Legislator Case Law & Legislation
W20250907425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05781

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9074 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05781

KEN#LOKDOK23 2025 9074 Valid

The People Press får kritik for at bringe ukorrekt information

The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar.

Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede.

Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner.

Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.

KEN#LOKDOK23 2025 9074 Valid

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Boligselskabet AAB, har igennem en længere periode overvejet at skifte navn!

” , bragt den 1. april 2024 på thepeoplepress.com, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, og at The People Press har afvist deres anmodning om sletning.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

The People Press bragte den 1. april 2024 artiklen ” Boligselskabet AAB, har igennem en længere periode overvejet at skifte navn!

” på thepeoplepress.com.

Der er øverst i artiklen indsat et portrætbillede af henholdsvis [Klager 2] og [Klager 3].

Af billedteksten fremgår: ”ABB’s Direktør [Klager 2] og ABB’s Chefjurist [Klager 3]”.

Af artiklen fremgår

”… navnet AAB, minder nemlig alt for meget om navnet på en naiv billedbog, der benyttes i folkeskolens første klasse, hvor eleverne skal lære at læse og skrive, – … og det oplever AAB’s direktør [Klager 2] og AAB’s chefjurist / advokat [Klager 3], ikke befordrende for tilliden til AAB og deres kompetente medarbejdere.

”

Der er i højre side af artiklen indsat et portrætbillede af [Klager 2].

Af billedteksten fremgår: ”AAB’s Adm.

Direktør [Klager 2].

Uddannet EL-ingeniør fra Københavns Teknikum i 1986”.

Af artiklen fremgår videre

”Flere navne har været overvejet, som led i at udvikle AAB, som et boligselskab, der står stærkt på tryghed og omsorg for sine lejere.

Netop nævnte, som et vigtigt og værdigt alternativt til det private boligmarked, der gældsætter borgerne resten af deres levetid, når de køber deres første ejerbolig.

Det endelig valg, for AAB’s nye navn, det blev navnet – Trygge og Omsorgssikrede Almennyttige Arbejderes Boliger, – der forkortet bliver til TOAAB’er [Fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ]”.

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Klager 3].

Af billedteksten fremgår: ”ABB’s chefjurist / Advokat [Klager 3].

Advokatbeskikkelse Feb.

2024”.

Af artiklen fremgår videre

”… i sammenhæng med AAB’s nye navn, med særlig opmærksomhed på tryghed- og omsorgsdelen, så udtaler AAB’s chefjurist [Klager 3], – ”Når du går forbi Københavns Byret, så står der øverst på bygningen – Med Lov Skal Land Bygges – og anderledes er det ikke for AAB, for det kan vi som et stort almennyttigt boligselskab – fint medvirke til lykkes i Danmark.

Tænker man på ghettoloven og hvorledes organiseret kriminalitet tager sin begyndelse, så kan vi som boligselskab, medvirke til at bremse denne negative udvikling i vores lokalområder.

Er der eksempelvis børn, hvis forældre bor i AAB, og vi ser deres børn ryge hash eller indtage andre mere alvorlige euforiserende stoffer, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem i den enkelte AAB afdeling, tage forbyggende kontakt med de unge mennesker.

Ser vi, at de unge mennesker, involveres i handel med hash eller mere alvorlige euroforiserende stoffer, og måske endda bliver en del af banderelateret organiseret kriminalitet, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem i den enkelte AAB afdeling, tage kontakt med disse unge mennesker, som led i at bringe dem ind på et bedre livsspor for deres fremtid” [Fremhævet med kursiv, Pressenævnet ].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager 4], der ses sidde i en stol og læse fra en iPad.

Af billedteksten fremgår: ”AAB Afd.

19’s formand – [Klager 4].

Sideløbende, også koordinator ved Det Kongelige Teater.

Uddannet beklædningskonstruktør i 2003”.

Af artiklen fremgår videre

”AAB’s Afd.

19’s formand [Klager 4], har været stærk medvirkende til denne unikke udvikling hos AAB, ved igennem sin post hos AAB’s repræsentantskab, at stå fast på, som hun siger, – “tillid og venlighed fra vores beboere i AAB, det skal vi gøre os fortjent til – som ledere og formænd i AAB, – og det lykkes kun, hvis vi optræder med ordentlighed, udviser lovlydighed, udviser ordholdenhed, er lyttende, er respektfulde, er omsorgsfulde … og eksempelvis også stopper rygtedannelse og intriger om beboere, – … netop nævnte, så alle beboere føler sig velkomne og trygge.

Også psykisk sårbare og særlig følsomme mennesker” [Fremhævet med kursiv, Pressenævnet ].

… Som noget helt særligt, gældende kun i dag, så kan AAB’s formand for Afdeling 19, [Klager 4], også kontaktes på tlf.

[telefonnummer 1], hvis du ønsker at høre mere om hendes holdninger til, hvorledes et nyt og moderne almennyttigt boligselskab, skal fungere i Danmark.

… Det er ThePeoplePress.com’s oplevelse, at [Klager 4] er meget visionær, og kan bidrage med mange interessante kommentarer.

Fra næste uge af, vil brevpapir, logoer og websites, blive opdateret med det nye navn, men du har som borgere i Danmark, mulighed for at kommentere på navneskiftet, før det bliver en realitet [Fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ].

… Det nuværende AAB, vil nemlig også styrke deres position på boligmarkedet, som Danmarks mest demokratiske almennyttige boligselskab, – så har du som borger eller måske endda lejer i det nuværende AAB, forbedringsforslag til AAB’s nye navn TOAAB’er , – … eller har du blot generelle forbedringsforslag, til hvorledes AAB kan blive et mere tryghedsskabende, omsorgssikrende og demokratisikrende boligselskab, så kan følgende personer kontaktes – hele dagen i dag, hvor de sidder nysgerrigt og lyttende ved telefonen, for at tale med dig

Administrerende direktør [Klager 2], tlf.

: [telefonnummer 2]

Chefjurist, advokat [Klager 3], tlf.

: [telefonnummer 3]

Presseansvarlig [Person 1], tlf.

: [telefonnummer 4]

… Når det nuværende AAB igangsætter så banebrydende tiltag, for hele deres organisation.

En organisationsudvikling, der på mange måder, også støtter op omkring danske borgerrettigheder, FN’s konventionssikrede menneskerettigheder og FN’s 17 udviklingsmål, så vil ThePeoplePress.com, naturligvis gerne give AAB vores helhjertede fremadrettede støtte.

Særlig i dag!

Med venlig hilsen

ThePeoplePress.com

… The Truth Matters To Us”

Efter offentliggørelsen

The People Press har efter offentliggørelsen opdateret artiklen, således at [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4]s telefonnumre kun fremgår med de sidste fire cifre.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] anmodede den 9. april 2024 The People Press om at slette artiklen.

The People Press afviste den 10. april 2024 at slette artiklen.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2024.

Øvrige oplysninger

The People Press har til Pressenævnet indsendt en kopi af en politianmeldelse indgivet af The People Press mod Boligselskabet AAB samt et brev fra Beboerklagenævnet København.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har til Pressenævnet indsendt en anonymiseret kopi af Beboerklagenævnet Københavns afgørelse af 12. december 2024, hvorved et lejemål blev gjort betinget som følge af generende og chikanerende adfærd.

The People Press har til Pressenævnet indsendt en ikke-anonymiseret kopi af Beboerklagenævnet Københavns afgørelse af 12. december 2024 samt et brev fra chefredaktør [Chefredaktøren] til Beboerklagenævnet København vedrørende fejl i afgørelsen af 12. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s synspunkter

Korrekt information og privatlivets fred

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] (herefter klagerne) har anført, at artiklen indeholder ukorrekte og vildledende oplysninger om Boligforeningen AAB, herunder at foreningen vil skifte navn og logo.

Klagerne har videre anført, at det er ukorrekt, når det fremgår af artiklen, at [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har udtalt sig til The People Press.

Følgende udtalelser er således usande og opdigtede

”… navnet AAB, minder nemlig alt for meget om navnet på en naiv billedbog, der benyttes i folkeskolens første klasse, hvor eleverne skal lære at læse og skrive, – … og det oplever AAB’s direktør [Klager 2] og AAB’s chefjurist / advokat [Klager 3], ikke befordrende for tilliden til AAB og deres kompetente medarbejdere.

”

og

”… i sammenhæng med AAB’s nye navn, med særlig opmærksomhed på tryghed- og omsorgsdelen, så udtaler AAB’s chefjurist [Klager 3], – ”Når du går forbi Københavns Byret, så står der øverst på bygningen – Med Lov Skal Land Bygges – og anderledes er det ikke for AAB, for det kan vi som et stort almennyttigt boligselskab – fint medvirke til lykkes Danmark.

Tænker man på ghettoloven og hvorledes organiseret kriminalitet tager sin begyndelse, så kan vi som boligselskab, medvirke til at bremse denne negative udvikling i vores lokalområder.

Er der eksempelvis børn, hvis forældre bor i AAB, og vi ser deres børn ryge hash eller indtage andre mere alvorlige euforiserende stoffer, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem den enkelte AAB afdeling, tage forbyggende kontakt med de unge mennesker.

Ser vi, at de unge mennesker, involveres i handel med hash eller mere alvorlige euroforiserende stoffer, og mås endda bliver en del af banderelateret organiseret kriminalitet, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem i den enkelte AAB afdeling, tage kontakt med disse unge mennesker, som led i at bringe dem ind på et bedre livsspor for deres fremtid”.

”

og

”AAB’s Afd.

19’s formand [Klager 4], har været stærk medvirkende til denne unikke udvikling hos AAB, ved igennem sin post hos AAB’s repræsentantskab, at stå fast på, som hun siger, – “tillid og venlighed fra vores beboere i AAB, det skal vi gøre os fortjent til – som ledere og formænd i AAB, – og det lykkes kun, hvis vi optræder med ordentlighed, udviser lovlydighed, udviser ordholdenhed, er lyttende, er respektfulde, er omsorgsfulde … og eksempelvis også stopper rygtedannelse og intriger om beboere, – … netop nævnte, så alle beboere føler sig velkomne og trygge.

Også psykisk sårbare og særlig følsomme mennesker”.

”

Klagerne har endvidere anført, at The People Press uberettiget har bragt billeder af [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4], ligesom mediet uberettiget har delt deres telefonnumre, herunder [Klager 2]s private telefonnummer.

Herudover har klagerne anført, at The People Press ubegrundet har opfordret læserne til at kontakte [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4].

For så vidt angår den af klagerne indsendte afgørelse fra Beboerklagenævnet København af 12. december 2024 har klagerne anført, at Beboerklagenævnet med afgørelsen har gjort chefredaktør [Chefredaktøren]s lejemål betinget.

Boligforeningen AAB kan herefter opsige eller ophæve [Chefredaktøren]s lejemål, såfremt han inden for et år efter afgørelsen på ny udøver generende og chikanerende adfærd.

I den forbindelse har klagerne bemærket, at Beboerklagenævnet i nævnets afgørelse har lagt vægt på indholdet af den påklagede artikel.

Sletning – punkt D.

1

Klagerne har anført, at The People Press ikke har slettet artiklen, selv om klagerne den 9. og 10. april 2024 anmodede mediet om at slette artiklen straks og senest den 24. april 2024.

2.2 The People Press’ synspunkter

Korrekt information og privatlivets fred

The People Press har indledningsvist anført, at artiklen ikke er i strid med god presseskik.

The People Press har videre anført, at artiklen er bragt den 1. april 2024, som er en særlig dato og forbundet med særlige traditioner i Danmark, og dermed udtryk for en aprilsnar og satire.

I den forbindelse har The People Press blandt andet bemærket, at satire er en udtryksform, hvor man ved brug af humor, ironi og overdrivelse udstiller eller kritiserer bestemte personer og deres handlinger, særligt ved omtale af politiske eller andre aktuelle sager.

Satire skal således ikke forveksles med misinformation eller ”fake news”, hvor man bevidst forsøger at vildlede folk med løgne og halve sandheder.

Klagerne er bevidste om, at artiklen gennem satire fremlægger ubehagelige sandheder om Boligforeningen AAB, og de bør derfor overveje, om artiklen ikke blot er udtryk for, at The People Press har efterforsket og dokumenteret særdeles kritiske forhold hos foreningen.

Herudover har The People Press anført, at det forhold, at klagerne i deres bemærkninger har undladt at nævne artiklens offentliggørelsestidspunkt, vidner om, at klagerne har vedkendt sig, at den 1. april er en særlig dato, og at datoen dermed er væsentlig for læsningen af artiklen.

Klagerne forsøger således alene at udøve censur og krænke ytringsfriheden, da det omvendt virker besynderligt, at klagerne ikke er bekendt med de traditioner, der er forbundet med den 1. april.

The People Press har desuden anført, at det er tydeligt, at klagen er et forsøg på at hindre mediets mulighed for at offentliggøre artikler om dem.

Hertil har The People Press bemærket, at klagerne må acceptere demokratiets spilleregler, herunder mediernes ytringsfrihed, som er en fremragende måde at sikre samfundsmæssige, private og erhvervsmæssige forbedringer, og har i den forbindelse henvist til ytringsfrihedens historie og betydning i Danmark, herunder grundlovens § 77 og forbuddet mod censur.

The People Press er desuden ikke sat i verden for at skade nogen eller skabe en negativ samfundsudvikling, men er dybt engageret i at sikre og forbedre respekten for FN’s sikrede menneskerettigheder, FN’s 17 udviklingsmålsætninger og dyrs rettigheder.

The People Press vil i øvrigt ikke medvirke til at fjerne de særlige traditioner og den afledte ytringsfrihed, der er forbundet med den 1. april, især fordi datoen reelt er en hyldest til ytringsfriheden i Danmark og dermed også grundlovens § 77.

The People Press har endvidere anført, at artiklen ikke er ærekrænkende, og har i den forbindelse oplyst, at mediet alligevel har tilbudt Boligforeningen AAB et skriftligt genmæle, ligesom mediet har tilbudt [Klager 2] et videointerview, hvor han uden afbrydelser kan fortælle, hvad Boligforeningen AAB repræsenterer og ønsker at være for sine lejere og det omkringliggende samfund.

Hverken Boligforeningen AAB og [Klager 2] har ønsket at benytte sig af disse tilbud, men tilbuddene er naturligvis fortsat gældende.

For så vidt angår The People Press’ deling af [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s telefonnumre har mediet anført, at de pågældende telefonnumre er taget fra Boligforeningen AABs offentlige hjemmeside og derfor ikke er deres private telefonnumre.

The People Press har desuden anført, at Pressenævnet i deres kendelse bør henlede opmærksomheden på ytringsfrihedens vigtighed set i sammenhæng med demokratiet, pressefriheden og oplysningen af borgere i Danmark, samt oplysningsformen satire, som sikrer samfundsudviklingen gennem demokratiske traditioner.

Satire er helt afgørende for at varetage borgerinteresser i lande, hvor ytringsfriheden har trange kår eller ikke er mulig, når demokratiet er i ringe forfatning eller ikke eksisterer.

Hvis Pressenævnet finder, at The People Press har handlet i strid med god presseskik, vil mediet imidlertid gerne give en undskyldning og mulighed for genmæle skriftligt eller ved et videointerview.

Afslutningsvist har The People Press henvist til, at mediet har politianmeldt Boligselskabet AAB for at fabrikere oplysninger til en række forskellige myndigheder som følge af deres utilfredshed med The People Press.

Det forhold, at klagerne ikke har kommenteret på oplysningen herom, er juridisk set en erkendelse af, at klagerne ikke kan afvise, at der er tale om kritiske oplysninger.

For så vidt angår Beboerklagenævnets afgørelse af 12. december 2024 indsendt af klagerne har The People Press anført, at klagerne har bortredigeret deres egne udokumenterede og usande oplysninger om MVmdcc.com, The People Press og chefredaktør [Chefredaktøren].

The People Press har endvidere anført, at Beboerklagenævnets afgørelse bevirker, at mediet fremadrettet ikke kan skrive kritisk om Boligforeningen AAB samt foreningens medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, uden at [Chefredaktøren] skal frygte, at boligforeningen kan opsige hans lejemål.

Klagerne forsøger således at censurere The People Press.

I den forbindelse har The People Press anført, at Beboerklagenævnet har foretaget deres afgørelse på et uoplyst grundlag, da nævnet dokumenterbart ikke har kunnet åbne [Chefredaktøren]s høringssvar.

Beboerklagenævnets sagsbehandling og afgørelse er således juridisk ugyldig.

Sletning – Punkt D.

1

The People Press har anført, at klagerne sidestiller et genmæle med et krav om at slette artiklen, der er bragt den 1. april 2024, hvilket svarer til en fjernelse af grundlovens § 77 i sammenhæng med de traditioner, der omgiver denne særlige dato.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af grundlovens, straffelovens og almenlejelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og vildledende oplysninger om Boligforeningen ABB, herunder at foreningen vil skifte navn og logo.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har videre klaget over, at de citater, der fremgår af artiklen, er usande og fabrikerede.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekt.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Artiklen har følgende overskrift

” Boligselskabet AAB, har igennem en længere periode, overvejet at skifte navn!

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”… navnet AAB, minder nemlig alt for meget om navnet på en naiv billedbog, der benyttes i folkeskolens første klasse, hvor eleverne skal lære at læse og skrive, – … og det oplever AAB’s direktør [Klager 2] og AAB’s chefjurist / advokat [Klager 3], ikke befordrende for tilliden til AAB og deres kompetente medarbejdere.

”

[…]

Flere navne har været overvejet, som led i at udvikle AAB, som et boligselskab, der står stærkt på tryghed og omsorg for sine lejere.

Netop nævnte, som et vigtigt og værdigt alternativt til det private boligmarked, der gældsætter borgerne resten af deres levetid, når de køber deres første ejerbolig.

Det endelig valg, for AAB’s nye navn, det blev navnet – Trygge og Omsorgssikrede Almennyttige Arbejderes Boliger, – der forkortet bliver til TOAAB’er [Fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ]”.

[…]

… i sammenhæng med AAB’s nye navn, med særlig opmærksomhed på tryghed- og omsorgsdelen, så udtaler AAB’s chefjurist [Klager 3], – ”Når du går forbi Københavns Byret, så står der øverst på bygningen – Med Lov Skal Land Bygges – og anderledes er det ikke for AAB, for det kan vi som et stort almennyttigt boligselskab – fint medvirke til lykkes i Danmark.

Tænker man på ghettoloven og hvorledes organiseret kriminalitet tager sin begyndelse, så kan vi som boligselskab, medvirke til at bremse denne negative udvikling i vores lokalområder.

Er der eksempelvis børn, hvis forældre bor i AAB, og vi ser deres børn ryge hash eller indtage andre mere alvorlige euforiserende stoffer, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem i den enkelte AAB afdeling, tage forbyggende kontakt med de unge mennesker.

Ser vi, at de unge mennesker, involveres i handel med hash eller mere alvorlige euforiserende stoffer, og måske endda bliver en del af banderelateret organiseret kriminalitet, så kan en formand eller et bestyrelsesmedlem i den enkelte AAB afdeling, tage kontakt med disse unge mennesker, som led i at bringe dem ind på et bedre livsspor for deres fremtid” [Fremhævet med kursiv, Pressenævnet ].

”

[…]

AAB’s Afd.

19’s formand [Klager 4], har været stærk medvirkende til denne unikke udvikling hos AAB, ved igennem sin post hos AAB’s repræsentantskab, at stå fast på, som hun siger, – “tillid og venlighed fra vores beboere i AAB, det skal vi gøre os fortjent til – som ledere og formænd i AAB, – og det lykkes kun, hvis vi optræder med ordentlighed, udviser lovlydighed, udviser ordholdenhed, er lyttende, er respektfulde, er omsorgsfulde … og eksempelvis også stopper rygtedannelse og intriger om beboere, – … netop nævnte, så alle beboere føler sig velkomne og trygge.

Også psykisk sårbare og særlig følsomme mennesker” [Fremhævet med kursiv, Pressenævnet ].

… Som noget helt særligt, gældende kun i dag, så kan AAB’s formand for Afdeling 19, [Klager 4], også kontaktes på tlf.

[telefonnummer 1], hvis du ønsker at høre mere om hendes holdninger til, hvorledes et nyt og moderne almennyttigt boligselskab, skal fungere i Danmark.

… Det er ThePeoplePress.com’s oplevelse, at [Klager 4] er meget visionær, og kan bidrage med mange interessante kommentarer.

Fra næste uge af, vil brevpapir, logoer og websites, blive opdateret med det nye navn, men du har som borgere i Danmark, mulighed for at kommentere på navneskiftet, før det bliver en realitet [Fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ].

… Det nuværende AAB, vil nemlig også styrke deres position på boligmarkedet, som Danmarks mest demokratiske almennyttige boligselskab, – så har du som borger eller måske endda lejer i det nuværende AAB, forbedringsforslag til AAB’s nye navn TOAAB’er , – … eller har du blot generelle forbedringsforslag, til hvorledes AAB kan blive et mere tryghedsskabende, omsorgssikrende og demokratisikrende boligselskab, så kan følgende personer kontaktes – hele dagen i dag, hvor de sidder nysgerrigt og lyttende ved telefonen, for at tale med dig

Administrerende direktør [Klager 2], tlf.

: [telefonnummer 2]

Chefjurist, advokat [Klager 3], tlf.

: [telefonnummer 3]

Presseansvarlig [Person 1], tlf.

: [telefonnummer 4]

… Når det nuværende AAB igangsætter så banebrydende tiltag, for hele deres organisation.

En organisationsudvikling, der på mange måder, også støtter op omkring danske borgerrettigheder, FN’s konventionssikrede menneskerettigheder og FN’s 17 udviklingsmål, så vil ThePeoplePress.com, naturligvis gerne give AAB vores helhjertede fremadrettede støtte.

Særlig i dag!

Med venlig hilsen

ThePeoplePress.com

… The Truth Matters To Us”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at artiklen er bragt som en aprilsnar den 1. april 2024, og at de omtalte personer og deres kontaktoplysninger ikke er fiktive.

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har over for Pressenævnet oplyst, at Boligforeningen AAB ikke står for at skifte navn eller logo, og at de ikke har udtalt sig til The People Press.

Oplysningerne herom er ikke bestridt af The People Press.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer og en høj grad af frisprog med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Det er imidlertid vigtigt, at det for læseren fremgår klart, om der er tale om fakta, eller om der er tale om vurderinger, der ikke nødvendigvis behøver at være objektive.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der fortsat er en vis tradition for at bringe en aprilsnar i nogle medier hvert år den 1. april, hvor der også indrømmes medierne vide rammer for frisprog.

Uanset artiklen ikke tydeligt er deklareret eller indholdsmæssigt med ordvalg og skrivestil umiddelbart fremstår som en satirisk kommentar, vurderes teksten i artiklen således efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens indhold overvejende fremstår som chikanøs omtale af enkeltpersoner, herunder med oplysning om deres telefonnumre.

På denne baggrund finder nævnet, at selv de videre rammer for frisprog er overskredet.

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at oplysningen om, at Boligforeningen AAB skifter navn og logo, ikke har dækning i de faktiske forhold, og at det fejlagtigt fremstår som om, at [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har udtalt sig til artiklen.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af The People Press for at bringe de ukorrekte oplysninger.

Privatlivets fred

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har klaget over, at The People Press uberettiget har bragt billeder af dem, og at mediet har delt deres telefonnumre i artiklen, herunder [Klager 2]s private telefonnummer.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at privatlivets fred ikke må krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af henholdsvis [Klager 2] og [Klager 3].

Der er endvidere indsat et billede af [Klager 4], der ses sidde og læse fra en iPad.

Af artiklen fremgår blandt andet

”… Som noget helt særligt, gældende kun i dag, så kan AAB’s formand for Afdeling 19, [Klager 4], også kontaktes på tlf.

[telefonnummer 1], hvis du ønsker at høre mere om hendes holdninger til, hvorledes et nyt og moderne almennyttigt boligselskab, skal fungere i Danmark.

… Det er ThePeoplePress.com’s oplevelse, at [Klager 4] er meget visionær, og kan bidrage med mange interessante kommentarer.

Fra næste uge af, vil brevpapir, logoer og websites, blive opdateret med det nye navn, men du har som borgere i Danmark, mulighed for at kommentere på navneskiftet, før det bliver en realitet [Fremhævet med fed skrift, Pressenævnet ].

… Det nuværende AAB, vil nemlig også styrke deres position på boligmarkedet, som Danmarks mest demokratiske almennyttige boligselskab, – så har du som borger eller måske endda lejer i det nuværende AAB, forbedringsforslag til AAB’s nye navn TOAAB’er , – … eller har du blot generelle forbedringsforslag, til hvorledes AAB kan blive et mere tryghedsskabende, omsorgssikrende og demokratisikrende boligselskab, så kan følgende personer kontaktes – hele dagen i dag, hvor de sidder nysgerrigt og lyttende ved telefonen, for at tale med dig

Administrerende direktør [Klager 2], tlf.

: [telefonnummer 2]

Chefjurist, advokat [Klager 3], tlf.

: [telefonnummer 3]

Presseansvarlig [Person 1], tlf.

: [telefonnummer 4]”

Det er Pressenævnets opfattelse, at billeder hentet fra en ”åben” platformsprofil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, såfremt et billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 2]s telefonnummer og billede er offentligt tilgængeligt på Boligforeningen AABs hjemmeside.

Som sagen er oplyst, lægger nævnet endvidere til grund, at [Klager 4] og [Klager 3]s telefonnumre er offentligt tilgængelige på Boligforeningen AABs hjemmeside, hvilket ikke er bestridt af klagerne.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at anvendelsen af billederne og offentliggørelsen af [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s telefonnumre ikke kan anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne er offentlig tilgængelige, og at omtalen vedrører klagernes ansættelse i em boligforening (en almen boligorganisation).

Pressenævnet bemærker, at The People Press efter offentliggørelsen har fjernet de fire første cifre fra [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s telefonnumre.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning – punkt D.

1

Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] har klaget over, at The People Press har afvist deres anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af Boligforeningen AAB, herunder at foreningen skifter navn og logo samt udtalelser fra [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] med deres billeder og telefonnumre.

Som anført ovenfor har Pressenævnet udtalt kritik af The People Press for at bringe ukorrekt information i omtalen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4].

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen angår forhold vedrørende Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s ansættelse i en boligforening (en almen boligorganisation), og at billederne og telefonnumrene efter det oplyste er offentligt tilgængelige.

Nævnet har samtidig lagt vægt på, at The People Press med denne kendelse er blevet pålagt at bringe en artikel med Pressenævnets kritik, samt at The People Press opretter et link ved den påklagede artikel med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på pressenaevnet.dk, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på thepeoplepress.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af The People Press for ikke at have imødekommet Boligforeningen AAB, [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4]s anmodning om sletning.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af The People Press at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer The People Press

[underrubrik]

The People Press får kritik for at bringe ukorrekt information

[tekst]

The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening.

Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede.

Pressenævnet udtalte kritik af The People Press for at bringe den ukorrekte oplysning og for at fabrikere udtalelser fra medarbejderne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. januar 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →