Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-6877

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-6877

EnergiWatch får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte EnergiWatch, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen.

Artiklen blev publiceret kort efter Jyllands-Postens samme artikel om konkursen, hvor EnergiWatch forinden direkte fra Jyllands-Posten var gjort bekendt med Jyllands-Postens omtale og forelæggelse.

Klagen over Jyllands-Posten blev behandlet i Pressenævnets sag nr. 2024-06876.

Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at EnergiWatch af Jyllands-Posten var gjort bekendt med de forudgående forgæves forelæggelsesbestræbelser, som nævnet ikke har fundet grundlag for at udtale kritik af i klagesag nr. 2024-06876.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” , som blev bragt af EnergiWatch den 21. maj 2024 på energiwatch.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

EnergiWatch bragte den 21. maj 2024 artiklen ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” på energiwatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Parti A] vil stoppe de brodne kar på elmarkedet og får opbakning fra regeringen.

”Vi skal gå målrettet efter plattenslagere og dem, der bevidst svindler,” siger energiminister Lars Aagaard”

Af artiklen fremgår følgende

”32.000 kr. er mange penge for de fleste.

Det gælder også, når man er glaspuster i [Bynavn].

Det er derfor lidt af en underdrivelse, når [Person A] siger, at det er en ”lille smule utilfredsstillende”, at elselskabet hverken tager telefonen eller svarer på e-mails.

Hendes mand, [Person B], siger det sådan her

”Det svarer jo til mere end en månedsløn for en af os.

Det er virkelig ejendommeligt i et så velreguleret land som Danmark, at man kan starte et elselskab og løbe fra det hele.

Det forventer man ikke.

”

Det østjyske glaspusterpar er blandt de mange, der er kommet i klemme i en konkurs hos elselskabet [Elselskabet].

Her er kunderne efterladt med lange næser – og uden de penge, de havde betalt forud til elselskabet.

Ejeren af [Elselskabet] er iværksætteren [Klager], som stillede op til folketingsvalget for [Parti B].

Han blev ikke valgt, men var førstesuppleant, da [Person C] blev ekskluderet af partiet.

Ifølge Sjællandske Medier takkede han dog nej, bl.a. fordi han ville fokusere på sin forretning.

Uhæderlige elselskaber

Jyllands-Posten har i en række artikler sat fokus på tvivlsomme elselskaber, ugennemsigtig prissætning, værdiløse spareaftaler, aggressiv markedsføring og ulovlig tilbageholdelse af kundernes tilgodehavender fra acontobetalinger.

Men nu skal der strammes op, mener [Parti A], der er på vej med et beslutningsforslag, der skal forhindre, at alle og enhver kan starte et elselskab.

”Der har været så mange sager om uhæderlig adfærd på elmarkedet.

Alt for mange borgere er kommet i klemme, og vi synes, at det nu er tid til at slå ned på svindlerne,” siger [Politikeren], erhvervsordfører for [Parti A].

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (V) er enig i, at der er brug for politisk handling.

”Jeg er helt enig i, at vi skal gå målrettet efter plattenslagere og dem, der bevidst svindler.

Derfor er vi i godt gang med at se på, hvordan vi kan styrke forbrugernes rettigheder og beskyttelse på elmarkedet, for selvfølgelig skal forbrugeren være i centrum,” lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Han oplyser, at regeringen bl.a. ser på, om det er tilstrækkeligt, hvad Forsyningstilsynet gør, eller om der skal lægges mere på

”Det er dejligt, at [Parti A] deler interessen for problemstillingen, om end beslutningsforslaget er noget ukonkret.

”

Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 og 2021 omkring 700 klager over elselskabernes markedsføringsmetoder, mens tallet i 2022 var 563.

Til sammenligning modtog Forbrugerombudsmanden 30 klager over elselskaber i 2012.

Forbrugerombudsmanden har de seneste fire år foretaget 24 politianmeldelser af 12 elselskaber.

Desuden afgjorde Forsyningstilsynet i november 2023, at fire elselskaber ulovligt har tilbageholdt et trecifret millionbeløb af private elkunders tilgodehavender – det gjaldt bl.a. Modstrøm, der som beskrevet i flere artikler i JP i perioden 2013 – 2019 beholdt godt 130 mio. kr. af de tidligere kunders penge, efter at de var flyttet til andre selskaber.

Det er sager som disse, der får [Parti A] til at stille beslutningsforslaget, som skal sikre bedre beskyttelse af private forbrugere og små og mellemstore virksomheder på elmarkedet.

En hastesag

Løsningerne skal ifølge [Politikeren] indeholde en bevillings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et elselskab og bør indeholde større sanktioner for de selskaber, der bryder lovgivningen.

”Det gør indtryk på os, at stigningen i klager har været så voldsom, og at vi nu er på et niveau, hvor der er politianmeldelser.

Det viser med al tydelighed, at der er virksomheder, som snyder.

På et område som elektricitet, som er basalt for os alle, er det vigtigt, at man har ro i maven, når man skal vælge selskab,” siger [Politikeren].

De mange sager om svindel og brodne kar i elbranchen er opstået, efter at elmarkedet blev liberaliseret.

Var det en fejl at liberalisere elmarkedet?

”Jeg kan ikke afvise, at der er en sammenhæng.

Men nu har vi det marked, vi har, og det kan hverken forbrugerne eller de mange virksomheder, som opfører sig ordentligt, være tilfredse med.

Det er virkelig alvorligt og kritisk, og derfor skal der gøres noget nu.

”

Hvor meget haster det?

”Det haster.

For hver dag, der går, er der borgere, som kommer i klemme eller bliver snydt med priserne.

”

Venlig mand i telefonen

Konkursen i [Elselskabet] har også ramt en 61-årig østjysk landmand, som fortæller, at han har 283.060,07 kr. til gode hos selskabet.

Han ønsker ikke at stå frem med sit navn, men Jyllands-Posten kender hans identitet og har talt med ham flere gange.

Manden, der var kunde hos NRGi, fortæller, at han blev narret, da en telefonsælger ringede ham op og fortalte, at han kunne hjælpe ham med at få nogle energiafgifter udbetalt fra Aura, hans tidligere elselskab.

Han anede ikke, at han ved at give den venlige mand i telefonen en række personlige oplysninger, gjorde det muligt for ham at skifte ham over til et andet selskab – fra NRGi til [Elselskabet].

En blodprop og et langvarigt genoptræningsforløb betød, at han først mange måneder senere har haft kræfter til at gøre noget ved sagen.

Nu er [Elselskabet] gået konkurs, og hans penge er formentligt tabt.

”Jeg har læst et sted, at selskabet hedder [Elselskabet], fordi det gerne vil give noget til kunderne.

Det havde været mere retvisende, hvis det hed [Stavemåde],” siger den østjyske landmand.

Uklare og dyre aftaler

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget fra [Parti A] og er glad for, at der nu bliver taget politiske initiativer på et elmarked, der ligner ”det vilde vesten”, og hvor man som forbruger risikerer at blive ”viklet ind i uklare og meget dyre aftaler med forskellige elselskaber”.

”Barrieren for at komme ind på elmarkedet er så lav, at der er for mange useriøse selskaber.

I princippet kan man starte et elselskab hjemme fra sin lejlighed.

Det går ikke, når vi samtidig kan se, at mange forbrugere bliver snydt på den ene eller anden måde,” siger [Direktøren], der er konstitueret direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk lavede for nylig en test af 44 elselskaber.

15 af dem dumpede – bl.a. pga.

skjulte gebyrer, tillæg og uigennemskuelige gebyrer.

Glaspuster [Person B], der fortsat kæmper for at få sine penge retur fra [Elselskabet], er glad for, at der nu bliver gjort noget på Christiansborg for at stoppe de brodne kar.

”Jeg ved ikke, om [Elselskabet]s tanke fra starten var at løbe med vores penge.

Jeg ved faktisk slet ikke, hvad der er sket.

Vi har bare fået at vide, at [Elselskabet] er gået konkurs, og at vi bliver flyttet til Andel, men vi får ikke vores penge med over i det nye selskab.

”

[Politikeren] forstår [Person B]s frustration.

”Det er skrækkeligt, og det er bl.a. sådan nogle eksempler, vi gerne vil undgå,” siger hun.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Elselskabet]s ejer, [Klager], men det er hverken lykkedes via [Elselskabet] eller [Parti B]s pressechef.

”

Øvrige oplysninger

EnergiWatch har i forbindelse med klagesagen henvist til, at Jyllands-Posten den 21. maj 2024 bragte artiklen ”[Person A] og [Person B] har 32.000 kr. til gode.

Nu er elselskabet gået konkurs” på jyllands-posten.dk og i den trykte udgave.

Klagen over denne artikel behandles under Pressenævnets sag nr. 2024-06876, [Klager] mod Jyllands-Posten.

Jyllands-Postens artikels indhold er i det væsentlige enslydende med indholdet af EnergiWatchs artikel ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” bragt den 21. maj 2024 på energiwatch.dk.

EnergiWatch har som følge heraf henvist til, at Jyllands-Posten forud for offentliggørelsen af artiklen skrev til [Elselskabet] via mail, som [Klager] var ejer af.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 1. maj 2024 skrev Jyllands-Posten følgende til [Elselskabet]

”Kære [Elselskabet],

Min kollega [Journalist A] og jeg arbejder på en historie om utilfredse [Elselskabet]-kunder, der har penge til gode hos jer.

Vi vil meget gerne tale med [Klager] eller en anden i elselskabet, som kan fortælle, om kunderne har udsigt til at få deres penge, og forklare, hvad der er gået galt.

Ring meget gerne hurtigst muligt på [Telefonnummer].

Vi skal senest have svar torsdag kl.

16.30.

Er det muligt at nå det?

Venlig hilsen

[JOURNALIST B]

Journalist”

Samme dag modtog Jyllands-Posten følgende svar fra [Elselskabet]

”Din anmodning (15529) er blevet modtaget af vores supportpersonale.

Du kan tilføje yderligere kommentarer ved at besvare denne e-mail.

”

Den 8. maj 2024 skrev Jyllands-Posten følgende til [Elselskabet]

”Kære [Elselskabet].

JP er på vej med en kritisk artikel om konkursen i [Elselskabet], hvor mange forbrugere er kommet i klemme.

[Parti A] vil stramme op på lovgivningen.

I den forbindelse vil vi gerne have en kommentar fra [Klager] og [Elselskabet].

Vi skrev dette til jer forleden.

Nu har vi deadline på artiklen.

Så hvis I vil medvirke, skal I give lyd i dag inden kl.

14.

Venlig hilsen

[JOURNALIST B]

Journalist”

Samme dag modtog Jyllands-Posten følgende svar fra [Elselskabet]

”Din anmodning (15544) er blevet modtaget af vores supportpersonale.

Du kan tilføje yderligere kommentarer ved at besvare denne e-mail.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklen er misvisende, indicerende og decideret ødelæggende for ham, da han er blevet udstillet som en svindler og en ”plattenslager”, hvilket han absolut ikke er.

[Elselskabet], som [Klager] var ejer af, er gået konkurs, og der er som med andre konkurssager desværre personer, der har fået penge i klemme.

Såfremt det er EnergiWatchs opfattelse, at artiklen ikke handler om [Klager], stiller han sig uforstående over for relevansen af hans tidligere virke som kandidat i et organisationsforhold, som kun bør nævnes, hvis det har relevans for historien/sagen.

[Klager] har endvidere henvist til, at han ikke blev kontaktet af EnergiWatch forud for offentliggørelsen, selv om EnergiWatch har haft hans kontaktoplysninger.

I forhold til EnergiWatchs henvisning til, at journalister fra Jyllands-Posten har forsøgt at kontakte [Klager] via supportmailen, har [Klager] bemærket, at der er tale om en supportmail til et konkursbo, der, jf. reglen om postspærring ved konkurs, skal have udleveret mailadresser, mailservere mv. overdraget til kurator.

Det er derfor umuligt at få kontakt til [Klager] eller andre ansatte i et konkursbo via en supportmail til et selskab under konkurs.

Dette burde EnergiWatch vide.

Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at artiklen, som nu er delt på flere platforme og aviser fra samme mediehus, har haft store konsekvenser for ham.

Overskrifter, sociale medier og ”thumbnails” har [Klager] som den direkte person, der gøres ansvarlig.

2.2 EnergiWatchs synspunkter

Forelæggelse

EnergiWatch har indledningsvis oplyst, at klagen vedrører en artikel fra Jyllands-Posten, som blev publiceret i EnergiWatch samme dag.

Artiklen omhandler de politiske initiativer, som regeringen og [Parti A] ønsker iværksat med henblik på blandt andet at styrke forbrugernes rettigheder og beskyttelse på elmarkedet.

Et emne af særdeles stor offentlig interesse.

[Klager] har i sin klage ikke fremført, at der er faktuelle fejl eller fejlagtige oplysninger i artiklen.

I artiklen fremføres der ingen direkte eller indirekte anklager mod [Klager].

Der er i artiklen ikke fremført noget, der skulle være dadelværdigt for [Klager] i forbindelse med konkursen og de deraf følgende tab for nogle af selskabets kunder.

Kundernes tab giver, som anført, anledning til blandt andet at behandle de ovenfor nævnte politiske initiativer.

EnergiWatch har bestridt, at [Klager] i artiklen skulle være ”udstillet som en svindler”.

Det er EnergiWatchs opfattelse, at ingen af oplysningerne om [Klager] i artiklen er skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for ham.

Derudover er det EnergiWatchs opfattelse, at der i artiklen end ikke fremføres blot uvæsentlige negative oplysninger om [Klager].

Klagen synes i al væsentlighed at basere sig på, at der ikke er sket forelæggelse for [Klager].

Oplysninger, der ikke er negative for [Klager] eller blot er uvæsentligt negative, skal ikke forelægges.

Det er således EnergiWatchs opfattelse, at Pressenævnet, allerede fordi oplysningerne i artiklen ikke skulle være forelagt for [Klager], skal undlade at udtale kritik af EnergiWatch.

EnergiWatch er bekendt med, at journalisterne på Jyllands-Posten forsøgte at indhente en kommentar fra [Klager], men at det ikke lykkedes.

EnergiWatch er også bekendt med Jyllands-Postens svar til Pressenævnet, herunder også i relation til netop journalisternes forsøg på at indhente en kommentar, hvortil henvises.

Det er EnergiWatchs opfattelse, at EnergiWatch i den konkrete sag og med udgangspunkt i det specifikke indhold i artiklen har udvist den fornødne kildekritik.

I den version af artiklen, der er publiceret på EnergiWatch, er overskriften ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” .

I den forbindelse har EnergiWatch afvist, at udsagnet er rettet mod [Klager].

Overskriften henviser til, at energiminister Lars Aagaard i artiklen er citeret for at udtale

”Jeg er helt enig i, at vi skal gå målrettet efter plattenslagere og dem, der bevidst svindler.

Derfor er vi i godt gang med at se på, hvordan vi kan styrke forbrugernes rettigheder og beskyttelse på elmarkedet, for selvfølgelig skal forbrugeren være i centrum.

”

Overskriften henviser således til de intentioner, som ministeren/regeringen generelt har for politisk handling på elmarkedet.

Overskriften refererer hverken direkte eller indirekte til [Klager] eller dennes erhvervsmæssige aktiviteter, men til den holdning, som ministeren har til den aktuelle situation på elmarkedet.

Dette er tydeligt for læserne.

Overskriften rummer således hverken direkte eller indirekte beskyldninger rettet mod [Klager], hvorfor Pressenævnet i den anledning ikke skal udtale kritik af EnergiWatch.

Samlet set gør EnergiWatch gældende, at EnergiWatch har iagttaget de presseetiske retningslinjer, hvorfor der ikke skal udtales kritik af EnergiWatch.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Jyllands-Posten, ændrer således ikke EnergiWatchs ansvar for at overholde god presseskik.

EnergiWatch skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at omtalen af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i offentlighedens interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en sådan virksomhed.

[Klager] var en del af ejerkredsen af [Elselskabet] på konkurstidspunktet.

Pressenævnet finder således, at omtalen af [Elselskabet]s konkurs og forløbet op til, er i offentlighedens interesse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.

Pressenævnet finder, at omtalen af elselskabet [Elselskabet]s tidligere kunders økonomiske tab i forbindelse med selskabets konkurs, herunder deres kritik af selskabet, i sammenhæng med omtalen af [Klager]s ejerforhold, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Elselskabet], som [Klager] var ejer af, på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var under konkursbehandling.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Jyllands-Posten den 21. maj 2024 bragte artiklen ”[Person A] og [Person B] har 32.000 kr. til gode.

Nu er elselskabet gået konkurs” på jyllands-posten.dk og i den trykte udgave, hvis indhold i det væsentlige er enslydende med indholdet af EnergiWatchs artikel ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” bragt den 21. maj 2024 på energiwatch.dk.

Nævnet lægger til grund, at Jyllands-Posten den 1. maj 2024 via mail kontaktede [Elselskabet] med oplysning om, at Jyllands-Posten arbejdede på en historie om utilfredse kunder, der havde penge til gode hos selskabet.

Jyllands-Posten bad i den forbindelse om at tale med [Klager] eller en anden i elselskabet, som kunne fortælle, om kunderne havde udsigt til at få deres penge, og forklare, hvad der var gået galt.

Jyllands-Posten gav en svarfrist til den følgende dag kl.

16.30.

Nævnet lægger videre til grund, at Jyllands-Posten kort herefter modtog et autosvar om, at anmodningen var blevet modtaget af supportpersonalet.

Nævnet lægger herudover til grund, at Jyllands-Posten den 8. maj 2024 via mail kontaktede [Elselskabet] med oplysning om, at Jyllands-Posten var på vej med en kritisk artikel om konkursen i [Elselskabet], hvor mange forbrugere var kommet i klemme, og at [Parti A] ville stramme op på lovgivningen.

Jyllands-Posten bad i den forbindelse om en kommentar fra [Klager] og [Elselskabet].

Jyllands-Posten gav en svarfrist samme dag kl.

14.00.

Nævnet lægger videre til grund, at Jyllands-Posten kort herefter modtog et autosvar om, at anmodningen var blevet modtaget af supportpersonalet.

Jyllands-Posten forsøgte efter det oplyste herefter forgæves at opnå kontakt til [Klager] via [Parti B]s pressechef.

EnergiWatch bragte herefter den 21. maj 2024 artiklen ”Efter elselskabs konkurs: Regeringen vil stoppe plattenslagere på elmarkedet” på energiwatch.dk.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af EnergiWatch.

Nævnet har lagt vægt på, at EnergiWatch direkte fra Jyllands-Posten var gjort bekendt med omtalen, der blev publiceret kort efter hinanden og i øvrigt ikke fremstår som en citathistorie.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at EnergiWatch var bekendt med de forudgående forgæves forelæggelsesbestræbelser, som nævnet ikke har fundet grundlag for at udtale kritik af i klagesag nr. 2024-06876.

Nævnet bemærker, at EnergiWatch korrekt har gengivet i artiklen, at Jyllands-Posten forgæves har forsøgt at få en kommentar fra [Klager].

Afgjort den 18. februar 2025