Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-52065

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med central areolar dystrofi, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 27. oktober 2021 afskedigede kvinden.

Der var for nævnet tvivl om indholdet af kvindens arbejdsopgaver, herunder om dele af disse arbejdsopgaver blev overdraget til andre medarbejdere forud for opsigelsen.

Videre var nævnet i tvivl om betydningen af den påståede nedgang af borgerhenvisninger fra kommunen i forhold til klagers arbejdsopgaver, og om den tidsmæssige udstrækning af den påståede nedgang af borgerhenvisninger fra kommunen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 27. oktober 2021 afskedigede klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. maj 2020 blev klager ansat hos indklagede i en stilling som administrativ medarbejder.

Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.

”Der bekræftes hermed, at medarbejderen tiltræder som administrativ medarbejder hos arbejdsgiver, med de primære fokus- og arbejdsområder, borger- og klientkontakt, samt kontakt og løbende opfølgninger med eksterne kunder, herunder kommuner, sagsbehandlere mv.

…

Den normale ugentlige arbejdstid er aftalt til 30 timer.

”

Klager har fremlagt lægelige oplysninger, hvoraf fremgår, at klager er diagnosticeret med øjensygdommen central areolar dystrofi.

Den 26. april 2021 sendte en læge en statusattest LÆ 125 til klagers bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] har øjensygdommen Central Areolar Dystrofi som er en fremadskridende øjensygdom der bl.a. medfører aftagende syn, påvirkning af synsfelter og lysfølsomhed.

(…).

Synsfeltdefekterne gør, at [klager] har svært ved at danne overblik når hun læser/færdes, da der er ting i synsfeltet hun ikke ser.

Dette gør blandt andet at opgaver tager længere tid, og at [klager] udtrættes af at bruge sit syn.

Der findes ingen behandlinger for [klagers] øjensygdom, så synsnedsættelsen er varig, men den er ikke stationær, idet der er tale om progredierende sygdom, så synsfunktionen må forventes at forværres i fremtiden.

…

Hvorvidt en specifik jobsituation eller hel/delvis raskmelding er foreneligt med [klagers] synshandikap er svært at vurdere, idet de afhænger af [klagers] muligheder for at kompensere for hendes synsnedsættelse, herunder effekten af evt.

hjælpemidler (…), og om der i arbejdstilrettelæggelsen kan tages tilstrækkeligt hensyn til [klagers] synsmæssige udfordringer.

”

Indklagede har fremlagt et referat fra et personalemøde afholdt den 14. juni 2021, hvoraf fremgår bl.a.

”Ressourceforløbet i [kommune] henviser ingen nye borgere før september måned.

[Kommune] har sat nogle af forløbne på pause, fordi vi endnu ikke har sendt borgere i praktik.

”

Den 21. september 2021 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Som lovet sender jeg et udkast til en liste til [bopælskommune] over hvad arbejdspladsen har forsøgt i forhold til at mindske mine blændingsgener

Den 1. oktober 2021 sendte klagers bopælskommune en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Tak for det fremsendte, jeg er ved at undersøge og vurdere.

[Klager] har over for sagsbehandler, i Jobcenteret, givet udtryk for, at have dage hvor hun arbejder hjemmefra, da det aflaster hende ikke at skulle bruge kræfter på transport, og på grund af det, vil jeg gerne have oplyst, hvor mange af hendes 30 timer hun har opgaver på sit kontor?

Og om I har en aftale om hjemmearbejde?

Jeg har fået oplyst af [Instituttet for Blinde og Svagsynede], at [klager] vil kunne hjælpes betydeligt, ved at bruge de tale til tekst, samt tekst til tale funktioner, der allerede er i det ene program, hun har fået bevilliget, og jeg afventer af få tilbud på en kursus til [klager] vedr.

dette.

”

Den 4. oktober 2021 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Efter jeg har fået filterbriller, IT-hjælpemiddel installeret igen, en særlig skærm, sorte tæpper på væggen bag min arbejdssituation osv., arbejder jeg kun hjemme, når jeg har en større rapport, jeg skal skrive (ro) og det er jo ikke hver uge.

Altså ligesom de andre på kontoret, for så vidt jeg ved, har vi ingen fast aftale om hjemmearbejdsdage(?

)”

I perioden fra den 7. oktober 2021 til den 8. oktober 2021 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Jeg er på halvt blus.

Jeg har været kort på arbejde i morges, men måtte tage hjem igen…

Det er svære for mig at klare de 30 timer (uden den rette belysning og talefunktion i mit IT hjælpemiddel), end jeg regnede med og derfor kæmper jeg en del med øjensmerter, svimmelhed og udtrætning.

Det belaster og jeg har haft svært ved at sove i nat, igen.

…”

Indklagede

”Ring til mig når du har hvilet.

”

Klager

”Tak for din forståelse i går.

Jeg har talt med [A] her til morgen, som er enig i, at vi skal være nysgerrige på, om ikke fastholdelsesfleksjob er løsningen for mig.

Jeg har også talt med min læge om mine symptomer på synshandicappet her til morgen og skrevet til [bopælskommune], at jeg igen er delvist sygemeldt fra i går.

Derudover har jeg efterspurgt et møde med [bopælskommune] om en fremtidssikret holdbar løsning.

”

Den 20. oktober 2021 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg snakkede med [B] i går mhp råd og vejledning ift.

at omkonvertere din stilling til et fastholdelsesfleksjob.

Jeg gjorde opmærksom på, at du gennem det sidste års tid har været deltidssygemeldt.

I den periode har du og [indklagede] forsøgt at tilpasse dine arbejdsopgaver, så de er forenelig med dit støttebehov.

Vi har justeret din mødetid, indlagt hvilepauser og været fleksibel ift.

muligheden for hjemmearbejdsplads.

Der er ligeledes indrettet arbejdsstation og indkøbt de mest nødvendige hjælpemidler.

Derudover har [bopælskommune] bevilliget hjælpemidler og PA timer.

Trods dette har det været for meget for dig at komme op på 30 timer og du har været nød til igen at blive sygemeldt.

Jeg påpegede, at det er en uholdbar situation – både for dig og for [indklagede] og at der må ske noget andet nu!

!

”

I perioden fra den 25. oktober 2021 til den 27. oktober 2021 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Du ringede i tirsdags for at fortælle, at [direktør] og du havde talt om, hvorvidt jeg burde blive fuldtids sygemeldt af hensyn til både virksomheden og jeg.

Jeg skal som nævnt til lægen i dag kl.

14.30, hvor jeg vil tage det op.

Eller er du og [direktør] dér, at I hellere vil at jeg bliver fuldtids sygemeldt?

Jeg er i tvivl om det egentlig var det, du forsøgte at sige i tirsdags?

”

Indklagede

”Du skal mærke efter hvad der er rigtigst for dig – fuldtids eller deltids sygemelding.

Jeg kan ikke råde dig, men jeg er bekymret, når du selv nævner, at det er psykisk er hårdt for dig og at det påvirker din søvn.

Det er vigtigt, at du passer på dig selv.

Det er korrekt, at jeg nævnte at en fuldtidssygemelding måske kunne være med til at lægge pres på kommunen, så da kan forstå alvoren i det og på den måde hjælpe i processen til et fastholdelses fleksjob.

…

Det er dig i samråd med din læge, der vurderer om din sygemelding bør ændres til en fuldtidssygemelding.

…”

Klager

”Jeg er nu fuldtids sygemeldt, i hvert fald ugen ud.

Hvad siger i til, at jeg vender tilbage på 8 timer på mandag?

…”

Indklagede

”Jeg har givet [direktør] besked om, at du er fuldtidssygemeldt i denne uge – og selvfølgelig er det okay, at du møder ind på 8 timer fra næste uge, hvis du er klar til det.

”

Senere den 27. oktober 2021 modtog klager et brev fra indklagedes direktør, hvoraf fremgår bl.a.

” Opsigelse

Grundet omstruktureringer og ændringer i [indklagedes] organisation, skal jeg beklageligvis meddele, at du pr. dags dato er opsagt fra din stilling som jobkonsulent/socialrådgiver hos [indklagede], (…).

”

Den 4. februar 2022 blev der afholdt et forhandlingsmøde mellem klagers faglige forening og indklagede.

Af klagers fagforenings uenighedsreferat fremgår bl.a.

”I begrundelsen for afskedigelsen fremgår det, at [indklagede] afskediger [klager] grundet omstruktureringer og ændringer i virksomheden.

Til mødet fremhævede [indklagede], at der havde været faldende borgertal samt omsætning i 2021, hvorfor [indklagede] var nødsaget til at afskedige en medarbejder.

Desuden oplyste [indklagede], at de til flere personalemøder havde orienteret medarbejderne om den nedadgående udvikling i virksomheden – selvom der ikke skrives referater fra personalemøderne – hvorfor en afskedigelse ikke burde komme som en overraskelse for [klager].

Årsagen til at det blev [klager], der blev afskediget, var på grund af, at hendes arbejdsopgaver forsvandt grundet nedgang i borgertallet fra [kommune].

[Indklagede] gjorde desuden opmærksom på, at er ikke var ansat en erstatning for [klager], efter afskedigelsen af hende, (…).

Desuden oplyste [indklagede], at de havde foretaget vidtgående skånehensyn til [klager] i forbindelse med hendes synshandicap, blandt andet i samarbejde med [bopælskommune].

[Indklagede] har foretaget disse skånehensyn efter aftale med [klager], hvor deres tilgang har været tillidsbaseret.

Det vil sige, at [indklagede] har taget [klagers] beskrivelser af behov for tilstrækkelig viden for at indrette arbejdspladsen.

[Indklagede] gjorde desuden opmærksom på, at de derudover ikke havde kendskab til [klagers] præcise synshandicap eller de forbundne skånehensyn, som hendes synshandicap påkrævede, eftersom [indklagede] ikke har været opsøgende i forhold til en afklaring af [klagers] synshandicap.

…

Op til afskedigelsen havde der desuden været drøftet om muligheden for et fastholdelsesjob med [klagers] hjemkommune, hvilket [fagforening] spurgte [indklagede] ind til.

Til det svarede [indklagede], at hun havde håbet på, at [indklagede] kunne fastholde [klager] på arbejdspladsen, fordi [klager] var dygtig til at arbejdet, og et fastholdelsesfleksjob var løsningen, eftersom det var dyrt at have [klager], og det ville dermed have reddet det økonomisk.

”

Indklagede har fremlagt et referat fra forhandlingsmødet mellem klagers fagforening og indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] dokumenterede det faldende borgertal og tilhørende omsætningsnedgang og redegjorde for de nødvendige omstruktureringer i bestræbelserne på at sikre virksomhedens fortsatte drift.

Det blev pointeret og dokumenteret, at [kommune] var eneste kunde i [klagers] afdeling og dermed eneste kilde til borgerhenvisninger og deraf følgende omsætning.

”

Indklagede har fremlagt en sygefraværsoversigt for klager.

Det fremgår heraf, at klager i 2021 var sygemeldt på halv tid i perioden fra uge 1 til uge 30.

Klager var fultidssygemeldt i perioden fra uge 31 til uge 37.

Klager var raskmeldt i perioden fra uge 38 til 39.

Klager var deltidssygemeldt i perioden fra uge 40 til 42.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 293.030 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 27. oktober 2021 blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 294.030 kr. svarende til 9 måneders løn.

I maj 2021 ansatte indklagede to nye medarbejder.

Klager blev pålagt over overdrage dele af sine arbejdsopgaver til de to nye medarbejdere.

Klagers synsnedsættelse udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det bestrides, at den reelle begrundelse for afskedigelsen var omstruktureringer, som det var oplyst i afskedigelsesbrevet.

Klager blev reelt opsagt på grund af sit sygefravær, som var helt eller delvist begrundet i hendes synshandicap.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.

Indklagede har fremsat subsidiær påstand om frifindelse mod betaling et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn.

Indklagede bestrider, at opsigelsen af klager var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede har under hele ansættelsesforløbet taget hensyn til klagers synsnedsættelse.

Indklagede bestrider, at dele af klagers arbejdsopgaver blev overdraget til andre medarbejdere.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Opsigelsen af klager var begrundet i den påviste omsætningsnedgang.

Indklagede har under hele klagers ansættelsesforløb tilrettet arbejdet for at tilgodese klagers behov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med Central Areolar Dystrofi, som medfører, at opgaver tager længere tid, og at klager udtrættes af at bruge sit syn.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er for nævnet tvivl om indholdet af klagers arbejdsopgaver, herunder om dele af disse arbejdsopgaver blev overdraget til andre medarbejdere forud for opsigelsen.

Videre er nævnet i tvivl om betydningen af den påståede nedgang af borgerhenvisninger fra kommunen i forhold til klagers arbejdsopgaver og om den tidsmæssige udstrækning af den påståede nedgang af borgerhenvisninger fra kommunen.

Nævnet vurderer, at disse spørgsmål, som er afgørende betydning for sagens udfald, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Flyttet arbejdsstation fra lysere kontor til et mørkere med en plads længere væk fra vinduet

•

Indkøbt sort hæve-/sænkebord

•

Permanent slukket lys på kontoret

•

Døren til kontoret lukkes for at undgå lys fra nabokontoret (vinduer og lamper)

•

Indkøb af kraftigere computer, som kan køre IT-hjælpemiddel, som kan mindske lysstyrke

•

Ophæng af gardin ved vindue, som fungerer som solfilter (=jævner lyset ud)

•

Flytning af whiteboard (blankt) fra væg bag skærm ti uden for synsvidde

•

Væghængte spots er taget ned

•

Tilbud om at købe af særlig skærm, som kan sænke lysstyrke ud over det sædvanlige ([klager] vægte selv at købe den)

•

Ophæng af sort tæppe på væggen bag skærmen og til højre for skærmen

•

Osv.”

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde