Legislator Case Law & Legislation
W20250909625 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10025

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9096 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10025

KEN#LOKDOK23 2025 9096 Valid

TV 2 Kosmopol skal ikke hindre tilgængeligheden af omtale om boligudlejning

En person klagede over, at TV 2 Kosmopol havde afvist at hindre tilgængeligheden af oplysninger om ham bragt i en kritisk omtale om hans fremlejevirksomhed.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet der ikke var tale om private eller følsomme oplysninger, der i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden.

KEN#LOKDOK23 2025 9096 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol har afvist hans anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen ” Ung kvinde advarer: Fupmager stjæler min husleje ”, bragt den 15. juni 2017, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

TV 2 Kosmopol bragte den 15. juni 2017 artiklen ” Ung kvinde advarer: Fupmager stjæler min husleje ” på tv2kosmopol.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere udenlandske kvinder er bange for manden, men har nu valgt at stå frem for at advare andre.

”

Der er i artiklen indsat et sløret billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Udlejeren kalder sig selvstændig juridisk rådgiver på det sociale medie LinkedIn.

”

Af artiklen fremgår

”Denne artikel er opdateret pr. 8. september 2017

[Person 1] er glad for Danmark.

Derfor besluttede hun denne sommer at flytte hertil fra Canada med en såkaldt 'working holiday'-tilladelse, der giver udlændinge fra udvalgte lande lov til at opholde sig i Danmark i op til 12 måneder.

”

Der er i artiklen indsat følgende citat i lilla skrift: ””Man udnytter folk, der ikke kender reglerne, så det er godt, gammeldags bondefangeri — [Person 2], LLO”.

Af artiklen fremgår videre

”Hun havde planer om at bo i hovedstaden indtil den 18. januar 2018, men i stedet rejser hun nu hjem til Canada i sommerferien.

Hvad, der skulle have været en uforglemmelig og lykkelig dansk sommer, er nemlig blevet et boligløst mareridt.

Snyd for mange tusinde kroner

[Person 1] faldt over en boligannonce på Den Blå Avis, som lokkede med et deleværelse centralt beliggende på Frederiksberg til 3.300 kroner per måned.

Det er svært at finde bolig til studievenlige priser i hovedstaden, så hun slog hurtigt til, selvom der var tale om et delerum fyldt med køjesenge og fremmede mennesker fra forskellige lande.

[Person 1] betalte i den forbindelse 10.000 kroner kontant, hvilket omfatter et depositum samt én måneds husleje, til en mand, der på lejekontrakten kalder sig [Klager].

Allerede 29 dage efter blev hun dog smidt på porten med meget kort varsel.

Og pengene har hun ikke set siden.

”

Der er indsat et billede af et opholdsrum med to køjesenge og et stort spiseområde i midten af lokalet.

Af billedteksten fremgår: ”Lejlighedens store opholdsrum er fyldt med så mange køjesenge, som der er plads til.

Beboerne fortæller, at der sommetider uden varsel ankommer udenlandske familier for at sove en enkelt nat - nogle af dem på gulvet.

”

Der er indsat et skærmbillede af følgende annonce på DBA.

Af billedteksten fremgår følgende: ”Udlejeren har haft denne annonce på DBA.dk.

Han har siden slettet den og i stedet lavet én lignende på AirBnb - men i et falsk navn.

”

”It’s a bed in a room in an shared apartment with access to common ressources;

integrated kitchen, living room, two bath rooms, washer, dryer, dish washer, roof terrace with green house.

Monthly rent is DKK 3300.

Rent includes all utilities;

electricity, water, heating, Internet, use of water and use of dish washer.

Soap is not included.

We’re an international community.

All formal and informal communication are in English.

”

Af artiklen fremgår videre

”Ifølge flere kvinder, som TV 2 Lorry har været i kontakt med, er det en fremgangsmåde, som udlejeren har benyttet flere gange.

- Han får en masse udlændinge til at betale forud, og så smider han dem ud for at beholde pengene.

Det er sådan, han tjener sine penge, siger [Person 1] til TV 2 Lorry.

- Han udser sig folk, som er i en sårbar situation, og som oven i købet har svært ved at kommunikere sprogligt, og så udnytter han dem, forklarer hun videre.

Håber at advarslen kan hjælpe andre

[Person 1] er gået til både politiet og Københavns Retshjælp, som giver gratis hjælp til borgere, der har brug for juridisk bistand.

Herfra har man forgæves sendt udlejeren et brev, hvori man opfordrer ham til hurtigst muligt at betale pengene tilbage.

TV 2 Lorry har set brevet, og heri fremgår det, at [Person 1] har 7.525 kroner til gode, som hun har krav på, før hun forlader Danmark.

”

Der er i artiklen indsat en video, hvor en journalist henvender sig til [Klager], hvis ansigt er sløret, på gaden, hvorefter følgende udveksling finder sted

” Journalist : Vil du lige tale med os et øjeblik?

[Klager] : Det har jeg ikke lyst til, nej.

Journalist : Hvorfor ikke?

Jeg vil bare lige høre med hensyn til dem, du har boende deroppe.

Har du ikke lyst til at tale med os?

Det kan jo være, du havde en god forklaring, jo.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Person 1] gør sig dog ingen forhåbninger om at få beløbet tilbage, fortæller hun.

Men hun håber, at medieomtalen kan være med til at stoppe manden.

- Det er virkelig en skam, at et civiliseret og reguleret land, som Danmark jo er, tillader den her type adfærd og mennesker, siger hun til TV 2 Lorry.

Hun er den første, som har turde at stå frem i medierne.

LLO: Ulovlig udlejning af køjesenge

Lejligheden, som udlejer bruger på [Adresse], er en, som han selv har lejet af ejendomsselskabet Poulsen & Hansen A/S.

”

Der er i artiklen indsat følgende citat i lilla skrift: ””Mange danske unge vil vide, at det her ikke ser godt ud, men det gør udlændinge ikke — [Person 2], LLO”.

Af artiklen fremgår videre

”Han ejer altså ikke selv hjemmet, som han deler med andre, men det har ikke forhindret ham i at opsætte køjesenge, som han tjener penge på.

Det er ifølge Lejernes Landsorganisation ikke lovligt.

- Det er noget forbandet svineri.

Man udnytter folk, der ikke kender reglerne, så det er godt gammeldags bondefangeri, lyder det fra direktør [Person 2] til TV 2 Lorry.

Når udlejer sætter køjesenge op, driver han nemlig hoteldrift.

- Man må ikke bruge en beboelsesejendom til at leje senge ud, og man må ikke tage så mange penge for det, som han har gjort, understreger [Person 2] til TV 2 Lorry og tilføjer

- Mange danske unge vil vide, at det her ikke ser godt ud, men det gør udlændinge ikke i samme grad.

Vi ser flere lignende sager, og det er et udtryk for, at boligmarkedet i København er blevet for dem med mange penge.

Ejendomsselskab: Det er svindel og humbug

Hos ejendomsselskabet Poulsen & Hansen A/S, der ejer lejligheden, føler man sig ligeledes ført bag lyset af manden.

Man har ikke givet tilladelse til sengeudlejningen, så man blev meget forarget, da det kom frem, at der har boet op til 20 og 30 personer i lejligheden nogle nætter

- Vi har kæmpet for at få det stoppet.

Vi har haft kontakt til politiet, som har været her af flere omgange.

Vi har kontaktet brandvæsnet.

Vi har taget fat i Skat for at sige, at det her lugter galt, forklarer direktør [Person 3] til TV 2 Lorry.

Man har nu opsagt ham, fordi han ikke har betalt husleje i flere måneder.

- Det her er ikke forretning.

Det er svindel og humbug.

Det er udnyttelse, og det er groft, siger [Person 3] til TV 2 Lorry.

”

Der er indsat en grå boks med overskriften ” Tilføjelse ”, hvoraf fremgår følgende i kursiv

”Kvindernes identitet og navn er redaktionen bekendt.

¬Udlejeren har ikke ønsket at stille op til interview.

Han er blevet kontaktet flere gange.

¬TV 2 Lorry har valgt at sløre udlejerens ansigt, da han ikke er dømt.

Navnet - som det fremgår af lejekontrakten - er alligevel nævnt, fordi vi gerne vil advare andre om, at det måske er en god ide at tænke sig om en ekstra gang, inden man underskriver en boligkontrakt med manden.

”

Pressenævnet fandt ved kendelse af 27. september 2017 i sag nr. 2017-80-0012, [Klager] mod TV 2 Lorry (nu TV 2 Kosmopol), ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 Lorry for tilsidesættelse af god presseskik og for ikke efter de vejledende regler for god presseskik punkt B.

8 at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette den påklagede artikel ” Ung kvinde advarer: Fupmager stjæler min husleje ” samt tv-indslaget ” Vi afslører: Ny boligfidus på Frederiksberg ”.

Øvrige oplysninger

TV 2 Kosmopol har til Pressenævnet indsendt kopi af en korrespondance, som mediet havde med [Klager] via mail den 29. september 2023 til 10. oktober 2023.

Af korrespondancen fremgår blandt andet følgende

TV 2 Kosmopol sendte følgende mail til [Klager]

”Kære [Klager]

Vi har valgt at afvise din anmodning om afindeksering, da der i vores artikel ikke fremgår private eller følsomme oplysninger, men udelukkende oplysninger om din erhvervsmæssige udlejning.

[…]

Med venlig hilsen

[Indholdschefen]

Indholdschef”

[Klager] besvarede TV 2 Kosmopols mail med følgende svar

”Kære [Indholdschefen]!

Det daværende TV2 Lorry valgte at markedsføre mig som svindler.

Jeg modtager stadig uønskede henvendelser fra personer, der efterspørger min bistand til økonomisk kriminalitet.

Dette er belastende for mig.

Desuden indeholder artiklen ukorrekte oplysninger.

Derfor beder jeg dig genoverveje din beslutning.

MVH.

[Klager]

TV 2 Kosmopol besvarede [Klager]s mail med følgende svar

”Kære [Klager]

Pressenævnet har allerede tidligere taget stilling til, hvorvidt vi handlede i strid med de presseetiske regler da historien blev offentliggjort.

Hvis du er utilfreds med TV 2 Kosmopols afvisning af afindeksering, har du mulighed for at indbringe dette til Pressenævnet.

[…]

Med venlig hilsen

[Indholdschefen]”

Den 27. juli 2024 rettede [Klager] på ny henvendelse til TV 2 Kosmopol med anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed.

TV 2 Kosmopol afviste den 6. august 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over TV 2 Kosmopols afvisning er modtaget i Pressenævnet den 9. august 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har anført, at TV 2 Kosmopol har afvist at hindre tilgængeligheden af oplysningerne om ham.

I den forbindelse har [Klager] anført, at oplysningerne indgår i en digital chikane mod ham, og at han som følge af artiklens vinkling af ham som svindler løbende modtager ulovlige ”jobtilbud”.

For så vidt angår TV 2 Kosmopols bemærkning om, at der var tale om erhvervsudlejning, har [Klager] anført, at der rettelig var tale om privat udlejning.

[Klager] havde et kollektiv, som han selv boede i.

Der var således hverken tale om nærings- eller hobbyvirksomhed i skattemæssig forstand.

TV 2 Kosmopols bemærkning må derfor antages at være opfundet til at opfylde dramaturgiske behov.

2.2 TV 2 Kosmopols synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

TV 2 Kosmopol har anført, at mediet har afvist [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af oplysningerne om ham, da artiklen hverken indeholder private eller følsomme oplysninger, men alene oplysninger om [Klager]s erhvervsudlejning.

I den forbindelse har TV 2 Kosmopol henvist til mediets korrespondance med [Klager] den 29. september 2023, og at artiklen i sin tid er blevet prøvet ved Pressenævnet.

Uanset [Klager]s bemærkning om, at han har boet i kollektiv, har TV 2 Kosmopol fastholdt, at mediet ikke har videregivet private eller følsomme oplysninger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at TV 2 Kosmopol har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklens oplysninger om ham på tv2kosmopol.dk.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder en kritisk omtale af [Klager]s boligudlejning på Frederiksberg.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af [Klager] i artiklen fra 2017 indeholder oplysninger, der kan være belastende for ham.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private eller følsomme oplysninger, der i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af oplysningerne om [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår [Klager]s erhvervsmæssige forhold, at TV 2 Kosmopol har sløret [Klager]s ansigt på billedet af ham og i videoen, hvor han fremgår, samt at omtalen af boligmarkedet og den beskrevne fremlejevirksomhed har almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere TV 2 Kosmopol for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af oplysningerne om ham.

Afgjort den 18. februar 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →