Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - social oprindelse - øvrige - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - social oprindelse - øvrige - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-60219

En mand (klager), der var født i 1987, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, alder og social oprindelse, fordi manden efter sin opfattelse var blevet afskediget på et møde med studievejlederen hos arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren bestred blandt andet, at klager havde været ansat eller var blevet afskediget.

Der var for nævnet tvivl om de vilkår, manden var ansat på.

Der var endvidere tvivl om forløbet mellem klager og studievejlederen, herunder, hvad der er blevet sagt på mødet.

Nævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Klagen blev derfor afvist.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn, alder og social oprindelse i forbindelse med, at klager efter sin opfattelse blev afskediget fra en stilling hos den indklagede uddannelsesinstitution.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, alder og social oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, varetog under sit studie hos indklagede lønnet arbejde, hvor han skulle hjælpe underviserne med digital undervisning under Covid-19-nedlukningen.

Klager har oplyst, at han på et møde den 27. oktober 2020 blev afskediget fra sin stilling.

Klager har desuden oplyst, at tonen fra indklagede på dette møde var snerpet og aggressivt.

Indklagede har oplyst, at klager ved tre lejligheder var underviserne behjælpelige med at streame undervisningen til de øvrige studerende.

Indklagede opgjorde denne indsats til 12 timers arbejde, og honorerede denne med betaling af timeløn til klager.

Indklagede bestrider, at klager havde et ansættelsesforhold, og at klager blev afskediget eller på anden måde ophørte i en stilling.

Indklagede bestrider i øvrigt klagers beskrivelse af hændelsesforløbet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. december 2022.

Klager fremsatte den 18. januar 2023 påstand om betaling af en godtgørelse på 360.000 kr., svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder og social oprindelse i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Der havde været en konflikt i en gruppe, som klager var del i, hvor en person følte sig krænket.

Det blev aldrig uddybet, hvem det var, der var krænket eller hvad, der var sket.

Klager havde derfor en oplevelse af passiv aggression fra indklagede.

Efter fremmøde den 27. oktober 2020 blev klager og klagers gruppe indkaldt til et møde.

Det første der skete, da klager kom ind af døren var, at indklagede sagde, at klager ikke skulle udføre sit arbejde, og at ledelsen havde fundet en anden til at hjælpe med den digitale undervisning.

Indklagede havde et sippet eller lettere snerpet toneleje over for klager.

Studievejlederen hos indklagede sagde efterfølgende, at: ”nu kender jeg jo din historie, når man kommer derfra, hvor du kommer fra, så kan man jo tåle sådan noget.

”, i et lettere snerpet toneleje.

Det blev ikke sagt direkte, hvad der var sket, men der var ingen tvivl om, at det var et krænkelsesnarrativ, der blev kørt.

På mødet nævnte klager, at det nok havde noget at gøre med et skriveri.

Klager havde oplyst studievejlederen hos indklagede om klagers alkoholiserede forældre, og at han tidligere havde været sergent hos forsvaret.

Dette blev oplyst til studievejlederen som følge af dennes funktion som studievejleder, og dette var personlige oplysninger, som de øvrige mødedeltagere ikke skulle oplyses om.

Klager forsøgte at få et møde med studielederen og studievejlederen for at få forklaret, hvad han mente med udtalelserne under mødet, men studievejlederen benægtede, at det var foregået.

Klager forsøgte at få et forsoningsmøde med alle dem, der deltog i mødet, inklusiv den pige, der følte sig krænket.

Dette oplevede klager, at pigen var afvisende over for.

Klager følte sig nødsaget til at stoppe som rådsmedlem på campus.

Studievejlederens kommentarer var diskriminerende, idet der var tale om en gruppekonflikt, og der var ikke foregået noget ekstraordinært i forhold til en samarbejdsrelation i gruppen.

¬Studievejlederens nægtelse af klagers ret til at fremkomme med udsagn har stillet klager ringere, både i forhold til afskedigelsen, men også i forhold til beskyldningen om, at klager havde krænket en pige.

Studievejlederen har også stillet klager ringere grundet tilbageholdelsen af de faktiske, konkrete omstændigheder, der blev påtalt på mødet.

Desuden har studievejlederens videregivelse af informationer skadet klagers relationer til andre studerende.

Klager mener, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af social oprindelse på baggrund af studievejlederens hentydning til klagers opvækst med alkoholiserede forældre og klagers tidligere ansættelse i militæret som værende noget negativt, og som værende afgørende for, at pigen forlod gruppen.

Klager mener desuden, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn, da han er en 35-årig mand, og dermed en minoritet på studiet.

Det fremgår implicit af hændelsen under mødet, indklagedes senere adfærd og pigens senere adfærd, at der stilles andre krav til klager, som er en voksen mand.

Klager har en oplevelse af, at der bliver tillagt klager nogle utalte og stereotypt anlagte motiver, herunder seksuelle motiver, i forsøget på at løse konflikterne.

Klager meldte sig ud af studiet, som stillede klager i en del vanskeligheder.

Klager har ikke følt sig i stand til at klage til Ligebehandlingsnævnet i den tid, klager var tilmeldt studiet, da han forsøgte at håndtere konflikten internt med indklagede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.

Klager var ved tre lejligheder i november 2021 underviseren behjælpelig med at streame undervisningen.

Denne indsats, som indklagede opgjorde til i alt 12 timer, blev honoreret med betaling af timeløn til klager.

Der var således ikke tale om et ansættelsesforhold, ligesom klager ikke er blevet afskediget eller på anden måde er ophørt i eller fratrådt fra en stilling hos indklagede.

Klager har over en længere periode og gentagne gange henvendt sig til indklagede, herunder direktionsmedlemmer, ledere og medarbejdere, og har givet udtryk for sin utilfredshed, frustration og i øvrigt meget kritiske opfattelser af indklagedes ledelse, undervisere og øvrige medarbejdere.

Indklagede genkender ikke denne kritik.

Indklagede genkender heller ikke klagers opfattelse af at have været udsat for krænkende adfærd som studerende hos indklagede.

Indklagede ser sig ikke i stand til hverken sagligt eller faktuelt at replicere yderligere på disse henvendelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af alder og social oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af social oprindelse eller alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, social oprindelse eller alder behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn eller personer med en bestemt social oprindelse eller alder, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at han på et møde med indklagede blev afskediget fra sin stilling hos indklagede, hvor der blev lagt vægt på klagers opvækst med alkoholiserede forældre, og at klager er blevet beskyldt for at have krænket en anden studerende.

Indklagede har oplyst, at man ikke kan genkende klagers beskrivelse og opfattelse, herunder har indklagede oplyst, at klager ikke var i noget ansættelsesforhold.

Der er for nævnet tvivl om de vilkår, klager var ansat på.

Der er endvidere tvivl om forløbet mellem klager og studievejlederen, herunder hvad der er blevet sagt på mødet.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1- 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde