Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 22-48847

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjernerystelse og piskesmæld, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 30. juni 2022 blev afskediget fra sin stilling som overlærer.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 30. juni 2022 blev kvinden afskediget fra sin stilling som overlærer hos arbejdsgiveren på grund af sin sygdom i perioden fra den 26. august 2020 til den 14. februar 2021 og delvist fraværende på grund af sygdom fra den 14. februar 2021 frem til afskedigelsen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvindens sygefravær helt eller delvist var begrundet i hendes handicap.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde klager i en stilling som lærer ved indklagede ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at klarlægge klagers arbejdsevne, skånehensyn og tilpasninger, herunder ved indhentelse af lægelige oplysninger.

Derudover vurderede nævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforpligtelser, herunder permanent nedsat tid, ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.

Arbejdsgiveren havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 375.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 30. juni 2022 blev afskediget fra sin stilling som overlærer hos indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede kommune den 30. juni 2022 afskedigede klager på grund af sygefravær.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 375.000 kr. med procesrente fra den 31. oktober 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2014 blev klager ansat som lærer hos indklagede kommune.

Af ansættelsesbrevet af 29. juli 2014 fremgår bl.a.

”Vi bekræfter, at du er ansat som lærer ved [indklagede] fra den 1. august 2014.

Dit arbejdssted er indtil videre [skole A].

”

Den 24. september 2020 anmeldte indklagede klagers arbejdsulykke.

Af anmeldelsesblanketten fremgår bl.a.

”Skadedato: 24-08-2020

…

[Klager] spillede dødbold i idræt udenfor med [klagers] klasse.

[Klager] løb baglæns og gled i noget grus.

[Klager] faldt bagover og slog hovedet samt nakken.

Efterfølgende skulle [klager] skrive en skoleudtalelse, men måtte droppe det, da [klager] var dårlig.

Efter at [klager] har været hos lægen, har [klager] fået konstateret hjernerystelse og piskesmæld.

”

Den 6. oktober 2020 blev der afholdt en omsorgssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

” Referat (leder/medarbejder)

[Klager] er fortsat sygemeldt 6 uger frem fra 9.10.20, der kommer ny lægeerklæring.

[Klager] fortæller, at hun er i behandling hos en optometrist, da hun har udfordringer med synet.

Aftaler

Efter lægebesøg om 4 uger, har [klager] og undertegnede samtale igen.

[Klager] er blevet informeret om, at vi der kigger på mulighedserklæring.

”

Den 1. december 2020 blev der afholdt en statussamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

” Referat (leder/medarbejder)

[Klager] fortæller, at hun er i gang med øjenbehandlinger samt fysioterapi.

Hun har i en periode måtte stoppe øjenøvelser, da der var for mange behandlinger i gang på samme tid.

[Klager] går til fysioterapeut en gang om ugen i det kommunale træningscenter.

Nakken er blevet bedre.

[Klager] fortæller, at hun gerne vil fokusere på øvelserne og gerne vil fredes til efter jul.

[Klager] mener selv det er realistisk med ultimo januar 2021.

Vi talte om mulige arbejdsopgaver, da [klager] er sårbar over for lyd, lys og skærm.

[Klager] sagde i den forbindelse, at en jobkonsulent fra [bopælskommune] gerne vil deltage i et møde med skolen.

Der er blevet lavet en mulighedserklæring, som [klager] har fået med til egen læge.

[Klager] er blevet gjort opmærksom på, at hendes sygefravær kan have eventuelle konsekvenser for hendes fremtidige ansættelse.

Aftaler

[Klager] vender tilbage med lægeerklæring samt mulighedserklæring og tager kontakt til skolen start januar 2021.

”

Den 29. januar 2021 blev der afholdt en statussamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

” Referat (leder/medarbejder)

[Klager] har fået anerkendt hendes fald som en arbejdsskade.

Derudover fortæller [klager], at der ikke er sket den helt store udvikling og fremgang.

Det har ligget stille med behandlinger dels grundet corona og den nærmeste familie som krævede 14-dages isolation herunder julen og dels nedlukning generelt.

[Klager] fortæller at hun lige efter jul har fået en sygemelding gældende for de næste 8 uger.

[Klager] gav udtryk, at hun gerne vil forsøge med at starte op før.

…

[Klager] fortæller, at der ikke skal ske meget mere end en enkelt ting i løbet af dagen.

[Skoleleder] har orienteret [klager] om, at det er vigtigt for os som skole, at vi kan se hende være i klasser henover foråret.

[Klager] er orienteret om at et fortsat fravær kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.

Aftaler

Tirsdag og torsdag a to lektioners varighed med start 9.40.

Til en start ikke koblet på en klasse.

Gældende fra uge 7.

Kobles på en mindre gruppe fra 0. årg.

Fra start marts.

Statusmøde på opstart i uge 9.

Fra uge 10 skrues der op med to ugentlige lektioner.

Skal ramme de dage hvor [klager] er her i forvejen.

Der vil hver 14. dag blive skruet op for timetallet.

Der holdes opfølgende møder undervejs.

Et fast ugentligt møde med en af børnehaveklasselederne på 0. årg.

”

Den 21. juni 2021 blev der afholdt et statusmøde mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Klager] har været sygemeldt siden 26/8 2020.

Der kan ikke præcis siges noget om, hvornår [klager] er kommet sig helt over hjernerystelsen.

Hjernekoordinator [A] fra [bopælskommune] fortæller, at der grundet corona generelt har været tilbagefald grundet stop i behandlinger.

[Klager] fortæller selv, at hun oplever fremgang.

Bruger ikke så lang tid på at restituere sig som tidligere.

[Klager] går med ind i klassen om morgenen.

Men har ellers små hold pt.

[Klagers] genopstartsplan havde som mål at hun skulle være tilbage på fuld tid sommeren 2021.

Dog er vi pt langt fra målet.

Grunde til dette kan være stop i behandlinger grundet corona.

[Klagers] nuværende ansættelsesgrad er 32 timer.

Hjernekoordinator taler om nødvendighed af hjernepauser, hvor [klager] har mulighed for at trække sig tilbage.

Der er lavet aftale om, at [klager] ikke har tilsyn i optrapningsperioden.

[Klager] bliver i kommende periode fulgt lidt ekstra af hjernekoordinator og ergoterapeut mhp.

energiforvaltning.

10-pausen bliver brugt til hjernepause.

Derfor ingen gårdvagter.

Med mandag, onsdag og fredag efter sommerferien kommer [klager] op på 14 lektioner 48% mindre forberedelse.

[Klager] kan lægge forberedelsen, hvor det passer bedst.

Fra uge 34-36 arbejder [klager] 15 lek.

56%

Fra uge 36-38 arbejder [klager] 4 dage om ugen i alt 16 lek.

Fordelt på 3 dage.

Der skrues lidt op for forberedelsen.

61%

Fra uge 38-41 arbejder [klager] 19 lek.

Fordelt på 4 dage 67%

Fra uge 43 arbejder [klager] 21 lek.

75%

Fra uge 47 arbejder [klager] 22 lek.

80%

[Klager] deltager i teammøder hver uge.

Fra uge 50 er [klager] på fuld tid incl.

mødeaktivitet, tilsyn mm.

[Klager] er orienteret om, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis der igen fraviges fra den plan, der er sat for optrapning.

[Klager] og [viceskoleleder] har løbende opfølgningssamtaler i perioden efter sommerferien.

Nyt statusmøde bliver d. 17/9 kl.

12.00 (…).

”

Den 17. september 2021 blev der afholdt statussamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller, at det har været hårdt at starte op og det kniber med at få holdt ordentlige hjernepauser.

Oftest bliver [klager] i klassen i 10-pauserne.

Pt deltager [klager] ikke i morgensang.

[Klager] giver udtryk for, at de dage, hvor hun ikke er på skolen er behandlingstunge dvs. for mange aftaler på en dag, hvor hun går til behandlinger.

Samlet oplever [klager], at det går fremad men dog med tilbagefald med hovedpiner.

[Klager] har fulgt genoptrapningsplanen frem til nu men er bekymret for udsigten til at skulle være her fire dage om ugen fra uge 38.

Under deltagelse i temmøder mandag har [klager] brug for en hjernepause.

[Viceskoleleder] peger på at gøre brug af mødelokalet i personalerummet.

Aftaler

[Viceskoleleder] deltager i et teammøde med [klager] og hjælper med at italesætte behovet for hjernepauser samt behovet for at ændre programmet for undervisningen i de sidste lektioner.

[Klager] kan eventuelt arbejde med et mindre hold.

Derudover blev der lavet en aftale om, at [klager] de næste to uger forbliver i det nuværende skema dvs. tre ugentlige dage.

Derefter skal [klager] tilbage til den oprindelige genoptrapningsplan.

Dvs. fra uge 40 er [klager] på arbejde fire dage om ugen, hvilket svarer til 67%.

Der blev også lavet aftale om besøg af ergoterapeut, der sammen med [klager] kigger på indretningen af arbejdsstation.

”

Den 8. november 2021 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager og indklagede.

Af et internt notat udarbejdet af indklagede fremgår bl.a.

”[Klager] giver udtryk for, at det er for hårdt arbejdsmæssigt med 16 ugentlige lektioner som hun har det lige nu.

Det er små ting, der kan vælte det hele fx hvis der er vikar på og [klager] derfor er mere på i forhold til undervisningen i klassen.

Det er svært at finde ro til hjernepauser i løbet af skoledagen.

Sværest i 10-pausen.

I 12-pausen kan det nogle gange fungere i forberedelseslokalet.

Det er støjen, der udfordrer.

[Klager] afventer nye høreværn.

Ergoterapeuten var forbi d.29/10 for at kigge på [klagers] arbejdsplads.

Der er anbefaling om belysning med skjult pære.

Gardiner anbefales til de sidste vinduer i klassen.

Blue light briller er en anbefaling – [klager] har dem allerede.

I uge 43 havde [klager] 21 lek.

første gang efter optrapningen.

[Virksomhedskonsulent] spørger ind til om [klager] kan løse andre opgaver end undervisning.

[Virksomhedskonsulent] har et forslag om, at [klager] i hendes genoptrapningsplan bliver optrappet i forhold til andre opgaver end undervisning dvs. en praktikordning.

Det betyder, at skolens refusion bliver større.

Skolen har fortsat en udgift og [skoleleder] tydeliggør hvad der er skolens behov i forhold til en stram økonomi dvs. en lærer i undervisningen på 0. årg.

[Klager] nævner, at legetimerne om eftermiddagen er en særlig udfordring.

[Klager] peger selv på, at det er noget, der kan drøftes i teamet.

Lige nu arbejder vi med 16 lek.

fordelt på tre dage i de næste 2 uger.

Efter to uger skal vi op på fire dage om ugen og der skal ske en forøgelse i forhold til de 16 lektioner.

[Klager], [fagforening] og [virksomhedskonsulent] kommer med et oplæg om, hvordan arbejdsugen kan skrues sammen som [skoleleder] og [viceskoleleder] forholder sig til og efterfølgende giver svar på.

”

Klager har fremlagt en udateret ergoterapeutisk vurdering, hvoraf fremgår bl.a.

”Konklusion/løsningsforslag

De tre hovedudfordringer som påvirker [klager] på hendes arbejdsplads;

At der er et kontinuerligt højt støjniveau hen over hele arbejdsdagen.

At det ikke er muligt at finde et lokale hvor der er ro, til at holde de pauser [klager] har behov for.

Pauserne er vigtige for at [klager] har energi til en hel arbejdsdag og for at mindske hendes symptomer som hovedpine og mentalt udtrætning samt at hun også har energi efter arbejdsdagen.

[Klagers] lysfølsomhed bliver udfordret både af lys udefra og fra lamperne på skolen.

Særlig på gangene er lyset fra vinduer meget skarpt.

Der hvor det er muligt kan [klager] trække gardinerne for.

Det har desværre ikke været muligt at komme med brugbare løsningsforslag i forhold til lys og lyd problematikkerne ud over de hjælpemidler [klager] allerede bruger i forvejen eller har afprøvet.

[Klagers] PC arbejdsplads er justeret efter hendes behov ud fra de rammer det er muligt.

Det vurderes dog at der behov for en docking station, PC skærm, tastatur og en arbejdslampe for at optimere arbejdsforholdene yderligere.

Dette kan have en positiv indvirkning på [klagers] symptombillede.

Der er givet råd og vejledning i forhold til stationært arbejde ved fx kopimaskine.

[Klager] nævner selv at andre arbejdsopgaver på skolen kan være en løsning, så hun ikke skal lægge størstedelen af hendes timer i klasseværelset.

Ud af den samlet energi [klager] har på et døgn, bruger hun størstedelen i arbejdstiden for at kunne gennemføre hendes arbejdsopgaver.

Dette påvirker at [klager] har langt mindre energi til familielivet end før commotio.

[Klager] har 2 mindre børn og mand som hun skal have mulighed for at være mor og ægtefælle for samt have overskud til egne interesser.

”

Den 31. januar 2022 blev der afholdt en statussamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller, at hun skal til scanning i næste uge grundet smerter i armen.

Pt har [klager] en del hovedpine.

Den aftalte praktikordning fra november er kun forsøgt afprøvet få gange, da [klager] har været syg med corona.

Overskuddet til behandlinger er virkelig begrænset.

…

[Klager] har møde med hjerneskadekoordinator torsdag d. 10/2 vedr.

behandlingsplan.

