Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold

J.nr. 23-6263

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet havde givet hende afslag på at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel.

Kvinden pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 3 bristning.

Fødslen skete ved anvendelse af cup forløsning.

Kvinden havde fået tre afslag på forsikringsdækning i alt.

Ved de to første afslag havde forsikringsselskabet begrundet det med, at kvindens ulykkesforsikring i henhold i betingelserne ikke dækkede skader sket i forbindelse med fødsler, og at en fødsel ikke betragtes som en ulykkeshændelse.

Forsikringsselskabet oplyste, at forsikringsselskabet på baggrund af Ligebehandlingsnævnets praksis havde vurderet, at afslagene udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.

Forsikringsselskabet havde derfor af egen drift udbetalt en godtgørelse til kvinden på 10.000 kr.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen.

Ved det tredje afslag havde forsikringsselskabet begrundet det med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun ved det tredje afslag havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Forsikringsselskabets anvendte forsikringsretlige begrundelse fandtes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.

Det forhold, at indklagede den 24. juli 2024 anerkendte at dække kvindens skade, ændrede ikke på vurderingen.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

På baggrund af de to første afslag, som kvinden havde modtaget af forsikringsselskabet, tilkendte nævnet kvinden en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede den 11. januar 2021 og 10. maj 2021 afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede den 24. maj 2022 afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en yderligere godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 17. januar 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 24. februar 2020 fødte klager sit barn.

Klager pådrog sig ved fødslen en 3. grads bristning.

Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager straks efter fødslen oplevede afføringsproblemer, idet hun ikke kunne holde på afføring eller luft.

Af klagers lægejournal af 27. februar 2020 fremgår følgende

”…

3A bristning primært sutureret.

Fik klyx forud for fødslen.

Været af med aff i år og igen i dag.

I dag havde hun udtalt urgency og nåede ikke toilettet, før hun kvitterede mindre mængde aff.

Kan ikke tilbageholde ludt.

Tager ikke Magnesia.

Har aftagende smerter men udtalt tyngdefornemmelse.

Føler sig hævet, som en ”aberumpe”.

…”

Klager har oplyst, at hunfortsat oplever store gener grundet sine afføringsproblemer.

Klager har ligeledes oplyst, at hun dagligt tager Imodium for at undgå uheld.

Den 17. december 2020 anmeldte klager telefonisk sin skade til indklagede.

Den 11. januar 2021 modtog klager afslag på anerkendelse af skaden, hvoraf følgende fremgår

”…

Vi har nu kigget på din sag og vi kan ikke tilbyde dækning på din ulykkesforsikring.

Jf. betingelserne punkt.

8.1.5.8 dækker forsikringen ikke skader sket i forbindelse med fødsler.

Vi ser derfor sagen som afsluttet.

…”

Den 5. maj 2021 blev det besluttet, at klager skulle have indopereret en sakral nervestimulation (pacemaker), der skulle stimulere nerverne elektrisk og derved afhjælpe ufrivillig afgang af afføring.

Klager har oplyst, at klager fortsæt er på venteliste til operationen.

Den 5. maj 2021 skrev klager følgende mail til indklagede

”…

Jeg har været til videre undersøgelse og i dag har de på [sygehus] konkluderet at nogle nervebaner er blevet beskadiget under fødslen.

Konsekvensen af de beskadigede nervebaner gør at kroppen nærmest sender signal hvis afføring (og luft) samme tid som det kommer ud (det har de lavet undersøgelse på i dag).

Det giver mig nogle alvorlige udfordringer ift mit arbejde, mit sociale liv og sport.

Jeg føler mig meget begrænset og det fylder hver dag fordi jeg hele tiden skal være klar til at gå på toilet ved det mindste signal.

…”

Den 10. maj 2021 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes mail

”…

Tak for din mail med opdateret informationer om dine gener efter fødsel.

Forsikringen dækker ikke skader i forbindelse med fødsler jf. punkt.

2.9.8 i forsikringsbetingelserne, som du kan finde via dette link.

[link]

Din personforsikring dækker skader som sker i

forbindelse med en ulykkeshændelse, som f.eks.

fald, vrid eller færdselsuheld.

En fødsel betragtes

ikke som en ulykkeshændelse.

…”

Den 26. oktober 2021 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

Information om dækning og behandling i forbindelse med graviditet

Vi har, på linje med en stor del af forsikringsbranchen, ikke været opmærksomme på, at elementer i vores forsikringsbetingelser har været i strid med ligebehandlingsreglerne.

I praksis betyder det, at vi fx fejlagtigt kan have givet afslag på dækning af behandling af graviditetsrelateret sygdom.

Da vi blev opmærksomme på fejlen, ændrede vi øjeblikkeligt vores praksis for alle med en sundheds-, ulykkes- og/eller rejseforsikring, så vi følger reglerne i lov om ligebehandling.

Det betyder, at vi ikke har anvendt undtagelsen i vores skadebehandling siden november 2020.

Dette brev er information til nuværende som tidligere kunder, der har eller har haft en eller flere af de nævnte forsikringer.

…

Er du berørt?

Kontakt os hurtigst muligt

Vi beklager, hvis du er blevet berørt af vores fejl.

En gennemgang af de afviste sager viser dog, at meget få kunder er blevet berørt af fejlen.

…”

Af klagers journal fra Mave- og Tarmkirurgisk afdeling af 21. september 2021 fremgår følgende

”…

Beskrivelse: 36-årig kvinde kommer til ambulant oplæring i transanal irrigation (TAI) pga afførings-inkontinens efter sphinterskade ved 1. fødsel.

Afventer SNS men er meget påvirket af inkontinens, vi forsøger derfor om TAI kan afhjælpe ventetiden.

…

Hun bruger p.t.

Imodium 2 stk dagligt først på ugen, derefter 1 dagligt, hvorefter hun springer over i weekenden for at få gang i afføringen igen.

Er meget påvirket af angst for ink.

For luft eller flatus på f.eks. arbejdspladsen.

…”

Den 25. januar 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Følgende fremgår af brevet

”…

Klager fødte sin datter den 24. februar 2020.

Under fødslen fik hun en tredjegradsbristning og nogle af hendes nervebaner blev beskadiget med den konsekvens, at hun i dag ikke kan holde på sin afføring.

Klager skal, som følge af den skade, som hun pådrog sig under fødslen, have indopereret en pacemaker.

Pacemakeren skal stimulere nerverne og på den måde opnå kontrol over afføringen.

…

Klager anmodede igen [indklagede] om forsikringsdækning den 5. maj 2021 og fik andet afslag den 10. maj 2021.

Afslaget vedlægges som bilag 6.

[Indklagede] begrundede afslaget med, at klagers ulykkesforsikring ikke dækker skader i forbindelse med fødsler.

Af afslaget fremgår, at

”Din personforsikring dækker skader som sker i forbindelse med en ulykkeshændelse, som f.eks. fald, vrid eller færdselsuheld.

En fødsel betragtes ikke som en ulykkeshændelse”

[Klagers partsrepræsentant] ønsker først og fremmest at gøre [indklagede] opmærksom på, at afslag på forsikringsdækning med henvisning graviditet, fødsel og barselsorlov er udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn i strid med [loven].

[Indklagedes] afslag af henholdsvis den 11. januar 2021 og den 10. maj 2021 med henvisning til, at klagers skade skete i forbindelse med hendes fødsel og at skaden derfor ikke er en ulykkeshændelse, må anses for at være i strid med [loven].

[Klagers partsrepræsentant] finder, at et generelt vilkår i [indklagedes] ulykkesforsikring om, at skader i forbindelse med fødsler ikke kan udgøre et ulykkestilfælde, må anses for direkte forskelsbehandling i strid med [loven].

[Indklagede] bør altid foretage en konkret vurdering af, om den skade, der måtte være opstået i forbindelse med fødslen, kan anses for et ulykkestilfælde.

I den konkrete sag, hvor der er sket beskadigelse af klagers nervebaner, som havde den konsekvens, at klager havde problemer med at holde på afføringen og måtte have indopereret en pacemaker, finder [klagers partsrepræsentant], at der er tale om en pludselig hændelse, der har forårsaget en personskade.

Skaden er opstået i forbindelse med en fødsel, men ikke som følge af den behandling, som klager har modtaget under fødslen.

Der er tale om en skade, som er sket pludseligt under en fødsel, og som dermed kan anses for en ulykke i forsikringsretlig forstand.

…”

Den 24. maj 2022 modtog klager igen afslag på forsikringsdækning af sin skade fra indklagede.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Sagen har herefter være forelagt for vores rådgivende læger.

Ulykkesforsikringen dækker de direkte følger af ulykkestilfælde.

Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse der forårsager personskade.

Forsikringen dækker ikke følger af lægelig behandling jvf betingelsernes punkt 2.9.11 hvoraf det fremgår, at forsikringen ikke dækker følger af tandlæge, læge- og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Det er et krav for dækning af skader sket under fødsler, at der er tale om gener der opstår pludseligt og under fødslen og ikke alene om der er en pludselig hændelse.

Det fremgår af den modtagne fødselsjournal, at der ved forløsning den 24. februar 2020 blev anvendt hård cup 3 gange.

Det er vores vurdering at dette er lægebehandling.

Anvendelsen af cup under fødsel øger risikoen for bristning.

Vi vurderer, at bristningen er en følge af lægelig behandling som ikke er omfattet af forsikringsbetingelserne.

Under henvisning til ovenstående kan vi ikke dække de anmeldte gener som følge af lægelig behandling på den tegnede ulykkesforsikring.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Indklagede har oplyst, at indklagede den 15. maj 2023 udbetalte en godtgørelse på 10.000 kr. til klager i forbindelse med, at indklagede den 11. januar 2021 og 10. maj 2021 havde givet klager afslag på forsikringsdækning.

Den 14. juni 2023 modtog klager afslag på erstatning fra Patienterstatningen angående klagers skade i forbindelse med fødslen den 24. februar 2020.

Den 24. juli 2024 anerkendte indklagede klagers skade.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Vi har revurderet sagen

Vi vender tilbage til din sag fra den 24. februar 2020.

I forbindelse med en revision har vi gennemgået sagen på ny, og lavet en revurdering.

Det er vores opfattelse, at der kan være tvivl, om det er cup behandlingen, der med overvejende sandsynlighed er årsagen til bristningen.

Vi har derfor valgt, at anerkende gener som følge af bristningen, og trækker derfor vores afvisning tilbage.

Hvis du fortsat har gener, eller har haft udgifter til behandlinger som følge af bristningen, beder vi dig kontakte os, så vi kan aftale det videre forløb.

…”

Den 13. september 2024 sendte indklagede følgende brev til klager

”…

Vi betaler erstatning

Vi har modtaget funktionsattest og journaler til sagen om skaden den 24. februar 2020.

Vores vurdering

Ud fra sagens lægelige oplysninger har vi vurderet, at ulykken har medført et varigt men på 15%.

Ved vurderingen har vi taget højde for de gener og lægelige fund, der fremgår af funktionsattest og journaler, og vi har specielt lagt vægt på, at du blandt andet har gener i form af

Mengraden er vurderet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende mentabel.

Ifølge vores rådgivende læge skønnes det varige men til 15% og det punkt der passer bedst til dine gener punkt F.

2.6.

Opgørelse

Invaliditetssummen var på skadetidspunktet 1.474.183 kr.

15% af 1.474.183 kr. 221.127,45 kr.

I alt 221.127,45 kr.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagedes første og andet afslag er udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, fordi indklagede har lagt vægt på klagers fødsel og derfor et diskriminerende kriterium, som stillede klager ringere i forhold til adgangen til forsikringsdækning af ulykkesskader.

Indklagede lagde vægt på, at klagers skade skete under hendes fødsel, og derfor har indklagede lagt vægt på et diskriminerende kriterium ved afslaget af klagers skadesanmeldelse.

Et generelt vilkår i indklagedes ulykkesforsikring om, at skader i forbindelse med fødsler ikke kan udgøre et ulykkestilfælde, må anses for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede bør altid foretage en konkret vurdering af, om den skade, der måtte være opstået i forbindelse med fødslen, kan anses for et ulykkestilfælde.

I afslaget af 24. maj 2022 ændrede indklagede deres begrundelse og henviste til, at skaden ikke kunne dækkes, da den efter indklagedes opfattelse er en følge af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Indklagede henviste til anvendelsen af sugekop ved fødslen, som var nødvendig, fordi klagers barn ikke ville trænge ned i hendes bækken.

Klagers fødselsskade afvises med henvisning til, at det er et krav for dækning af skader sket under fødsler, at der er tale om gener, der opstår pludseligt og under fødslen og ikke alene, om der er en pludselig hændelse.

Ifølge indklagede øges risikoen for bristning ved anvendelse af cup under fødsel, hvorfor det er indklagedes vurdering, at bristningen er en følge af lægelig behandling, som ikke er omfattet af forsikringsbetingelserne.

Det er klagers opfattelse, at denne afvisning er udtryk for direkte forskelsbehandling af klager, da klager herved på grund af sit køn behandles ringere, end en anden person ville blive behandlet af indklagede i deres vurdering af en skadesanmeldelse.

Indklagede henviser til klagers ”fødsel” og dermed til hendes køn.

Det bemærkes hertil, at det ikke bør have betydning, hvordan fødslen er blevet gennemført.

Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens.

EU-Domstolen har gentagne gange slået fast, at kvinder, der er gravide eller netop har født, ikke befinder sig i en ensartet situation med mænd eller andre kvinder.

Gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson.

I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.

I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.

Graviditet og fødsel nyder en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft.

Hvis kvinders graviditet og fødsel medfører øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, må det under ingen omstændigheder føre til forskelle i præmier og ydelser for mandlige og kvindelige forsikringstagere.

Graviditets- og fødselsrelaterede ulykker kan ikke sammenlignes med andre typer af ulykker.

Derfor er det også udtryk for diskrimination at behandle dem efter de samme forsikringsvilkår som andre, når det fører til dårligere behandling.

En dækningsundtagelse om lægelig behandling tager ikke højde for den situation og tilstand, som klager befandt sig i – og som er beskyttet efter loven – da graviditet og fødsler i langt overvejende grad vil involvere lægelig behandling.

Det viser sig i denne sag ved, at hvis bristningen var sket uden anvendelse af cup, havde skaden være dækningsberettiget.

Men hvis det lægefaglige personale – som i dette tilfælde – er nødsaget til at gennemføre fødslen ved hjælp af en cup på grund af barnets hovedstilling, opfylder bristningen ikke længere forsikringsbetingelserne.

Det er i alle tilfælde klagers barns hoved, der forårsager bristningen.

Det fremgår af afgørelsen fra Patienterstatningen, at klagers skade ikke er en behandlingspåført skade, men derimod sandsynligt skyldes forhold ved selve fødslen og derimod forhold uafhængigt af behandlingen.

Patienterstatningens afgørelse underbygger, at det er selve fødslen, som indklagede undtager forsikringsdækning.

Det er klagers vurdering, at det er uforeneligt med reglerne i forsikringsligebehandlingsloven, at en fødsel, hvor der er anvendt cup, er undtaget forsikringsdækning.

Dækningsundtagelsen om lægelig behandling i forbindelse med fødsel er ikke meget anderledes end et vilkår, der undtager for skader i forbindelse med fødsel.

Et sådan vilkår i forsikringsbetingelser er udtryk for forskelsbehandling og er i strid med forsikringsligebehandlingsloven.

Klager fastholder derfor også, at det ikke er udtryk for en konkret og individuel vurdering, når indklagede - efter fast praksis - sidestiller lægelig behandling med en fødsel, hvor der er blevet anvendt cup.

Lovlig direkte forskelsbehandling kan kun ske, når der er udtrykkelig hjemmel hertil i loven.

Der findes ikke en hjemlet adgang til direkte forskelsbehandling af kvinder under graviditet og moderskab inden for forsikring og lignende finansielle ydelser.

Såfremt nævnet vurderer, at sagen vedrører spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling, bemærker klager, at en afvisning, der begrundes i et undtagelsesvilkår om lægelig behandling, er udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Forsikringsvilkåret om, at forsikringen ikke dækker skader, der er en følge af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, må betragtes som en tilsyneladende neutral betingelse, der stiller fødende kvinder ringere end andre forsikringstagere.

Anvendelse af sugekop er et normalt virkemiddel til gennemførslen af en fødsel, og udgør et afgørende og nødvendig virkemiddel ved mange fødsler.

Ifølge tal fra X Hospital blev metoden i 2016 anvendt i 10,7% af alle fødsler og i 2017 i 9,7% af alle fødsler.

Metoden anvendes hyppigt på fødeafsnittet for at undgå akutte kejsersnit.

Det forhold, at brug af sugekop anses for lægelig behandling, udgør derfor indirekte forskelsbehandling, da sugekop alene anvendes ved fødsler på fødende kvinder.

Det anerkendes, at forsikringsvilkåret forfølger et sagligt formål, nemlig hensynet til, at forsikringen varetager økonomiske og driftsmæssige interesser, herunder at sikre, at forsikringstagerens præmiebetalinger vedbliver på et passende niveau.

Herefter består spørgsmålet om proportionalitet, herunder om forskelsbehandlingen kan anses for nødvendig og hensigtsmæssig i lyset af de modsatrettede hensyn.

Det er klagers opfattelse, at dette ikke er tilfældet.

Indklagedes generelle henvisning til dækningsbegrænsningen ved lægelig behandling, vil indebære, at rigtig mange kvinder afskæres fra at opnå dækning af fødselsskader gennem deres ulykkesforsikringer.

Det er de færreste fødende, der ikke modtager en form for behandling fra personalet (jordemødre, sygeplejersker og læger) på fødegangen, og en afvisning med begrundelsen om lægelig behandling vil derfor medføre store konsekvenser for mange kvinder.

I indklagedes første og andet afslag angav selskabet som begrundelse, at der var tale om en fødselsrelateret skade, og i det tredje afslag til, at der var givet lægelig behandling i forbindelse med skaden.

Begge disse begrundelser er generelle og overordnede og ikke udtryk for nogen individuel vurdering af klagers sag.

Indklagede burde i høj grad have inddraget klagers alvorlige skade og de personlige konsekvenser skaden har haft for hende ved vurderingen af sagen.

Det må desuden påpeges, at indklagede ikke har påvist, at det er selve behandlingen, og ikke fødslen, der er hovedårsag til klagers skade.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der er blevet begået lægelige fejl, eller at anvendelsen af sugekop på nogen måde faldt uden for de normale professionsstandarder, der gælder for jordemødre og læger på fødegangen.

Indklagedes afslag med henvisning til, at klager modtog lægelig behandling under sin fødsel, gik således videre end nødvendigt for at opnå formålet om at varetage forsikringens økonomiske og driftsmæssige interesser.

Dækningsundtagelsen for lægelig behandling undtager langt flere skader, end hvad der dækkes af Patienterstatningen.

Det betyder, at Patienterstatningen alene vil yde erstatning i de tilfælde, hvor der er blevet begået fejl af lægepersonalet.

Derimod finder forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for lægelig behandling anvendelse i alle tilfælde, hvor der har været anvendt cup, uanset hvad der har forårsaget bristningsskaden.

Klager har fået afvist sin skade af Patienterstatningen, hvorfor anvendelsen af dækningsundtagelsen for lægelig behandling ikke i klagers sag kan begrundes i hensynet til, at skaden dækkes af Patienterstatningen.

Ankenævn for Forsikring har den materielle kompetence til at vurdere selve forsikringsklagen.

Som også redegjort for i indklagedes svarskrift, fremgår det af Ankenævn for Forsikrings kendelse af 24. januar 2024 i AK 99576, at det er selskabet der skal bevise, at den lægelige behandling er hovedårsag til bristningen.

Det havde selskabet i den konkrete sag ikke bevist.

Selvom afgørelsen alene vedrører den materielle forsikringsvurdering, er afgørelsen udtryk for, at et selskab heller ikke forsikringsretligt blot kan henføre en fødsel, hvor der er blevet anvendt cup, til dækningsundtagelsen.

Selskabet skal bevise, at det er sugekoppen, der har forårsaget bristningsskaden.

Efter klagers vurdering er afgørelsen med til at understrege, at forsikringsselskaber ikke foretager en konkret og individuel vurdering, men generelt undtager fødselsskader, hvor der er blevet anvendt cup til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

Hermed udgør dækningsundtagelsen for lægelig behandling de facto en dækningsundtagelse for en fødsel, hvilket er ulovligt.

Klager er enig Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-282823.

Klager er dog af den opfattelse, at der er nogle væsentlige forskelle på afgørelsen og klagers sag.

Det fremgår af afgørelsen, at Ligebehandlingsnævnet dels lægger vægt på hensynet til Patienterstatningen og dels den konkrete begrundelse i afslaget, hvor det har betydning, at den behandlende læge ved et uheld havde skåret i klagers blære i forbindelse med kejsersnit.

Dermed adskiller Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 22-28283 fra klagers sag, hvor indklagedes afslag ikke er begrundet i, at der er begået lægefejl, men fordi bristningen er opstået, fordi barnet er forløst med cup.

Der er hertil enighed om, at sagens materielle vurdering henhører hos Ankenævn for Forsikring og domstolene.

Dog følger det af Ligebehandlingsnævnets seneste praksis, at et relevant moment i den diskriminationsretlige vurdering er, hvorvidt forsikringsselskabet har foretaget en reel vurdering.

Derfor har det relevans for den diskriminationsretlige vurdering i sagen, om afslagene er udtryk for en reel vurdering, hvor der ikke er blevet lagt vægt på kønsdiskriminerende forhold.

Klager har forstået afslagene fra indklagede i klagers sag således, at indklagede undtager bristningsskader, hvor der er blevet anvendt cup.

Klager fastholder derfor, at indklagedes afslag på forsikringsdækning er udtryk for direkte forskelsbehandling, da indklagede har henført skadesbegivenheden – en fødsel, hvor der er anvendt cup - til en generel dækningsundtagelse for lægelig behandling.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade af 24. maj 2022 ikke var udtryk for forskelsbehandling.

Den 11. januar 2021 afviste indklagede skaden med henvisning til, at forsikringen ikke dækkede skader opstået i forbindelse med fødsler.

På baggrund af klagerens fornyede henvendelse til indklagede med utilfredshed over afgørelsen, fastholdt selskabet den 10. maj 2021 afvisningen med samme begrundelse som tidligere.

Selskabet modtog den 25. januar 2022 en klage fra klagers partsrepræsentant, hvor klager påklagede den trufne afgørelse og samtidig krævede godtgørelse til klageren på grund af ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.

Efter at have indhentet yderligere oplysninger – herunder klagerens fulde fødselsjournal – fastholdt selskabet afvisningen af sagen den 24. maj 2022, men ændrede begrundelsen til, at klagerens bristning skyldtes, at der i forbindelse med forløsningen af klagerens datter blev anvendt en hård cup tre gange, og at det er at anse for en lægelig behandling, hvilket er undtaget for dækning.

Af klagerens fødselsjournal fremgår det, at hendes datter blev forløst ved brug af hård cup af to omgange, hvorefter klageren pådrog sig en bristning af grad 3A.

Det fremgår videre, at brugen af cuppen var nødvendiggjort på grund af uregelmæssig baghovedpræsentation.

Det fremgår videre af forsikringsbetingelsernes punkt 2.9.10, at forsikringen ikke dækker følger efter tandlæge-, læge- og andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er således uafhængig af klagerens køn, ligesom at undtagelsen om følger efter lægebehandling er uafhængig af klagerens køn.

På baggrund af sagens oplysninger er det indklagedes vurdering, at afvisningerne af den 11. januar 2021 og den 10. maj 2021 i henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis udgjorde ulovlig forskelsbehandling, hvilket berettiger klageren til godtgørelse, jf. lovens § 11.

Godtgørelsen for sådanne ulovlige afvisninger er i henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis 5.000 kr. pr. afvisning, hvorfor selskabet er indstillet på at udbetale godtgørelse på samlet 10.000 kr. til klageren for disse to afvisninger.

Derudover skal indklagede beklage, at klageren har fået afvist sin skade med henvisning til, at forsikringen ikke dækker skader opstået ved fødsler, særligt henset til at et sådant vilkår aldrig har været i klagerens forsikringsbetingelser.

Klager har desuden gjort gældende, at undtagelsen i forsikringsbetingelserne om følger efter tandlæge-, læge- og andre behandlinger skulle være udtryk for ulovlig forskelsbehandling.

Klager har blandt andet anført, at dækningsundtagelsen skulle indebære, at mange kvinder bliver afskåret fra at opnå dækning for fødselsskader på deres ulykkesforsikring, idet der oftest er sundhedspersonale involveret.

På baggrund af en gennemgang af sagen er det indklagedes vurdering, at det pågældende vilkår er uden relation til den skadelidtes køn, at den ikke stiller gravide kvinder ringere end andre, og at undtagelsen er objektivt begrundet i et sagligt formål samt at midlerne til at opfylde målet er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er således indklagedes vurdering, at der ikke foreligger ulovlig forskelsbehandling for så vidt angår en afvisning med henvisning til forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for følger af bl.a. lægelig og anden behandling.

Ved vurderingen har indklagede lagt vægt på, at klagerens skade for så vidt angår dækningsundtagelsen i betingelsernes punkt 2.9.10 er blevet bedømt på lige fod med andre anmeldte personskader.

Indklagede har også lagt vægt på, at det er en grundtanke ved forsikringer, at en forsikring ikke kan dække alle risici.

Derudover har indklagede lagt vægt på, at vilkåret undtager samtlige følger af lægelig og lignende behandling, når dette ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde.

Dette således intet har at gøre med den skadelidtes køn, og forsikringen undtager alene følgerne af behandlingen, men ikke øvrige skader, der eksempelvis måtte være opstået under en fødsel, og som ikke har årsagssammenhæng med behandlingen.

Tilsvarende vil følger efter fx en kræftoperation eller en plastisk operation – uanset patientens køn – heller ikke være dækket af en ulykkesforsikrings dækning.

Det er således ikke korrekt, når klager anfører, at undtagelsen afskærer rigtig mange kvinder fra dækning på deres ulykkesforsikring.

Indklagede har desuden lagt vægt på, at dækningsundtagelsen er begrundet i, at skader som følge af lægelig behandling mv. er omfattet af reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL).

Såfremt den pågældende dækningsundtagelse ikke var en del af en ulykkesforsikrings forsikringsbetingelser, ville forsikringen skulle dække alle pludselige følger af en lægelig behandling – eksempelvis på grund af en lægefejl – hvilket er en interesse, der er omfattet af bestemmelserne i KEL.

Henset til at undtagelsesbestemmelsen i forsikringen er uafhængig af den forsikrede køn, er det indklagedes opfattelse, at der ikke foreligger direkte forskelsbehandling.

Derudover er det indklagedes opfattelse, at der ikke foreligger indirekte forskelsbehandling, idet dækningsundtagelsen efter selskabets opfattelse er objektivt begrundet i et saglig formål, og at midlerne til at opfylde målet er både hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager gør gældende, at indklagedes afvisning af dækning – med henvisning til dækningsundtagelsen om følger efter lægelig behandling – udgør direkte diskrimination.

Indklagede skal bemærke, at vilkåret i forsikringsbetingelserne ingen relation har til den forsikredes køn, men derimod indeholder en neutral afgrænsning af, hvilke hændelser forsikringen dækker.

Vilkåret gælder således på lige fod for både mænd og kvinder.

Allerede af den grund kan der ikke være tale direkte diskrimination.

Klagers argumentation ses primært at gå på, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens.

Indklagede bemærker, at selskabets skadesager bliver behandlet individuelt baseret på de konkrete lægelige oplysninger, som ligger til grund for sagen, og som altid bliver indhentet.

Det er således ikke korrekt, når klager anfører, at selskabets kunder i forskellige situationer bliver behandlet helt ens, idet sagens udfald altid beror på en konkret og individuel vurdering.

Den omstændighed, at nogle sager falder ud med samme udfald er efter selskabets opfattelse ikke det samme som at forskellige situationer er blevet behandlet ens.

Indklagede skal derudover bemærke, at det er en forudsætning for, at der i det hele taget kan være tale om forskelsbehandling, at gravide/fødende kvinder de facto bliver behandlet ringere end andre.

Det er indklagedes opfattelse, at gravide/fødende kvinder ikke bliver behandlet dårligere ved, at en anmeldt skade skal leve op til forsikringens generelle betingelser om, at der skal være sket en pludselig hændelse, og at den pludselige hændelse skal have nødvendiggjort den lægelige behandling, for at følgerne af behandlingen er omfattet af forsikringen.

Der er ikke i den af klager påberåbte praksis belæg for, at kvinder, der er gravide eller netop har født, i relation til generelle forsikringsbetingelser, såsom dækningsundtagelsen for skader indtrådt som følge af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, må anses for at befinde sig i en særlig situation, som ikke kan sidestilles med andre situationer, som mænd eller andre kvinder kan befinde sig i.

I forlængelse heraf fremhæves det igen, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling er uafhængig af forsikredes køn.

Afgørelsen af, om forsikredes skade er dækket under ulykkesforsikringen, har således ingen relation haft til forsikringstagerens køn, men har alene bestået i en konkret vurdering af de specifikke hændelser, der fandt sted i forbindelse med fødslen.

Ankenævnet for Forsikring har i den hidtil foreliggende praksis på området heller ikke anført/bemærket, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling skulle være diskriminerende i relation til fødselsskader.

Hertil kan der også henvises til Ankenævnets kendelse af 7. juni 2023 i AK 98.815, hvor nævnet fandt, at anlæggelse af spinalblokade og fødsel ved akut kejsersnit udgjorde lægelig behandling, hvorfor en skade indtrådt i forbindelse hermed var dækningsundtaget som følge af undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Tilsvarende har Ankenævnet for nyligt i kendelse af 24. januar 2024 i AK 99576 fastslået, at forløsning af et barn ved anvendelse af cup er udtryk for lægelig behandling i forsikringsbetingelsernes forstand.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at forsikringsselskabet i den konkrete sag havde løftet bevisbyrden for, at den bristning, som sikrede pådrog sig under fødsel, var en følge af anvendelsen af cup.

Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling er helt uafhængig af forsikredes køn, og dækningsundtagelsen gælder for alle sikrede i selskabet på tværs af køn, alder etnicitet mv. Som anført ovenfor, er det indklagedes vurdering, at kvinder, der er gravide eller netop har født, i relation til generelle forsikringsbetingelser, herunder dækningsundtagelsen for lægelig behandling, ikke nødvendigvis befinder sig i en særlig situation.

Det er derfor også indklagedes vurdering, at der ikke kan blive tale om direkte forskelsbehandling ved påberåbelse af undtagelsesbestemmelsen.

Tilbage er herefter spørgsmålet, om klager er blevet indirekte forskelsbehandlet, og i givet fald om denne forskelsbehandling har været lovlig.

De fleste ulykkesforsikringsbetingelser indeholder en undtagelse om følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Formålet med dækningsundtagelsen for skader opstået under lægelig behandling er med henblik på af afgrænse forsikringens dækningsområde over for bl.a. sundhedsforsikringer, så man tillige undgår tvivlstilfælde i forhold til, om usædvanlige følger af lægebehandling kan henføres til ulykkesdefinitionen.

Skulle sådanne følger være omfattet, ville der være tale om et helt andet forsikringsprodukt, som ville skulle tariferes langt højere.

Den eventuelle forskelsbehandling, som der, efter klagers opfattelse, måtte kunne opstå ved selskabets påberåbelse af den generelle undtagelsesbestemmelse for følger af lægelig behandling i fødselsskadesager, må derved anses for såvel sagligt som objektivt begrundet.

Indklagede henviser også til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024.

Her fandt Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var i strid med ligestillingsloven – og dermed ikke udtryk for kønsdiskrimination - at forsikringsselskabet havde afvist dækning af skaden med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelserne for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse understøtter i det hele, at indklagede ikke kan anses for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at afvise den anmeldte skade med henvisning til betingelsernes dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling.

Klagers bemærkninger synes at være udtryk for uenighed med Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283.

Klager anfører, at der er væsentlige forskelle på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283 og nærværende sag, hvilket skulle begrunde, at indklagedes afslag på dækning med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde – til forskel for udfaldet i sag 22-28283 – skulle være udtryk for direkte diskrimination.

Det er indklagedes opfattelse, at det forhold, at sagerne differentierer sig i forhold til karakteren af den lægelige behandling, ikke ændrer på, at Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen i sag 22-28283 slog fast, at det ikke er udtryk for kønsdiskrimination at begrunde et afslag på dækning med henvisning til den generelle dækningsundtagelse for lægelig behandling, da dette er en saglig, forsikringsretlig begrundelse.

Klager anfører videre, at det forekommer vilkårligt, at dækning af en bristningsskade afhænger af, i hvilken grad og hvilken type af hjælp fra det lægefaglige personale, der har været nødvendig under en fødsel, hvilket ”understreges af, at hvis bristningen var sket uden anvendelse af cup havde skaden været dækningsberettiget”.

Klager henviser så til Ankenævnet for Forsikrings afgørelse af 10. august 2022 i AK 98037.

Dette er udtryk for en misforståelse og fejltolkning af praksis.

I AK 98037 fandt nævnet, at ”klageren under selve forløsningen af barnets hoved blev udsat for en pludselig, kraftig og relativ kortvarig påvirkning således, at klageren under fødslen har været udsat for en ulykke”.

Det forhold, at der indtræder en skade i form af en bristning under en fødsel er ikke ensbetydende med, at der er tale om en ulykke.

Som det direkte fremgår af kendelsens præmisser (på linje med Ankenævnets nyere praksis på området), så er det afgørende for dækning under ulykkesforsikringen – også i relation til fødselsskader – om ulykkesdefinitionen er opfyldt, herunder særligt, om skaden skyldes pludselig hændelse.

Klager har i sine bemærkninger henvist til AK 99576, idet klager bemærker, ”at der i [indklagedes] svarskrift af 19. februar 2024 alene redegøres for den nye afgørelse fra Ankenævn for Forsikring, mens [indklagede] ikke forholder sig til, om de har løftet denne bevisbyrde i [klagers] sag.

” Dette er efter indklagede opfattelse øjensynligt udtryk ønske om en materiel forsikringsretlig vurdering, der ikke henhører under Ligebehandlingsnævnet.

Videre anfører klager, at AK 99576 er ”med til at understrege, at forsikringsselskaber ikke foretager en konkret og individuel vurdering, men generelt undtager fødselsskader, hvor der er blevet anvendt cup til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

” Indklagede må tage afstand fra dette udsagn, der fremstår som et uunderbygget postulat, og det gentages, at klager må indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring og/eller domstolene, hvis der ønskes en materiel prøvelse.

Endvidere må indklagede igen fremhæve, at det ikke er korrekt, når klager i sine bemærkninger anfører, at forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for lægelig behandling finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der har været anvendt cup, uanset hvad der har forårsaget bristningsskaden.

Det understreges, at undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, i relation til bristningsskader ved anvendelse af cup kun finder anvendelse (kan påberåbes) i tilfælde, hvor anvendelsen af cup er årsag til bristningsskaden, jf. også AK 99576.

Dertil anfører klager, at klager har forstået afslagene fra indklagede i klagers sag, således at indklagede undtager bristningsskader, hvor der er blevet anvendt cup.

Dette er ganske enkelt ikke korrekt forstået af klager.

Som det også fremgår af afslaget, er der ved indklagedes vurdering lagt vægt på, at skaden er sket som følge af den anlagte cup, og at netop anvendelsen af cup – i overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for Forsikring - anses som lægelig behandling.

Indklagede undtager ikke generelt bristningsskader, hvor der er anvendt cup.

Det er således alene i tilfælde, hvor det er indklagedes vurdering, at det er anvendelsen af cuppen, som er årsag til bristningsskaden, at selskabet afviser dækning med henvisning til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

Dette er også baggrunden for afslaget og formuleringen heraf, idet anvendelsen af cup er årsagen til bristningsskaden, og at dækningsundtagelsen derfor – konkret – finder anvendelse i klagers sag.

Der er ikke – som dette synes angivet af klager – tale om en ”allerede fordi” begrundelse for afslaget på dækning, men derimod en konkret og sagligt begrundet vurdering, som har fundet udtryk i formuleringen af afslaget på dækning.

Indklagede kan samtidig oplyse, at selskabets kvalitetsafdeling – i forlængelse af Ankenævnets kendelse AK 99576 - har foretaget en materiel revurdering af sagen, hvilket har ført til, at klager har valgt at yde dækning under ulykkesforsikringen for den skade, som overgik klager ved fødslen af sit barn den 12. maj 2020.

Indklagede understreger i den forbindelse, at denne materielle revurdering ikke ændrer på det forhold, at selskabets tidligere vurderinger ikke har været udtryk for diskrimination på grund af køn, idet der ved selskabets tidligere afslag er foretaget en konkret, individuel og sagligt begrundet vurdering.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 24. februar 2020, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen den 24. februar 2020 bl.a. en grad 3 bristning.

Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning.

Klager har efterfølgende haft problemer med afføringsinkontinens.

Klager anmeldte skaden til sit forsikringsselskab den 17. december 2020.

Indklagedes afslag på dækning af 11. januar 2021 og 10. maj 2021

Den 11. januar 2021 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at klagers ulykkesforsikring i henhold i betingelserne ikke dækkede skader sket i forbindelse med fødsler.

Indklagede fastholdt sit afslag den 10. maj 2021 og begrundede afslaget med, at forsikringen ikke dækkede skader i forbindelse med fødsler.

Indklagede henviste også til, at en fødsel ikke betragtes som en ulykkeshændelse.

Nævnet finder på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslagene på forsikringsdækning den 11. januar 2021 og 10. maj 2021.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at indklagede på baggrund af Ligebehandlingsnævnets praksis vurderede, at afslagene af 11. januar 2021 og 10. maj 2021 udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har derfor af egen drift udbetalt en godtgørelse til klager på 10.000 kr.

Klager får herefter medhold i denne del af klagen.

Indklagedes afslag på dækning af 24. maj 2022

Den 24. maj 2022 afslog indklagede på ny at dække klagers skade.

Indklagede begrundede afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning den 24. maj 2022.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede udelukkende begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af brugen af cup.

Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.

På den baggrund vurderer nævnet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget af 24. maj 2022 har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det forhold, at indklagede i den 24. juli 2024 anerkendte at dække klagers skade, ændrer ikke på vurderingen.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede har betalt 10.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Klager tilkendes en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

Gener af pacemaker, men meget få uheld

•

Urgency med warmingtime på 1-5 min.

•

Daglig inkontinens for luft

•

Objektiv svag ringmuskel

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse