DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - uanset handicap - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - uanset handicap - afvisning
J.nr. 21-12683
En kvinde (klager), der havde nedbrudt kæbeknogle, klagede over en tandlæge (indklagede).
Kvinden mente, at tandlægen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at tandlægen afviste at give kvinden en tid til behandling.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke på baggrund af sagens oplysninger var anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling af tandlægen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en tandlæge afviste af give klager en tid hos tandlægen.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Sagsfremstilling
Den 3. marts 2021 ville klager bestille en tid hos den indklagede tandlæge, for at søge råd om klagers kæbesmerter.
Klager skrev følgende mail til tandlægen
” Hej
Jeg vil lige høre ad, om en tandlæge udarbejder spec.
lægeerklæringer i forbindelse med kommuner?
”
Den indklagede tandlæge besvarede henvendelsen med følgende mail
”Godmorgen [klager]
Er det et overslag til kommunen du ønsker ?
Du er velkommen til at ringe til os.
”
Klager skrev herefter følgende mail til tandlægen
”Hej igen
Tak for hurtigt svar.
Det drejer sig ikke om overslag, men om en lidt speciel situation;
I 2011 fik jeg fjernet alle tænder plus en kæbecyste.
Herefter stod jeg for at skulle have taget knogle fra min hofte til genopbygning af min kæbe.
For at hospitalet ville gå i gang med behandlingen skulle min daværende tandlæge betales først.
(175,000,- kr.)
[Navn] kommune gav afslag selvom kirurg og tandlæge sagde, at der ikke måtte gå for lang tid før den videre behandling skulle i gang.
(For at stoppe knogletabet.) Kommunen gav fortsat afslag, men betalte 100,000,- kr. i 2015 til en psykolog der fik til opgave at overbevise mig om, at jeg skulle acceptere at leve som handicappet resten af mit liv!
Nu er min kæbeknogle så nedbrudt at min ansigtshøjde er kraftigt reduceret.
Kort fortalt føler jeg mig skamferet og nedbrudt af at leve sådan og har naturligvis problemer med at spise.
Jeg har ”fantomsmerter” især i undermunden, der stråler helt op til ørerne og har af og til uacceptable smerter i tindingerne.
Jeg har ansøgt om førtidspension og er blevet bedt om at dokumentere at det er rigtigt at jeg har smerter fra kæbe og mund.
Så jeg tænker om det er muligt at jeg kan betale for en undersøgelse og på den måde få en udtalelse fra en tandlæge?
”
Den indklagede tandlæge besvarede henvendelsen med følgende mail
”Hej [klager]
Denne sag er er mellem egen tandlæge, hospital og kommunen og ikke i privat regi.
¬¬god dag.
”
Klager har oplyst, at den næste tandlægeklinik, hun kontaktede, gav hende en tid.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. marts 2021.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 2.500 kr.
Under henvisning til sagens karakter og omstændigheder har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede tandlæge.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da hendes ønske om at bestille en tandlægetid hos den indklagede tandlæge blev afvist.
Det, at klager har haft en anden tandlæge i 2011, må ikke udelukke hende fra at søge råd og vejledning hos en anden tandlæge.
Alle har ret til frit tandlægevalg.
Tandlæger må ikke sortere patienter fra.
Klager har haft et synligt handicap siden 13-års alderen.
Hun kender derfor til diskrimination og kan hurtigt genkende det, når hun bliver udsat for det.
Det var først, da klager nævnte sit handicap, at hun blev afvist som ny patient.
Såfremt hun ikke havde oplyst om det, havde hun fået en tid.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Klager har oplyst, at den indklagede tandlæge afviste at give hende en tandlægetid, efter hun oplyste om sit handicap.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Der er ikke på baggrund af den fremlagte korrespondancen eller sagens oplysninger i øvrigt noget, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med den givne afvisning på at bestille en tid hos den indklagede tandlæge har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Det er derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage over, at den indklagede tandlæge har handlet i strid med reglerne i handicapdiskriminationsloven, ved at afvise at give hende en tandlægetid.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10, om delt bevisbyrde