Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - sagsbehandling - uddannelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - sagsbehandling - uddannelse - afvisning

J.nr. 24-79273

En kvinde (klager), der kom fra Sverige, klagede over et universitet (indklagede).

Kvinden mente, at universitet havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg.

Kvinden havde oplyst, at universitetet kort tid efter, at de mødte kvinden, stillede krav til hende om, at hun skulle søge dispensation om yderligere eksamensforsøg.

Kvinden gjorde gældende, at der blev stillet anderledes krav til hende i forbindelse med ansøgningen om dispensation end til de øvrige danske studerende.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at universitets afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg var begrundet i kvindens etniske oprindelse eller nationale oprindelse.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagede universitets sagsbehandling af klagers ansøgning om dispensation til yderligere eksamensforsøg.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er svensk statsborger, læste medicin på det indklagede universitet.

Den 10. oktober 2023 anmeldte klager to mænd, som boede på samme kollegie som klager, for truende adfærd og seksuel chikane, som havde stået på i over et år.

Den 18. december 2023 var klager til en eksamen, som hun ikke bestod.

Den 27. februar 2024 ansøgte klager om dispensation til fjerde prøveforsøg til eksamenen.

Den 4. april 2024 modtog klager afslag på dispensation om yderligere prøveforsøg og blev udmeldt af medicinstudiet.

Af indklagedes afgørelse fremgår følgende

”…

[Studienævnet] har på sit møde den 21. marts 2024 behandlet din ansøgning og truffet afgørelse om, at du får afslag.

Konsekvensen af [studienævnets] afgørelse er, at du udmeldes af uddannelsen.

…

Du begrunder din ansøgning med, at du, da du startede på uddannelsen, fik udarbejdet en individuel studieplan hos de faglige vejledere, hvor du fik besked på at tage [modul] og [modul] som dobbeltmodul, hvilket gjorde, at du dumpede begge fag.

Hun angiver, at det er fejlvejledning fra faglig vejleder, der har gjort, at du er havnet i denne situation.

Derudover angiver du, at du mener, at det den sproglige barriere, der har medført, at du dumpede.

Du angiver også, at du ikke mener, at du har haft mulighed for at forberede dig på eksamen, da det var en ny eksamensform, og at du derfor ikke har haft mulighed for at læse på gamle eksamenssæt.

Derudover angiver du, at du – i forbindelse med reeksamen på [modul] – begyndte at blive chikaneret af to mænd fra dit kollegie, som truede dig og overgreb dig seksuelt.

I forbindelse med dette angiver du, at du har været til flere samtaler med vicevært og bestyrelse på campuskollegiet, men at de ikke ville hjælpe.

Du angiver, at du har anmeldt de to mænd til politiet.

Du angiver, at der er sammenhæng mellem chikanen og perioden, hvor du begynder at dumpe eksamen.

…

Studienævnets praksis

Det er studienævnets praksis at bevilge ekstra prøveforsøg i situationer med egen, dokumenteret sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, samt dermed sammenlignelige, dokumenterede personlige forhold.

Usædvanlige forhold er sygdomme og lignende tilstande hos den studerende eller i dennes allernærmeste familie, herunder også dødsfald, som tidsmæssigt falder sammen med de forbrugte prøveforsøg, og hvor det er lægeligt dokumenteret, at de i væsentligt omfang har påvirket den studerendes muligheder for at studere, eller i betydelig grad forringer den studerendes muligheder for at forberede sig på og gennemføre et eksamensforsøg.

Med andre ord er det studienævnets praksis at give dispensation, hvor den studerende har forklaret og dokumenteret, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem de usædvanlige forhold og eksamenstidspunktet, og den studerende ikke har kunnet gennemføre prøven inden for de bekendtgørelsesbestemte 3 prøveforsøg.

…

Begrundelse

Det er studienævnets vurdering, at du – på baggrund af den indsendte dokumentation – ikke har dokumenteret usædvanlige forhold der kan begrunde en dispensation til yderligere prøveforsøg i [modul].

Studienævnet har foretaget en samlet vurdering af din indsendte dokumentation, og de mener ikke – jf. deres praksis – at din indsendte dokumentation er relevant.

Derfor afslås din ansøgning.

…”

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 8. april 2024 fra en speciallæge i almen medicin, hvoraf følgende fremgår

”…

Ovenstående patient har bekendtgjort undertegnede med besked om at der er truffet beslutning om at udskrive hende af studie som følge af 3 dumpede eksamensforsøg.

I notat er angivet at der udelukkende er klagemulighed ved retslige forhold.

Patient beretter at hun er i en aktuel politisag med chikane/overgreb, der har fundet sted i perioden for de dumpede eksaminer dvs. fra Juni 2023 til d.d. Patient angiver hun 08.04.24 har været i kontakt med studievejleder, der har anmodet om attest mhp at få genåbnet sagen.

Undertegnede har set mail-dokumentation fra politi, med seneste påtegning 31.01.24 angående at sagen skal efterforskes nærmere og vidner skal afhøres.

Undertegnede har ikke dokumentation på hvor sagen er aktuelt, men patient beretter om at sagen skal for retten samt at vidner har kunnet bekræfte hendes fremlægning af sagen.

Patient er tydelig mentalt påvirket af situationen med chikane, samt af udsigt til at være udskrevet af studiet.

Markante angstsymptomer, underforstået sygdom.

Patient har ikke haft kontakt til undertegnede før 08.04.24, da hun ikke vidste dette var en mulighed, men har jvf samtaler været sygdomsramt fra episode startede Juni 2023.

Er plaget af søvnbesvær, tankemylder og angst.

Kan fortsat ikke opholde sig på sin bopælsadresse.

Der er fra undertegnedes side opstartet understøttende medicinsk behandling samt henvist til psykolog.

Patient angiver at hun ikke under eksamensforsøgene har været bekendt med at man kunne anmode om lægeerklæring ved manglende evne til at varetage eksamensforsøg grundet sygdom, hvorfor hun har fremmødt til disse eksaminer, men qua hun ikke har haft mentalt overskud til at varetage studieaktivitet som følge af angst-sygdommen, er hun dumpet disse eksaminer.

…”

Den 10. april 2024 klagede klager over studienævnets afgørelse af 4. april 2024.

Den 6. maj 2024 fastholdt indklagede sit afslag, hvoraf følgende fremgår

”…

Studienævnet har på deres møde i april 2024 medtaget dine indsendte lægeerklæring i deres behandling af sagen.

Studienævnet bemærker, at dine indsendte lægeerklæringer er retrospektive.

Studienævnet bemærker, at to af lægeerklæringerne er dateret inden opstart på studiet, og at de derfor dokumenterer forhold, der ligger før din indskrivning på [indklagede].

Den sidste lægeerklæring er dateret den 8. april 2024, hvilket ligger flere måneder efter dit sidst aflagte prøveforsøg i [modul].

Studienævnet kan derfor ikke – ud fra din indsendte dokumentation – se, at du har været tilset af en læge og vurderet syg på dagene for eksamen.

Studienævnet henviser til, at du ikke har fulgt reglerne for sygdom og eksamen ved dine aflagte prøveforsøg.

Studienævnet vurderer derfor, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem din indsendte dokumentation og dine aflagte prøveforsøg.

Derfor fastholdes afslaget.

…”

Klager har fremlagt lægeerklæring af 7. maj 2024, hvoraf følgende fremgår

”…

Til Studienævnet på [indklagede],

Denne lægeerklæring er til at bekræfte at patienten [klager] (cpr.

nr.: [nummer]), har i en længere periode være syg, og haft en akut konsultation hos mig den 18. december 2023, grundet psykisk belastning.

[Klager] giver udtryk for at hun har været udsat for seksuelle chikaner/overgreb, startende i juni 2023, og disse er anmeldt til Politiet, hvor der stadig er en aktiv sag omkring det.

Der har været tydeligt for mig i min konsultation med [navn] den 18. december, at hun har været psykisk påvirket af situationen nævnt oven, med angstsymptomer, søvnbesvær, tankemylder, hukommelsesbesvær, samt yderst nedsat koncentrationsevne.

Det er min professionelle vurdering, at denne belastning uden tvivl, har påvirket hendes studiekapacitet negativt, og medført til tydelig nedsat studieevne.

Hun er nu i understøttende medicinsk behandling og refereret til psykolog for at bearbejde dette.

Der forventes at [klager] fortsat får medicinsk behandling og psykoterapi i en tid endnu, om end præcis varighed af behandlingen ikke kan angives.

Status af hendes sygdom tjekkes løbende.

På grund af ovenstående psykiske forhold, har jeg vurderet at [klager], ikke har været i stand til at deltage sufficient i studieaktiviteterne;

hverken eksaminer eller undervisning.

…”

Klager har fremlagt studienævnet hos indklagedes praksisbeskrivelse af henholdsvis 16. november 2023, 22. februar 2024 og 23. maj 2024.

I praksisbeskrivelsen af 23. maj 2024 var følgende tilføjet

”…

Lægeerklæring

Det er studienævnets praksis at godkende lægeerklæringer fra almen praktiserende læger samt lægeerklæringer fra læger tilknyttet det speciale, som den studerendes sygdom/tilstand er knyttet til.

…”

Den 16. juni 2024 gjorde klagers advokat indsigelse mod indklagedes afgørelser om afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg og klagers udmelding af studiet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. juli 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 29. august 2024 blev klagers anmodning om dispensation genbehandlet på et studienævnsmøde.

I afgørelse af 18. september 2024 fastholdt studienævnet afgørelsen om at give afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

[Studienævn] genbehandlede på deres møde den 25. april 2024 din sag og traf afgørelse om at fastholde afslaget.

Denne afgørelse fik du sendt pr. mail den 6. maj 2024.

Denne afgørelse anmodede du om genbehandling af den 10. maj 2024 og medsendte i den forbindelse nye oplysninger, herunder lægeerklæring dateret den 7. maj 2024.

Studienævnet valgte på deres møde den 23. maj 2024 at sende lægeerklæringen i partshøring hos dig.

Du fik frist til den 12. juni 2024 til at indsende dokumentation på, at den pågældende læge enten er din alment praktiserende læge eller er læge tilknyttet det speciale, som din sygdom/tilstand er knyttet til.

Du afholdt den 12. juni 2024 møde med [indklagede], hvor du fremlagde din side af sagen.

Efter mødet fik du forlænget fristen til at indsende din kommentarer til studienævnet til den 17. juni 2024, kl.

9.

Disse kommentarer indsendte du den 16. juni 2024, og din sag blev genbehandlet på studienævnsmødet den 20. juni 2024, hvor studienævnet agtede at fastholde afslaget.

I studienævnets vurdering af sagen indgik der oplysninger, som du ikke var bekendt med.

Disse oplysninger blev sendt i partshøring ved dig den 4. juli 2024, da studienævnet bemærkede, at lægeerklæringen ifølge lægens forklaring er skrevet uden for hans arbejdsregi samt er udfærdiget 4,5 måned efter eksamenstidspunktet, og at lægen dermed ikke har kunnet konsultere din journal eller din sygdomshistorik i forbindelse med udfærdigelse af lægeerklæringen, da han ikke er din alment praktiserende læge, og idet du ikke har været patient ved ham.

…

Begrundelse

Det er studienævnets samlede vurdering, at du – på baggrund af den indsendte dokumentation – ikke har dokumenteret usædvanlige forhold, der kan begrunde en dispensation til yderligere prøveforsøg i [modul].

Det er studienævnets vurdering, at der ikke foreligger dokumentation for usædvanlige forhold, som har tidsmæssig sammenhæng med dine prøveforsøg.

Det fremgår af den indsendte lægedokumentation af 8. april 2024, at du angiver at have været sygdomsramt siden juni 2023.

Det er ikke muligt for studienævnet at se, at du har været i kontakt med din læge i forbindelse med eksamenerne og fået lavet en lægefaglig vurdering af, at du var syg på eksamensdagene og ude af stand til at præstere til dine eksamener.

Din advokat angiver i sine bemærkninger af 16. juni samt 20. juli 2024, at du har forklaret (og dokumenteret), at du har været udsat for chikane og overgreb, i perioden før og omkring eksamen den 18. december 2023.

Studienævnet bemærker, at din indsendte dokumentation beskriver situationen set fra din side.

Studienævnet bemærker, at en anmeldelse ikke er tilstrækkelig dokumentation for usædvanlige forhold.

Derudover bemærker studienævnet, at de tidligere har anmodet dig om at fremsende dokumentation på en evt.

dom i forbindelse med sagen, hvilket du ikke har gjort.

Din advokat angiver derudover, at du har fremsendt en lægeerklæring dateret 7. maj 2024, hvor læge [navn] anfører at have set dig til en konsultation den 18. december 2023, som er den dag, du aflagde det tredje prøveforsøg i [modul].

Da [hospitals] adresse fremgår af brevhovedet i lægeerklæringen, som imidlertid ikke er skrevet på [hospitals] brevpapir, og da det ikke var muligt at slå det angivne autorisations- ID op i autorisationsregisteret, kontaktede studienævnets sekretariat telefonisk den 13. maj 2024 lægens afdeling på [hospital].

Her oplyste en sekretær, at du ikke er patient i den pågældende afdeling og aldrig har været det.

Sekretæren henviste herefter til den pågældende læge, som telefonisk bekræftede, at han havde skrevet lægeerklæringen, men at den var skrevet udenfor hans arbejdsregi, og du ikke er hans patient.

Studienævnet bemærker, at lægeerklæringen samt oplysninger om samtale med ovenstående læge har været sendt til partshøring hos dig hhv.

den 24. maj 2024 og 4. juli 2024, hvor du bliver efterspurgt dokumentation for, om lægen, der har skrevet lægeerklæringen, er enten din alment praktiserende læge eller en læge tilknyttet det speciale, som din sygdom/ tilstand er knyttet til.

Du har ikke medsendt dokumentation for dette.

Det er studienævnets praksis at godkende lægeerklæringer fra almen praktiserende læger samt lægeerklæringer fra læger tilknyttet det speciale, som den studerendes sygdom/ tilstand er knyttet til.

Derudover skal lægeerklæringen følge [indklagedes] regler for lægeerklæringer.

Det er studienævnets vurdering, at den indsendte lægeerklæring af 7. maj 2024 ikke er udformet jf. [indklagedes] regler for lægeerklæringer, da lægeerklæringen ikke er stemplet.

Lægeerklæringen angiver [hospitals] adresse, men den er ikke skrevet på [hospitalets] brevpapir.

Derudover er der fejl i det angivne autorisations-ID, hvorfor fakultetet kontaktede den pågældende læge for at få verificeret, at vedkommende har udarbejdet lægeerklæringen.

Dette bekræfter vedkommende, men angiver, at den er udformet i privat regi og ikke i relation til vedkommendes ansættelse på [hospital].

Studienævnet bemærker, at lægeerklæringen er udfærdiget 4,5 måned efter eksamenstidspunktet, og at lægen ikke har kunnet konsultere din journal eller din sygdomshistorik da han udfærdigede lægeerklæringen, idet han ikke er din alment praktiserende læge, og idet du ikke har været patient ved ham.

Disse omstændigheder bevirker, at studienævnet ikke kan lægge lægeerklæringen til grund for en dispensation.

Du og din advokat anfører, at der er sket en ændring i studienævnets praksisbeskrivelse vedr.

yderligere prøveforsøg.

Studienævnet angiver, at dette ikke er korrekt.

Studienævnet bemærker, at deres praksis vedr.

lægeerklæringer ikke er en ny praksis, de har blot nedskrevet deres praksis for at tydeliggøre denne for alle studerende.

Ved behandling af dispensationsansøgninger foretager studienævnet altid et individuelt, fagligt skøn i forhold til den enkelte ansøgning og den indsendte dokumentation.

Studienævnet har behandlet din sag efter samme praksis og gældende lovgivning som ved sager fra andre studerende.

Du og din advokat anfører, at afgørelsen er ikke-proportionel, idet du angiver at have bestået 170 ECTS på din bacheloruddannelse.

Du har kun bestået 161 ECTS, og mangler fortsat at bestå [modul] og [modul] for at færdiggøre din bacheloruddannelse.

Studienævnet har i vurderingen af din ansøgning medtaget, at du kun mangler 19 ECTS.

Dette til trods, har studienævnet vurderet, at de ikke kan give dig dispensation til yderligere prøveforsøg, da der ikke foreligger dokumentation for usædvanlige forhold i forbindelse med dine aflagte prøveforsøg.

Derfor fastholdes afslaget.

…”

Klager har fremlagt to udaterede mails fra hospitalet, hvori lægen, der udstedte lægeerklæringen af 7. maj 2024, var ansat.

Det fremgår af de fremlagte mails, at afdelingerne hos hospitalet ikke har videregivet nogle oplysninger til indklagede eller studienævnet hos indklagede.

Den 14. oktober 2024 traf indklagede afgørelse om, at klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke skulle tillægges opsættende virkning.

Klager har fremlagt en aktindsigt af indklagedes dispensationer til yderligere eksamensforsøg mellem 2021 og 2023.

Klagers bemærkninger

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers ansøgning om dispensation til yderligere eksamensforsøg.

Klager blev udsat for seksuelle overgreb og chikane af to mænd, som boede på klagers kollegie.

Klager meldte dette til politiet.

På grund af disse overgreb fik klager stress og søvnproblemer, og klager kunne derfor ikke koncentrere sig om undervisningsmaterialet.

Klager havde desuden mange møder med politiet og advokater og skulle forberede sig til at møde i retten.

Klager er ikke dansker, og klager søgte derfor vejledning hos fakultetet.

Klager havde både kontakt med en sekretær på fakultetet og studienævnet, hvorunder ingen vejledte klager om muligheden for sygemelding, eller at klager skulle få udarbejdet en lægeerklæring.

Klager klagede over et af eksamensforsøgene, da klager mente, at resultatet var til bestået niveau, selvom klager ikke bestod eksamenen.

Studienævnet nægtede at lade en anden lærer vurdere eksamenen og nægtede at give klager et præcist svar på, hvorfor eksamenen ikke var bestået.

I denne forbindelse fandt studienævnet ud af, hvem klager var, og at hun er svensk.

Klager skulle kort efter mødet søge om dispensation til ekstra eksamensforsøg, hvor flere af klagers danske medstuderende uden problemer fik denne dispensation.

Hver gang klager sendte de dokumenter, som studienævnet efterspurgte, ændrede studienævnet sin praksisbeskrivelse og stillede nye krav til klager.

Klager har konsulteret jurister og læger, som har oplyst klager om, at studienævnet ikke må stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af en lægeerklæring, der er udstedt af en autoriseret læge.

Studienævnet afviste lægeerklæringen af 7. maj 2024 med henvisning til lægefaglig kritik, og studienævnet har ikke det faglige grundlag for overhovedet at komme med en sådan kritik.

Studienævnet har overtrådt databeskyttelsesreglerne ved at henvende sig til hospitalet, hvor lægen var ansat.

Klager havde ikke givet samtykke til, at studienævnet kunne indhente disse oplysninger om hende.

Klager har ikke et personligt forhold til lægen, som udstedte lægeerklæringen af 7. maj 2024, udover at klager er patient hos ham.

Studienævnet har i forbindelse med sagsbehandlingen af klagers ansøgning om dispensation til yderligere eksamensforsøg overtrådt universitetsloven, bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer, databeskyttelsesloven, patientbeskyttelseslovgivningen, udbudsloven og de forvaltningsretlige regler.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt ovenfor, og enhver der anviser beskæftigelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at det indklagede universitet driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, da der er tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt national oprindelse eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at indklagede kort tid efter, at de mødte klager, stillede krav til klager om, at klager skulle søge om dispensation til yderligere eksamensforsøg.

Klager gør gældende, at der blev stillet anderledes krav til hende i forbindelse med ansøgningen om dispensation end til de øvrige danske studerende.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagedes afslag på dispensation til yderligere eksamensforsøg var begrundet i klagers etniske oprindelse eller nationale oprindelse.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller national oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet bemærker, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til eventuelle overtrædelser af universitetsloven, bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer, databeskyttelsesloven, patientbeskyttelseslovgivningen, udbudsloven og de forvaltningsretlige regler.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde