspunkt var værdien af deres investering steget markant.
Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Når du indefryser mine investorers penge, har jeg et problem med det, [Klager 2], adm.
direktør, [Selskab A]”
Af artiklen fremgår videre
Men det efterfølgende forløb er parterne helt uenige om.
Investorerne mener aldrig, de fik deres penge ud, mens [Klager 1] og [Klager 2] fastholder, at investorerne ikke er blevet snydt.
Indefrysningssagen har ifølge Børsens oplysninger fået flere andre investorer i fonden til forgæves at forsøge at trække deres formue ud.
De får dog besked om, at det ikke kan lade sig gøre på grund af indefrysningen.
Ifølge [Selskab A] er domstolen på Cypern blevet snydt til at udstede indefrysningsordren, men det afviser de to danske investorer.
Børsen bragte den 14. februar 2024 artiklen ” Kryptopung med millioner forsvundet – her er hele forløbet ” på borsen.dk
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1].
Illustrationen viser en tegning af hans ansigt, som er grafisk forbundet til blandt andet en illustration af et bitcoinlogo.
Af underrubrikken fremgår: ”En motorcykeltyv i Jakarta og et morgenmøde på Østerbro står centralt i sag om påstået svindel”
Følgende tekst er indledningsvist fremhævet med kursiv: ”Rettet 15. februar kl.
15.00: Datidsværdien af de 34 bitcoin er rettet fra 400.000 euro til 566.000 euro.
”
Af artiklen fremgår
”Sagen om de påståede ulovligheder i [aldersangivelse 1] [Klager 1]s kryptofond [Selskab A] på Cypern rummer både beskyldninger om dokumentfalsk, bedrageri og et fingeret nattetyveri i Indonesiens hovedstad, Jakarta.
Det viser Børsens oplysninger om sagen, som Københavns Politi efterforsker, og som har ført til, at to danske investorer, en [aldersbetegnelse 2] fra København og hans [aldersangivelse 3] far, er lykkedes med at få indefrosset millioner hos den tidligere departementschef, [Forsvaret]-analytiker og HR-chef i [Virksomhed 1] [Klager 1].
Et af de centrale forløb i sagen starter i slutningen af 2022, hvor den [aldersangivelse 3] investor gerne vil have sin investerede formue ud af [Selskab A].
”
Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret [Klager 1], ejer og bestyrelsesformand, [Selskab A]”.
Af artiklen fremgår videre
”På et møde med [Klager 1] og [Selskab A]’s adm.
direktør, [Klager 2], får han at vide, at han kun kunne få 5 pct. om måneden, hvis han ville have pengene ud i euro.
I stedet accepterer han at få sin investering retur i en kryptovaluta af typen stablecoin.
Det vil sige en kryptovaluta, der følger dollarkursen.
Investoren oplyser derfor, hvilken digital pung han gerne vil have sin investering udbetalt til.
En digital pung er en type konto, hvor kryptovaluta kan opbevares.
Men kort før overførslen skulle gennemføres, skrev direktøren i [Selskab A], [Klager 2], til ham, at fonden alligevel ikke kunne udbetale til den anviste digitale pung”
Der er i artiklen indsat et billede af en overfyldt postkasse, der hænger uden på en bygning.
Af billedteksten fremgår: ”I en beboelsesejendom på hovedgaden i den cypriotiske badeby Larnaca har kryptofonden [Selskab A] til huse”
Artiklen fortsætter
Forklaringen lød, at på grund af nogle interne regler og reguleringskrav skulle udbetalingen først ske i bitcoin og til en intern [Selskab A]-konto, som de kan stille til rådighed for investoren.
Herefter ville de hjælpe ham med at få valutaen overført til hans egen digitale pung.
Det gik investoren med til, fordi han ville have pengene ud hurtigst muligt.
[…]
Ifølge oplysningerne i sagen fortalte direktøren ham også, at det var vigtigt, at de øvrige ansatte i fondens compliance-afdeling ikke fik besked om processen.
De måtte heller ikke vide, at den nye digitale pung, som valutaen skulle sættes ind på, bare var en intern [Selskab A]-konto.
I stedet skulle investoren på et videomøde samme morgen med complianceafdelingen sige, at det var ham selv, der ønskede at få valutaen udbetalt til [Selskab A]-kontoen – og at det ville han have, fordi han gik meget op i sikkerhed.
Samme morgen mødte [Klager 1] op hos den [aldersangivelse 3] investor på Østerbro i København.
Med sig havde han en usb-nøgle, som gav adgang til [Selskab A]- kontoen.
Uden at han kunne ses af compliance-teamet på Teams-mødet, sad [Klager 1] ved siden af investoren og hjalp ham med det tekniske, så investoren kunne dreje skærmen på den bærbare computer og vise compliance-teamet via videolinket, at han nu havde adgang til den konto, som pengene skulle overføres til.
[…]
”Dermed gik compliance-teamet med til at godkende overførslen af 34 bitcoin til en datidsværdi af 566.000 euro eller 4,2 mio. kr. fra kryptofonden.
Men valutaen blev kun overført til den interne [Selskab A]-konto, som [Klager 1] ifølge dokumenter i sagen havde adgang til.
Herefter var det meningen, at valutaen skulle overføres videre til investorens digitale pung.
Men det skete angiveligt ikke, og ifølge materialet i sagen forlod [Klager 1] herefter den [aldersangivelse 3] og hans familie og medtog ifølge oplysningerne usb-nøglen og adgangen til de 34 bitcoin.
Herfra rejste han til Indonesien, hvor han på det tidspunkt boede.
”
[…]
”En af [Klager 1]s nærmeste, en 25-årig indonesisk kvinde, der også arbejder for ham, fortalte herefter den danske familie, at tasken med usb-nøglen desværre var blevet stjålet af nogle folk på en motorcykel kl.
2 om natten i Jakarta.
Og at det samme var sket med en række andre usb-nøgler, som gav adgang til flere kryptokonti.
Men at investoren nok skulle få det beløb tilbage, han havde investeret.
Investoren tror dog, at det påståede tyveri i Indonesien er fingeret, og at [Klager 1] har beholdt pengene.
Børsen bad i november [Klager 1] forholde sig til oplysningerne om det påståede tasketyveri i Indonesien og påstanden om, at det skulle være fingeret.
”
Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Så der er ingen måder, hvorpå han kan sige, “jeg fik ikke pengene,” eller “jeg ville ikke have dem” eller “det skete aldrig” [Klager 2], adm.
direktør, [Selskab A]”
Artiklen fortsætter
Uden at svare direkte herpå afviste han i et skriftligt svar den type “sensationsagtige påstande”, som han kaldte “det rene opspind”.
Efter at Københavns Politi er gået ind i sagen, oplyser [Klager 1] nu til Børsen, at han samarbejder med de relevante myndigheder.
Han ønsker ikke at forholde sig til den konkrete beskrivelse af forløbet omkring investoren, men betegner Børsens henvendelse som en én til én gengivelse af modparternes udlægning.
Adm.
direktør i [Selskab A], [Klager 2], har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar til beskrivelsen af forløbet.
Men i et mailsvar fra [Klager 1] sendt på vegne af dem begge og for [Selskab A] afviser [Klager 1] at have opført sig angribeligt.
[…]
“Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret,” skriver han.
[…]
Da Børsen i oktober troppede op i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca, fastholdt [Klager 2], at den danske investor havde fået sit fulde tilgodehavende.
“Hans udbetaling blev gennemført på en lovlig måde.
Vi har alle de underskrevne dokumenter og videoverifikationen.
Vi har også folk der har bevidnet både underskriften og videoverifikationen.
Så der er ingen måder, hvorpå han kan sige, ‘jeg fik ikke pengene’ eller ‘jeg ville ikke have dem’ eller ‘det skete aldrig’,” lød det dengang fra [Klager 2].
Børsen bragte den 15. februar 2024 artiklen ” Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ” på borsen.dk.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1].
Illustrationen viser en tegning af hans ansigt.
Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af et bitcoinlogo og et billede af en bygning på Cypern.
Artiklen har følgende underrubrik
”Mistanke om oppustede værdier og tvungne overførsler får kunder i kryptofonden [Selskab A] til at frygte, at de er blevet snydt”
Af artiklen fremgår
Anklager om et milliontyveri og beskyldninger om svindel har fået dansk og cypriotisk politi til at efterforske den danskstiftede kryptofond [Selskab A].
[sidste sætning udgør et link til artiklen, ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”, Pressenævnet ]
Men de to danske investorer, der står bag politianmeldelserne og har fået domstole til at indefryse et tocifret millionbeløb hos stifteren [Klager 1], er ikke de eneste, der frygter at være blevet snydt.
Både tidligere og nuværende investorer i [Selskab A] mistænker, at fonden og folkene bag ikke har rent mel i posen, fortæller flere af dem til Børsen.
[Selskab A] er ejet af danske [Klager 1] og blev stiftet i 2020.
Han er i dag bestyrelsesformand i selskabet, mens [Klager 2] er adm.
direktør.
[…]
Ingen af de nuværende eller tidligere kunder i [Selskab A] ønsker at optræde offentligt med kritik af [Klager 1], men Børsen er bekendt med deres identitet og har set materiale, som bekræfter, at de har været investorer i fonden.
[Klager 1] stiftede [Selskab A] sammen med tre andre danskere, der forlod selskabet i 2021 og 2022.
De tre har ikke ønsket at kommentere kundernes frygt¬for svindel eller anklagerne om bedrageri.
Gik med til tab
Det er den samme udlægning, der går igen, når investorer forklarer, hvorfor de frygter at være blevet snydt i [Selskab A].
Der opstår problemer, når investorerne ønsker at trække deres penge ud af fonden.
En række kunder fortæller til Børsen, at de er blevet overtalt til at give afkald på op mod 40 pct. af deres penge.
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning i Larnaca.
Af billedteksten fremgår: ”Kryptofonden [Selskab A] med [Klager 1] som ejer holder til på første sal over indgangsdøren i ejendommen [Ejendomsnavn] i den cypriotiske badeby Larnaca”
Artiklen fortsætter
Kort opsummeret er forholdene i [Selskab A] således
For at være med skal man minimum investere 750.000 kr. En investor er bundet i en periode på tre måneder, efter investeringen er foretaget.
Herefter kan investorerne få indløst deres investering, og udbetalingen skal ske senest tre måneder derefter.
Investorerne betaler en procentdel af det afkast, som de får på deres investering samt et gebyr til fonden for at have forvaltet deres penge.
Men ud over de gebyrer, som kunder i [Selskab A] ifølge kontrakten skal betale, fortæller flere af dem til Børsen, hvordan de er blevet presset til at acceptere at overføre mellem 30 og 40 pct. af deres investering til en anden fond i forbindelse med indløsningen.
Altså blev deres udbetaling reduceret med op mod 40 pct.
Ingen af investorerne, som Børsen har talt med, har set overbevisende dokumentation for, at den anden fond skulle eksistere.
Investorerne ser derfor en risiko for, at de er blevet narret til at afgive en stor andel af deres penge.
”
Følgende citat er herefter fremhævet: “Folk må jo bruge de ord, de nu vil [Klager 1], stifter og bestyrelsesformand, [Selskab A]”
Artiklen fortsætter
[Klager 1] og [Klager 2] har ifølge investorerne forklaret, at fonden skulle finansiere et søgsmål mod kryptoselskabet [Selskab G], som den danske rigmand [Person 7] står bag.
[Selskab A] har investeret nogle af fondens midler i [Selskab G]s kryptovaluta CCD.
Hverken [Selskab A] eller [Person 7] har ønsket at kommentere oplysningerne.
Adspurgt, hvorfor investorerne accepterede overførslen og reduktionen på op mod 40 pct., hvis vilkåret ikke var en del af deres kontraktforhold, svarer de samstemmende, at de frygtede ikke at få noget af deres investering tilbage, hvis ikke de accepterede vilkåret.
”
[…]¬ Opskruet værdi
Dertil kommer, at både kunder og tidligere medarbejdere fortæller til Børsen, at de mistænker ledelsen i fonden for at pumpe værdien af fondens aktiver kunstigt op.
Et motiv herfor kunne være at sikre fonden et højere gebyr, da gebyret udgør en procentdel af fondes værdi.
¬Da Børsen i november forelagde [Klager 1], at investorer frygter at være blevet snydt, afviste han, at snyd var et retvisende ordvalg.
“Det mener vi ikke, nej.
Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” sagde han og forklarer, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering.
Han pointerede, at investorernes utilfredshed med kryptovalutaers værdiudsving kunne være forklaringen på påstandene.
[…]
Misvisende opgørelser
Ud over reduktionen, som investorer måtte acceptere, og den påståede opskruede værdi af porteføljen, fortæller flere investorer også til Børsen, hvordan der var fejlvisninger i det dashboard, hvor de i realtid skulle kunne følge med i værdien af deres investeringer i [Selskab A].
Kunderne fortæller, hvordan de i forbindelse med indløsningen af deres investering blev gjort opmærksomme på, at dashboardet ikke var opdateret, og at deres investering også derfor endte med at være mindre værd end det, der fremgik af oversigten.
[…]
Myndighed orienteret
Det danske finanstilsyn er ifølge Børsens oplysninger orienteret om investorers frygt for uregelmæssigheder i [Selskab A].
Tilsynet vil ikke oplyse Børsen om, hvorvidt man undersøger sagen.
I stedet henviser Finanstilsynet til, at man advarer private investorer mod at placere penge i kryptovaluta.
Finanstilsynet kalder investering i kryptovaluta for “Det vilde Vesten”, fordi der ikke er nogen regulering og ingen særlig beskyttelse, hvis man mister sin opsparing.
[Selskab A] er registeret og reguleret på Cypern.
Det er derfor den cypriotiske pendant til Finanstilynet, Cysec, fører tilsyn med fonden.
Cysec er også underrettet om forholdene i [Selskab A].
Her ønsker man heller ikke at oplyse Børsen om, hvordan man forholder sig til sagen.
Københavns Politi bekræfter, at man efterforsker sager, hvor to af investorerne har meldt [Klager 1] og [Selskab A] for svindel.
Men politiet ønsker ikke at kommentere igangværende efterforskning.
[Klager 1] afviser, at der skulle være handlet angribeligt i [Selskab A] og oplyser, at han og fondens adm.
direktør [Klager 2] samarbejder med myndighederne.
[…]
Branchen bøder
Uanset hvad myndigheder i Cypern og Danmark finder frem til i sagen, får den ifølge en analytiker konsekvenser for det danske kryptomiljø.
[Person 10], der er kryptoanalytiker i det finansielle analysehus Steno Research, ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men understreger, at skandaler og dårlig omtale af miljøet kaster skygger over de danske virksomheder, som arbejder med krypto, og det kan skabe en større mistillid til branchen.
“De skal i forvejen bruge tid på at modbevise, at krypto er svindel, og så hjælper det ikke, at der kommer en negativ sag uagtet, hvad der er op eller ned,” siger han og tilføjer: “Når negativ omtale af kryptomarkedet har rødder i vores egen lille andedam, så kan det få folk til at tænke over, om der overhovedet er nogen aktører inden for krypto, der er helt reelle.
Det skaber frygt.
Men det er vigtigt at understrege, at der er mange, som gør det efter bogen, og som overholder den regulering, de er underlagt.
”
Børsen bragte den 15. februar 2024 artiklen ” [Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag ” på borsen.dk.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1].
Illustrationen viser en tegning af hans ansigt.
Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet en illustration af et paragraftegn.
Af underrubrikken fremgår
”Mistanke om oppustede værdier og tvungne overførsler får kunder i kryptofonden [Selskab A] til at frygte, at de er blevet snydt”
Af artiklen fremgår
Sagen om den danskdominerede kryptofond [Selskab A], der er ejet af den tidligere [Forsvaret]-analytiker og konstituerede departementschef på [Området], [Klager 1], viser sig nu også at involvere finansmanden [Person 7]s kryptoselskab [Selskab G].
I sagen gransker Københavns Politi anmeldelser mod [aldersangivelse 1] [Klager 1] og [Selskab A] for svindel, og domstole på både Cypern og i Danmark har blåstemplet indefrysning af et tocifret millionbeløb hos [Klager 1].
[…]
Men i modsætning til [Klager 1] og [Selskab A] beskyldes [Person 7] og [Selskab G] ikke for svindel i sagen.
¬Når [Selskab J]-rigmandens kryptoselskab [Selskab G] alligevel bliver blandet ind i sagen, skyldes det, at [Selskab A] i 2021 valgte at investere en andel af investorernes penge i [Selskab G]s digitale mønt, CCD, inden mønten blev frigivet i fri handel.
Skyder på [Person 7]-selskab
[Selskab A]-ledelsen mener, at de dengang blev stillet i udsigt, at CCD’en ville blive sat til salg til en væsentligt højere pris end det, den endte med, da den kom i fri handel i februar 2022.
Det har [Selskab A] skrevet i en besked til fondens investorer.
Derudover har [Selskab A] givet indtryk af, at man ville indlede et søgsmål mod [Selskab G].
Men det påståede søgsmål mellem [Selskab A] og [Selskab G] har vist sig at blive et problem for investorer, når de beder om at få deres penge ud af fonden.
[…]
Flere af investorerne fortæller anonymt til Børsen, at de beløb, de havde akkumuleret i fonden, reelt ikke var så høje, som de troede.
Der skulle nemlig justeres for nedskrivningen på [Selskab G]-investeringen.
Derfor måtte investorerne acceptere, at 35-40 pct. af deres porteføljes værdi blev overført til en såkaldt søgsmålsfond, der var øremærket til [Selskab G]slagsmålet.
Hvis [Selskab A] indgik forlig eller vandt et søgsmål mod [Selskab G], var det dog kun de blivende investorer, der ville få en del af en eventuel erstatningen, lød argumentationen.
Det gik nogle af investorerne angiveligt med til, mens andre nødtvunget accepterede kun at få de resterende 60-65 pct. af deres investering ud, fordi de ellers frygtede at miste det hele, forklarer de.
Tvivler på søgsmål
Men en række af investorerne sætter nu spørgsmålstegn ved, om søgsmålet overhovedet er reelt, eller om værdien af [Selskab G]-positionen har været skruet kunstigt i vejret hos [Selskab A].
Og om [Klager 1] og [Selskab A] blot har inddraget investorernes penge.
[Klager 1] ønsker ikke at svare på, om der reelt er oprettet en søgsmålsfond eller ej, og om der er anlagt et søgsmål mod [Selskab G].
[…]
Heller ikke [Person 7] ønsker at bidrage til opklaringen af, om de to parter faktisk ligger i juridiske tovtrækkerier med hinanden.
“Der er intet nyt at berette,” skriver [Person 7] i en mail til Børsen.
Bekymringen for, om søgsmålet er reelt, bliver bestyrket af, at [Klager 1] og direktøren i fonden, [Klager 2] ifølge Børsens oplysninger har vist flere investorer et brev fra et påstået amerikansk advokatkontor, som ifølge [Selskab A]-ledelsen bistår [Selskab A] i striden med [Selskab G].
I brevet skriver en fra det amerikanske advokatkontor under på, at investorernes penge vil være indsat på advokatfirmaets konto og være øremærket til den påståede [Selskab G] søgsmålsfond.
¬[…]
Men på grund af en fortrolighedsklausul må investorerne ikke få en kopi af brevet.
Brev vækker bekymring
Ifølge Børsens research er der dog ikke noget amerikansk advokatkontor med det navn, der er angivet i brevet.
Det domænenavn, advokatfirmaet står anført med, har desuden aldrig eksisteret.
Mail til den angivne mailadresse kommer ikke frem, og telefonnummeret i brevet tilhører et andet firma i USA.
Investorerne frygter derfor, at brevet er forfalsket.
[Klager 1] har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om advokatbrevet eller svare på, hvad han siger til de investorer, der står tilbage med frygten for, at brevet er forfalsket.
Han henviser til ikke at ville kommentere igangværende juridiske slagsmål.
Men han afviser at have handlet angribeligt og ser frem til, at domstolene kommer til bunds i sagerne, oplyser han i et mailsvar.
Den person hos [Selskab A], der stod for købet af [Selskab G]-positionen og havde dialogen med selskabet, er medstifter af [Selskab A], [Person 5].
Han siger, at [Selskab G]s ledelse aldrig har stillet ham en fast pris i udsigt.
"Jeg afviser at have modtaget oplysninger fra [Selskab G] om en højere eller fastlagt pris, mens jeg var ansat hos [Selskab A] og stod for købet.
Sådan fungerer et frit og åbent marked ikke, når [Selskab G]s coin er i fri handel," skriver han i en sms.
Børsen bragte den 16. februar 2024 artiklen ” Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne ” på borsen.dk.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager 1], der viser en tegning af hans ansigt, som ses forbundet med flere andre symboler.
Af underrubrikken fremgår
”Sideløbende med etableringen af den regulerede kryptofond [Selskab A] på Cypern har [Klager 1] stået bag kryptoselskabet [Selskab B], der påstår at have milliardbeløb under forvaltning”
Af artiklen fremgår
Den første danskstiftede og regulerede kryptofond med potentiale til at blive Europas førende af sin slags.
Det var den fortælling fire danske mænd lod sive i deres netværk, da de i 2020 lancerede kryptofonden [Selskab A] på Cypern.
Her kunne kunderne investere i kryptovaluta uden at bekymre sig om uregulerede børser og suspekte mellemmænd.
Men nu granskes [Klager 1], der er den eneste af de fire, der er tilbage i selskabet, for svindel.
Og kunderne i [Selskab A] frygter at være blevet snydt.
Og det er ikke alene i [Selskab A], at danske kunder har været i berøring med [Klager 1].
Han er også en ledende figur i kryptoselskabet [Selskab B], der også har været drevet af [Selskab A]’s ansatte fra [Selskab A]’s kontor i den cypriotiske badeby Lanarca.
Selskabet er registret på Marshalløerne, der i februar sidste år blev pillet af EU’s liste over skattelylande.
[…]
Det viser en lang række interne dokumenter, herunder kalenderoversigter, e-mail, Signal-beskeder og videooptagelser, som Børsen er bekendt med indholdet af.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab B]”.
Af faktaboksen fremgår
”Et kryptohandelsselskab, hvor kunder kan investere ved at købe anparter i selskabet.
Selskabet er registreret på Marshalløerne, der ad flere omgange har været opført på EU’s liste over skattelylande.
[Selskab B] er stiftet i 2020 af tyske [Person 3].
[Person 3] er på papiret ejer af [Selskab B]”
Af artiklen fremgår videre
[Klager 1] selv afviser at have eller have haft ledelsesansvar i [Selskab B].
Det samme gælder direkte eller indirekte ejerskab i selskabet.
“Jeg finder det meget upassende, at I spørger mig om [Selskab B],” skriver han i en mail til Børsen adspurgt om, hvem der ejer og leder selskabet.
Tysker står som ejer
I den cypriotiske by Pafos bor og arbejder tyske [Person 3], der sammen med sin forretningspartner, [Person 11], driver [Selskab H].
[Person 3] er på papiret adm.
direktør og ejer af [Selskab B], men han nægter at kende noget til selskabet.
“Jeg kender ikke noget til [Selskab B].
Jeg har ikke noget med selskabet at gøre,” siger [Person 3].
Tyskeren kender [Klager 1] fra kryptomiljøet og har også været direktør i selskabet [Selskab C], som [Klager 1] har ejet og brugt som sit holdingselskab.
Der er i artiklen indsat et billede af et indgangsparti til en bygning.
Af billedteksten fremgår: ”[Selskab B] ejes på papiret af tyske [Person 3], der ikke ønsker at kendes ved selskabet.
Han bor og har kontor (foto) i Pafos på Cypern.
”
Artiklen fortsætter
”Men han ønsker ikke at oplyse noget om sin relation til [Klager 1].
[Selskab B] har ikke villet oplyse Børsen om, hvem den reelle ejer af selskabet er eller svare på, om [Person 3] har fungeret som stråmand for [Klager 1].
Ifølge flere kunder i [Selskab B], som Børsen har talt med, er det [Klager 1], der styrer slagets gang.
Det er eksempelvis ham, de er i kontakt med, når de ønsker at trække deres investering ud af [Selskab B].
“Det er helt klart vores oplevelse, at det er [Klager 1], der har truffet alle væsentlige beslutninger i både [Selskab A] og [Selskab B].
Så kan det godt være, [Klager 1] ikke vil associeres med [Selskab B], men det er tydeligt, at han reelt står bag det selskab også,” siger en af investorerne.
Glad for brud
[Person 5] og [Person 4], som sammen med [Person 6] og [Klager 1] stiftede [Selskab A], forlod selskabet i 2021.
[Person 5] skriver i en sms til Børsen, at han ikke ønsker at kommentere sagen.
[…]
“Men med de oplysninger, der er kommet frem, bekræfter det blot min beslutning om at forlade virksomheden tilbage i 2021.
Jeg havde i sin tid mine grunde og er nu glad for at stå uden forbindelse til ledelsen og ejeren,” skriver han.
Hverken [Person 4], der i dag står bag fintech-virksomheden [Selskab D], eller [Person 6], der stoppede i [Selskab A] i 2022, har ønsket at kommentere sagen.
“I forbindelse med min opsigelse indgik jeg en fortrolighedsaftale, som jeg stadig er bundet af, så jeg har ikke mulighed for at kommentere oplysningerne,” skriver [Person 6] i en mail.
Svindeldømt kunde
[Klager 1]s ageren i [Selskab B] indgår også i den politianmeldelse mod [Klager 1] og [Selskab A], som to danske kryptoinvestorer står bag, og som Københavns Politi bekræfter efterforskes.
Deres sag har også ført til, at en domstol på Cypern har indefrosset millioner hos [Klager 1], [Selskab A], [Selskab B] og [Person 3].
En unavngiven person hos [Selskab B] afviser i en mail til Børsen, at [Selskab B] har handlet angribeligt, og at selskabet har nogen relation til de personer, Børsen nævner.
[Selskab B] har tidligere været i politiets søgelys, efter det kom frem, at svindeldømte [Person 12] kort før sin konkurs i marts 2022 brugte [Selskab B] til på få dage at trække 6,3 mio. kr. ud af sin koncern.
Penge som politiet forgæves har forsøgt at slå en klo i.
[Person 12] var direktør i [Selskab I].
Han blev i juni 2023 idømt fem års fængsel for at have franarret en række velhavere 210 mio. kr
[…]
Dobbeltrolle
[Klager 1]s dobbeltrolle kan være problematisk, fordi de to selskaber har overlappende interesser.
Og fordi [Selskab A] og [Selskab B] investeringsporteføljer har været forvaltet af de samme medarbejdere.
Og her er det væsentligt, at [Selskab A] markedsfører sig som en reguleret fond, der er under tilsyn af de cypriotiske finansielle myndigheder, Cysec, mens [Selskab B] ikke er reguleret.
[Klager 1] har over for Børsen forklaret, at det ville kunne udgøre et habilitetsproblem, hvis han både er ansvarlig i en reguleret kryptofond og samtidig i et ikkereguleret kryptoselskab på Marshalløerne.
“Det kunne jo potentielt give en conflict of interest.
Og det vil vi ikke have,” sagde han til Børsen under et interview i november 2023.
Han ville dog ikke konkretisere, hvilken interessekonflikt han så for sig og sagde i stedet, at det måske også var forkert af ham at bruge det ord.
[…]
[Person 13] er advokat og ejer af advokatkontoret [Person 13 Advokatkontor] Samar Law, som rådgiver om juridiske forhold relateret til kryptovaluta.
Ifølge ham er det et problem, hvis de samme folk både står bag en reguleret fond og et ureguleret selskab, som handler med de samme aktiver.
Han ønsker ikke at kommentere den specifikke sag, men forholder sig principielt til konstellationen.
“Ud fra en generel betragtning er det et problem, at man driver to selskaber med identiske aktiviteter, men hvor det ene selskabs aktiviteter er underlagt regulering, mens det andet ikke er,” siger han og tilføjer: “Det forudsætter en øget oplysningspligt, som jeg har svært ved at se, hvordan man skal kunne løse i praksis.
”
Tvivlsomt omfang
[Selskab B], der i dag har officiel postadresse på et kontorhotel i London, påstod i en pressemeddelelse udsendt i august 2022, at selskabet havde 194 mio. dollar svarende til 1,3 mia. kr. under forvaltning.
Men ifølge Børsens kilder og interne dokumenter er det tal kraftigt oppustet.
Ved udgangen af 2021 havde [Selskab B] således omkring 85 mio. kr. under forvaltning, og det næste halve år skaffede selskabet kun yderligere 1,2 mio. kr. fra investorer, viser dokumenterne.
[…]
[Selskab B] har ikke svaret på Børsens spørgsmål om, hvorvidt selskabet har oppustet tallet i pressemeddelelsen.
I samme pressemeddelelse beskrives det, hvordan [Klager 1] indtræder som strategisk rådgiver i [Selskab B].
[Klager 1] siger til Børsen, at det var en rolle, han havde i ca. tre måneder, hvor han skulle rådgive selskabet om kryptohandel baseret på algoritmer.
Men det står i kontrast til investorernes oplevelser.
Flere investorer i [Selskab B] fortæller til Børsen, at det også uden for den periode var [Klager 1], de talte eller mødtes med – blandt andet når de forsøgte at få deres penge ud af [Selskab B].
[…]
Kundernes kontakt
Efter at være blevet præsenteret for investorernes oplevelser, medgav [Klager 1] under et interview med Børsen i november, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst.
“Jeg tror det eneste, der kan være tale om, det er, hvis jeg har hjulpet.
Det kan være, at jeg måske har hjulpet, fordi jeg er dansker, og der har været tale om danske folk, så er det da ikke utænkeligt, at jeg måske har hjulpet,” sagde han
Så du har arbejdet lidt mere end som strategisk rådgiver.
Du kan godt genkende at have talt med kunder om, hvordan de skulle få deres penge ud af [Selskab B]?
“Jeg kan ærligt talt ikke lige huske det, men jeg kan ikke fuldstændig afvise, at jeg kunne have gjort det,” lød det.
”
Børsen bragte den 26. april 2024 artiklen ” Dansk politi overlader svindelsag til Cypern ” i den trykte avis i første sektion på side 16.
Af underrubrikken fremgår
”Københavns Politi efterforsker ikke længere den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1]”
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning med påskriften ”Divisional police headquarters Larnaca”.
Af billedteksten fremgår: ”Politiet i den cypriotiske badeby Larnaca efterforsker forholdene omkring [Klager 1] og hans kryptofond [Selskab A]”.
Af artiklen fremgår
”De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri for et tocifret millionbeløb i kryptovaluta til de cypriotiske myndigheder.
Det bekræfter Københavns Politi over for Børsen, der de seneste måneder har sat fokus på sagens hovedperson, den tidligere konstituerede departementschef på [Området] og [Forsvaret]-analytiker, [Klager 1].
Han er medstifter af den danskdominerede kryptofond [Selskab A] på Cypern, men flere af investorerne i fonden har beskyldt ham for at have bedraget dem for et tocifret millionbeløb.
[Klager 1] selv afviser at have handlet angribeligt.
Når dansk politi nu overlader efterforskningen til politiet på Cypern, skyldes det, at det påståede bedrageri ifølge Københavns Politi er foregået fra Cypern, og at danskerens kryptofond er registreret på Cypern og ikke i Danmark.
Står til rådighed
Efterforskningerne er ganske rigtigt indstillet for få dage siden.
Det sker, fordi forholdet efter oplysningerne i anmeldelsen er begået uden for Danmark og som udgangspunkt ikke er undergivet dansk straffemyndighed, oplyser Københavns Politi i et mailsvar.
Det afgørende er altså ikke, om de påståede ofre og gerningsmænd er danskere, men hvor svindelen i givet fald er foregået.
Der er tale om et udenlandsk firma, og bedrageriet er foregået fra Cypern.
Københavns Politi er i kontakt med cypriotisk politi, som har oplyst, at sagen også er anmeldt til dem, og at de er i gang med en efterforskning, skriver Politiet.
Og netop fordi cypriotisk politi oplyser, at de efterforsker sagen, har Københavns Politi valgt at indstille den danske efterforskning af anmeldelserne mod [Klager 1], der har pågået siden januar 2023.
Efterforskning slut
Det er derfor vores vurdering, at cypriotisk politi er rette judicielle myndighed, og derfor har dansk politi indstillet efterforskningen.
Vi står selvfølgelig til rådighed for cypriotisk politi, hvis de skulle have brug for oplysninger fra vores sager,” lyder den endvidere.
Det er ikke kun Politiet, der er blevet involveret i svindelsagen.
I en civil erstatningssag, anlagt af de to danske investorer bag politianmeldelserne - en [aldersangivelse 2] dansk mand og hans [aldersangivelse 3] far - valgte en domstol på Cypern sidste år at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og i hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne.
I december fulgte en dansk domstol trop og godkendte, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1], viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i.
Det forsøgte [Klager 1] for nylig at udfordre i landsretten, der i sidste uge dog stadfæstede kendelsen om, at der var grundlag for at foretage arrest i aktiver for 13,2 mio. kr. hos den danske kryptofond-stifter.
Arresten bliver ikke påvirket af dansk politis beslutning om at overlade efterforskningen til cyprioterne.
De to familiemedlemmer bag anmeldelserne har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.
Hovedperson tavs
[Klager 1] beskylder de to for selv at have svindlet ham, hvilket de tidligere har afvist over for Børsen.
Han ønsker ikke at kommentere oplysningerne om, at dansk politi nu overlader anmeldelserne mod ham til cypriotisk politi.
Men han gentager, at han også har anmeldt de pågældende til cypriotisk politi og stillet en mængde materiale om sagen til rådighed for politiet på Cypern.
[…]”
Øvrige oplysninger
Børsen har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, avisen havde med [Selskab B].
Den 30. november 2023 sendte Børsen en mail til [Selskab B], hvor Børsen blandt andet spørger ind til, hvem der leder selskabet, herunder hvorvidt [Klager 1] har haft en rolle i selskabet.
Af mailen fremgår blandt andet
“To whom it may concern
I am a journalist from the business newspaper in Denmark called Børsen reaching out to you in regard to my investigation into the dealings of [Selskab B].
I would like to request your comments to my findings below that I will be writing about.
If you wish to have your comments reflected in the stories please provide them to me no later than by Tuesday December 5th at noon CET.
Mr.
[Person 3] maintains that he knows absolutely nothing about [Selskab B] – which is a bit strange given that his name is found on both company reports, letters, shareholder-registry.
What is your comment to that?
Who is the real UBO of [Selskab B]?
And who are the key executives at [Selskab B] and where are these executives located and working from?
[Person 3] answers could suggest that he is afraid of being associated with the dealings of the company, or perhaps that he is only fronting on behalf of someone else.
According to my information this other person is [Klager 1], but he also denies that he is or has been the person who was pulling the strings in [Selskab B].
What is your comment to that?
We have spoken to a large number of investors both present and former.
Some who have been investors in [Selskab K], and after that in firstly [Selskab L] and then [Selskab B].
We have also spoken to a number of former employees of [Selskab A], [Selskab B], [Selskab L].
They state that [Klager 1] was the person they were told was central in all major decision making in [Selskab B].
This was also what they observed.
What is your comment to that?
[…]
Please send your reply to both myself and my colleague [Journalist 1] (cc)
Kind regards [Journalist 2]”
Den 5. december 2023 besvarede [Selskab B] mailen
“Hi [Journalist 2],
We were recently informed that [Selskab B] Ltd.
was named in a lawsuit in Cyprus involvingparties unrelated to [Selskab B] Ltd.
The facts and allegations of the lawsuit are currently under investigation, and while we are unable to discuss much of what you are asking due to the litigation, we can comment as follows
[Selskab B] Ltd denies the allegations set forth in the Cyprus proceedings.
[Selskab B] Ltd has no operations or presence in Cyprus and has never been managed from that jurisdiction.
[Selskab B] Ltd rejects that Cyprus has any jurisdiction over [Selskab B].
[Selskab B] Ltd denies ever participating in any inappropriate transaction and specifically denies the alleged relationships with the parties and persons you named.
2.
3.
4.
[Selskab B] Ltd was, and is currently being, harmed by the Cyprus proceedings and shall seek recourse against the parties responsible.
We are confident that the true facts in this case will be proven in court.
We are not able to provide any additional comment.
Regards, [Selskab B] Ltd1.
”
Børsen har til Pressenævnet indsendt kopi af Østre Landsrets kendelse af 18. april 2024, hvor Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse med følgende begrundelse
”Landsretten finder, at [Klager 1] ikke har sandsynliggjort, endsige godtgjort, at han har betalt det tilgodehavende, som [Person 2] og [Person 1] hver især har hos ham.
Herefter, og da der ikke er et fundament for kravene, og det af de grunde, fogedretten har anført, må antages, at muligheden for senere at opnå dækning vil blive væsentligt forringet, såfremt arrest ikke foretages, tiltrædes det, at betingelserne for at foretage arrest er opfyldt, jf. retsplejelovens §§ 627 og 628.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.
Efter kæresagens udfald skal [Klager 1] i sagsomkostninger for landsretten betale 7.500 kr. i alt til [Person 2] og [Person 1] til dækning af udgifter til advokatbistand inkl.
moms.
Thi bestemmes
Fogedrettens kendelse stadfæstes.
[Klager 1] skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale i alt 7.500 kr. til [Person 2] og [Person 1].
Sagen sluttet.
Retten hævet.
”
Klagerne har herudover indsendt artiklen ” Danskstiftet kryptofond i opløsning: Taber over halvdelen af sin værdi ”, bragt på borsen.dk den 16. maj 2023.
[Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A]s synspunkter
Korrekt information, angreb og svar i sammenhæng, kildekritik og vinkling
Klagerne har indledningsvist henvist til den korrespondance, de havde med mediet forud for offentliggørelsen, og anført, at Børsen på ingen måde eller kun på en yderst fordrejet måde har medtaget de udtalelser, de er fremkommet med.
Ved kun at gengive enkelte af de pointer, klagerne er kommet med, bliver [Klager 1] og [Selskab A] fremstillet som skurke til trods for, at Børsen lige så godt kunne have valgt at fokusere på den anden side af historien ”To danskere undersøges for svindel mod danskejet kryptpfond”.
Med henvisning til en tidligere artikelserie, hvor Børsen omtalte [Klager 1] og dennes sundhedsklinik på Cypern, har klagerne bemærket, at også den tidligere artikelserie – i lighed med den påklagede artikelserie – havde et entydigt formål, nemlig at lave et såkaldt ”hit job” målrettet [Klager 1] og [Selskab A].
Klagerne har videre anført, at den påklagede artikelserie indeholder ukorrekt information, at Børsen ikke har ladet klagerne komme til orde i sammenhængen, og at artikelserien er vinklet på en entydig måde, så det fremstår som om, at klagerne skulle have svindlet.
Klagerne har herefter gennemgået klagepunkterne til de enkelte artikler.
- artikel 1 ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”
Klagerne har anført, at det i artiklen er fremstillet som om, at [Klager 1] er under efterforskning for at have stjålet millioner.
Det er formentlig, hvad to danske svindlere har anmeldt klagerne for i Danmark på Cypern.
Dette fremgår enten slet ikke eller kun meget utydeligt af artiklen, ligesom det er placeret, så det ikke rigtig bemærkes af læserne.
Det fremgår således ikke tydeligt af artiklen, at klagerne selv er blevet svindlet af de to danskere, og at klagerne har politianmeldt de to danskere for denne svindel både i Danmark og på Cypern, og disse efterforskes aktivt for denne svindel.
Klagerne har om dette videre anført, at den ene af de to danskere allerede efterforskes både i Danmark og i et tredjeland for finansiel kriminalitet.
Trods disse tungtvejende forhold efterlades læserne ved en gennemlæsning af artiklen med det indtryk, at det primært er klagerne, der har stjålet penge, hvilket også fremgår af overskriften.
Klagerne har i den forbindelse videre anført, at der er over 100 bilag i fonden, der dokumenterer klagernes korrekte ageren, men at klagerne ikke kan udlevere disse til Børsen, da de er en del af en retssag på Cypern mellem klagerne og de to omtalte danskere.
Klagerne har hertil bemærket, at dokumenterne kan udleveres til Pressenævnet i fortrolighed.
Klagerne har herefter henvist til følgende citat fra artiklen om, at [Klager 1] ikke skal ”slippe afsted med at stjæle vores investering”, og har anført, at citatet er fremhævet i artiklen, også selv om klagerne ikke har stjålet noget som helst.
Klagerne har i den forbindelse oplyst, at det er korrekt, at de har fået indefrosset midler, men at Børsen behændigt glemmer at nævne, at dette er på baggrund af en række falske bilag, som svindlerne har indleveret til retten, hvilket klagerne grundigt har dokumenteret over for retten.
Børsen har valgt at citere den [aldersangivelse 2] svindler for, at klagerne skulle have fabrikeret falske beviser, mens Børsen undlader at nævne, at klagerne kan dokumentere hovedsvindlen, hvor den [aldersangivelse 2] eks-investor er den, der har forfalsket en lang række dokumenter.
Dette har medført, at han ikke blot er anmeldt til politiet på Cypern, men allerede i begyndelsen af 2023 også blev anmeldt til en særlig tilsynsmyndighed på Cypern for denne forfalskning over for fonden.
Trods dette er vinklen om, at [Klager 1] og fonden med overvejende sandsynlighed skulle have svindlet, entydig i alle de påklagede artikler.
- artikel 2 ”Kryptopung med millioner forsvundet – her er forløbet ”
Klagerne har anført, at artiklen fremstiller en falsk historie fra en [aldersangivelse 2] svindler om, at [Klager 1] skulle have tabt en kryptopung med hans millioner på, hvilket aldrig er sket.
Den omtalte svindler har aldrig præsenteret et eneste bevis herpå, hverken i retten eller andre steder, og alligevel bringer Børsens hans historie 1:1, selv om Børsen ikke kan have nogle former for bevis eller dokumentation for historien, idet det aldrig er hændt, at [Klager 1] skulle have tabt eller fået stjålet denne persons kryptopung.
Artiklens fokus er udelukkende at sandsynliggøre, at [Klager 1] og [Selskab A] har bedraget, begået dokumentfalsk og gennemført et fingeret nattyveri, selv om dette ikke er sandt, eller der findes dokumentation herfor.
Artiklen er således en lang gengivelse af den [aldersangivelse 2] svindlers historie, som Børsen gengiver uden at forholde sig kritisk hertil, da det primære formål med artiklen er at ramme [Klager 1].
I artiklen er kommentarerne fra [Selskab A]s CEO placeret taktisk, således enhver læser af artiklen står tilbage med den klare opfattelse, at klagerne er de kriminelle, som har snydt de to investorer.
- artikel 3 ”Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ”
Klagerne har anført, at Børsen – for at sandsynliggøre de løgne fra den [aldersangivelse 2] svindler, der er omtalt i de forudgående artikler – i artiklen har talt med andre tidligere investorer, der åbenbart er utilfredse.
Klagerne har hertil bemærket, at investorerne kan være utilfredse på grund af store tab på markederne i 2022.
Som klagerne også har oplyst Børsen om, så har klagerne ikke blot intern og ekstern audit [revisor, Pressenævnet ], men også en ekstern ”depositary” [depositar, Pressenævnet ], som gennemgår alle transaktioner – både interne og eksterne – og det er derfor ikke muligt for klagerne at gøre de ting, som den [aldersangivelse 2] svindler beskylder klagerne for at gøre.
Siden etableringen har klagerne ikke haft en eneste notits eller ”flag” ved den finansielle regulator, deres auditors eller deres depositary.
Dette undlader Børsen at nævne i artiklen for at få [Klager 1] og fonden til at fremstå i et så negativt og kriminelt lys som muligt.
- artikel 4 ”[Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag”
Klagerne har anført, at Børsen i artiklen forsøger at argumentere for, at [Klager 1] og [Selskab A] har svindlet, selv om dette er usandt.
Klagerne har i den forbindelse anført, at de ikke er i stand til at sende bilag til Børsen, da det vil betyde, at bilagene ikke kan indgå i retssagen, men at bilagene kan fremsendes til Pressenævnet.
I artiklen omtales det, hvordan klagerne muligvis har bedraget en investor, og Børsen gengiver igen påstandene fra den [aldersangivelse 2] svindler, da denne er den eneste, der har hævdet de ting, som Børsen nævner i artiklen.
De løgne, der bliver fremsat i artiklen, har til formål at bagvaske klagerne, og vedkommende der har fremsat beskyldningerne, vil – på bekostning af andre investorer – svindle sig til flere penge, end vedkommende er berettiget til.
Klagerne har videre anført, at Børsen helt ukritisk har citeret modparterne, mens klagernes pointer slet ikke nævnes eller kun nævnes spagfærdigt og er placeret således, at det ikke ”forstyrrer” den reelle og ensidige omtale af fonden og [Klager 1] som kriminelle svindlere.
- artikel 5 ”Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne”
Klagerne har anført, at artiklen – i lighed med de øvrige artikler – indledes med at slå fast, at [Klager 1] granskes for svindel, således at overskriften og hovedbudskabet er slået fast med ”syvtommersøm”, inden man fortsætter læsningen.
Fokus i artiklen er, at [Klager 1] spiller en nøglerolle i et Marshall Island selskab, selv om dette ikke er korrekt, og klagerne har herudover bemærket, at Børsen med formuleringen ”nøglerolle” angriber ham og lader den [aldersangivelse 2] svindler komme til orde.
Klagerne har videre anført, at det er et dokumenterbart faktum, at [Klager 1] har haft kontakt med selskabet i en begrænset periode som ekstern rådgiver, men at han aldrig har kunnet træffe direkte og juridiske bindende beslutninger i selskabet.
Børsen fremstiller det som om, dette er tilfældet, hvilket ikke er korrekt.
Ingen kan vise, at [Klager 1] ejer eller leder selskabet, hvilket alle selskabsdokumenter også dokumenterer.
På Marshall Islands opererer man ikke med ”nomenee directors” eller lignende.
Dem, der tegner et selskab, tegner reelt og juridisk dette.
Herudover er [Klager 1] af [Selskab B] blevet oplyst om, at Børsen aldrig har kontaktet [Selskab B] for en udtalelse af nogen art, hvilket illustrerer, hvor ensidigt Børsen handler, når avisen ikke engang ulejliger sig med at kontakte [Selskab B].
I artiklen fremstilles det endvidere som om, at [Klager 1] medgiver at have haft større tilknytning til [Selskab B] end hidtil, hvilket er manipulation af værste skuffe, idet han ikke medgiver nogen form for større deltagelse end tidligere, men blot uddyber sin rolle.
- artikel 6 ”Dansk politi overlader svindelsag til Cypern”
Klagerne har anført, at Børsen også i denne artikel fremstiller [Klager 1] som hovedfokus for en politimæssig efterforskning, selv om politiet eller andre myndigheder på intet tidspunkt har ønsket at tale med ham.
Den reelle sandhed er, at den [aldersangivelse 2] danske svindler er hovedfokus for denne efterforskning.
Klagerne har videre anført, at han ifølge deres oplysninger er anmeldt til både politiet og andre myndigheder på Cypern for finansiel svindel mod fonden [Selskab A].
Dette er utydeligt i denne artikel og i artikelserien, hvor formålet er at tegne et billede af klagerne som kriminelle, selv om det er dem, der er blevet udsat for bedrageriforsøg.
Klagerne har afslutningsvist anmodet Pressenævnet om at foretage indgreb over for Børsen for at få rettet fejlene samt en fuldstændigt ensidig, manipuleret og mangelfuld dækning af [Klager 1], [Selskab A] og dens CEO i Børsens artikelserie og eller sletning af søgeresultaterne for ikke at forøge allerede forårsaget skade.
2.2 Børsens synspunkter
Korrekt information, angreb og svar i sammenhæng, kildekritik og vinkling
Børsen har indledningsvist anført, at avisen afviser at have handlet i strid med retningslinjer for god presseskik og har herefter gennemgået klagepunkterne til de enkelte artikler.
Sammenfattende er det Børsens opfattelse, at avisens dækning i de indklagede artikler lever op til de vejledende retningslinjer for god presseskik, både hvad angår de fremsatte kritikpunkter og samlet.
- artikel 1 ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”
Børsen har indledningsvist bemærket, at mediet har forstået klagen således, at klagerne har klaget over, at Børsen ikke i tilstrækkeligt omfang har medtaget oplysningen om, at klagerne også har politianmeldt de to investorer, der står bag politianmeldelsen af klagerne, og at Børsen således bevidst ikke har medtaget en oplysning om, at indefrysningen af aktiver hos klager skulle være sket på baggrund af forfalskede bilag.
Børsen har hertil anført, at det klart fremgår af artiklen, at [Klager 2] oplyser, at de to investorer selv bliver efterforsket af politiet i flere jurisdiktioner, og at han – adspurgt om indefrysningen – har oplyst, at den påståede politiefterforskning mod de to investorer omhandler forfalskede beviser.
Børsen har ikke kunnet få verificeret, at de to danske investorer aktivt skulle være under efterforskning af politiet i Danmark eller i et andet land, som anført af klagerne, og har i den sammenhæng anført, at dette desuden ikke er afgørende for, hvorvidt der er dækning for oplysningerne om klagerne i artiklen.
- artikel 2 ”Kryptopung med millioner forsvundet – her er forløbet ”
Børsen har indledningsvist bemærket, at avisen har forstået klagen således, at der ikke er dækning for omtalen af, at [Klager 1] skulle have tabt en kryptopung med millioner, at Børsen ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik ved ifølge klagerne at basere historien på udsagn fra en kilde, der ifølge klagerne er en kriminel svindler, og at klagerne ikke er kommet til orde i sammenhængen.
Børsen har hertil anført, at Børsen ikke specifikt har omtalt, at det skulle være [Klager 1], der har tabt pungen, men at en af hans nærmeste medarbejdere, som han har haft et forhold til, har fortalt den danske familie, at pungen var blevet stjålet af nogle folk på en motorcykel i Indonesien.
Det er i artiklen klart kildeangivet, at det er investoren, der tror, at [Klager 1] har stjålet pengene og derfor har anmeldt ham for dette.
Omtalen er herudover baseret på omfattende skriftligt materiale og på samtaler med en række kilder, og Børsen har i tilstrækkelig grad efterprøvet påstandene om forløbet, blandt andet ved forelæggelse for klagerne.
Klagerne har ikke ønsket at forholde sig til den konkrete beskrivelse af forløbet omkring investoren, men kalder i artiklen beskrivelsen af forløbet for ”det rene opspind” og mener, at der er tale om ”sensationsagtige påstande”.
Læserne efterlades dermed ikke i tvivl om, hvorvidt klager mener, at oplysningerne er korrekte, og Børsen fastholder derfor, at der er dækning for beskrivelsen.
I artiklen er der endvidere medtaget udtalelser fra [Klager 2], hvor han oplyser, at den danske investor ifølge ham har fået sit fulde tilgodehavende, og klagernes udsagn er således i tilstrækkeligt omfang gengivet i artiklen.
I forhold til den pågældende investor, der udtaler sig i artiklen, er Børsen ikke bekendt med, at han skulle være en ”kriminel svindler” som anført af klager.
Børsen har hertil bemærket, at denne oplysning ikke har afgørende betydning for, hvorvidt der er dækning for udsagnene i artiklen.
- artikel 3 ”Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ”
Børsen har bemærket, at avisen har forstået klagepunktet således, at Børsen har undladt at bringe oplysninger om, at hverken revisor, tilsyn eller depositar har hejst advarselsflag over klagernes aktiviteter, og at avisen har undladt at oplyse dette for at stille klagerne i et negativt lys, og at investorernes frygt for at være blevet snydt er ubegrundet, da det ikke ville kunne lade sig gøre at svindle som beskrevet af investorerne.
Børsen har hertil anført, at avisen ikke er bekendt med, hvorvidt tilsynet, revisorer eller depositar har hejst advarselsflag, men har hertil anført, at oplysningen i sig selv ikke ses at være afgørende for, hvorvidt der er dækning i artiklen for beskrivelsen af forholdene hos klager, og at omtalen ligger inden for mediets redigeringsret.
Herudover deler avisen ikke klagernes opfattelse af, at kildernes frygt for at være blevet svindlet skulle være baseret på misforståelser.
- artikel 4 ”[Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag”
Børsen har bemærket, at avisen har forstået klagepunktet således, at klagerne mener, at Børsen ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for en kilde, hvis udsagn kan have været farvet af skadevoldende hensigt.
Børsen har hertil anført, at det fremgår af artiklen, at beskrivelsen er baseret på udtalelser fra en række investorer, ligesom Børsen har gennemgået et omfattende skriftligt materiale om forholdene.
Det fremgår klart af artiklerne, at de pågældende kilder frygter, at de er blevet snydt af klagerne, hvilket potentielt er egnet til at farve deres udsagn, og det er således klart for læserne, at kilderne kan have skadevoldende hensigter ved at medvirke i omtalen af klagerne.
- artikel 5 ”Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne”
Børsen har hertil indledningsvis bemærket, at avisen har forstået klagepunktet således, at [Klager 1] ikke har spillet en nøglerolle i [Selskab B], da han ikke har kunnet træffe direkte og bindende beslutninger i selskabet, og at Børsen desuden har undladt at kontakte selskabet herom, og at der herudover ikke er dækning for omtalen i artiklen om at [Klager 1] ”medgiver”.
Børsen har hertil anført, at der er dækning for omtalen af, at [Klager 1] har haft en nøglerolle i [Selskab B] og for beskrivelsen af ham som en ledende figur.
Udsagnene bygger på et omfattende internt materiale samt en lang række kilder i og omkring [Selskab B], herunder ansatte og investorer.
Børsen deler herudover ikke opfattelsen af, at manglende formelt ejerskab eller titel er afgørende for, om [Klager 1] har haft den påståede nøglerolle.
Børsen har desuden medtaget [Klager 1]s oplysninger om, at han afviser at have haft et ledelsesansvar og direkte ejerskab af [Selskab B], samt at han finder det upassende at blive spurgt om forhold vedrørende [Selskab B].
Herudover har Børsen bemærket, at [Selskab B] ikke er part i klagesagen, og at oplysningerne om, hvorvidt Børsen har kontaktet selskabet derfor er uden afgørende betydning.
Børsen afviser imidlertid påstanden herom og har henvist til den korrespondance, mediet havde med [Selskab B] den 30. november og 5. december 2023.
[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ”Øvrige oplysninger”, Pressenævnet].
Svarene fra [Selskab B] er medtaget i det omfang, det har været journalistisk relevant.
Herudover har Børsen flere gange talt med [Selskab B]s officielle ejer og administrerende direktør, [Person 3], der afviser at kende til selskabet.
Hans udtalelser er ligeledes medtaget.
I forhold til klagepunktet om, at det i artiklen er fremstillet som om, at [Klager 1] ”medgiver” at have haft en større tilknytning til [Selskab B] end hidtil, har Børsen anført, at dette ikke er korrekt.
Børsen har skrevet, at [Klager 1] - efter at være blevet præsenteret for investorernes oplevelser under et interview med Børsen - medgav, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst.
Det udsagn er der dækning for, alene eftersom han i artiklen både siger, at han ikke kan huske det, og at han ikke fuldstændig kan afvise, at han kunne have gjort det.
Børsen har bemærket, at ordet ”medgive” ifølge ”Ordbog over det danske sprog” også kan have betydningen af at medgive en supplerende oplysning;
”give noget sammen med, som tillæg til noget andet;
tillægge;
tilføje (som supplerende oplysning)”.
- artikel 6 ”Dansk politi overlader svindelsag til Cypern”
Børsen har bemærket, at avisen har forstået klagen som en klage over, at der ikke er dækning for omtalen af klagerne som hovedfokus for en politimæssig efterforskning, når politiet på intet tidspunkt har kontaktet [Klager 1], og at Børsen ikke tilstrækkeligt har gjort opmærksom på, at klagerne også har politianmeldt investorerne, der står bag politianmeldelsen af klagerne.
Børsen har hertil anført, at avisen ikke er bekendt med, hvorvidt politiet på Cypern og i Danmark måtte have været i dialog med klagerne eller [Klager 1] om sagen, og at avisen ikke vurderede, at det har betydning for, hvorvidt, der er dækning for oplysningerne i artiklen.
Børsen har herudover i artiklen i tilstrækkelig grad gjort opmærksom på, at [Klager 1] mener, at han selv er blevet snydt af personerne bag politianmeldelsen, og at han har politianmeldt de pågældende til cypriotisk politi og stillet materiale om sagen til rådighed for politiet på Cypern.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Klagens rettidighed
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende medie selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.
[Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A]s klage over Børsen blev modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2024.
Dermed er klagen rettidig for så vidt angår artiklen, der blev bragt den 26. april 2024.
Klagen over artiklerne, som blev offentliggjort digitalt og i den trykte avis i perioden mellem den 14. februar 2024 og den 17. februar 2024, er indgivet efter klagefristens udløb.
Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige påklagede artikler.
Pressenævnet finder, at artiklerne bragt i februar 2024, som alle omhandler [Klager 1] og [Selskab A], har en sådan sammenhæng med artiklen bragt i april 2024, at artiklerne fra februar 2024 kan indgå i nævnets behandling.
Pressenævnet har herved lagt vægt på, at artiklerne bragt februar 2024 også omhandler forhold omkring [Klager 1] og ARK 36.
Nævnet behandler herefter samtlige påklagede artikler.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.
1, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.
God presseskik
Korrekt information, angreb og svar i sammenhæng, kildekritik og vinkling
[Klager 1], [Klager 2] og [Selskab A] har klaget over navnlig, at artiklerne indeholder ukorrekt information, at Børsen ikke har gengivet deres svar i tilstrækkeligt omfang i sammenhængen, at Børsen ukritisk har ladet kilderne komme til orde med skadevoldende beskyldninger, og at artiklerne således er vinklet på en skadelig måde over for klagerne.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
6.
Det følger videre af retningslinjerne, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, og at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person, jf. punkt C.
1 og C.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
- artikel 1 ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”
Klagerne har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, idet det i artiklen fremstilles som om, at [Klager 1] er under efterforskning for at have ”stjålet millioner”, og at det i sammenhængen ikke tilstrækkelig tydeligt fremgår, at det er klagerne, der er blevet udsat for svindel, som de har anmeldt, samt at artiklen undlader at omtale, at den omtalte indefrysning af midler er sket på baggrund af forfalskede bilag.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Den tidligere [Forsvaret]-analytiker [Klager 1] har fået indefrosset et tocifret millionbeløb – og flere investorer i hans kryptofond [Selskab A] frygter, at de er blevet snydt”
Af artiklens fremgår blandt andet
”En af de markante danske stemmer på den internationale scene for kryptoinvesteringer, den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1], er under beskyldning for at have stjålet et tocifret millionbeløb fra investorer i danskerens kryptofond på Cypern, [Selskab A].
Hos Københavns Politi bekræfter man, at sagerne efterforskes, men Politiet ønsker ikke at kommentere oplysningerne af hensyn til efterforskningen, og med henvisning til at der er tale om igangværende sager.
Heller ikke politiet på Cypern ønsker at udtale sig om sagen.
”
[…]
” Ifølge retsdokumenter fra sagen, som Børsen er i besiddelse af, har en domstol på Cypern i sommer valgt at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne.
I december valgte en dansk domstol at følge trop og godkende, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1] og et af hans danske selskaber, viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i.
Børsen har talt med en lang række nuværende og tidligere investorer i fonden, og flere af dem frygter, at de er blevet svindlet af danskeren, men de færreste af dem ønsker at udtale sig til citat.
Samme melding kommer fra flere af [Klager 1]s tidligere ansatte.
[…]
Tavs om indefrysning
Det er en [aldersangivelse 2] dansk mand fra København og hans [aldersangivelse 3] far, der har fået domstolen på Cypern til at udstede en global indefrysningsordre mod [Klager 1] og hans kryptofond samt mod fondens adm.
direktør, [Klager 2], der ved siden af jobbet som fondsdirektør kalder sig “truthologist” og rådgiver om, hvordan man spotter svindlere.
De to utilfredse investorer mener, [Klager 1] har snydt dem.
Det sagde de i november, da Børsen bad dem forklare, hvorfor de har fundet det nødvendigt at gå til domstolene og politiet: “Fordi [Klager 1] har taget vores penge, og vi vil have dem tilbage.
Han skal ikke bare kunne slippe afsted med at stjæle vores investering,” sagde den [aldersangivelse 2] investor, der også udtalte sig på sin fars vegne.
[…]
”[Klager 1] afviser, at han skulle have snydt investorer i [Selskab A].
Ifølge ham er det ikke unormalt, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering, men han finder det ikke retvisende at bruge ord som snyd.
“Det mener vi ikke, nej.
Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” lød det fra [Klager 1], da Børsen ligeledes i november konfronterede ham med beskyldningerne.
Men er du slet ikke bekendt med, at der er folk, som føler sig snydt og frygter, I er stukket af med pengene?
“At de er snydt, lyder meget voldsomt.
Vi processerer tingene efter bogen.
Men jeg vil slet ikke ind at kommentere sådan noget.
Det lyder som sådan noget følelses-noget,” sagde [Klager 1].
Han ønskede dengang heller ikke at udtale sig om indefrysningen.
”
[…]
“Jeg kan slet ikke udtale mig om det.
Jeg kan ikke engang udtale mig om, hvorvidt der er en indefrysning eller ej,” lød det fra [Klager 1].
Værdi påvirkes
Når sagen først kommer for en dag nu, og ikke allerede i efteråret 2023, hvor Børsen interviewede flere af sagens parter, skyldes det, at Københavns Politi først i midten af januar har bekræftet, at sagen efterforskes, og at den danske domstol først i slutningen af januar udleverede aktindsigten om den danske arrest i [Klager 1]s aktiver.
Samtidig har [Selskab A] først i slutningen af januar – otte måneder efter det skete – valgt at meddele alle fondens investorer, at indefrysningen betyder, at de nu hverken kan trække deres penge ud eller sætte nye penge ind i fonden.
“Bemærk venligst, at så længe indefrysningen fortsætter, kan værdiansættelsen af dine investeringer blive midlertidigt påvirket, og din mulighed for at indløse dine aktier eller foretage yderligere investeringer er udelukket (fully restricted, red.),” oplyser [Selskab A] i en besked til fondens investorer.
”
[…]
[Klager 1] ønsker ikke at forholde sig specifikt til den politimæssige granskning.
Han oplyser til Børsen, at han vil samarbejde med myndighederne i sagen, men at det vil være upassende at kommentere indholdet af igangværende juridiske slagsmål.
“Men vi afviser kategorisk beskyldningerne og har tillid til, at domstolene vil fastslå sandheden under den retmæssige proces, hvor vi har fremlagt og vil fremlægge vores beviser,” skriver han i et mailsvar, hvor han fastholder, at han og fonden “efterlever alle krav om etisk ansvarlighed.
”
Meget personligt
Lidt mere åbenmundet var [Klager 2], der i 2022 overtog direktørrollen i kryptofonden [Selskab A] fra [Klager 1], der i stedet satte sig i formandsstolen.
“Vi har været i en meget svær situation siden juni, hvor vi blev gjort opmærksomme på det.
Vi fik bare alting indefrosset,” sagde [Klager 2], da Børsen i oktober uanmeldt mødte ham i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca.
[…]
“Jeg tager det meget personligt, når man indefryser en fondskonto, hvor pengene ikke tilhører andre end investorerne.
Indefrys bare min egen konto – det rører mig ikke – men når du indefryser mine investorers penge, har jeg et problem med det,” sagde [Klager 2], der også selv er genstand for indefrysningen.
Han skød dengang tilbage på de to familiært forbundne danske investorer og påstod, at de to selv bliver efterforsket af politiet i flere jurisdiktioner for svindel og for at have forfalsket beviser samt for dødstrusler.
Det afviser de to danske investorer dog skulle være tilfældet.
“Deres påstande om, at vi skulle have snydt dem, er fuldstændig grundløse.
Det er det stik modsatte, der er sket, og det kan vi bevise.
Der er derfor, vi også har meldt dem til politiet,” sagde den [aldersangivelse 2] danske investor.
”
[…]
”[Klager 2] siger, at du står bag dødstrusler mod dem?
“Det passer simpelthen ikke.
[Klager 1] og hans lejr er fuldstændig skruppelløse, og de har fabrikeret dokumenter, som de har fremlagt i retten.
Det kan vi også bevise,” sagde han.
De udtalelser har [Klager 1] ikke ønsket at kommentere.
[…]
Flere vil ud
De to danske investorer bag indefrysningen investerede i 2020 et mindre millionbeløb hos [Selskab A] og bad i slutningen af 2022 om at få deres investering og afkastet udbetalt.
På det tidspunkt var værdien af deres investering steget markant.
[…]
Men det efterfølgende forløb er parterne helt uenige om.
Investorerne mener aldrig, de fik deres penge ud, mens [Klager 1] og [Klager 2] fastholder, at investorerne ikke er blevet snydt.
Indefrysningssagen har ifølge Børsens oplysninger fået flere andre investorer i fonden til forgæves at forsøge at trække deres formue ud.
De får dog besked om, at det ikke kan lade sig gøre på grund af indefrysningen.
Ifølge [Selskab A] er domstolen på Cypern blevet snydt til at udstede indefrysningsordren, men det afviser de to danske investorer.
På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at omtalen af, at [Klager 1] er under beskyldning for at have stjålet et tocifret millionbeløb fra investorer i danskerens kryptofond på Cypern, [Selskab A], ses at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i artiklen er gengivet, at Københavns Politi har bekræftet, at sagerne efterforskes, at politiet ikke ønsker at kommentere oplysningerne yderligere, og at politiet på Cypern ikke ønsker at udtale sig om sagen.
Nævnet finder på den baggrund, at Børsens fremstilling, har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at også ordvalget ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet finder endvidere, at det for læseren fremstår tilstrækkeligt klart, at de to kilder, der udtaler sig i artiklen, herunder den [aldersangivelse 2] tidligere investor, er utilfredse, og at deres beskyldninger skal læses i det lys.
Nævnet finder endvidere, at klagerne ses at være kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen, hvor det i forhold til beskyldningerne om tyveri blandt andet er gengivet, at [Klager 1] afviser, at han skulle have snydt investorer i [Selskab A], og at det ikke er retvisende at bruge ord som snyd.
Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Klager 1] ikke ønsker at forholde sig specifikt til den politimæssige granskning, men at det fremgår, at han kategorisk afviser beskyldningerne.
Herudover er [Klager 2] i artiklen citeret for at oplyse, at påstande om, at klagerne skulle have snydt investorerne, er grundløse, og at det er det stik modsatte, der er sket, ligesom det også fremgår, at det i følge [Selskab A] er domstolen på Cypern, der er blevet snydt til at udstede indefrysningsordren.
Nævnet finder på den baggrund ikke anledning for at kritisere Børsen for redigeringen af artiklen og har i den forbindelse lagt vægt på, at det er tydeligt for læseren, at der er tale om to parter, der er uenige om faktum, og at begge sider at sagen ses gengivet i artiklen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- artikel 2 ”Kryptopung med millioner forsvundet – her er forløbet ”
Klagerne har klaget over, at omtalen af, at [Klager 1] skulle have tabt en kryptopung med den omtalte [aldersangivelse 2]s millioner på, ikke er korrekt, da dette aldrig er sket, og at Børsen bringer kildens historie uden at have nogen form for dokumentation eller i øvrigt forholde sig kritisk til kildens udtalelser.
Læseren får således et misvisende indtryk af, at klagerne er de kriminelle og har snydt de omtalte investorer, og at Børsen ikke har ladet klagerne komme til orde i sammenhængen.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Sagen om de påståede ulovligheder i [aldersangivelse 1] [Klager 1]s kryptofond [Selskab A] på Cypern rummer både beskyldninger om dokumentfalsk, bedrageri og et fingeret nattetyveri i Indonesiens hovedstad, Jakarta.
Det viser Børsens oplysninger om sagen, som Københavns Politi efterforsker, og som har ført til, at to danske investorer, en [aldersangivelse 2] fra København og hans [aldersangivelse 3] far, er lykkedes med at få indefrosset millioner hos den tidligere departementschef, [Forsvaret]-analytiker og HR-chef i [Virksomhed 1] [Klager 1].
Et af de centrale forløb i sagen starter i slutningen af 2022, hvor den [aldersangivelse 3] investor gerne vil have sin investerede formue ud af [Selskab A].
”
Følgende citat er herefter fremhævet i artiklen: ”Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret [Klager 1], ejer og bestyrelsesformand, [Selskab A]”.
Af artiklen fremgår videre
”På et møde med [Klager 1] og [Selskab A]’s adm.
direktør, [Klager 2], får han at vide, at han kun kunne få 5 pct. om måneden, hvis han ville have pengene ud i euro.
I stedet accepterer han at få sin investering retur i en kryptovaluta af typen stablecoin.
Det vil sige en kryptovaluta, der følger dollarkursen.
Investoren oplyser derfor, hvilken digital pung han gerne vil have sin investering udbetalt til.
En digital pung er en type konto, hvor kryptovaluta kan opbevares.
Men kort før overførslen skulle gennemføres, skrev direktøren i [Selskab A], [Klager 2], til ham, at fonden alligevel ikke kunne udbetale til den anviste digitale pung”
[…]
Forklaringen lød, at på grund af nogle interne regler og reguleringskrav skulle udbetalingen først ske i bitcoin og til en intern [Selskab A]-konto, som de kan stille til rådighed for investoren.
Herefter ville de hjælpe ham med at få valutaen overført til hans egen digitale pung.
Det gik investoren med til, fordi han ville have pengene ud hurtigst muligt.
[…]
Samme morgen mødte [Klager 1] op hos den [aldersangivelse 3] investor på Østerbro i København.
Med sig havde han en usb-nøgle, som gav adgang til [Selskab A]-kontoen.
Uden at han kunne ses af compliance-teamet på Teams-mødet, sad [Klager 1] ved siden af investoren og hjalp ham med det tekniske, så investoren kunne dreje skærmen på den bærbare computer og vise compliance-teamet via videolinket, at han nu havde adgang til den konto, som pengene skulle overføres til.
[…]
Herefter var det meningen, at valutaen skulle overføres videre til investorens digitale pung.
Men det skete angiveligt ikke, og ifølge materialet i sagen forlod [Klager 1] herefter den [aldersangivelse 3] og hans familie og medtog ifølge oplysningerne usb-nøglen og adgangen til de 34 bitcoin.
Herfra rejste han til Indonesien, hvor han på det tidspunkt boede.
[…]
En af [Klager 1]s nærmeste, en 25-årig indonesisk kvinde, der også arbejder for ham, fortalte herefter den danske familie, at tasken med usb-nøglen desværre var blevet stjålet af nogle folk på en motorcykel kl.
2 om natten i Jakarta.
Og at det samme var sket med en række andre usb-nøgler, som gav adgang til flere kryptokonti.
Men at investoren nok skulle få det beløb tilbage, han havde investeret.
Investoren tror dog, at det påståede tyveri i Indonesien er fingeret, og at [Klager 1] har beholdt pengene.
Børsen bad i november [Klager 1] forholde sig til oplysningerne om det påståede tasketyveri i Indonesien og påstanden om, at det skulle være fingeret.
”
[…]
Uden at svare direkte herpå afviste han i et skriftligt svar den type “sensationsagtige påstande”, som han kaldte “det rene opspind”.
Efter at Københavns Politi er gået ind i sagen, oplyser [Klager 1] nu til Børsen, at han samarbejder med de relevante myndigheder.
Han ønsker ikke at forholde sig til den konkrete beskrivelse af forløbet omkring investoren, men betegner Børsens henvendelse som en én til én gengivelse af modparternes udlægning.
Adm.
direktør i [Selskab A], [Klager 2], har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar til beskrivelsen af forløbet.
Men i et mailsvar fra [Klager 1] sendt på vegne af dem begge og for [Selskab A] afviser [Klager 1] at have opført sig angribeligt.
[…]
“Hvad angår de relevante efterforskninger, samarbejder vi fuldt ud inden for rammerne af vores reguleringsmæssige forpligtelser i Cypern, hvorfra vores forretninger er styret,” skriver han.
[…]
Da Børsen i oktober troppede op i [Selskab A]’s lokaler i den cypriotiske badeby Larnaca, fastholdt [Klager 2], at den danske investor havde fået sit fulde tilgodehavende.
“Hans udbetaling blev gennemført på en lovlig måde.
Vi har alle de underskrevne dokumenter og videoverifikationen.
Vi har også folk der har bevidnet både underskriften og videoverifikationen.
Så der er ingen måder, hvorpå han kan sige, ‘jeg fik ikke pengene’ eller ‘jeg ville ikke have dem’ eller ‘det skete aldrig’,” lød det dengang fra [Klager 2].
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt forløbet, som det er beskrevet af kilderne i artiklen, er korrekt eller ej.
Pressenævnet finder imidlertid, at det i artiklen tydeligt fremgår, at der er tale om kildernes subjektive opfattelser, der retter en række beskyldninger af faktisk karakter mod klagerne.
Idet nævnet bemærker, at klagernes kommentarer ses gengivet i artiklen, herunder med en tilkendegivelse af, at artiklen er en ”én til én gengivelse af modparternes udlægning” og med oplysninger om, at ”den danske investor havde fået sit fulde tilgodehavende”, og at klagerne afviser at have opført sig angribeligt, finder nævnet, at Børsen i tilstrækkelig grad ses at have efterprøvet kildernes udsagn, og i den forbindelse gengivet angreb og svar i sammenhæng.
Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere omtalen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- artikel 3 ”Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ”
Klagerne har klaget over navnlig, at det ikke fremgår, at beskyldningerne i artiklen fra tidligere investorer også kan begrundes i, at nogle investorer har mistet penge grundet den generelle nedgang i markedet i 2022, at Børsen har undladt at oplyse om, at der ikke er blevet hejst nogle advarselsflag mod klagerne fra hverken deres eksterne revisorer, fra tilsynet eller depositaren, og at de eksterne tilsyn med virksomheden betyder, at det ikke er muligt for klagerne at gøre de ting, som de bliver beskyldt for af den [aldersangivelse 2] tidligere investor i artiklen.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Anklager om et milliontyveri og beskyldninger om svindel har fået dansk og cypriotisk politi til at efterforske den danskstiftede kryptofond [Selskab A].
[sidste sætning udgør et link til artiklen, ”Dansk kryptoboss granskes for svindel”, Pressenævnet ]
Men de to danske investorer, der står bag politianmeldelserne og har fået domstole til at indefryse et tocifret millionbeløb hos stifteren [Klager 1], er ikke de eneste, der frygter at være blevet snydt.
Både tidligere og nuværende investorer i [Selskab A] mistænker, at fonden og folkene bag ikke har rent mel i posen, fortæller flere af dem til Børsen.
[Selskab A] er ejet af danske [Klager 1] og blev stiftet i 2020.
Han er i dag bestyrelsesformand i selskabet, mens [Klager 2] er adm.
direktør.
[…]
[Klager 1] og [Klager 2] har ifølge investorerne forklaret, at fonden skulle finansiere et søgsmål mod kryptoselskabet [Selskab G], som den danske rigmand [Person 7] står bag.
[Selskab A] har investeret nogle af fondens midler i [Selskab G]s kryptovaluta CCD.
Hverken [Selskab A] eller [Person 7] har ønsket at kommentere oplysningerne.
¬Adspurgt, hvorfor investorerne accepterede overførslen og reduktionen på op mod 40 pct., hvis vilkåret ikke var en del af deres kontraktforhold, svarer de samstemmende, at de frygtede ikke at få noget af deres investering tilbage, hvis ikke de accepterede vilkåret.
[…]
Opskruet værdi
Dertil kommer, at både kunder og tidligere medarbejdere fortæller til Børsen, at de mistænker ledelsen i fonden for at pumpe værdien af fondens aktiver kunstigt op.
Et motiv herfor kunne være at sikre fonden et højere gebyr, da gebyret udgør en procentdel af fondes værdi.
Da Børsen i november forelagde [Klager 1], at investorer frygter at være blevet snydt, afviste han, at snyd var et retvisende ordvalg.
“Det mener vi ikke, nej.
Men folk må jo bruge de ord, de nu vil,” sagde han og forklarer, at investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering.
Han pointerede, at investorernes utilfredshed med kryptovalutaers værdiudsving kunne være forklaringen på påstandene.
[…]
Misvisende opgørelser
Ud over reduktionen, som investorer måtte acceptere, og den påståede opskruede værdi af porteføljen, fortæller flere investorer også til Børsen, hvordan der var fejlvisninger i det dashboard, hvor de i realtid skulle kunne følge med i værdien af deres investeringer i [Selskab A].
Kunderne fortæller, hvordan de i forbindelse med indløsningen af deres investering blev gjort opmærksomme på, at dashboardet ikke var opdateret, og at deres investering også derfor endte med at være mindre værd end det, der fremgik af oversigten.
[…]
Myndighed orienteret
Det danske finanstilsyn er ifølge Børsens oplysninger orienteret om investorers frygt for uregelmæssigheder i [Selskab A].
Tilsynet vil ikke oplyse Børsen om, hvorvidt man undersøger sagen.
I stedet henviser Finanstilsynet til, at man advarer private investorer mod at placere penge i kryptovaluta.
Finanstilsynet kalder investering i kryptovaluta for “Det vilde Vesten”, fordi der ikke er nogen regulering og ingen særlig beskyttelse, hvis man mister sin opsparing.
[Selskab A] er registeret og reguleret på Cypern.
Det er derfor den cypriotiske pendant til Finanstilsynet, Cysec, [der] fører tilsyn med fonden.
Cysec er også underrettet om forholdene i [Selskab A].
Her ønsker man heller ikke at oplyse Børsen om, hvordan man forholder sig til sagen.
Københavns Politi bekræfter, at man efterforsker sager, hvor to af investorerne har meldt [Klager 1] og [Selskab A] for svindel.
Men politiet ønsker ikke at kommentere igangværende efterforskning.
[Klager 1] afviser, at der skulle være handlet angribeligt i [Selskab A] og oplyser, at han og fondens adm.
direktør [Klager 2] samarbejder med myndighederne.
[…]
Branchen bøder
Uanset hvad myndigheder i Cypern og Danmark finder frem til i sagen, får den ifølge en analytiker konsekvenser for det danske kryptomiljø.
[…]”
Pressenævnet finder i forhold til omtalen af nogle af investorernes utilfredshed, at der i artiklen ses at være gengivet en kommentar i sammenhængen om, at ”investorer bliver utilfredse, når det går skidt med deres investering”, og at beskyldningerne således ikke står uimodsagt.
I forhold til Børsens valg og fravalg af omtalen af de regler for tilsyn og ekstern kontrol, klagerne er underlagt, finder nævnet, at Børsen ved at omtale, at [Selskab A] er registeret og reguleret på Cypern, og at den cypriotiske pendant til Finanstilsynet, Cysec, der fører tilsyn med fonden, har oplyst læserne om, hvorledes der føres tilsyn.
Pressenævnet finder, at mediets valg og fravalg af information om dette ligger inden for mediets redigeringsret og udtaler ikke kritik af Børsen for redigeringen af artiklen.
- artikel 4 ”[Person 7]s kryptosats blandes ind i svindelsag”
Klagerne har klaget over, at Børsen i artiklen forsøger at argumentere for, at [Klager 1] og [Selskab A] har svindlet, selv om dette er usandt, og at avisen ikke forholder sig kritisk til modpartens fremstilling, og at klagernes svar er gengivet på en sådan måde, at det ikke ”forstyrrer” den reelle og ensidige omtale af fonden og [Klager 1] som kriminelle svindlere.
Af artiklen fremgår blandt andet
Sagen om den danskdominerede kryptofond [Selskab A], der er ejet af den tidligere [Forsvaret]-analytiker og konstituerede departementschef på [Området], [Klager 1], viser sig nu også at involvere finansmanden [Person 7]s kryptoselskab [Selskab G].
I sagen gransker Københavns Politi anmeldelser mod [aldersangivelse 1] [Klager 1] og [Selskab A] for svindel, og domstole på både Cypern og i Danmark har blåstemplet indefrysning af et tocifret millionbeløb hos [Klager 1].
[…]
Skyder på [Person 7]-selskab
[Selskab A]-ledelsen mener, at de dengang blev stillet i udsigt, at CCD’en ville blive sat til salg til en væsentligt højere pris end det, den endte med, da den kom i fri handel i februar 2022.
Det har [Selskab A] skrevet i en besked til fondens investorer.
Derudover har [Selskab A] givet indtryk af, at man ville indlede et søgsmål mod [Selskab G].
Men det påståede søgsmål mellem [Selskab A] og [Selskab G] har vist sig at blive et problem for investorer, når de beder om at få deres penge ud af fonden.
[…]
Tvivler på søgsmål
Men en række af investorerne sætter nu spørgsmålstegn ved, om søgsmålet overhovedet er reelt, eller om værdien af [Selskab G]-positionen har været skruet kunstigt i vejret hos [Selskab A].
Og om [Klager 1] og [Selskab A] blot har inddraget investorernes penge.
[Klager 1] ønsker ikke at svare på, om der reelt er oprettet en søgsmålsfond eller ej, og om der er anlagt et søgsmål mod [Selskab G].
[…]
Bekymringen for, om søgsmålet er reelt, bliver bestyrket af, at [Klager 1] og direktøren i fonden, [Klager 2] ifølge Børsens oplysninger har vist flere investorer et brev fra et påstået amerikansk advokatkontor, som ifølge [Selskab A]-ledelsen bistår [Selskab A] i striden med [Selskab G].
I brevet skriver en fra det amerikanske advokatkontor under på, at investorernes penge vil være indsat på advokatfirmaets konto og være øremærket til den påståede [Selskab G] søgsmålsfond.
Men på grund af en fortrolighedsklausul må investorerne ikke få en kopi af brevet.
Brev vækker bekymring
Ifølge Børsens research er der dog ikke noget amerikansk advokatkontor med det navn, der er angivet i brevet.
Det domænenavn, advokatfirmaet står anført med, har desuden aldrig eksisteret.
Mail til den angivne mailadresse kommer ikke frem, og telefonnummeret i brevet tilhører et andet firma i USA.
Investorerne frygter derfor, at brevet er forfalsket.
[Klager 1] har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om advokatbrevet eller svare på, hvad han siger til de investorer, der står tilbage med frygten for, at brevet er forfalsket.
Han henviser til ikke at ville kommentere igangværende juridiske slagsmål.
Men han afviser at have handlet angribeligt og ser frem til, at domstolene kommer til bunds i sagerne, oplyser han i et mailsvar.
Den person hos [Selskab A], der stod for købet af [Selskab G]-positionen og havde dialogen med selskabet, er medstifter af [Selskab A], [Person 5].
Han siger, at [Selskab G]s ledelse aldrig har stillet ham en fast pris i udsigt.
"Jeg afviser at have modtaget oplysninger fra [Selskab G] om en højere eller fastlagt pris, mens jeg var ansat hos [Selskab A] og stod for købet.
Sådan fungerer et frit og åbent marked ikke, når [Selskab G]s coin er i fri handel," skriver han i en sms.
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt omtalen og beskyldningerne mod klagerne i artiklen er korrekte eller ej.
Nævnet finder herudover, at Børsen ikke har tilsidesat god presseskik ved at gengive kildernes alvorlige beskyldninger mod klagerne.
Nævnet har lagt vægt på, at klagerne ses at være kommet til orde i sammenhængen ved en udtalelse fra klagerne om, at [Klager 1] afviser at have handlet angribeligt og ser frem til, at domstolene kommer til bunds i sagerne, samt med en kommentar om, at [Klager 1] ikke har ønsket at kommentere oplysningerne om advokatbrevet eller svare på, hvad han siger til de investorer, der står tilbage med frygten for, at brevet er forfalsket.
Nævnet finder på den baggrund, at Børsen i tilstrækkelig grad har efterprøvet beskyldningerne fra kilderne og bragt angreb og svar i sammenhæng.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- artikel 5 ”Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne”
Klagerne har klaget over, at omtalen i overskriften af, at [Klager 1] skulle have spillet en ”nøglerolle” i [Selskab B], ikke er korrekt, idet han ikke har kunnet træffe direkte eller bindende beslutninger i selskabet, og at omtalen i artiklen om, at [Klager 1] skulle have medgivet, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst, ikke er korrekt, idet han ikke medgav nogen form for større deltagelse end hidtil, men blot uddybede sin rolle.
Herudover har klagerne klaget over, at Børsen aldrig har kontaktet [Selskab B] for en udtalelse.
Af artiklen fremgår blandt andet
Den første danskstiftede og regulerede kryptofond med potentiale til at blive Europas førende af sin slags.
Det var den fortælling fire danske mænd lod sive i deres netværk, da de i 2020 lancerede kryptofonden [Selskab A] på Cypern.
Her kunne kunderne investere i kryptovaluta uden at bekymre sig om uregulerede børser og suspekte mellemmænd.
Men nu granskes [Klager 1], der er den eneste af de fire, der er tilbage i selskabet, for svindel.
Og kunderne i [Selskab A] frygter at være blevet snydt.
¬Og det er ikke alene i [Selskab A], at danske kunder har været i berøring med [Klager 1].
Han er også en ledende figur i kryptoselskabet [Selskab B], der også har været drevet af [Selskab A]’s ansatte fra [Selskab A]’s kontor i den cypriotiske badeby Lanarca.
Selskabet er registret på Marshalløerne, der i februar sidste år blev pillet af EU’s liste over skattelylande.
Det viser en lang række interne dokumenter, herunder kalenderoversigter, e-mail, Signal-beskeder og videooptagelser, som Børsen er bekendt med¬[…]
[Klager 1] selv afviser at have eller have haft ledelsesansvar i [Selskab B].
Det samme gælder direkte eller indirekte ejerskab i selskabet.
“Jeg finder det meget upassende, at I spørger mig om [Selskab B],” skriver han i en mail til Børsen adspurgt om, hvem der ejer og leder selskabet.
¬ Tysker står som ejer
I den cypriotiske by Pafos bor og arbejder tyske [Person 3], der sammen med sin forretningspartner, [Person 11], driver [Selskab H].
[Person 3] er på papiret adm.
direktør og ejer af [Selskab B], men han nægter at kende noget til selskabet.
“Jeg kender ikke noget til [Selskab B].
Jeg har ikke noget med selskabet at gøre,” siger [Person 3].
Tyskeren kender [Klager 1] fra kryptomiljøet og har også været direktør i selskabet [Selskab C], som [Klager 1] har ejet og brugt som sit holdingselskab.
[…]
Men han ønsker ikke at oplyse noget om sin relation til [Klager 1].
[Selskab B] har ikke villet oplyse Børsen om, hvem den reelle ejer af selskabet er eller svare på, om [Person 3] har fungeret som stråmand for [Klager 1].
Ifølge flere kunder i [Selskab B], som Børsen har talt med, er det [Klager 1], der styrer slagets gang.
Det er eksempelvis ham, de er i kontakt med, når de ønsker at trække deres investering ud af [Selskab B].
“Det er helt klart vores oplevelse, at det er [Klager 1], der har truffet alle væsentlige beslutninger i både [Selskab A] og [Selskab B].
Så kan det godt være, [Klager 1] ikke vil associeres med [Selskab B], men det er tydeligt, at han reelt står bag det selskab også,” siger en af investorerne.
Glad for brud
[Person 5] og [Person 4], som sammen med [Person 6] og [Klager 1] stiftede [Selskab A], forlod selskabet i 2021.
[Person 5] skriver i en sms til Børsen, at han ikke ønsker at kommentere sagen.
[…]
Men med de oplysninger, der er kommet frem, bekræfter det blot min beslutning om at forlade virksomheden tilbage i 2021.
”Jeg havde i sin tid mine grunde og er nu glad for at stå uden forbindelse til ledelsen og ejeren,” skriver han.
Hverken [Person 4], der i dag står bag fintech-virksomheden [Selskab D], eller [Person 6], der stoppede i [Selskab A] i 2022, har ønsket at kommentere sagen.
“I forbindelse med min opsigelse indgik jeg en fortrolighedsaftale, som jeg stadig er bundet af, så jeg har ikke mulighed for at kommentere oplysningerne,” skriver [Person 6] i en mail.
Svindeldømt kunde
[Klager 1]s ageren i [Selskab B] indgår også i den politianmeldelse mod [Klager 1] og [Selskab A], som to danske kryptoinvestorer står bag, og som Københavns Politi bekræfter efterforskes.
Deres sag har også ført til, at en domstol på Cypern har indefrosset millioner hos [Klager 1], [Selskab A], [Selskab B] og [Person 3].
En unavngiven person hos [Selskab B] afviser i en mail til Børsen, at [Selskab B] har handlet angribeligt, og at selskabet har nogen relation til de personer, Børsen nævner.
[Selskab B] har tidligere været i politiets søgelys, efter det kom frem, at svindeldømte [Person 12] kort før sin konkurs i marts 2022 brugte [Selskab B] til på få dage at trække 6,3 mio. kr. ud af sin koncern.
Penge som politiet forgæves har forsøgt at slå en klo i.
[Person 12] var direktør i [Selskab I].
Han blev i juni 2023 idømt fem års fængsel for at have franarret en række velhavere 210 mio. kr.
Dobbeltrolle
[Klager 1]s dobbeltrolle kan være problematisk, fordi de to selskaber har overlappende interesser.
Og fordi [Selskab A] og [Selskab B] investeringsporteføljer har været forvaltet af de samme medarbejdere.
Og her er det væsentligt, at [Selskab A] markedsfører sig som en reguleret fond, der er under tilsyn af de cypriotiske finansielle myndigheder, Cysec, mens [Selskab B] ikke er reguleret.
[Klager 1] har over for Børsen forklaret, at det ville kunne udgøre et habilitetsproblem, hvis han både er ansvarlig i en reguleret kryptofond og samtidig i et ikkereguleret kryptoselskab på Marshalløerne.
“Det kunne jo potentielt give en conflict of interest.
Og det vil vi ikke have,” sagde han til Børsen under et interview i november 2023.
Han ville dog ikke konkretisere, hvilken interessekonflikt han så for sig og sagde i stedet, at det måske også var forkert af ham at bruge det ord.
[…]
Tvivlsomt omfang
[Selskab B], der i dag har officiel postadresse på et kontorhotel i London, påstod i en pressemeddelelse udsendt i august 2022, at selskabet havde 194 mio. dollar svarende til 1,3 mia. kr. under forvaltning.
Men ifølge Børsens kilder og interne dokumenter er det tal kraftigt oppustet.
Ved udgangen af 2021 havde [Selskab B] således omkring 85 mio. kr. under forvaltning, og det næste halve år skaffede selskabet kun yderligere 1,2 mio. kr. fra investorer, viser dokumenterne.
[…]
[Selskab B] har ikke svaret på Børsens spørgsmål om, hvorvidt selskabet har oppustet tallet i pressemeddelelsen.
I samme pressemeddelelse beskrives det, hvordan [Klager 1] indtræder som strategisk rådgiver i [Selskab B].
[Klager 1] siger til Børsen, at det var en rolle, han havde i ca. tre måneder, hvor han skulle rådgive selskabet om kryptohandel baseret på algoritmer.
Men det står i kontrast til investorernes oplevelser.
Flere investorer i [Selskab B] fortæller til Børsen, at det også uden for den periode var [Klager 1], de talte eller mødtes med – blandt andet når de forsøgte at få deres penge ud af [Selskab B].
Kundernes kontakt
Efter at være blevet præsenteret for investorernes oplevelser, medgav [Klager 1] under et interview med Børsen i november, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst.
“Jeg tror det eneste, der kan være tale om, det er, hvis jeg har hjulpet.
Det kan være, at jeg måske har hjulpet, fordi jeg er dansker, og der har været tale om danske folk, så er det da ikke utænkeligt, at jeg måske har hjulpet,” sagde han.
Så du har arbejdet lidt mere end som strategisk rådgiver.
Du kan godt genkende at have talt med kunder om, hvordan de skulle få deres penge ud af [Selskab B]?
“Jeg kan ærligt talt ikke lige huske det, men jeg kan ikke fuldstændig afvise, at jeg kunne have gjort det,” lød det.
”
Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt omtalen af den rolle, [Klager 1] måtte have haft i selskabet [Selskab B], er korrekt.
Nævnet finder imidlertid, at omtalen af, at [Klager 1] har haft en ”nøglerolle” ses at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og nævnet finder således, at omtalen og ordvalget i forbindelse med omtalen af [Klager 1]s rolle ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, det tydeligt fremgår af artiklen, at [Klager 1] har afvist at have en sådan rolle, men at det er den oplevelse, investorerne har haft.
Nævnet finder, at Børsen, ved at efterprøve kildernes udsagn og gengive klagernes svar i sammenhængen, på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læserne, at der er tale om beskyldninger, som klagerne selv har afvist.
I forhold til den konkrete omtale af, [Klager 1] under et interview med Børsen i november skulle have medgivet, at han kan have haft en større tilknytning til [Selskab B], end det han hidtil havde oplyst, finder nævnet endvidere, at omtalen af dette ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at hans svar er uddybet yderligere nedenfor, og at formuleringen således ikke ses at stå alene.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det af artiklen fremgår, at en unavngiven person hos [Selskab B] over for Børsen har afvist, at [Selskab B] har handlet angribeligt.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- artikel 6 ”Dansk politi overlader svindelsag til Cypern”
Klagerne har klaget over, at [Klager 1] i artiklen er fremstillet som hovedfokus for en politimæssig efterforskning, selv om politiet eller andre myndigheder på intet tidspunkt har ønsket at tale med ham, når det er den [aldersangivelse 2] kilde i artiklen, der er anmeldt for svindel mod fonden.
Af underrubrikken fremgår
”Københavns Politi efterforsker ikke længere den tidligere departementschef og [Forsvaret]-analytiker [Klager 1]”
Af artiklen fremgår blandt andet
”De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri for et tocifret millionbeløb i kryptovaluta til de cypriotiske myndigheder.
Det bekræfter Københavns Politi over for Børsen, der de seneste måneder har sat fokus på sagens hovedperson, den tidligere konstituerede departementschef på [Området] og [Forsvaret]-analytiker, [Klager 1].
Han er medstifter af den danskdominerede kryptofond [Selskab A] på Cypern, men flere af investorerne i fonden har beskyldt ham for at have bedraget dem for et tocifret millionbeløb.
[Klager 1] selv afviser at have handlet angribeligt.
Når dansk politi nu overlader efterforskningen til politiet på Cypern, skyldes det, at det påståede bedrageri ifølge Københavns Politi er foregået fra Cypern, og at danskerens kryptofond er registreret på Cypern og ikke i Danmark.
Står til rådighed
Efterforskningerne er ganske rigtigt indstillet for få dage siden.
Det sker, fordi forholdet efter oplysningerne i anmeldelsen er begået uden for Danmark og som udgangspunkt ikke er undergivet dansk straffemyndighed, oplyser Københavns Politi i et mailsvar.
Det afgørende er altså ikke, om de påståede ofre og gerningsmænd er danskere, men hvor svindelen i givet fald er foregået.
Der er tale om et udenlandsk firma, og bedrageriet er foregået fra Cypern.
Københavns Politi er i kontakt med cypriotisk politi, som har oplyst, at sagen også er anmeldt til dem, og at de er i gang med en efterforskning, skriver Politiet.
Og netop fordi cypriotisk politi oplyser, at de efterforsker sagen, har Københavns Politi valgt at indstille den danske efterforskning af anmeldelserne mod [Klager 1], der har pågået siden januar 2023.
Efterforskning slut
Det er derfor vores vurdering, at cypriotisk politi er rette judicielle myndighed, og derfor har dansk politi indstillet efterforskningen.
Vi står selvfølgelig til rådighed for cypriotisk politi, hvis de skulle have brug for oplysninger fra vores sager,” lyder den endvidere.
Det er ikke kun Politiet, der er blevet involveret i svindelsagen.
I en civil erstatningssag, anlagt af de to danske investorer bag politianmeldelserne - en [aldersangivelse 2] dansk mand og hans [aldersangivelse 3] far - valgte en domstol på Cypern sidste år at indefryse værdier hos [Klager 1] personligt og i hans kryptofond [Selskab A] for et tocifret millionbeløb på grund af svindelbeskyldningerne.
I december fulgte en dansk domstol trop og godkendte, at fogedretten herhjemme kunne tage arrest for 13,2 mio. kr. hos [Klager 1], viser dokumenter, Børsen har fået aktindsigt i.
Det forsøgte [Klager 1] for nylig at udfordre i landsretten, der i sidste uge dog stadfæstede kendelsen om, at der var grundlag for at foretage arrest i aktiver for 13,2 mio. kr. hos den danske kryptofond-stifter.
Arresten bliver ikke påvirket af dansk politis beslutning om at overlade efterforskningen til cyprioterne.
De to familiemedlemmer bag anmeldelserne har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.
Hovedperson tavs
[Klager 1] beskylder de to for selv at have svindlet ham, hvilket de tidligere har afvist over for Børsen.
Han ønsker ikke at kommentere oplysningerne om, at dansk politi nu overlader anmeldelserne mod ham til cypriotisk politi.
Men han gentager, at han også har anmeldt de pågældende til cypriotisk politi og stillet en mængde materiale om sagen til rådighed for politiet på Cypern.
”
Uanset, at [Klager 1] ikke måtte være blevet kontaktet af dansk politi, finder Pressenævnet, at der ses at være tilstrækkelig dækning for omtalen i artiklen.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne om efterforskningen, herunder at Københavns Politi har valgt at indstille den danske efterforskning af anmeldelserne mod [Klager 1], kommer fra en troværdig kilde, og er udtryk for mediets opfølgning på omtalen af politianmeldelsen, der er omtalt i de tidligere artikler i serien.
Nævnet finder endvidere, at Børsen, ved i sammenhængen at bringe oplysningerne om, at [Klager 1] beskylder de to for selv at have svindlet ham, og at han har anmeldt de pågældende til cypriotisk politi og stillet en mængde materiale om sagen til rådighed for politiet på Cypern, på tilstrækkelig vis har belyst konflikten fra begge sider og bragt angreb og svar i sammenhængen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere Børsens redigering og vinkling i artikelserien.
Afgjort den 18. februar 2025