DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09517
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09517
Sjællandske Nyheder får ikke kritik for redigeringen af debatindlægs overskrifter
Sjællandske Nyheder bragte i juli 2024 to debatindlæg, hvori to byrådsmedlemmer hver især forholdt sig til en afstemning under et byrådsmøde.
Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening.
Det ene byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde redigeret overskrifterne på de to debatindlæg, så substansen af hans indlæg fremstod forvansket.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlæggene var i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over debatindlæggene ”- Det kan aldrig laves om, hvis først de graver” og ”- Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” , som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 21. juli 2024 på sn.dk.
[Klager] har navnlig klaget over, at Sjællandske Nyheder har redigeret overskrifterne, så substansen fremstår forvansket.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] skrev forud for offentliggørelsen af debatindlæggene med Sjællandske Nyheder via mail.
Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.
Den 15. juli 2024 skrev Sjællandske Nyheder følgende til [Klager]
”Kære [Klager] og [Person 1]
Da sagen om fredning af [Naturområde 1] har givet anledning til debat den seneste tid, og du [Klager] netop har kritiseret, at [Parti 1] ikke fik mulighed for at besvare kritikken, inden den blev bragt, vil jeg for en god ordens skyld give jer mulighed for at besvare dette indlæg, hvis I ønsker det.
I må meget gerne vende tilbage inden onsdag kl.
12, om [Parti 1] ønsker at udforme et svar.
Venlig hilsen
[Journalisten]
Redaktionel souschef og journalist”
Til mailen var der indsat et debatindlæg af [Byrådsmedlemmet] med overskriften ”[Parti 1] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2]” og følgende tekst
”På byrådsmødet i juni skulle vi afgøre om [Bynavn] Kommune skulle være med til at rejse en fredningssag for [Naturområde 1] og [Naturområde 2].
Vores kommuneplan udpeger området som bevaringsværdigt landskab, og landskabskarakteranalysen anbefaler, at [Naturområde 1] fredes, så åsen sikres som et markant landskabselement med geologisk, landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig værdi.
Hele området er et nationalt geologisk interesseområde pga.
de markante åse.
Området skal bevares, så landskabets karakter og dannelsesformer ikke sløres.
Danmarks Naturfredningsforening spurgte, om [Byrådet] ville være med til at rejse fredningssagen.
En fredning kan sikre, at der ikke kan graves efter grus.
Der er en ansøgning fra en lodsejer og en virksomhed om at grave grus netop der, så det er ikke ren teori.
Sagen skulle derfor være enkel, og [Byrådet] burde med stort flertal have tilsluttet sig fredningssagen, men det gjorde flertallet ikke.
Som en del af fredninger skal offentlighedens adgang sikres, og derfor skal eksisterende stier forbindes, så man kan gå en tur hele vejen på åsen.
DN lægger naturligvis op til, at denne sti-forbindelse fastlægges sammen med dem, som har jord i området;
en jord som de fortsat kan dyrke.
Byrådets medlemmer vidste godt, at der skulle findes en løsning på en sti for at få en fredning.
Alligevel ville nogen stemme for en fredning uden denne sti.
Det forslag faldt, men forslaget om at finde stiens forløb sammen med lodsejerne faldt også – med 1 stemme, og der var endda et parti, [Parti 1], som stemte imod det hele og talte kritisk om modstand mod råstofudvinding lokalt.
Vi [Parti 2] er bekymrede for interessen for at grave grus i en af de bedst bevarede åse på Sjælland.
Det kan aldrig laves om, hvis først de graver.
Vi er for en løsning på sti-forbindelsen sammen med lodsejerne, og vi ønskede sammen med Danmarks Naturfredningsforening at frede området.
Vi blev desværre stemt ned.
DN rejser sagen selv, men hvis vi havde været medrejser, kunne vi have fået indflydelse på sagen.
[Byrådsmedlemmet]
Medlem af [Byrådet] [Parti 2]
Formand for [Udvalg 1]”
Den 17. juli 2024 svarede [Klager] følgende til Sjællandske Nyheder
” Hej [Journalisten]
Tak for muligheden for at svare på dette indlæg.
Mit input som medlem af [Udvalg 1] udvalget
Byrådet har ikke haft en afstemning omkring fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2].
[Parti 1] i [Byrådet] er ikke for, og har ikke taget stilling til råstofudvinding i [Naturområde 1] eller [Naturområde 2] – Det er slet ikke et kommunalt anliggende, men noget som besluttes i Region Hovedstaden med en råstofplan.
I øvrigt kræves der en tilladelse til at lave råstofudvinding og man kan jo lade være med at give sådan en tilladelse - uanset om den gives af Kommunen, Region Hovedstaden eller Staten – så er det i alle tilfælde [Parti 2], som sidder for bordenden.
Når [Parti 1] ikke vil stemme for, - at være medrejser til et forslag omkring en trampesti eller ej, - så er det fordi det strider imod den private ejendomsret, da lodsejerne ikke ønsker en trampesti.
Lodsejerne har indgivet høringssvar og har bl.a. ikke kunne få et juridisk bindende svar på om jorden måtte dyrkes.
Der var tvivl om fx dyrkning af juletræer.
Ligesom lodsejerne heller ikke ønsker en sti igennem deres ejendom/grund.
Derfor ønsker lodsejerne ikke en fredning eller en trampesti.
En fredning imod lodsejernes ønske, kan kun gennemføres ved ekspropriation, ifølge grundloven.
Og det er ikke et forslag som har været til afstemning.
[Parti 1] vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret uden fuldstændig erstatning.
En fuld fredning kan altså kun komme på tale, hvis lodsejerne er indstillet på det, eller at staten/regionen eller kommunen er villig til at ekspropriere.
Det står så fint beskrevet i vores grundlov.
Vi [Parti 1], er nysgerrig på, hvor byggematerialerne skal komme fra, når man ikke ønsker [Person 2] til at genanvende byggematerialer, eller råstofudvinde lokalt i Nordsjælland.
Vi er suverænt den kommune i Nordsjælland som bygger mest og burde være enig om, at værne om naturen, miljøet og klimaet ved at være grønne og bæredygtig.
Og bare for at slå det helt fast – [Parti 1] i [Bynavn] stemmer ikke for eller har stemt for råstofudvinding i [Naturområde 1] eller [Naturområde 2].
[Klager]
[Parti 1]
Medlem af [Byrådet]
[Udvalg 1]
[Udvalg 2]”
De påklagede debatindlæg
Sjællandske Nyheder bragte den 21. juli 2024 [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg ”- Det kan aldrig laves om, hvis først de graver” på sn.dk.
Debatindlægget blev bragt under bjælken ”[Bynavn] Kommune – DEBAT”.
Af [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg fremgår følgende
”På byrådsmødet i juni skulle vi afgøre om [Bynavn] Kommune skulle være med til at rejse en fredningssag for [Naturområde 1] og [Naturområde 2].
Vores kommuneplan udpeger området som bevaringsværdigt landskab, og landskabskarakteranalysen anbefaler, at [Naturområde 1] fredes, så åsen sikres som et markant landskabselement med geologisk, landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig værdi.
Hele området er et nationalt geologisk interesseområde pga.
de markante åse.
Området skal bevares, så landskabets karakter og dannelsesformer ikke sløres.
Danmarks Naturfredningsforening spurgte, om [Byrådet] ville være med til at rejse fredningssagen.
En fredning kan sikre, at der ikke kan graves efter grus.
Der er en ansøgning fra en lodsejer og en virksomhed om at grave grus netop der, så det er ikke ren teori.
Sagen skulle derfor være enkel, og [Byrådet] burde med stort flertal have tilsluttet sig fredningssagen, men det gjorde flertallet ikke.
Som en del af fredninger skal offentlighedens adgang sikres, og derfor skal eksisterende stier forbindes, så man kan gå en tur hele vejen på åsen.
DN lægger naturligvis op til, at denne sti-forbindelse fastlægges sammen med dem, som har jord i området;
en jord som de fortsat kan dyrke.
Byrådets medlemmer vidste godt, at der skulle findes en løsning på en sti for at få en fredning.
Alligevel ville nogen stemme for en fredning uden denne sti.
Det forslag faldt, men forslaget om at finde stiens forløb sammen med lodsejerne faldt også – med 1 stemme, og der var endda et parti, [Parti 1], som stemte imod det hele og talte kritisk om modstand mod råstofudvinding lokalt.
Vi [Parti 2] er bekymrede for interessen for at grave grus i en af de bedst bevarede åse på Sjælland.
Det kan aldrig laves om, hvis først de graver.
Vi er for en løsning på sti-forbindelsen sammen med lodsejerne, og vi ønskede sammen med Danmarks Naturfredningsforening at frede området.
Vi blev desværre stemt ned.
DN rejser sagen selv, men hvis vi havde været medrejser, kunne vi have fået indflydelse på sagen.
”
Sjællandske Nyheder bragte samme dag [Klager]s debatindlæg ”Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” på sn.dk som modsvar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg.
Debatindlægget blev bragt under bjælken ”Hillerød Kommune – DEBAT”.
Af [Klager]s debatindlæg fremgår følgende
”Byrådet har ikke haft en afstemning omkring fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2].
[Parti 1] i [Byrådet] er ikke for, og har ikke taget stilling til råstofudvinding i [Naturområde 1] eller [Naturområde 2] – det er slet ikke et kommunalt anliggende, men noget som besluttes i Region Hovedstaden med en råstofplan.
I øvrigt kræves der en tilladelse til at lave råstofudvinding, og man kan jo lade være med at give sådan en tilladelse - uanset om den gives af kommunen, Region Hovedstaden eller staten – så er det i alle tilfælde [Parti 2], som sidder for bordenden.
Når [Parti 1] ikke vil stemme for at være medrejser til et forslag omkring en trampesti eller ej, så er det fordi det strider imod den private ejendomsret, da lodsejerne ikke ønsker en trampesti.
Lodsejerne har indgivet høringssvar og har bla.
ikke kunne få et juridisk bindende svar på, om jorden måtte dyrkes.
Der var tvivl om fx dyrkning af juletræer.
Ligesom lodsejerne heller ikke ønsker en sti igennem deres ejendom/grund.
Derfor ønsker lodsejerne ikke en fredning eller en trampesti.
En fredning imod lodsejernes ønske kan kun gennemføres ved ekspropriation, ifølge grundloven.
Og det er ikke et forslag, som har været til afstemning.
[Parti 1] vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret uden fuldstændig erstatning.
En fuld fredning kan altså kun komme på tale, hvis lodsejerne er indstillet på det, eller at staten/regionen eller kommunen er villig til at ekspropriere.
Det står så fint beskrevet i vores grundlov.
Vi [Parti 1], er nysgerrig på, hvor byggematerialerne skal komme fra, når man ikke ønsker [Person 2] til at genanvende byggematerialer, eller råstofudvinde lokalt i Nordsjælland.
Vi er suverænt den kommune i Nordsjælland, som bygger mest og burde være enige om, at værne om naturen, miljøet og klimaet ved at være grønne og bæredygtige.
Og bare for at slå det helt fast – [Parti 1] i [Bynavn] stemmer ikke for eller har stemt for råstofudvinding i [Naturområde 1] eller [Naturområde 2].
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. juli 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Redigering
[Klager] har anført, at Sjællandske Nyheder har redigeret overskriften til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg samt overskriften til hans debatindlæg, så indholdet af hans modsvar fremstår forvansket.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Sjællandske Nyheder har ændret overskriften til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg fra ”[Parti 2] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2]” til ”- Det kan aldrig laves om, hvis de først graver” , og at hans modsvar er blevet redigeret således, at et citat fra brødteksten er blevet ændret til følgende overskrift ”Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” .
Citatet fremstår ikke korrekt, da formuleringen oprindeligt var ”[Parti 1] vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret uden fuldstændig erstatning” .
Ændringen af overskriften kunne give indtryk af, at [Byrådsmedlemmet] eller [Parti 2] inden publiceringen havde læst [Klager]s modsvar og efterfølgende havde udeladt den oprindelige overskrift, fordi parterne var blevet klar over, at overskriften var faktuel forkert, idet afstemningen i [Byrådet] ikke havde fundet sted.
Det er således kritisabelt, at [Klager]s modsvar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg er blevet linket til en redigeret version, der ikke indeholder den oprindelige sætning ”[Parti 2] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2]” , og at han ikke blev orienteret om beslutningen om at ændre overskriften på [Byrådsmedlemmet]s læserbrev, så han derved fik mulighed for at redigere sit modsvar derefter.
Det er [Klager]s opfattelse, at Sjællandske Nyheders udlægning af debatten vedrørende [Naturområde 2] og [Naturområde 1] mangler nogle væsentlige oplysninger, idet [Parti 1] gerne vil stemme for ekspropriation, hvis det gavner fællesskabet og har et større formål.
Ifølge [Klager] er det imidlertid afgørende for [Parti 1], at ejerne får fuld erstatning.
Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at det er stærkt kritisabelt, at den lokale presse manipulerer og forfordeler politiske indlæg uden at stille spørgsmål til påstande eller undersøge fakta.
2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter
Redigering
Sjællandske Nyheder har indledningsvis oplyst, at [Klager] fik mulighed for at læse og kommentere [Byrådsmedlemmet]s læserbrev i dets oprindelige ordlyd, da han den 15. juli 2024 blev kontaktet af redaktionen forud for publiceringen.
Redaktionen valgte, inden læserbrevet blev publiceret, at ændre læserbrevets overskrift fra ”[Parti 2] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2]” til ” Det kan aldrig laves om, hvis først de graver”.
Ændringen af læserbrevets overskrift er sket i overensstemmelse med mediets redigeringsret.
Sjællandske Nyheder har bemærket, at udsagnet om, at [Parti 2] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2] fortsat fremgår af den reviderede udgave af læserbrevet, selv om overskriften er blevet ændret.
Det fremgår af følgende udsagn
”Vi er for en løsning på sti-forbindelsen sammen med lodsejerne, og vi ønskede sammen med Danmarks Naturfredningsforening at frede området”.
Sjællandske Nyheder har på den baggrund gjort gældende, at selv om sætningen ”fuld fredning” ikke fremgår af det reviderede læserbrev, fremgår det imidlertid, at [Parti 2] stemte for en fredning af området.
Det er Sjællandske Nyheders opfattelse, at det ikke er afgørende, hvorvidt formuleringen ”fuld fredning” eller blot ”fredning” fremgår.
Ændringen af overskriften på [Klager]s debatindlæg fra ”[Parti 1] vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret uden fuldstændig erstatning” til overskriften ”- Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” er også sket i overensstemmelse med mediets redigeringsret.
Det har efter Sjællandske Nyheders vurdering ikke betydning, om sætningen ”fuld erstatning” indgår i overskriften til [Klager]s modsvar, da det følger af ordlyden i grundlovens § 73, at den private ejendomsret automatisk sikrer, at grundejere, der får eksproprieret jord, skal have fuld erstatning.
Sjællandske Nyheder har i den forbindelse henvist til, at avisen alene har et begrænset antal tegn til rådighed, når overskrifterne skal udformes, hvorfor debat- og læserbrevsskribenter ikke kan forvente, at de alene står for at redigere overskrifterne til de indsendte indlæg.
Sjællandske Nyheder har bemærket, at avisen naturligvis skal tilpasse overskrifterne på en sådan måde, så de fortsat på loyal vis repræsenterer debatindlæggets substans.
Sammenfattende er det Sjællandske Nyheders vurdering, at de reviderede overskrifter til henholdsvis [Byrådsmedlemmet]s og [Klager]s indlæg, efter avisens vurdering, fortsat må siges at afspejle indlæggenes substans.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.
[Klager] har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.
Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.
Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].
God presseskik
Redigering
[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har redigeret overskriften til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg samt overskriften til hans debatindlæg, så indholdet af hans debatindlæg fremstår forvansket.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at Sjællandske Nyheder har ændret overskriften til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg fra ”[Parti 2] stemte for fuld fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2]” til ”- Det kan aldrig laves om, hvis de først graver” , og at hans modsvar er blevet redigeret således, at et citat fra brødteksten er blevet ændret til følgende overskrift ”Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” .
Citatet fremstår ikke korrekt, da formuleringen oprindeligt var ”[Parti 1] vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret uden fuldstændig erstatning” .
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt
og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Et medie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 15. juli 204 blev kontaktet af avisens journalist og souschef, [Journalisten], som gav ham mulighed for at svare på [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg.
Pressenævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager] den 17. juli 2024 besvarede henvendelsen, hvori han præciserede flere af de udsagn, han var uenig i.
[Klager] udarbejdede herefter sit eget debatindlæg som modsvar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg
Sjællandske Nyheder bragte den 21. juli 2024 [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg ”Det kan aldrig laves om, hvis først de graver” og [Klager]s debatindlæg ”Vi vil ikke stemme for et forslag, som går imod den private ejendomsret” som modsvar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg.
Begge debatindlæg blev bragt på sn.dk under bjælken ”[Bynavn] Kommune – DEBAT”.
Pressenævnet finder, at budskabet i [Klager]s debatindlæg ikke fremstår forvansket på grund af Sjællandske Nyheders redigering.
Nævnet finder således, at [Klager]s modsvar til og kritik af [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg generelt fortsat kommer til udtryk i debatindlægget, som det blev bragt på sn.dk, herunder blandt andet hans synspunkt om, at [Parti 1] i [Bynavn] ikke stemte for eller havde stemt for råstofudvinding i [Naturområde 1] eller [Naturområde 2], og at [Parti 1] ikke ville stemme for at være medrejser på et forslag, med eller uden trampesti, da det ville stride imod den private ejendomsret.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være indgået en aftale mellem Sjællandske Nyheder og [Klager] om, at [Klager] skulle godkende den redigerede udgave af debatindlægget forud for offentliggørelsen.
Nævnet bemærker hertil, at det er nævnets opfattelse, at indsendelse af et debatindlæg til et medie betragtes som samtykke til offentliggørelse, og at skribenten må kunne forvente, at mediet kan foretage en redigering af debatindlægget.
Det er herefter nævnets vurdering, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlægget ikke over for læserne giver et misvisende indtryk af [Klager]s synspunkter.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at [Klager] har oplyst, at Sjællandske Nyheder har anvendt et citat fra hans modsvar i forkortet form, som ikke er citeret korrekt.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at brugen af formuleringen ”den private ejendomsret”, som henviser til en grundlovssikret rettighed, hvorefter ekspropriation kun kan ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, ud fra en naturlig sproglig forståelse ikke indeholder en antagelse om, at der ikke skal udløse erstatning ved indgreb.
På denne baggrund finder Pressenævnet, at Sjællandske Nyheder ikke har overskredet rammerne for redigering, og nævnet udtaler ikke kritik af Sjællandske Nyheder.
Afgjort den 18. februar 2025