…

[Klager] fortæller, at det ikke er realistisk, at hun kan være her fuld tid fra 1/3.

Hun fortæller, at hun for nuværende ikke har mere at give af.

…

[Bisidder] lægger op til, at der kan tales om delt tjeneste i forbindelse med rundbordssamtalen i februar.

[Bisidder] åbner en mulighed for at [bopælskommune] kommer med et ønske om en forlængelse af praktikaftalen.

”

Klager har fremlagt en speciallægeerklæring af 8. februar 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Undersøgte er den 24.08 under arbejde som skolelærer, faldet i idrætstime og slået baghovedet og den øvre del af ryggen hårdt mod underlag, hvor undersøgte fik en bule i baghovedet samt hudafskrabning.

Undersøgte fik umiddelbart efter dette traume hovedpine, svimmelhed og kvalme og hun var forvirret og desorienteret.

Undersøgte har efterfølgende har følgende symptomer.

…

AKTUELLE FUNKTIONSNIVEAU

Aktuel arbejdssituation i forhold til skånebehov, sygemelding og arbejdsophør

Undersøgte var sygemeldt i ca. 6 måneder efter hovedtraumet den 24.08.2020.

Undersøgte arbejder nu på nedsat tid og er i et praktikforløb.

Undersøgte er derfor samlet aktiveret ca. 20 timer om ugen (har fri onsdag) og denne samlede arbejdstid halv tid af hvad undersøgte havde før traumet.

Generelt har undersøgte meget svært ved at få det til at hænge sammen med de 20 timer, som opleves som meget belastende på grund af, at aktivitet og arbejde forværrer undersøgtes symptomer.

Undersøgte er i arbejde på skole, sat til arbejde, der ikke omfatter direkte elevkontakt i klasser, idræt eller opsyn i skolegård.

Arbejdet består primært af at undersøgte har kontakt til enkelte elever i kortere tid med henblik på skoleopgaver.

…

Så samlede set tegner der sig et billede af et meget væsentligt nedsat funktionsevne både i arbejdssituationen og også i privatliv efter ulykken.

…

KONKLUSION

Undersøgte har typiske persisterende følger efter hovedtraume for 1½ år siden.

Symptomer i form af: hovedpine, lys- og lydfølsomhed, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, dårlig søvn, tinnitus, synsforstyrrelser og smerter.

Undersøgtes funktionsniveau er meget væsentligt nedsat både i arbejdssituationer og sociale situationer og endvidere finder der ved undersøgelse dags dato nedsat styrke i venstre arm, som skal udredes nærmere.

DIAGNOSE

DG443 Kronisk posttraumatisk hovedpine

DS060 Hjernerystelse

PROGNOSE

…

Tilstanden er stationær uden mulighed for bedring.

…

Fremtidsudsigter er dårlige.

Det er min vurdering, at undersøgte ikke er i stand til at kunne arbejde 20 timer om ugen med de meget væsentlige funktionsnedsættelser.

”

Den 15. februar 2022 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Klager] har nået at gennemføre 4 gange af den aftalte praktikaftale.

Praktikaftale forlænges marts og april.

Der arbejdes med forskellige hold.

Der er et for de dygtige, hvor der tales om indhold af det læste og et fagligt svagt hold om fredagen i 3. og 4. lek.

Tirsdag og torsdag er det placeret i legetimerne.

Høreværn driller.

Er blevet reguleret en gang.

Forslag om at gøre brug af mødelokalet for enden af kontorgangen.

…”

Den 1. juni 2022 blev der afholdt en statussamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

”Klager har været fuldtids sygemeldt i perioden 26. august 2020 til 14. februar 2021 og delvist sygemeldt fra den 15. februar 2021.

[Klager] er fortsat i nedsat skema og det har ikke været muligt for [klager] at følge den oprindelige optrapningsplan, der blev lagt til statussamtale i juni 2021, hvor [klager] skulle være tilbage på fuld skema fra uge 47 i 2021.

Det har derimod været nødvendigt at trappe ned i timetal og lave praktikordning af tre ugentlige lektioner i stedet, hvor [klager] har haft små læsehold af 4 elever.

Dette er efter aftale med [jobkonsulent] fra [bopælskommune] gennemført af to omgange.

Status er, at [klager] pt varetager 17 ugentlige lektioner som to-lærer voksen i børnehaveklasserne, hvoraf de tre af lektionerne er praktikordning og fortsat ingen øvrige opgaver og tilsyn har ud over et ugentligt teammøde af 1½ time.

Selv fortæller [klager], at hun på nuværende tidspunkt ikke kan se sig selv i fuld skema og ved ikke hvornår hun vil være i stand til dette.

Det var til denne statussamtale forventet, at [klager] var blevet kendt med eventuel méngrad, men den er endnu ikke fremsendt.

[Skoleleder] gav en tilbagemelding efter aftale fra sidste rundbordssamtale, om der kunne være et arbejde på en af [indklagedes] andre skoler, der kunne matche [klagers] funktionsniveau.

Dette er desværre ikke tilfældet.

[Klager] fortæller, at hun gennem jobcenteret i [bopælskommune] arbejder på at få et fastholdelsesjob.

Der skal træffes afgørelse om dette i Rehabiliseringsteamet.

[Skoleleder] tilkendegav, at det ikke er muligt for [skole A] at tilbyde [klager] et fastholdelsesjob, da det ikke er muligt for ham at finde opgaver til [klager], som hun kan udføre.

[Skoleleder] orienterer om, at det i forhold til skolens drift ikke er foreneligt at fastholde [klager] i hendes nuværende stilling, da det er usikkert hvornår [klager] vil kunne genoptage sit arbejde på fuld tid, hvorfor vi påtænker at indlede en afskedigelse.

”

Den 8. juni 2022 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Partshøringsbrev – påtænkt opsigelse

[Indklagede] skal meddele dig, at vi påtænker at opsige dig fra din stilling som lærer ved [skole A] (…).

Baggrunden for den påtænkte opsigelse er, at du har været fraværende på grund af sygdom i perioden 26. august 2020 til den 14. februar 2021 og delvist fraværende på grund af sygdom fra den 14. februar 2021 og er fortsat sygemeldt på nedsat tid.

Der har løbende været afholdt statussamtaler, hvor der er lagt en plan for din tilbagevendende til arbejdet på fuld tid.

Det har ikke været muligt for dig, at overholde de aftalte planer.

Senest har der været afholdt samtale den 1. juni 2022, hvor du tilkendegav, at det ikke er muligt for dig at arbejde på fuld tid, og at du ikke ved, hvornår du vil være i stand til dette.

Undertegnede har undersøgt, om det er muligt at overføre dig til en anden skole i [indklagede], hvilket ikke er muligt.

På den baggrund er det [indklagedes] foreløbige vurdering, at dit længerevarende delvise sygefravær, samt usikkerheden om hvornår du vil kunne genoptage dit arbejde på fuld tid, er så stor en belastning, at det ikke længere er foreneligt med arbejdspladsens drift.

Inden [indklagede] træffer afgørelse om at opsige dig, skal du have lejlighed til at komme med dine bemærkninger til den påtænkte opsigelse, (…).

Dine eventuelle bemærkninger skal være [indklagede] i hænde senest den 22. juni 2022, kl.

12:00.

…”

Klager har fremlagt et udateret brev, hvor klager gjorde indsigelse mod den påtænkte opsigelse.

Af brevet fremgår bl.a.

”Jeg har modtaget jeres høringsbrev af 8. juni 2022 angående påtænkt opsigelse.

Jeg må erkende, at jeg blev både overrasket, ked af det og også lidt vred.

…

Lidt vred fordi jeg har været udsat for en arbejdsulykke, der har medført nogle alvorlige gener der gør at jeg p.t.

ikke kan yde fuldt ud – hverken arbejdsmæssigt eller privat.

Men det er et fælles ansvar og en fælles opgave, for ulykken er jo et udtryk for at der er noget der ikke har været i orden på arbejdsstedet.

Og jeg bærer jo de største omkostninger: gener efter ulykken, der formentlig giver varige mén og så er jeg jo også for en periode gået ned i tid og betaler selv for noget af min nedsatte tid.

Det kan ganske enkelt ikke være afgørende for en skole på denne størrelse at dens økonomi og drift er afhængig af om der går yderligere 3 måneder før jeg arbejder 4 timer mere om ugen.

Så derfor bør der også være plads og tid til at jeg gradvist kan hæve mit funktionsniveau.

Jeg erkender at det hidtil ikke har været muligt for mig i fuldt omfang at leve op til kravene i det fastlagte planer, men de har nok også haft for meget fokus på hastighed og for lidt på kvalitet.

Med en realistisk plan for tilbagevenden, med de rette støtteredskaber hvor jeg rent faktisk har mulighed for at indfri kravene, kan jeg vende tilbage inden for en overskuelig fremtid.

Der har været iværksat gode initiativer, og med en mere konsekvens gennemførelse og opfølgning kan de i højere grad virke efter hensigten.

Det gælder bl.a. ergoterapeut der har lavet en arbejdspladsvurdering med tiltag skolen kunne gøre, vished om at praktikken med hold på 4-6 elever gennemføres, opdatering af vikarskemaet så jeg på forhånd ved at jeg står alene med en klasse, løbende opfølgningssamtaler med nærmeste leder omkring min situation med henblik på fornødne justeringer undervejs mv. som også har været aftalen på et statusmøde juni 2021.

Ved sidste statussamtale blev det tilkendegivet at I forventede at jeg til mødet var blevet kendt med eventuel méngrad.

Jeg havde også gerne set at sagen var blevet afgjort for længe siden men alene kan jeg jo ikke presse AES til at fremskynde sagen så også har vi en fælles opgave/interesse.

Jeg er i øvrigt forundret over at det ikke er muligt at finde et fleks-fastholdelsesjob i kommunen – jeg er en alsidig lærer med stor erfaring og så har jeg linjefag i bl.a. kristendom, og jeg er bekendt med at undervisningen flere steder varetages af kollegaer der ikke har det som linjefag, så her vil jeg kunne givet undervisningen et fagligt løft.

Jeg havde foreslået at tage et danskhold på kommende første årgang men der blev stillede krav om at være på 80% arbejdstid og med arbejdsvilkår som ikke tager hensyn til mit handicap.

Jeg har også specialpædagogik på linje som kan give mulighed for andre arbejdsopgaver end de faglige undervisningssituationer.

Endvidere er jeg bekendt med, at andre lærere – der ikke har været udsat for en arbejdsulykke – har fået et fleks/fastholdelsesjob med færre timer end jeg har og jeg undrer mig over denne forskels og at jeg ikke kan være i et fleksjob på nedsat tid.

”

Den 30. juni 2022 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Afgørelse om opsigelse

I partshøringsbrev af 8. juni 2022 meddelte [indklagede], at vi påtænkte at opsige dig fra stilling som overlærer.

[Indklagede] har besluttet at opsige dig fra din stilling som overlærer ved [skole A] til fratræden med udgangen af december 2022.

…

Begrundelsen for opsigelsen er, at du har været fraværende på grund af sygdom i perioden 26. august 2020 til den 14. februar 2021 og delvist fraværende på grund af sygdom fra den 14. februar 2021 og er fortsat sygemeldt på nedsat tid.

Der har løbende været afholdt statussamtaler, hvor der er lagt en plan for din tilbagevende til arbejdet på fuld tid.

Det har ikke været muligt for dig, at overholde de aftalte planer.

Senest har der været afholdt samtale den 1. juni 2022, hvor du tilkendegav, at det ikke er muligt for at arbejde på fuld tid, og at du ikke ved, hvornår du vil være i stand til dette.

Undertegnede har undersøgt, om det er muligt at overføre dig til en anden skole i [indklagede], hvilket ikke er muligt.

…

Du anfører blandt andet i dit høringssvar, at du har været udsat for en arbejdsulykke, som har medført alvorlige gener, der gør at du pt ikke kan yde fuldt ud, og at det er et fælles ansvar, da ulykken er udtryk for, at der er noget der ikke har været i orden på arbejdspladsen.

[Indklagede] skal hertil bemærke, at det er vores opfattelse, at det var et hændeligt uheld der skete, da du fik hjernerystelse og ikke fordi der, efter vores opfattelse, var noget, der ikke var sørget for eller ikke var i orden.

Du har endvidere anført, at det ikke kan være afgørende, for en skole på denne størrelse, at dens økonomi og drift er afhængig af, om der går yderligere 3 måneder, før du har arbejdet 4 timer mere om ugen, men at du anerkender, at det hidtil ikke har været muligt for dig i fuldt omfang at leve op til kravene i de fastlagte planer.

Til det kan [indklagede] bemærke, at du ved sidste statussamtale fortalt, at der ikke var sket en positiv helbredende udvikling for dig i forhold til din hjernerystelse, hvilket også betød, at der ikke var udsigt til, at der hverken på kort eller lang sigt, kunne ske en progression i din arbejdstid.

Vi har forståelse for, at du gerne vil afprøve dig selv i en ny 3 måneders periode, men desværre har der det sidste halve år, ikke været en positiv progression – tværtimod var du nødt til i den sidste periode at gå ned i tid igen.

Endelig oplyser du, at du er forundret over, at det ikke er muligt at finde et fleksfastholdelsesjob i kommunen, da du er en alsidig lærer med stor erfaring og har linjefag i bl.a. kristendom, og at du har foreslået, at tage et danskhold på kommende første årgang.

Til det kan [indklagede] bemærke, at som indskolingslærer, hvor dine kompetencer ligger, er det ikke hensigtsmæssigt kun at være ansat med 50 %.

Det er vigtigt for børnene i indskolingen, at der er så få voksne i klassen som muligt og at børnene ser deres faste voksne så godt som hver dag.

Vi mener ikke, at du ville kunne opfylde disse krav ved kun at arbejde omkring 50 %.

Desuden vurderede vi også, at du stadig vil have for store udfordringer med at forestå undervisningen i en 1. klasse med 22 elever, og hvor du i de fleste lektioner vil være alene uden mulighed for at kunne trække dig lidt tilbage fra støjen.

Du har selv givet udtryk for, at du har været udfordret helbredsmæssigt, når du har været i den store klasse.

…

Da der ikke er fremkommet oplysninger, der medfører, at vi har fundet grundlag for at ændre vores vurdering, opsiger vi dig fra din stilling som overlærer ved [skole A] til fratræden med udgangen af december 2022.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. oktober 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at afskedigelsen af 30. juni 2022 var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har tillige fremsat påstand om, at indklagede som følge heraf skal betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager har gjort gældende, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager kom til skade på arbejdet den 24. august 2020.

Klager pådrog sig en hjernerystelse.

Klager har den 8. februar 2022 fået udarbejdet en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår, at tilstanden er varig, og at der er væsentlige funktionsnedsættelser.

Videre har klager gjort gældende, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager var udsat for en arbejdsskade, hvor klager efterfølgende var helt eller delvist fraværende på grund af sygdom som følge af arbejdsskaden.

Der har løbende været statussamtaler, hvor følgerne efter hjernerystelsen har været drøftet.

Derudover har klager haft tilknyttet en hjernekoordinator og ergoterapeut, hvilket indklagede var bekendt med.

Desuden har det været drøftet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring snarligt ville træffe en afgørelse om varigt mén.

Videre blev det drøftet, at klager ikke kunne vende tilbage på fuld tid begrundet i følgerne efter hjernerystelsen.

Klager har derudover gjort gældende, at indklagede ikke har efterlevet sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede har ikke iværksat de tilpasningsforpligtelser, som blev foreslået af ergoterapeuten.

Indklagede har ikke forsøgt at imødekomme klagers ønske om en deltidsstilling eller fleksjob.

Indklagede har alene fokuseret på, hvordan klager hurtigst muligt kunne arbejde på fuld tid igen, selvom det var tydeligt, at det ikke var muligt.

Indklagede påstår at have undersøgt, om klager kunne omplaceres til andre skoler i kommunen.

Imidlertid har indklagede ikke forholdt sig til, om hun kunne varetage andre opgaver inden for både udskolingen og specialområdet.

Klager har desuden gjort gældende, at hun fortsat var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager havde tilbudt, at hun kunne varetage dansk undervisningen i en 1. klasse, hvor klager allerede havde gode relationer til eleverne og forældrene.

Indklagede havde ikke afprøvet, om klager kunne varetage undervisningen i en 1. klasse forud for afskedigelsen.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.

Indklagede har i høj grad foretaget skånehensyn, idet klager har fået mulighed for nedsat arbejdstid, som var tilpasset klagers arbejdsevne i halvandet år.

Indklagede var ikke bekendt med speciallægeerklæringen af 8. februar 2022.

Indklagede havde derfor ikke viden om, at klager havde et handicap.

Indklagede beklager, at ikke alle ergoterapeutiske anbefalinger blev implementeret, men mener samtidig, at der var en gensidig forpligtelse til at følge op herpå.

Skolechefen fra indklagede kommune bekræfter, at skolelederen har forespurgt, om klager kunne omplaceres til andre skoler i indklagede kommune i forhold til klagers funktionsniveau.

Dette var desværre ikke tilfældet.

Ansættelse af klager i et fleksjob kunne være en mulighed, hvis klager selvstændigt kunne varetage undervisningen i en hel klasse og de opgaver, som naturligt knytter sig til en lærerstilling.

Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel til at varetage undervisningen i en 1. klasse.

Klager havde ikke vist, at hun kunne håndtere undervisningen af en hel klasse alene.

Klager har oplyst, at det var svært for klager at være i et lokale med en hel klasse ad gangen på grund af støj og uro.

Klager vil ikke kunne varetage de opgaver, som knytter sig til at undervise i en 1. klasse.

Dette er opgaver som klasselæreropgaver, skole/hjemsamarbejde og møder med ressourcepersoner.

Klager har i tiden efter arbejdsskaden ikke været i stand til at varetage de ovennævnte opgaver.

Skoleledelsen vurderede, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage en funktion inden for specialpædagogik.

Funktionen er mentalt krævende, idet den omhandler børn, som mistrives.

De fleste børn i dette område er udadreagerende, og det er ofte nødvendigt at fastholde disse børn.

Desuden indebærer denne funktion, at klager skulle holde mange møder med forskellige interessenter.

Skoleledelsen vurderede, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage en funktion som underviser i dansk og kristendom i udskolingen.

Indklagede var usikker på klagers kompetencer inden for dansk og kristendom i udskolingen.

Klager havde ingen erfaring med undervisning i disse fag i udskolingen.

Klager ville heller ikke kunne klare at stå alene med undervisning i udskolingen, da der også her er støj og uro.

Samlet er det indklagedes vurdering, at klager hverken er kompetent, egnet eller disponibel til at kunne varetage de væsentlige funktioner i stillingen som lærer i indklagede kommune.

Det er korrekt, at det ikke blev afprøvet, om klager kunne varetage undervisningen i en 1. klasse.

Det blev ikke afprøvet, da klager ikke var i nærheden af at kunne varetage undervisningen alene.

Indklagede baserer dette på, at lederne i børnehaveklassen har oplyst, at klager ikke kunne være i klasserne, når der opstod uro eller larm.

Det blev også oplyst, at det var begrænset, hvor meget af undervisningen klager havde ansvaret for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af speciallægeerklæringen af 8. februar 2022, at klager ved arbejdsulykken den 24. august 2020 havde pådraget sig en sygdom diagnosticeret som en hjernerystelse og kronisk posttraumatisk hovedpine.

Speciallægen vurderede, at klagers funktionsniveau var væsentligt nedsat i arbejdssituationer, da hendes arbejde forværrer symptomerne.

Derudover vurderede speciallægen, at tilstanden var stationær uden mulighed for forbedring.

Desuden vurderede speciallægen, at klager ikke var i stand til at arbejde 20 timer om ugen på grund af de væsentlige funktionsnedsættelser.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 30. juni 2022 blev klager afskediget fra sin stilling som overlærer hos indklagede på grund af sin sygdom i perioden fra den 26. august 2020 til den 14. februar 2021 og delvist fraværende på grund af sygdom fra den 14. februar 2021 frem til afskedigelsen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har lagt vægt på, at klagers sygefravær helt eller delvist var begrundet i hendes handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Efter arbejdsulykken den 24. august 2020 var klager sygemeldt fra den 26. august 2020 til den 14. februar 2021.

Herefter arbejdede klager på deltid i et optrapningsforløb.

Indklagede vidste, at klagers sygemelding og efterfølgende arbejde på nedsat tid var begrundet i den hjernerystelse, som klager pådrog sig ved arbejdsulykken.

I forbindelse med optrapningsforløbet blev klager bistået af en hjernekoordinator, virksomhedskonsulent og ergoterapeut bl.a. med henblik på at identificere hensigtsmæssige tilpasninger.

I fortsættelse heraf blev der den 1. juni 2022 afholdt en statussamtale mellem klager og indklagede.

Under mødet blev det drøftet, at klager ikke kunne se sig selv vende tilbage på fuld tid.

Derudover havde skolelederen undersøgt, om det var muligt at omplacere klager til andre skoler i indklagede kommune i forhold til klagers funktionsniveau.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Indklagede iværksatte på statusmødet den 21. juni 2021 en plan for optrapning af klagers tilbagevenden til arbejdet.

Af referatet fra statusmødet den 1. juni 2022 fremgår, at det ikke havde været muligt for klager at følge optrapningsplanen, som blev aftalt på statusmødet den 21. juni 2021.

Klager tilkendegav, at hun på nuværende tidspunkt ikke kunne se sig selv i fuld skema, hvorefter hun foreslog, at hun kunne blive ansat i et fleksjob.

Skolelederen tilkendegav, at et fleksjob ikke var muligt, da der ikke var opgaver, som klager kunne udføre.

Indklagede har i sine bemærkninger til Ligebehandlingsnævnet oplyst, at ansættelse af klager i et fleksjob på deltid ville være en mulighed, hvis klager var i stand til at varetage stillingen som lærer.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde klager i en stilling som lærer ved indklagede ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår.

Nævnet lægger vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at klarlægge klagers arbejdsevne, skånehensyn og tilpasninger, herunder ved indhentelse af lægelige oplysninger.

¬Derudover vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforpligtelser, herunder permanent nedsat tid, ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.

Indklagede har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 375.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 375.000 kr. til klager med procesrente fra den 31. oktober 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde