Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at virksomhedens elevatorer, er fuldstændig afgrænset fra omgivelserne. (Påbud - Elevatorer - CE-mærket og tilhørende standarder)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at virksomhedens elevatorer, er fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
(Påbud - Elevatorer - CE-mærket og tilhørende standarder)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at elevatorerne på arbejdsstederne ikke var indrettet således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at anvende dem.
Nævnet vurderede, at elevatorerne ikke opfyldte lovgivningens krav om at være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
Nævnet lagde vægt på, at inddækningen til elevatorerne var et stålnet med en maskestørrelse på ca. 20 mm.
Nogle steder var der kun 80-90 mm ind til elevatorens bevægelige maskindele gennem stålnettet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at elevatorerne ved seneste periodiske eftersyn ikke var blevet godkendt af det akkrediterede inspektionsorgan.
Det fremgik af inspektionsbladet, at ”Skakt skal inddækkes, jf. 1448 § 14”.
Det fremgår af § 14 i bekendtgørelsen om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket, at elevatoren skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til elevatorskakten ikke er mulig undtagen i forbindelse med vedligeholdelse eller i nødstilfælde.
Elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
Denne fuldstændige afgrænsning kan ifølge bestemmelsen i § 14 foretages ved hjælp af vægge, grubebund og skaktloft efter principper som angivet i nugældende standard om sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer.
Kravet om, at elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne, kan ifølge § 14 i bekendtgørelsen om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket også opfyldes ved tilstrækkelig afstand iht.
DS/EN ISO 13857:2019.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 3. maj 2024 om elevatorer.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 28. januar 2025.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
I skal efterkomme påbuddet senest den 29. april 2025.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at elevatorerne på [Adresser udeladt] ikke er indrettet således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at anvende dem.
Nævnet vurderer, at elevatorerne ikke opfylder lovgivningens krav om at være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 18. april 2024 var på tilsynsbesøg på virksomhedens ejendom [Adresser udeladt].
Arbejdstilsynet tilså elevatorerne, som er identisk indrettet i de fire opgange.
Nævnet lægger vægt på, at inddækningen til elevatorerne er et stålnet med en maskestørrelse på ca. 20 mm.
Nogle steder er der kun 80-90 mm ind til elevatorens bevægelige maskindele gennem stålnettet.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at elevatorerne ved seneste periodiske eftersyn ikke var blevet godkendt af det akkrediterede inspektionsorgan.
Det fremgår af inspektionsbladet den 15. marts 2024, at ”Skakt skal inddækkes, jf. 1448 § 14”.
Det fremgår af § 14 i bekendtgørelsen om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket, at elevatoren skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til elevatorskakten ikke er mulig undtagen i forbindelse med vedligeholdelse eller i nødstilfælde.
Elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
Denne fuldstændige afgrænsning kan ifølge bestemmelsen i § 14 foretages ved hjælp af vægge, grubebund og skaktloft efter principper som angivet i nugældende standard om sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer.
Kravet om, at elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne, kan ifølge § 14 i bekendtgørelsen om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket også opfyldes ved tilstrækkelig afstand iht.
DS/EN ISO 13857:2019.
Det fremgår af tabel 5 i DS/EN ISO 13857:2019.
Heraf fremgår det, at sikkerhedsafstanden ind til et fareområde skal være større end eller lig med 120 mm, hvis inddækningen er udført som net med kvadratisk maskestørrelse på mellem 12 – 20 millimeter.
Ligeledes fremgår det: “If the length of the slot opening is < 40 mm, the thumb will act as a stop and the safety distance may be reduced to > 120 mm.
”
I anfører i klagen, at der ikke er fare for personskade på grund af skaktinddækningen af trådnet af de fire elevatorer.
Nævnet bemærker, at det ikke kan føre til en ændret vurdering, idet elevatoren ikke lever op til betingelserne i § 14 i bekendtgørelsen om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket og de tilhørende standarder.
I har bedt om en kopi af de til sagen involverede DN-ISO normer, som ikke ligger frit tilgængelige på internettet.
Nævnet har med breve af 13. og 18. december 2024 sendt jer alle sagens akter, herunder uddrag af de standarder, Arbejdstilsynet også har anvendt i sagen.
I har bedt om personligt foretræde for nævnet i forbindelse med nævnets behandling af sagen.
Anmodningen kan ikke imødekommes, da nævnet behandler sagerne på baggrund af skriftligt mødemateriale.
I har også bedt om at få en sagkyndig udpeget af Teknologisk Institut til at udlægge teksten med hensyn til kriteriet ”væsentlig risiko”.
Nævnet bemærker, at et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) deltager under mødet og er til rådighed for de øvrige medlemmers spørgsmål af teknisk art.
Dette medlem har ikke stemmeret.
I har endvidere foreslået, at nævnet allerede under forberedelse af sagen retter henvendelse til EU-Kommissionen.
Nævnet finder, at sagens karakter ikke giver anledning til en henvendelse til EU-Kommissionen.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Det følger af bekendtgørelse om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket, at elevatorer skal være installeret, opstillet og indrettet således, at de er fuldt forsvarligt beskyttet mod farlige påvirkninger og indgreb udefra, herunder vejrligets indflydelse og således at pasnings-, vedligeholdelses- og reparationsarbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Elevatorer skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til skakt, maskineri og dertil knyttede anordninger, samt andre lignende områder, ikke er muligt, med undtagelse af arbejde i forbindelse med reparation, vedligeholdelse, kontrol, inspektion eller i nødstilfælde.
En elevator skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til elevatorskakten ikke er mulig undtagen i forbindelse med vedligeholdelse eller i nødstilfælde.
Elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne ved hjælp af vægge, grubebund og skaktloft efter principper som angivet i nugældende standard om sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt efterfølgende mails og høringer.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om tekniske hjælpemidler
Om indretningskrav til eksisterende, ikke CE-mærkede, elevatorer
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 - 28028
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere ændringer
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 1448 af 16. juni 2021 om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser for indretningen m.v. af elevatorer m.v.
§ 4 .
Elevatorer m.v. omfattet af § 1 skal være således konstrueret, udført, udstyret, opstillet og sikret, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Elevatorer m.v. skal være installeret, opstillet og indrettet således, at de er fuldt forsvarligt beskyttet mod farlige påvirkninger og indgreb udefra, herunder vejrligets indflydelse og således at pasnings-, vedligeholdelses- og reparationsarbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 10.
Elevatorer m.v. skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til skakt, maskineri og dertil knyttede anordninger, samt andre lignende områder, ikke er muligt, med undtagelse af arbejde i forbindelse med reparation, vedligeholdelse, kontrol, inspektion eller i nødstilfælde.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser for personelevatorer, person-godselevatorer og løfteplatforme til persontransport, hvor der anvendes tove eller kæder som bæremiddel, eller hvor løftehøjden er over 4 m
Skakt
§ 14.
Elevatoren skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at adgang til elevatorskakten ikke er mulig undtagen i forbindelse med vedligeholdelse eller i nødstilfælde.
Stk. 2.
Elevatoren skal være fuldstændig afgrænset fra omgivelserne
1) ved hjælp af vægge, grubebund og skaktloft efter principper som angivet i nugældende standard om sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer, eller
2) ved tilstrækkelig afstand iht.
DS/EN ISO 13857:2019.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om at sikre, at virksomhedens elevatorer, der er opstillet på adresserne [Adresser udeladt], er fuldstændig afgrænset fra omgivelserne.
1
Oversat til: Hvis længden af spalteåbningen er < 40 mm, vil tommelfingeren fungere som stop, og sikkerhedsafstanden kan reduceres til > 120 mm.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 45, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 4, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 14, i bekendtgørelse om indretningskrav til eksisterende elevatorer m.v., der ikke er CE-mærket