Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08581

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08581

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for debatindlæg om afstemning i byråd

Sjællandske Nyheder bragte i juni 2024 et debatindlæg, hvor et byrådsmedlem forholdt sig kritisk til en politisk modparts fremgangsmåde i forbindelse med en afstemning under et byrådsmøde.

Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening.

Klager, der er byrådsmedlem, klagede til Pressenævnet blandt andet over debatindlæggets vinkling, at debatindlægget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at klager ikke havde fået oplysningerne forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i forhold til debatindlæg må indrømmes en høj grad af frisprog.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at debatindlægget ikke rummede udsagn, der i presseetisk forstand kunne anses for at være skadelige, krænkende eller som kunne virke agtelsesforringende for klager som person.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over debatindlægget ”[Partinavn 1] grusgravning i [Naturområde 1]” , som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 27. juni 2024 på sn.dk.

[Klager] har navnlig klaget over debatindlæggets vinkling, og at debatindlægget indeholder oplysninger, som han ikke blev forelagt.

1 Sagsfremstilling

Det påklagede debatindlæg

Sjællandske Nyheder bragte den 27. juni 2024 [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg ”[Partinavn 1] grusgravning i [Naturområde 1] ” på sn.dk.

Debatindlægget blev bragt under en bjælke med teksten ”[Bynavn] Kommune – DEBAT”

Af debatindlægget fremgår følgende

”Region Hovedstaden kigger på området ved [Naturområde 1] som muligt råstofudvindingsområde.

Det vil være en katastrofe for det unikke natur-, kultur- og landskabsmiljø, der er i den del af vores kommune.

Der er ikke mange skønne åse tilbage her på Sjælland.

Det er baggrunden for, at Danmarks Naturfredningsforening ønsker at rejse en fredningssag.

Og har spurgt, om [Bynavn] Kommune vil være medrejser på sagen.

En fredningssag og senere en evt.

fredning, vil fjerne muligheden for, at [Naturområde 1] bliver udlagt til råstofindvindingsområde med grusgrave, og hvad deraf følger.

Det burde vi politikere i [Byrådet] nemt kunne bakke op om.

På byrådsmødet d. 26. juni kom der desværre grus i maskineriet, fordi et tillægsønske om en trampesti fik nogle politikere til at fjerne øjnene fra bolden.

Der var to afstemninger - med og uden trampesti – men begge med et ønske om at undgå råstofudvinding og grusgravning ved [Naturområde 1].

Ingen af dem samlede flertal.

Selvom der faktisk var et flertal på 22 ud af 27 byrådsmedlemmer, der var enige om, at der ikke skal være råstofudvinding.

[Partinavn 1]s fem mandater vandt en sejr, da de som de eneste gik ind for grusgravning ved [Naturområde 1].

Det er helt sort, at et postuleret grønt parti ikke kan forstå de miljø- og landskabsmæssige konsekvenser af deres beslutning.

Men de lykkedes med at kaste grus i maskineriet, så flertallet blev forvirret og glemte at holde øjnene på bolden.

”

Der er i debatindlægget indsat et billede af et naturområde ved [Naturområde 1].

Af billedteksten fremgår følgende

”[Byrådet] burde nemt kunne bakke op om fredningsforslaget for [Naturområde 1], mener [Byrådsmedlemmet] fra [Partinavn 2].

”

Nederst i debatindlægget er indsat en henvisning med teksten ”Læs [Partinavn 1]s svar på indlægget her”, som fører til [Klager]s debatindlæg ”[Partinavn 2] burde holde sig til sandheden” bragt den 28. juni 2024 på sn.dk.

Efter offentliggørelsen

Sjællandske Nyheder bragte den 28. juni 2024 [Klager]s svar på det påklagede debatindlæg, som han har indsendt til Pressenævnet i fuld længde.

Af svaret, som blev bragt under overskriften ”[Partinavn 2] burde holde sig til sandheden”, fremgår følgende

”[Partinavn 2] i [Byrådet] med [Byrådsmedlemmet] burde holde sig til sandheden og ikke fordreje ting eller ligge ord i munden, som ikke er blevet sagt.

Der skulle IKKE stemmes for eller imod - om der skal laves råstofudvinding.

Det er simpelthen en radikal løgn at påstå – at være medrejser til et forslag om en trampesti er det samme som at påstå, at der skal være grusgravning i [Naturområde 1].

At man omgår sandheden så lemfældigt, er bekymrende.

Byrådsmødet den 26/6-24 under punkt 27 handlede om, hvorvidt byrådet skulle stemme for eller imod at være medrejser af Danmarks Naturfredningsforenings forslag om fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Punkt 27 handler altså IKKE om grusgravning – Det handlede om at være medrejser på et forslag som strider imod den private ejendomsret.

Det kan og vil vi ikke stemme for.

[Partinavn 1] har udelukkende foreholdt sig til at være medrejser af Danmarks Naturfredningsforenings forslag omkring det at være medrejser.

Det er et sympatisk forslag, men det strider imod lodsejernes ønske.

[Partinavn 1] står stærkt på den private ejendomsret og står derfor på lodsejernes siden i denne sag.

Og [Partinavn 1] er også et lov og ordens parti og følger selvfølgelig Grundlovens § 73 Ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.

Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

[Partinavn 1] kan derfor heller ikke være medrejser af et forslag, som strider direkte imod Grundloven.

Derfor er lodsejerne nødt til at være indstillet på forslaget eller også skal Byrådet / Region Hovedstaden / Staten være indstillet på at betale fuldstændig erstatning.

Dette indlæg er beskåret, men kan læses i fuld længde på min Facebookside [Klager], [Partinavn 1].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. juni 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, vinkling og forelæggelse

[Klager] har anført, at det bragte debatindlæg er ukorrekt, at debatindlæggets overskrift er vildledende, at vinklingen efterlader læseren med et forfejlet indtryk, og at Sjællandske Nyheder ikke har forholdt sig hverken kritisk eller faktuelt til indholdet.

[Klager] har endvidere anført, at Sjællandske Nyheder ikke har forelagt ham oplysningerne i debatindlægget, og at han alene fik mulighed for at komme til orde i et reduceret modsvar, efter debatindlægget var blevet bragt.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at byrådsmødet den 26. juni 2024 handlede om, hvorvidt byrådet skulle stemme for eller imod, at [Bynavn] Kommune skulle være medrejser af Danmarks Naturfredningsforenings forslag om fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2], hvilket der ikke var flertal for i Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.

[Klager] har supplerende oplyst, at der ikke blev stemt om råstofudvinding, grusgravning eller fredning af [Naturområde 1], og at det i øvrigt ikke er kommunen eller byrådet, der kan tage stilling til det spørgsmål, da det er en beslutning, der træffes i Region Hovedstaden.

Forslaget om fredning, med og uden trampesti, stred imod lodsejernes ønske, og det ville derfor ikke være muligt at gennemføre uden at foretage ekspropriation.

[Partinavn 1] var imod, at [Bynavn] Kommune skulle være medrejser på et forslag, der ifølge [Klager] ville stride imod grundlovens princip om den private ejendomsret.

I forhold til omtalen af, at forslaget ikke kunne samle flertal i udvalget, som det var fremlagt, har klager oplyst, at [Partinavn 2] i stedet foreslog, at [Bynavn] Kommune kunne være medrejser af forslaget uden en sti, hvilket der ifølge [Klager] heller ikke var flertal for, idet [Partinavn 3] og [Partinavn 1] ikke stemte for.

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at ingen af de to afstemninger, med og uden trampesti, samlede et flertal.

Der blev til byrådsmødet således ikke stemt om råstofudvinding, grusgravning eller fredning af [Naturområde 1], idet byrådet alene skulle tage stilling til, hvorvidt [Bynavn] Kommune skulle være medrejser af Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag.

Under [Klager]s tale i byrådet, da sagen var under behandling, spurgte han om, hvor de nødvendige råstoffer skulle komme fra, hvis de ikke skulle komme fra [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Der var ifølge [Klager] tale om et retorisk spørgsmål og ikke en konstatering af, at [Partinavn 1] i [Bynavn] Kommune ønskede en grusgrav i det pågældende naturområde.

[Klager] stiller sig derfor uforstående over for, at [Byrådsmedlemmet] har tolket det sådan i sit debatindlæg.

[Klager] ønsker et dementi over for Sjællandske Nyheder og [Partinavn 2]s lighedstegn mellem det at stemme ’nej’ til et fredningsforslag, og det at ønske at iværksætte grusgravning i naturområdet ved [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter

Korrekt information, vinkling og forelæggelse

Sjællandske Nyheder har anført, at man fra mediets side har lagt til grund, at [Klager] ønsker at klage over udsagnet ”[Partinavn 1]s fem mandater vandt en sejr, da de som de eneste gik ind for grusgravning ved [Naturområde 1]”.

Sjællandske Nyheder har anført, at det er korrekt, at afstemningen i byrådet den 26. juni 2024 ikke handlede om, hvorvidt der skulle gives tilladelse til at udvinde råstoffer i [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Afstemningen omhandlede, hvorvidt [Bynavn] Kommune ønskede at være medrejser på en fredningssag med Danmarks Naturfredningsforening;

en sag der omhandlede en potentiel fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Idet en fredningssag og en eventuel senere fredning af naturområdet ville hindre muligheden for at udvinde råstoffer i området, har Sjællandske Nyheder anset det for rimeligt, at [Byrådsmedlemmet] i debatindlægget sætter lighedstegn mellem [Partinavn 1]s ’nej’ til at være medrejser på en fredningssag og ”risikoen” for fremtidig råstofudvinding i naturområdet.

Sjællandske Nyheder har henvist til, at en del af debatten op til afstemningen i byrådet handlede om, at en eventuel fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2] kunne forhindre grusgravning i området, hvorfor Sjællandske Nyheder anser det for rimeligt, at [Byrådsmedlemmet] i sit debatindlæg skriver, at [Partinavn 1]s ’nej’ til, at [Bynavn] Kommune skulle være medrejser på en fredningssag på sigt kunne betyde et ’ja’ til grusgravning i det pågældende område.

Sjællandske Nyheder har til støtte for debatindlæggets udlægning af sagen henvist til, at [Klager] i sin tale i byrådet, da sagen var under behandling, blandt andet har udtalt følgende

”Når råstoffer ikke skal komme fra [Naturområde 1] og [Naturområde 2], så skal de komme fra et andet sted.

Et sted, hvor man kan finde grus og sand uden at skulle grave ned til grundvandet.

Et sted, det ikke er et fredet område, og det må så være et andet sted i Nordsjælland.

Bare ikke i min baghave.

”

Sjællandske Nyheder har endvidere henvist til, at [Klager] i et debatindlæg, der blev publiceret på Facebook-siden ”Politik i [Bynavn]” den 28. juni 2024 og udgivet i forkortet form på sn.dk samme dag, skriver, at det kan være en god idé at udvinde råstoffer lokalt af hensyn til klima og miljø.

Sjællandske Nyheder har i den forbindelse endvidere henvist til et uddrag af [Klager]s modsvar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg

”Og når [Bynavn] Kommune har et ønske om at være grøn, bæredygtig og leve op til DGNB guldcertificering, samtidig med at man ønsker at få nedbragt den tunge trafik, så bliver det altså en udfordring når man ikke ønsker lokale materialer.

”

På den baggrund har Sjællandske Nyheder udtrykt forståelse for, at [Byrådsmedlemmet] har fået det indtryk, at [Partinavn 1] ikke er afvisende over for, at der på sigt kan udvindes råstoffer i naturområdet ved [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Sjællandske Nyheder har afvist, at [Klager] ikke har fået mulighed for at komme med et svar til [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg, idet [Klager] den 28. juni 2024 sendte et modsvar til Sjællandske Mediers redaktion på 842 ord.

Da modsvaret imidlertid overskred redaktionens længdegrænse for debatindlæg, som ligger på maksimalt 350 ord, blev [Klager] bedt om at forkorte sit modsvar.

Efterfølgende indsendte [Klager] en forkortet udgave på 291 ord, der blev publiceret på sn.dk den 28. juni 2024 kl.

11.36.

Sjællandske Nyheder har til Pressenævnet oplyst, at der i det forkortede debatindlæg på sn.dk er indsat et link til [Klager]s debatindlæg i dets fulde længde, der er publiceret på [Klager]s Facebook-side.

Det er Sjællandske Nyheders vurdering, at [Byrådsmedlemmet]s Jørgens debatindlæg ikke indeholder oplysninger om [Partinavn 1], der er af en sådan karakter, at de krævede forelæggelse forud for publiceringen af debatindlægget.

Sjællandske Nyheder har endvidere henvist til, at det at bedrive politik hænger sammen med, at man har mulighed for at udfordre modpartens synspunkter, hvilket også gør sig gældende i de debatindlæg, som Sjællandske Nyheder bringer.

Sjællandske Nyheder har herudover henvist til, at debatten om fredningssagen udfoldede sig i flere uger forud for den pågældende afstemning i byrådet.

Efter det oplyste foregik debatten både på Facebook og sn.dk, hvilket ifølge Sjællandske Nyheder muliggjorde, at mange forskellige parter fik mulighed for at komme til orde.

Af den grund finder Sjællandske Nyheder, at det ikke kan være kommet bag på [Klager] og [Partinavn 1], at debatten omkring fredningssagen også ville fortsætte efter afstemningen i byrådet.

Sjællandske Nyheder har endvidere henvist til, at [Byrådsmedlemmet]s debatindlæg må fortolkes som en kritik af selve den partipolitiske linje hos [Partinavn 1] og dermed ikke som en kritik af [Klager] som person.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information, vinkling og forelæggelse

[Klager] har klaget over debatindlæggets vinkling, at debatindlægget indeholder ukorrekte oplysninger, at overskriften er vildledende, og at debatindlægget indeholder oplysninger, som han ikke blev forelagt.

[Klager] har endvidere klaget over, at han ikke har fået mulighed for at komme til orde.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Klager har klaget over følgende udsagn, som fremgår af artiklen

”Der var to afstemninger - med og uden trampesti – men begge med et ønske om at undgå råstofudvinding og grusgravning ved [Naturområde 1].

Ingen af dem samlede flertal.

Selvom der faktisk var et flertal på 22 ud af 27 byrådsmedlemmer, der var enige om, at der ikke skal være råstofudvinding.

”

”[Partinavn 1]s fem mandater vandt en sejr, da de som de eneste gik ind for grusgravning ved [Naturområde 1].

Det er helt sort, at et postuleret grønt parti ikke kan forstå de miljø- og landskabsmæssige konsekvenser af deres beslutning.

”

[Klager] har oplyst, at afstemningen ved byrådsmødet i [Bynavn] Kommune den 26. juni 2024 omhandlede, hvorvidt [Bynavn] Kommune skulle være medrejser på Danmarks Naturfredningsforenings forslag om fredning af [Naturområde 1] og [Naturområde 2].

Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg, satire og lederartikler i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog.

Det påklagede debatindlæg er blevet bragt under en bjælke med teksten ”[Bynavn] Kommune – DEBAT”.

Det er nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om, da teksten indholdsmæssigt fremstår som et debatindlæg grundet indlæggets sprogbrug og subjektive, vurderende og kommenterende karakter.

Pressenævnet finder på den baggrund, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om et debatindlæg.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Det er samtidig nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at det påklagede debatindlæg klart fremstår som en tekst, hvor skribenten, [Byrådsmedlemmet], tilkendegiver sin subjektive holdning til de afstemninger, der blev foretaget ved byrådsmødet i [Bynavn] Kommune den 26. juni 2024.

Nævnet finder i forlængelse heraf, at debatindlæggets overskrift og udsagnene ” [Partinavn 1]s fem mandater vandt en sejr, da de som de eneste gik ind for grusgravning ved [Naturområde 1]” og ”Det er helt sort, at et postuleret grønt parti ikke kan forstå de miljø- og landskabsmæssige konsekvenser af deres beslutning” klart fremstår som skribentens egne vurderinger af hændelsesforløbet og ikke som faktuelle oplysninger eller reelle beskyldninger mod [Klager].

På den baggrund finder nævnet, at de vide rammer for frisprog i et debatindlæg ikke kan anses for at være overskredet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår spørgsmålet om forelæggelse bemærker nævnet, at selv om hændelsesforløbet er fremlagt på en måde, der kan opfattes som kritik af [Partinavn 1], er det nævnets opfattelse, at selve debatindlægget ikke rejser konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kan anses for at være skadelige, krænkende eller som kan virke agtelsesforringende for [Klager] som person.

Nævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at debatindlægget ikke rummer udsagn, der personligt omhandler [Klager].

Nævnet bemærker hertil, at [Klager] fik mulighed for at fremkomme med sine synspunkter i et modsvar, som blev bragt på sn.dk i forlængelse af det påklagede debatindlæg.

Således har klager fået mulighed for at komme til orde.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse af de bragte oplysninger.

I den forbindelse bemærker Pressenævnet, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Sjællandske Nyheder for anmodningen om forkortelsen af debatindlægget.

Nævnet har lagt vægt på, at afkortningen skete i overensstemmelse med mediets generelle omfangsbegrænsning for debatindlæg, hvilket efter nævnets vurdering falder inden for det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 18. februar 2025