Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05988

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05988

Berlingske får ikke kritik for omtale af selskab

Berlingske bragte i februar og marts 2024 kritisk omtale af nedskrivningen af værdien af et selskab.

Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt selskabet i rimelig tid.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som Berlingskes sammenfattende vurderinger på baggrund af selskabets udtalelser og regnskabsmateriale, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere artiklernes indhold, og at Berlingske havde gengivet selskabets citater i artiklerne.

[Klager] ved [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Mystiske pengestrømme i [Erhvervsmanden]s guldæg: »Det ligner en slags karrusel«” , ”[Erhvervsmanden]s guldæg kalder sig et »stolt Silicon Valley-selskab«.

Men regnskaberne underskrives 10.000 kilometer derfra” , ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” og ”Fortrolige dokumenter afslører: [Erhvervsmanden] lokkede investorer med hurtig gevinst i omstridt guldæg” , som blev bragt af Berlingske henholdsvis den 20. februar 2024, den 4. marts 2024 og den 10. marts 2024 på berlingske.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt selskabet i rimelig tid.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Berlingske bragte den 20. februar 2024 kl.

06.10 artiklen ”Mystiske pengestrømme i [Erhvervsmanden]s guldæg: »Det ligner en slags karrusel«” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den danske fond [Investeringsfonden] har kæmpe forhåbninger til sin investering i kroatiske [Klager].

Men nu viser det sig, at kroaterne i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber.

Det får eksperter til at undre sig.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det kroatiske selskab [Klager] har efterhånden udviklet sig til lidt af et mysterium.

Ifølge selskabets danske storinvestor [Investeringsfonden] – der har den kendte erhvervsmand [Erhvervsmanden] i spidsen – er [Klager] en »kæmpe succes« med en værdi på 26 milliarder kroner, næsten fem millioner betalende brugere og samarbejder med blandt andre Audi, Netflix og superstjernen Miley Cyrus.

Men hverken [Klager] eller [Investeringsfonden] ønsker at udlevere regnskaber eller anden dokumentation, der bakker op om påstandene.

Samtidig er [Klager] den seneste tid blevet afsløret i flere overdrivelser og usandheder, ligesom en række eksperter i ind- og udland har sat spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Og nu er Berlingske kommet i besiddelse af fortrolige dokumenter, der afslører hidtil ukendte detaljer om selskabet, der sælger fitnessarmbånd med tilhørende apps.

Af dokumenterne fremgår det, at [Klager] – efter at have rejst et stort millionbeløb fra [Investeringsfonden] og andre investorer – selv har foretaget en række investeringer.

Blandt andet har selskabet investeret et tocifret millionbeløb i en investeringsfond i Kroatien og et turismeprojekt i det vestlige Slovenien.

»Jeg undrer mig virkelig over, at [Investeringsfonden] investerer i en virksomhed, som investerer pengene videre i noget, der ligger langt fra deres kerneforretning.

Det ville jeg som investor have det meget mærkeligt med,« siger [Ekspertkilde A], ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i [Virksomhed A].

[Investeringsfonden]s direktør, [Person A], ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen, men henviser i stedet til [Klager].

Hos det kroatiske selskab fastslår den juridiske chef, [Person B], at [Klager] ikke ønsker at svare på spørgsmål fra Berlingske.

Hun tilføjer, at dokumenterne vedrørende [Klager] er »strengt fortrolige«, og at selskabet vil starte en undersøgelse af, hvordan de er endt hos Berlingske.

Underskud og gæld

[Klager] blev stiftet i 2014 af den slovenske skulptør [Person C] og [Direktøren], som er matematiker og fra Kroatien.

Deres idé var at skabe et fitness- og sundhedsarmbånd, der skulle hjælpe kvinder med at følge for eksempel søvn, vandindtag og stressniveau.

I 2018 købte [Investeringsfonden] omkring en femtedel af selskabet, og ifølge det danske investeringsselskab er [Klager]s værdi siden eksploderet fra 400 millioner kroner til hele 26 milliarder kroner.

En værdi, der med længder overgår C25-sekskaber som Netcompany, Royal Unibrew og ISS, der alle har tusindvis af ansatte.

Men det er svært at finde ud af, hvor succesfuld [Klager] egentlig er.

For selvom stifterne og langt de fleste ansatte sidder i Kroatiens hovedstad, Zagreb, er selskabet registreret i delstaten Delaware i USA, og her bliver regnskaber ikke offentliggjort.

Nu er Berlingske imidlertid kommet i besiddelse af [Klager]s regnskab for 2021.

Og her fremgår det, at selskabet i 2020 og 2021 samlet omsatte for over fire milliarder kroner.

Men resultatet for de to år var et underskud på næsten 70 millioner kroner.

Samtidig havde selskabet optaget lån hos sine to stiftere, [Person C] og [Direktøren], for omkring 60 millioner kroner.

Alligevel havde [Klager] i løbet af året skudt knap ti millioner kroner i en kroatisk investeringsfond kaldet [Fonden] og et turismeprojekt i den slovenske by Kojskem.

»Det er meget mystisk, at [Klager] laver den slags investeringer, når selskabet ikke selv er økonomisk stabilt.

Det ville måske give bare en smule mening, hvis pengene blev investeret i noget, som lå op ad deres egen kerneforretning.

Men det virker jo slet ikke til at være tilfældet,« siger [Ekspertkilde B], partner i [Virksomhed B], der rådgiver om handel med virksomheder.

Han henviser til, at [Klager] som nævnt beskæftiger sig med fitnessarmbånd og -apps.

»En slags karrusel«

I marts 2022 fortalte [Klager]-stifter [Direktøren] til medier i Kroatien, at hans selskab havde investeret i hele seks forskellige fonde og lavet 20 direkte investeringer i andre selskaber.

Ved samme lejlighed kom det frem, at [Klager] havde mangedoblet sin investering i fonden [Fonden], så den nu lød på 45 millioner kroner.

Det gjorde [Klager] til den største private investor i fonden.

Berlingske har imidlertid fundet flere ting ud over den store investering, som forbinder [Klager] og [Fonden].

For selvom [Klager] er registreret i Delaware og officielt har hovedkontor i San Francisco, så benytter selskabet en revisor hos firmaet [Revisionsfirmaet] i Zagreb til at underskrive regnskaber.

Og netop dén specifikke revisor har også underskrevet regnskaber for [Fonden].

I efteråret 2022 besluttede [Fonden] desuden at investere i det kroatiske iværksætterselskab [Iværksætterselskabet], som slår sig op på at producere sunde saftprodukter.

Få måneder senere blev også [Klager]-stifter [Direktøren] investor i [Iværksætterselskabet].

Derudover er [Fonden] investor i marketingselskabet [Marketingsselskabet] ([Marketingsselskabet]) med adresse i den irske hovedstad, Dublin.

Og [Marketingsselskabet] har ifølge egen hjemmeside [Klager] på kundelisten.

»Det ligner en slags karrusel.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det hele tilsyneladende er bundet sammen,« siger [Ekspertkilde B] fra [Virksomhed B].

[Investeringsfonden]s ledende partner, [Erhvervsmanden], sidder med i bestyrelsen hos [Klager].

Det samme gør danske [Person D], som er direktør i [Investeringsforeningen].

Men [Ekspertkilde B] har svært ved at forstå, at de to og [Investeringsfonden] skulle have godkendt [Klager]s omfangsrige investeringer.

»Der er masser eksempler på, at man investerer penge i fonde, der så investerer videre.

Men her har [Investeringsfonden] investeret i et driftsselskab ([Klager], red.), der investerer i en fond, der igen investerer pengene videre,« siger [Ekspertkilde B] og tilføjer

»Det er en helt usædvanlig struktur.

Og den gør, sammen med den manglende indsigt, at man sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der foregår i [Klager]?

«

CBS-lektor [Ekspertkilde A] bakker op.

Han mener, at sagen bør bekymre de omkring 350 velhavende investorer, som har skudt penge i [Investeringsfonden].

»Det må jo være vigtigt for dem, at der har kontrol med, hvad [Investeringsfonden]s penge bruges på.

Umiddelbart skulle man jo tro, at de mange penge til [Klager] skulle bruges på at udvikle selskabets forretning med fitnessarmbånd.

Men nu viser det sig altså, at [Klager] ligger og kanaliserer penge videre til alt mulig andet.«

»Det er altså slet ikke normalt,« tilføjer han.

Berlingske har forelagt sagen for [Person E], der er formand for det såkaldte investor board i [Investeringsfonden].

Han har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den danske erhvervsmand [Person D], som sidder med i bestyrelsen hos [Klager], er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

”

Berlingske bragte den 20. februar 2024 kl.

17.30 artiklen ”[Erhvervsmanden]s guldæg kalder sig et »stolt Silicon Valley-selskab«.

Men regnskaberne underskrives 10.000 kilometer derfra” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fortrolige dokumenter rejser nye spørgsmål om selskabet [Klager], hvor danske [Investeringsfonden] er storinvestor: [Klager] har officielt hjemme i San Francisco, men regnskaberne underskrives af en revisor i Kroatien.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Onsdag den 29. november sidste år udsendte ledelsen i den danske investeringsfond [Investeringsfonden] en meddelelse til sine omkring 350 velhavende investorer.

Anledningen var, at en række artikler i Berlingske havde sat alvorlige spørgsmålstegn ved [Investeringsfonden]s absolut mest gyldne investering: [Klager] med hovedsæde i San Francisco.

Et selskab, der ifølge [Investeringsfonden] har en værdi på hele 26 milliarder kroner.

I beskeden til investorerne forsøgte den kendte erhvervsmand [Erhvervsmanden] og resten af ledelsen i [Investeringsfonden] at imødegå kritikken, der blandt andet kom fra en række eksperter i ind- og udland.

[Investeringsfonden] fremhævede blandt andet, at regnskaberne i [Klager] – som selskabet selv forsøger at holde ude af offentligheden – »er revideret af verdens ottendestørste revisionsfirma, [Netværket], der har et internationalt team til at revidere [Klager]«.

Men nu sår hidtil ukendte oplysninger tvivl om det udsagn.

Berlingske er kommet i besiddelse af [Klager]s regnskab fra 2021, og heraf fremgår det, at regnskabet er underskrevet af en revisor fra firmaet [Revisionsfirmaet].

Et selvstændigt revisionsfirma i Kroatien, der er medlem af det internationale netværk [Netværket].

»Jeg synes, at [Investeringsfonden] puster tingene op her.

På bundlinjen står, at [Klager] ikke er revideret af et stort internationalt firma.

Selskabet er revideret af et lille firma i Kroatien, som er en uafhængig del af et stort internationalt netværk.

Der er altså stor forskel,« siger [Ekspertkilde C], statsautoriseret revisor og mangeårig chefkonsulent hos revisorforeningen [Foreningen].

Hos [Netværket] lægger marketingdirektør [Person F] også afstand til udsagnet fra [Investeringsfonden].

»[Netværket] er en ikkepraktiserende enhed og udfører ikke professionelle ydelser for kunder.

Ydelserne foretages af de enkelte medlemsfirmaer,« skriver hun i en e-mail.

Berlingske har spurgt både [Investeringsfonden] og [Klager], hvorfor sidstnævnte – som kalder sig et »stolt og førende Silicon Valley-selskab« – benytter en revisor i Kroatien.

[Investeringsfonden]s direktør, [Person A], ønsker ikke at kommentere sagen.

Og hos [Klager] oplyser den juridiske chef, [Person B], at selskabet ikke ønsker at svare på spørgsmål.

Hun tilføjer, at [Klager]s regnskaber er »strengt fortrolige«, og at selskabet nu vil undersøge, hvordan de er endt hos Berlingske.

»Et helt vildt selskab«

[Klager] blev stiftet i 2014 af den slovenske skulptør [Person C] og [Direktøren], som er matematiker og fra Kroatien.

De ville skabe et fitness- og sundhedsarmbånd, der skulle hjælpe kvinder med at følge for eksempel søvn, vandindtag og stressniveau.

I 2018 købte [Investeringsfonden] omkring en femtedel af selskabet, og værdien af hele [Klager] var dengang omkring 400 millioner kroner.

Men ifølge [Investeringsfonden] har [Klager] siden udviklet sig til en »kæmpe succes« med en årlig omsætning på over tre milliarder kroner, næsten fem millioner betalende brugere og samarbejder med blandt andre Audi, Netflix og superstjernen Miley Cyrus.

Og den danske fond har i dag værdisat [Klager] til svimlende 26 milliarder kroner.

En værdi, der med længder overgår C25-selskaber som Netcompany, Royal Unibrew og ISS, der alle har tusindvis af ansatte.

»[Klager] er et helt vildt selskab.

Og det er en fantastisk historie for os,« sagde [Investeringsfonden]s direktør, [Person A], da Berlingske i efteråret besøgte ham på kontoret i Nyhavn.

Men de seneste måneder er der blevet sat store spørgsmålstegn ved [Klager]s succes.

Selskabet er blevet afsløret i flere overdrivelser og usandheder, ligesom en række eksperter i ind- og udland har stillet sig tvivlende over for den påståede succes.

Hverken [Klager] eller [Investeringsfonden] har ønsket at udlevere selskabets regnskaber til Berlingske.

Men i kølvandet på de kritiske historier beroligede [Investeringsfonden] altså sine egne investorer med, at [Klager]s regnskaber er blevet godkendt af »verdens ottendestørste revisionsfirma, [Netværket]«.

Den statsautoriserede revisor og mangeårige chefkonsulent i [Foreningen] [Ekspertkilde C] synes dog, at den beskrivelse er lige flot nok.

»Når [Investeringsfonden] skriver til sine investorer, at et internationalt team fra verdens ottendestørste revisorfirma har været inde over, så tænker de fleste nok, at det må være amerikanske revisorer, da [Klager] er registreret i USA,« siger han og tilføjer

»Jeg tror, de færreste forbinder den beskrivelse med et lille firma i Kroatien.«

»Det ligner en slags karrusel«

Hverken [Investeringsfonden], [Klager] eller [Revisionsfirmaet] har ønsket at svare på spørgsmål fra Berlingske.

Men det står klart, at revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum.

Som tidligere beskrevet i Berlingske, har det kroatiske selskab – til flere eksperters store undren – investeret omkring 50 millioner kroner i fonden [Fonden], der ligeledes har hjemme i Kroatien.

Og [Fonden] har investeret i blandt andet juiceproducenten [Iværksætterselskabet].

Det samme har [Klager]s stifter, [Direktøren].

[Fonden] har desuden investeret i marketingselskabet [Marketingsselskabet] ([Marketingsselskabet]), der har hjemme i Dublin.

Her er [Klager] på kundelisten.

Og så benytter både [Klager] og [Fonden] nøjagtig den samme revisor fra [Revisionsfirmaet].

»Det ligner en slags karrusel.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det hele tilsyneladende er bundet sammen,« siger [Ekspertkilde B] fra [Virksomhed B], der er specialist i investeringer.

”

Berlingske bragte den 4. marts 2024 kl.

20.18 artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Selskabet [Klager] lignede et sandt guldæg for »Løvens Hule«-investoren [Erhvervsmanden] og hans firma [Investeringsfonden].

Men efter flere måneder med kritiske historier er værdien af [Klager] pludselig blevet sænket med et kæmpe milliardbeløb.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Lige før weekenden tikkede en chokerende besked ind hos de omkring 350 velhavende investorer i den danske investeringsfond [Investeringsfonden].

Den handlede om fondens absolut mest gyldne investering: [Klager] med hovedsæde i San Francisco.

Det er et selskab, som længe har været omgærdet af mystik.

For mens [Klager] ifølge [Investeringsfonden] er en »kæmpe succes« med en værdi på svimlende 26 milliarder kroner, er selskabet i en række artikler i Berlingske blevet afsløret i overdrivelser og usandheder.

Samtidig har eksperter i ind- og udland sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Fredag nåede sagen en foreløbig kulmination.

For her meddelte [Investeringsfonden] sine investorer, at værdien af [Klager] – som sælger fitnessarmbånd – nu er blevet sænket til otte milliarder kroner.

Altså et hug på 18 milliarder kroner.

»Det her viser, at [Investeringsfonden] ikke bare har været alt for optimistiske i deres vurdering af [Klager]s værdi.

De har været komplet urealistiske,« siger [Ekspertkilde A], ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i [Virksomhed A].

Har [Investeringsfonden] i din optik ageret useriøst?

»Det kan man roligt sige.

Og jeg har ondt af [Investeringsfonden]s investorer, som formentlig føler sig taget ved næsen.«

Berlingske har sendt en række spørgsmål om nedskrivningen til [Investeringsfonden]s direktør, [Person A].

»Generelt er værdiansættelserne af vores porteføljeselskaber baseret på sædvanlige finansielle metoder, der tager selskabernes performance og markedet i betragtning på det tidspunkt, hvor værdiansættelserne bliver udarbejdet,« svarer han i en e-mail.

Berlingske har talt med en række af [Investeringsfonden]s investorer om nedskrivningen, men ingen af dem har ønsket at udtale sig.

»Miami er kun begyndelsen«

[Klager] blev stiftet i 2014 af den slovenske skulptør [Person C] og [Direktøren], som er matematiker og fra Kroatien.

Deres idé var at skabe et fitness- og sundhedsarmbånd, der skulle hjælpe kvinder med at følge for eksempel søvn, vandindtag og stressniveau.

I 2018 købte [Investeringsfonden] sig ind i selskabet, og værdien af hele [Klager] var dengang omkring 400 millioner kroner.

Men ifølge [Investeringsfonden] har [Klager] siden udviklet sig til en »fantastisk historie« med en årlig omsætning på over tre milliarder kroner, næsten fem millioner betalende brugere og samarbejder med blandt andre Audi, Netflix og superstjernen Miley Cyrus.

Og den danske fond har hidtil værdisat [Klager] til svimlende 26 milliarder kroner.

En værdi, der med længder overgår C25-selskaber som Netcompany, Royal Unibrew og ISS, der alle har tusindvis af ansatte.

»[Klager] er et helt vildt selskab.

Og det er en fantastisk historie for os,« sagde [Investeringsfonden]s direktør, [Person A], så sent som i efteråret, da Berlingske besøgte ham på kontoret i Nyhavn.

Men den seneste tid er der altså blevet sat store spørgsmålstegn ved [Klager]s succes.

Selskabet kalder sig et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at [Klager]s såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Og det er langtfra det eneste tilfælde, hvor de offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden.

For et par år siden åbnede [Klager] butikker i Berlin, Amsterdam og Paris.

Og senere kom turen også til Miami.

»Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet,« udtalte den ene af [Klager]s stiftere, [Direktøren], i den forbindelse.

Men noget gik tilsyneladende helt galt.

For Berlingskes research viser, at [Klager] i dag ikke har fysiske butikker i hverken USA, Europa eller nogen andre steder.

Derudover har selskabet talt usandt om, hvor i verden det har åbnet kontorer.

At [Investeringsfonden] nu har nedskrevet værdien af [Klager] kraftigt, kommer derfor ikke helt bag på [Ekspertkilde C], statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent hos revisorforeningen [Foreningen].

»Det forstærker bare indtrykket af, at det hele har været pumpet kunstigt op.

[Klager] kaldte sig et Silicon Valley-selskab, men det havde i virkeligheden hjemme i Kroatien.

Der var ikke et stort hovedkontor i San Francisco fyldt med ansatte, og selskabet var alligevel ikke 26 milliarder kroner værd,« siger han.

[Klager]s stiftere, [Person C] og [Direktøren], har ikke ønsket at kommentere [Investeringsfonden]s nedskrivning.

Tal flyver rundt

I [Investeringsfonden]s regnskaber og kvartalsrapporter har værdien af [Klager] som nævnt været sat til 26 milliarder kroner.

Men Berlingske har tidligere afsløret, at [Erhvervsmanden] på samme tid bag linjerne har tilbudt investorer at købe sig ind i selskabet til en værdi på blot fem milliarder kroner.

Nu har [Investeringsfonden] så selv nedskrevet værdien til otte milliarder kroner.

»På under et år er [Klager] ifølge [Investeringsfonden] altså både 26, 8 og 5 milliarder kroner værd – afhængigt af situationen.

Det er meget underligt, at man kan have tre så relativt forskellige værdier på det samme selskab på så kort tid.

Og for mig tyder det på, at der er noget, der virkelig ikke hænger sammen,« siger [Ekspertkilde B], partner i [Virksomhed B], som rådgiver om handel med virksomheder.

Ifølge Berlingskes oplysninger begrunder [Investeringsfonden] selv sin store nedskrivning af værdien i [Klager] med, at der har været en nedgang i selskabets omsætning og tilgangen af betalende brugere.

»De må have ramt et kæmpe hul på vejen, hvor forretningen nærmest er begyndt at køre baglæns.

Ellers virker det voldsomt med så stor en nedskrivning,« siger [Ekspertkilde B].

Han vurderer, at der også kan ligge noget andet bag nedskrivningen.

»Det mest nærliggende er at tænke, at [Investeringsfonden] nu har fundet ud af, at [Klager] alligevel ikke var den store succes, som man troede.«”

Berlingske bragte den 10. marts 2024 kl.

20.15 artiklen ”Fortrolige dokumenter afslører: [Erhvervsmanden] lokkede investorer med hurtig gevinst i omstridt guldæg” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En enorm værdistigning på kort tid var lokkemidlet, da den danske fond [Investeringsfonden] for et år siden forsøgte at få investorer til at købe sig ind i selskabet [Klager].

Tingene er dog langtfra gået efter planen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Få din investering firdoblet på få måneder.

Så attraktivt var det tilbud, som den kendte erhvervsmand [Erhvervsmanden] og hans fond [Investeringsfonden] i foråret 2023 sendte rundt til potentielle investorer.

Tilbuddet handlede om en investering i det kroatiske selskab [Klager], som sælger fitnessarmbånd målrettet til kvinder.

Fem år tidligere havde [Investeringsfonden] selv købt sig ind i selskabet, som på det tidspunkt havde en værdi på omkring 400 millioner kroner.

Nu lød tilbuddet til potentielle investorer, at de kunne købe andele – såkaldte secondaries – til en værdi af fem milliarder kroner.

En handel ville altså mangedoble værdien af [Investeringsfonden]s egen investering i [Klager].

Men alligevel var der ifølge fonden tale om et yderst attraktivt tilbud til nye investorer.

For [Klager] var få måneder fra at gennemføre en investeringsrunde med hjælp fra storbankerne [Investeringsbank A] og [Investeringsbank B], der ville værdisætte selskabet til svimlende 20

milliarder kroner.

Sådan lød beskeden fra [Investeringsfonden] i salgsmaterialet til de mulige investorer, som Berlingske har set.

»Det er rene fugle på taget, når man på den måde stiller nye investorer en firdobling

af værdien i udsigt på meget kort tid.

I min optik er der absolut intet i det her materiale, der sandsynliggør, at [Klager] skulle kunne opnå så høj en værdi,« siger [Ekspertkilde A], ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i [Virksomhed A], som har gennemgået salgsmaterialet.

Den bebudede investeringsrunde, hvor [Klager] skulle opnå en værdi på 20 milliarder kroner, er da heller ikke blevet til noget.

Derimod har [Investeringsfonden] selv netop nedskrevet værdien af [Klager] i sine interne rapporter til otte milliarder kroner.

»Det fremstår som et kæmpe slagtilbud, når du bilder investorerne ind, at det her selskab lige om lidt bliver 20 milliarder kroner værd.

Og når det så ikke sker alligevel, virker det totalt useriøst,« siger [Ekspertkilde A].

[Investeringsfonden]s direktør, [Person A], er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser om sagen.

»En fantastisk historie«

[Investeringsfonden] har siden 2018 skudt omkring 500 millioner kroner i [Klager], som fonden ejer 20 procent af.

Pengene kommer fra de omkring 350 velhavende investorer, som [Investeringsfonden] har i ryggen.

De seneste år har [Erhvervsmanden] og den øvrige ledelse i fonden turneret flittigt rundt i danske medier med historien om, at [Klager] er en » helt unik « investering.

Ifølge [Investeringsfonden] har selskabet med kontor i Zagreb en årlig omsætning på over tre milliarder kroner, næsten fem millioner betalende brugere og samarbejder med blandt andre Audi, Netflix og superstjernen Miley Cyrus.

»[Klager] er et helt vildt selskab.

Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte [Investeringsfonden]s direktør, [Person A], da Berlingske i efteråret besøgte ham på kontoret i Nyhavn.

»Det kan blive en virkelig god investering for os og vores investorer.

Vi kalder [Klager] vores egen Pandora, fordi casen er så vild,« tilføjede han med henvisning til kapitalfonden Axcels legendariske investering i det danske smykkeselskab Pandora, som endte med at give pengene 40 gange igen.

På det tidspunkt mente [Investeringsfonden], at [Klager] var 26 milliarder kroner værd.

Hvis det tal stod til troende, ville værdien af fondens investering være 65-doblet på bare fem år.

Men de seneste måneder er der blevet rokket gevaldigt ved succesfortællingen om [Klager].

Berlingske har således afsløret selskabet og dets direktør, kroaten [Direktøren], i flere overdrivelser og usandheder.

Samtidig har en række eksperter i ind- og udlandet udtrykt skepsis over for påstandene om, at [Klager] virkelig skulle have knap fem millioner betalende brugere.

»Det er utroligt usandsynligt.

Der er ikke ret mange tjenester eller apps, der har så mange betalende brugere.

[Klager]s tal virker meget, meget høje, og der er ingen data, der understøtter det.

Det giver ikke særlig meget mening,« har svenske [Ekspertkilde D], der har arbejdet med tech som investor og udvikler i mere end 25 år, tidligere udtalt til Berlingske.

[Klager] har ikke ønsket at kommentere kritikken fra eksperterne, der af selskabet betegnes som »subjektive indtryk og meninger«.

Længe har [Investeringsfonden] i offentligheden holdt fast i sin store tro på [Klager]s potentiale, men i sidste uge valgte fonden pludselig at nedskrive værdien af selskabet fra 26 til 8 milliarder kroner.

Dermed synes [Klager] at være milevidt fra den værdi på 20 milliarder kroner, som [Investeringsfonden] i foråret 2023 stillede mulige investorer i udsigt.

[Ekspertkilde E], professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, tøver ikke med at betegne [Investeringsfonden]s ageren i sagen som »useriøs«.

»Der er mange problemer her.

For hvad baserer [Investeringsfonden] de her enormt høje værdiansættelser på?

Det virker ærlig talt som noget, der er lavet på bagsiden af en konvolut,« siger han.

I salgsmaterialet fra foråret 2023 fremhævede [Investeringsfonden] ellers sit indgående kendskab til [Klager].

»[Investeringsfonden] har været meget aktivt involveret i selskabet siden den oprindelige investering i 2018, er meget tæt på stifterne og repræsenteret i bestyrelsen,« lød det.

Professor [Ekspertkilde E] vurderer dog, at de investorer, som måtte have taget imod tilbuddet, løber en »enorm risiko« for at ende med en lang næse.

»Der er jo et meget oplagt spørgsmål her: Hvis man selv er overbevist om, at [Klager] lige om lidt bliver 20 milliarder kroner værd;

hvorfor i alverden skulle man så sælge ud af sine aktier til en værdi på fem milliarder kroner?

Det giver jo ingen mening,« siger han.

[Investeringsfonden]-direktør [Person A] er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser om sagen.

Det er derfor uvist, om [Investeringsfonden] har solgt nogen af sine aktier i [Klager].

Men i interne dokumenter fra [Investeringsfonden]s hovedfond fremgår det, at den i juni 2023 ejede 8,9 procent af [Klager], mens tallet et halvt år senere var nede på 6,9 procent.

[Investeringsfonden] administrerer en række fonde, hvoraf flere ejer aktier i [Klager].

Kontrakt blev opsagt

Faktisk er det ikke første gang, at [Investeringsfonden] har varslet en stor investeringsrunde i [Klager], som ville skyde værdien af selskabet kraftigt i vejret.

Berlingske er således i besiddelse af en investorpræsentation fra fonden, som er dateret oktober 2021.

Heraf fremgår det, at [Klager] med hjælp fra storbanken [Finanskoncernen] var i gang med at rejse penge hos investorer, hvilket ifølge [Investeringsfonden] ville give selskabet en værdi på 20 milliarder kroner.

Altså præcis den samme værdi, som [Investeringsfonden] præsenterede for mulige investorer halvandet år senere.

»Det er åbenlyst, at [Investeringsfonden] har haft en stor interesse i at fortælle omverdenen, at det her selskab har en enormt høj værdi.

For det vil jo øge fondens chancer for at tjene mange penge på dens egen investering i [Klager],« siger CBS-lektor [Ekspertkilde A] og tilføjer

»Men alt det her bekræfter bare indtrykket af, at [Investeringsfonden]s værdiansættelser af [Klager] ikke har hold i virkeligheden.«

Heller ikke den omtalte investeringsrunde med hjælp fra [Finanskoncernen] blev til noget.

I starten af 2022 var [Klager]s stifter og direktør, [Direktøren], ellers ude i de kroatiske medier og fortælle, at processen med at rejse kapital var få uger fra at blive afsluttet.

»Det bliver vores største investeringsrunde indtil videre,« fortalte han.

Kort tid afbrød parterne dog samarbejdet.

Og [Finanskoncernen] har efterfølgende oplyst til Berlingske, at samarbejdet ikke var i nærheden af at munde ud i en stor investeringsrunde, som [Direktøren] ellers hævdede i medierne.

”

Korrespondance med mediet

[Klager] skrev blandt andet i perioden fra den 4. marts 2024 til 8. marts 2024 med Berlingske via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 4. marts 2024 kl.

09.38 skrev Berlingske følgende til [Klager]

”Hi [Person G] and others,

As you may know, in [Investeringsfonden]s’ recently published Q4-report there is a huge write-down of the value of [Klager].

In the Q2-report, the value of [Klager] was 3,5 billion euros.

Now it’s just over one billion euros.

What is your opinion of this huge write-down?

What is the reason for the decline in revenue and number of subscribers in [Klager]

Do you feel that [Investeringsfonden] has been too optimistic in its valuation of [Klager] earlier?

To what extent do you feel a need for new people in the board and management of [Klager]?

I am looking forward to hearing from you.

Deadline is today at 13.00.

Best regards,

[Journalisten]

Journalist”

Senere samme dag svarede [Klager] følgende til Berlingske

”Hi [Journalisten],

Here is our statement in response to your questions, in line with our communication sent on January 8th

”Per ongoing direct communication with your team, Berlingske has willfully ignored many parts of our inputs and statements, which has led to - at best - significant misrepresentation of tsome instances, potentially defamatory content.

As such, [Klager] is no longer in a position to provide any further comment or information about our business to Berlingske.

”

We trust that you will adhere to the principles of fair and accurate journalism by incorporating our statement in any future reporting.

Kind regards,

[Person G]

Business development manager”

Den 8. marts 2024 kl.

10.35 skrev Berlingske følgende til [Klager], hvor der nedenfor i mailen er indsat en artikeltekst på engelsk

”Dear [Person G],

We have written yet another story about [Investeringsfonden] and [Klager].

This article is centered about [Investeringsfonden], but I think you should have the possibility to read the text anyway.

If you have anything to add, please let me know.

Deadline is today at 13.30.

Best regards,

[Journalisten]”

Senere samme dag svarede [Klager] følgende til Berlingske

”Dear [Journalisten],

Thank you for your email.

We have already provided all the necessary information in our correspondence dated January 8th.

Best regards.

[Person G]”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Berlingske modtaget kopi af en oversættelse til dansk af [Klager]s pressemeddelelse nr. 5/2022 ”[Klager] slår dørene op til butik i Miami” udsendt den 14. marts 2022.

Oversættelsen er udarbejdet af translatør [Translatøren].

Af pressemeddelelsen fremgår følgende

”[Klager] fortsætter som førende inden for wellness teknologier møntet udelukkende på kvinder med sine projekter om at åbne butikker på prestigefulde lokationer i verden.

Prestigefulde lokationer er ikke fremmede for dette wellness tech brand, som til at begynde med åbnede butikker i hjertet af Paris, Berlin og Amsterdam.

[Klager] fortsætter sin imponerende række af butiksåbninger over hele Amerika.

Miami er bare en af de spændende nye destinationer.

”Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet.

Med dette spændende projekt ønsker vi igen at vise, at [Klager] er mere end et tech brand, og at vi ved at åbne butikker ønsker at tilbyde brugerne en community-oplevelse, hvor de vil kunne finde ud af alt om, hvordan de på bedst mulige måde kan opnå et optimalt helbred,” udtaler [Direktøren], grundlægger af [Klager].

Med sit specielle design, der er møntet på kvinder og kvindekroppe, monitorerer [Armbåndet] ved hjælp af avancerede sensorer uafbrudt i dagens og nattens løb kroppens reaktioner og vaner døgnet rundt og giver på den måde et fuldkomment indblik i livsrytmen.

Det intelligente armbånd måler detaljerne i bevægelse, hydrering, hjerte og åndedrætsrytme, søvn, menstruationscyklus og talrige andre parametre.

Anordningen følger med i vitale sundhedsoplysninger, livsmønstre og -cyklusser, og byder via sin app på rådgivning, som kan bringe kvinder til bedre at forstå sig selv og opnå en optimal wellness.

De europæiske forretninger har tjent som en særlig platform, hvor kvinder kan komme ind og deltage i forskellige workshops, såsom yoga, pilates, kostvejledning og derudover få vejledning i at følge sin menstruationscyklus korrekt.

Det samme princip til præsentation af sit brand har [Klager] planer om at anvende i sine amerikanske forretninger.

”[Klager]s hovedmission har til alle tider være at styrke og bevidstgøre kvinder i at betjene innovativ teknologi og analyse af sundhedsdata til gavn for at bevidstgøre dem om og forbedre deres livsstilsvaner.

””

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder ukorrekte, skadelige og agtelsesforringende oplysninger om selskabet.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende udsagn

- ”Mystiske pengestrømme” og ”kroaterne [har] i stor stil kanaliseret penge videre til andre selskaber”

[Klager] har anført, at udsagnene ”mystiske pengestrømme” og ”kroaterne [har] i stor stil kanaliseret penge videre til andre selskaber” i artiklen ”Mystiske pengestrømme i [Erhvervsmanden]s guldæg: »Det ligner en slags karrusel«” er agtelsesforringende og efterlader – uden skyggen af fakta til at bakke påstandene op – læseren med et stærkt negativt indtryk af [Klager].

Som Berlingske selv har anført, er beløbet en investering på mindre end 10 millioner kroner (set i forhold til en 2021-omsætning på 4 milliarder kr.).

[Klager] deler af princip ikke hverken regnskab eller investeringsstrategi, men at Berlingske derfor spekulerer (i mulig frustration over ikke at kunne få viden) ved brug af ord som ”mystiske” og ”i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” er krænkende og agtelsesforringende for [Klager].

Påstandene og tillægsordene savner fundamental, faktuel dækning.

[Klager] har understreget, at formuleringerne er Berlingskes egne ord og ikke de citerede ”eksperters” ord.

[Klager] har anfægtet det forhold, at administrerende direktør [Direktøren] offentligt udtalte sig om disse investeringer.

Brugen af udtrykkene ”mystiske pengestrømme”, ”kanalisering af penge i stor skala” og ”karrusel”, der alle anvendes i samme artikel og samme sammenhæng, giver et indtryk af potentielle ulovlige aktiviteter og hvidvaskning af penge uden et eneste bevis.

Berlingske har fundet det ”'usædvanligt”, at [Klager] investerer i andre virksomheder, fordi de tydeligvis ikke forstår de grundlæggende forhold i [Klager]s forretning.

Berlingske beskriver nemlig fejlagtigt [Klager] som en isenkramvirksomhed, der ”'udvikler og sælger fitnessarmbånd målrettet kvinder”.

[Klager] er en sundhedsteknologivirksomhed, der har opbygget en unik forretningsmodel centreret omkring sin omfattende wellness-app designet specielt til kvinder.

Ved at udnytte avanceret teknologi og en dyb forståelse af kvinder tilbyder [Klager] en række funktioner, der fremmer holistisk velvære, og bærbare enheder er blot en af disse funktioner.

Det ville kræve mere detaljeret indsigt og forståelse af [Klager]s forretning for at se, at deres investeringer hverken er usædvanlige eller langt fra deres kerneforretning.

Berlingske har henvist til sagkyndige udtalelser, men Berlingske oplyser ikke, hvilke beviser og oplysninger, der blev fremlagt for eksperterne, som dannede grundlag for deres konklusioner.

Berlingske oplyser ikke, hvad der er tale om ”fortroligt materiale”, men underbygger ikke påstanden om, at [Klager]s forretning ikke var økonomisk stabil på investeringstidspunktet.

Tværtimod bekræftede Berlingske også, at [Klager] i 2021 havde overskud.

De eksperter, som Berlingske har henvist til, har ikke indgående kendskab til eller tilstrækkelige oplysninger om [Klager], og derfor er deres kommentarer baseret på fakta og input fra Berlingske.

Det faktum, at ekspert [Ekspertkilde A] fejlagtigt omtaler [Klager]s forretning som ”selskabets forretning med fitnessarmbånd” er bevis i sig selv, at eksperterne ikke har grundlæggende viden om virksomheden.

[Klager] deler ikke sine økonomiske eller forretningsmæssige strategier, fordi disse udgør fortrolige oplysninger.

[Klager]s interne fortrolige oplysninger udgør forretningshemmeligheder i henhold til Delaware og amerikansk føderal lovgivning.

[Klager] har henvist til 18 U.

S.

C.

§ 1839(5);

Del.

Kode.

§ 2001.

Uautoriseret videregivelse er en overtrædelse af loven.

Selv hvis [Klager] ville, kunne selskabet ikke dele sine interne oplysninger og dokumenter med medierne.

Uden konkrete oplysninger spekulerer Berlingske og eksperterne derfor ved hjælp af ord som ”mystiske” og ”i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber”, som er krænkende og agtelsesforringende for [Klager].

Påstandene og tillægsordene savner fundamental, faktuel dækning.

Berlingskes argument om, at mediet ”loyalt har refereret [Klager]s svar på konkrete spørgsmål, når selskabet vel at mærke har ønsket at svare”, er helt forkert.

Det fremgår tydeligt af [Klager]s mail med indsigelse, der blev sendt til ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren] den 8. januar 2024.

Berlingske sendte en række spørgsmål til [Klager], men spørgsmålene er baseret på forkerte indledende formodninger på grund af manglende forståelse for grundlæggende elementer i [Klager]s forretningsmodel, og derfor kunne Berlingskes specifikke spørgsmål ikke have været besvaret.

Helt fra begyndelsen af serien af Berlingske-artikler om [Klager], har [Klager] beskæftiget sig med kommunikation med Berlingske med et tretimers ansigt-til-ansigt-møde og mere end 50 mailudvekslinger.

Alle fakta, oplysninger og forklaringer fra [Klager] blev dog enten ignoreret eller fejlfortolket af Berlingskes journalister.

Derfor indgav [Klager] en klage til Berlingskes redaktør ved mail af 8. januar 2024, og da Berlingskes partiske journalistik fortsatte, havde [Klager] ikke andet valg end i sit svar på konkrete spørgsmål altid at henvise til klagen sendt den 8. januar 2024.

[Klager] har henvist til en mail af 8. januar 2024 og mailudveksling med Berlingske af 8. februar 2024.

Berlingske offentliggjorde en artikelserie om [Klager] fra november 2023, men nægtede at offentliggøre [Klager]s udtalelse om nogen af disse artikler, hvilket bestemt ikke udgør god presseetik.

- ”Offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”

[Klager] har anført, at Berlingskes udlægning i artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” er en bevidst fordrejning af fakta.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit

”Og det er langtfra det eneste tilfælde, hvor de offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden.

For et par år siden åbnede [Klager] butikker i Berlin, Amsterdam og Paris.

Og senere kom turen også til Miami.

»Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet,« udtalte den ene af [Klager]s stiftere, [Direktøren], i den forbindelse.

Men noget gik tilsyneladende helt galt.

For Berlingskes research viser, at [Klager] i dag ikke har fysiske butikker i hverken USA, Europa eller nogen andre steder.

”

Pointen i Berlingskes udlægning over for læseren er altså, at [Klager]s udtalelse ved åbningen i 2022 ”ikke harmonerer med virkeligheden”, da Berlingske sidst i 2023 konstaterede, at butikkerne ikke længere var åbne.

Det faktum, at butikkerne to år efter udtalelserne i mellemtiden er lukket – uanset grund – kan ikke føre til den konklusion, at [Klager]s udtalelser to år forinden skulle disharmonere med virkeligheden.

I modsætning til Berlingskes påstande oplyste [Klager] aldrig i sin pressemeddelelse, at butikkerne ville blive permanente.

Som forklaret i [Klager]s mailsvar er det normalt og standard for en voksende opstartsvirksomhed som [Klager] at teste markeder og ændre strategier.

Berlingske fordrejede bevidst tidslinjer og ”kirsebærplukkede” selskabets pressemeddelelser for at forsøge at miskreditere selskabet.

Bortset fra Berlingskes egne subjektive fortolkninger er der ikke et eneste bevis til støtte for bagvaskende kommentarer om, at [Klager] eller dets grundlæggere ”har været usandfærdige”.

- ”Revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager]”

[Klager] har anført, at Berlingskes påstand i artiklen ”[Erhvervsmanden]s guldæg kalder sig et »stolt Silicon Valley-selskab«.

Men regnskaberne underskrives 10.000 kilometer derfra” er ukorrekt og skadelig.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit

”Men det står klart, at revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum.

”

Det er revisorfirmaet [Revisionsfirmaet], der henvises til.

Et selskab, der har tusinder af kunder på sin klientliste.

Det er åbenlyst ukorrekt, tendentiøst og skadevoldende i den sammenhæng, som Berlingske vinkler sin tekst ved at skrive, at dette firma ”spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum”.

Det er intet faktuelt belæg for den udlægning, det er alene spekulationer.

For det første er [Revisionsfirmaet] i modsætning til Berlingskes svar ikke [Klager]s ”accountant”, men [Klager]s ”auditor”.

Manglen på Berlingskes skelnen mellem ”accountant” og ”auditor” taler for sig selv.

Den blotte omstændighed, at to virksomheder ([Klager] og [Fonden]) bruger den samme revisor, er ikke tilstrækkelig til at karakterisere forholdet som et ”netværk” med [Klager] i centrum, hvor revisor ”spiller en rolle”.

Dette er ren spekulation med bevidst hensigt om at skade virksomhedens omdømme.

Berlingske fremlagde ingen dokumentation for deres konklusioner.

Berlingske hævder, at artiklen blev sendt til [Netværket] for en kommentar.

Berlingske oplyser ikke, om de delte artiklen med [Revisionsfirmaet], som der faktisk henvises til i artiklen (og ikke [Netværket]).

[Netværket] kunne ikke og havde ingen bemyndigelse til at gøre indsigelse mod ovennævnte dom, fordi dommen ikke handler om [Netværket], men om [Revisionsfirmaet], som er uafhængig af [Netværket].

[Netværket] forklarede i deres mail strukturen og det faktum, at [Revisionsfirmaet] er et uafhængigt selskab.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at selskabet ikke fik rimelig tid til at svare på Berlingskes forelæggelse.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at selskabet blev givet en svarfrist i to dokumenterede tilfælde på lige over og lige under tre timer.

[Klager] har henvist til en mail fra Berlingske sendt til [Klager] den 4. marts 2024 kl.

09.38 med en deadline kl.

13.00 samt en mail sendt den 8. marts 2024 kl.

10.35 med en deadline kl.

13.30.

Berlingskes argument om, at kritikken af [Klager] ikke er rejst i artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” , er ikke korrekt.

Spørgsmålene var centreret omkring nedskrivning af [Klager]s værdiansættelse, hvilket er en anden skadelig artikel for virksomheden.

Fristen på tre timer er ikke i overensstemmelse med god presseskik.

Det samme gælder for den efterfølgende artikel.

[Klager] har bemærket, at selskabet den 4. juni 2024 modtog endnu en henvendelse fra Berlingske kl.

10.30 med svarfrist til kl.

14.00 samme dag.

[Klager] kunne ikke svare med så kort varsel, hvorefter Berlingske bragte artiklen med kommentaren: ”[Direktøren] er ikke vendt tilbage på henvendelsen”.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information

- ”Mystiske pengestrømme” og ”kroaterne [har] i stor stil kanaliseret penge videre til andre selskaber”

Berlingske har indledningsvis oplyst, at den danske investeringsfond [Investeringsfonden] siden 2018 har investeret omkring 500 millioner kroner i det kroatiske selskab [Klager], der udvikler og sælger fitnessarmbånd målrettet kvinder.

Den omtalte person [Erhvervsmanden] er stifter af investeringsfonden [Investeringsfonden], og når der refereres til ”[Erhvervsmanden]s guldæg”, er det [Klager], der tales om.

Formuleringen ”mystiske pengestrømme” refererer til, at Berlingske er kommet i besiddelse af fortroligt materiale fra [Klager], som viser, at selskabet ikke blot har modtaget penge fra [Investeringsfonden] og andre investorer.

Det drejer sig helt konkret om årsregnskaber fra [Klager], som ikke er offentligt tilgængeligt.

Selskabet har selv – som det fremgår af artiklen – ”foretaget en række investeringer”.

Det drejer sig blandt andet om, at [Klager] har investeret 45 millioner kroner i investeringsfonden [Fonden] i Kroatien samt et ukendt beløb i et turismeprojekt i det vestlige Slovenien.

Som det også fremgår af artiklen, har [Klager]s CEO [Direktøren] også oplyst til lokale medier, at [Klager] har investeret i seks forskellige fonde og lavet 20 direkte investeringer i andre selskaber.

Det er i Berlingskes optik meget usædvanligt, at et selskab (i dette tilfælde [Klager]), som er finansieret af andre investorer, selv agerer investor, og endda agerer investor for flere forskellige fonde, som investerer pengene videre i andre selskaber.

Det er i Berlingskes optik derudover meget usædvanligt, at [Klager] foretager investeringer i områder, der ligger langt fra selskabets egen kerneforretning – altså udvikling af fitnessarmbånd – og at disse investeringer sker på et tidspunkt, hvor [Klager] endnu ikke selv har skabt et stabilt overskud.

Berlingske har i artiklen forelagt sagen for to eksperter.

”»Det er meget mystisk, at [Klager] laver den slags investeringer, når selskabet ikke

selv er økonomisk stabilt.

Det ville måske give bare en smule mening, hvis pengene

blev investeret i noget, som lå op ad deres egen kerneforretning.

Men det virker jo

slet ikke til at være tilfældet,« udtaler [Ekspertkilde B], partner i [Virksomhed B], der rådgiver om handel med virksomheder, i artiklen.

”

Han tilføjer

”»Der er masser eksempler på, at man investerer penge i fonde, der så investerer

videre.

Men her har [Investeringsfonden] investeret i et driftsselskab ([Klager], red.), der investerer i en fond, der igen investerer pengene videre.

Det er en helt usædvanlig struktur.

Og den gør, sammen med den manglende indsigt, at man sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der foregår i [Klager]?

«”

En anden ekspert, [Ekspertkilde A], som er ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i [Virksomhed A], udtaler i artiklen

”»Jeg undrer mig virkelig over, at [Investeringsfonden] investerer i en virksomhed, som investerer pengene videre i noget, der ligger langt fra deres kerneforretning.

Det ville jeg som investor have det meget mærkeligt med.

”«

[Ekspertkilde A] tilføjer

”»Umiddelbart skulle man jo tro, at de mange penge til [Klager] skulle bruges på at udvikle selskabets forretning med fitnessarmbånd.

Men nu viser det sig altså, at [Klager] ligger og kanaliserer penge videre til alt mulig andet.«

»Det er altså slet ikke normalt,« tilføjer han.

”

Det fremgår klart, at ordene ”mystiske pengestrømme” i artiklens overskrift er Berlingskes opfattelse og vurdering af sagen.

I Berlingskes optik er der i artiklen fuld dækning for brugen af ”mystiske pengestrømme”, også jvf.

eksperternes udtalelser.

Det skal derudover tilføjes, at [Klager] har haft rig mulighed for at forholde sig til Berlingskes brug af ”mystiske pengestrømme” i overskriften.

Den 6. februar 2024 sendte Berlingske følgende spørgsmål til [Klager], herunder CEO [Direktøren]

”Dear [Direktøren],

We have obtained annual reports from [Klager] and has some questions we would like you to answer

[Klager] Is registered in Delaware with HQ in San Francisco, but the annual reports are audited by [Revisionsfirmaet] in Zagreb.

Why have you chosen this auditor and not a US-based auditor?

In the reports, I can see that [Klager] in 2021 made quite a big investment in [Fonden].

Why did you do this at a time, when [Klager] was not yet a stable business in terms of income?

In interviews, [Direktøren] has said that [Klager] invested in 6 funds and made 20 direct investments.

Why does the [Klager] invest in other companies?

Has this investment strategy been approved by the investors in [Klager]?

How many investments has [Klager] made today?

According to previous interviews with [Direktøren], [Klager] made an investment of 6 million euros in [Fonden] in 2022.

At this point, [Klager] still had outstanding debt to [Direktøren] and [Person C].

Why didn’t you clear the debt before making investments?

In 2021, [Klager]s profit was only 165.000 dollars.

The year before there was a huge loss.

Why did you choose to invest in [Fonden] at this moment?

The auditor of [Klager], [Person H], is also the auditor of [Fonden].

Is this a coincidence?

Can you understand, if it looks strange from the outside, that [Klager] receives investments from [Investeringsfonden] and others, and then invests money in funds like [Fonden]?

”

Fra [Klager] lød svaret samme dag

”Selskabets årsrapporter er strengt fortrolige og ikke et offentligt tilgængeligt dokument, så selskabet vil efterforske, hvorvidt Berlingske har skaffet det på legal vis, og om nødvendigt tage juridiske skridt.

”

Det er således [Klager] selv, der har omtalt de pågældende dokumenter som ”strengt fortrolige”.

Dette fremgår også af Berlingskes artikel

”Hos det kroatiske selskab fastslår den juridiske chef, [Person B], at [Klager] ikke ønsker at svare på spørgsmål fra Berlingske.

Hun tilføjer, at dokumenterne vedrørende [Klager] er »strengt fortrolige«, og at selskabet vil starte en undersøgelse af, hvordan de er endt hos Berlingske.

”

Det er dermed ikke korrekt, at Berlingske som anført af [Klager] ikke oplyser, hvad der er tale om ”fortroligt materiale”.

Berlingskes konkrete spørgsmål blev imidlertid ikke besvaret.

Derfor sendte Berlingske den 8. februar 2024 en ny mail til [Klager] med teksten

”Dear [Direktøren] and others,

We have sent you several questions about [Klager], which remain unanswered.

To give you the best possible opportunity to correct possible errors, I therefore sent you a draft from two texts about [Klager], which we plan to publish soon.

If you have anything to comment or correct, please let me know no later than tomorrow, Friday, at 10:00.

”

I samme forbindelse blev [Klager] forelagt hele Berlingskes artikel inklusiv overskrift og underrubrik, og [Klager] fik mere end 24 timer til at fremsætte eventuelle kommentarer.

I sit svar forholder [Klager] sig ikke til den konkrete tekst, herunder brugen af ”mystiske pengestrømme” i overskriften.

I Den Danske Ordbog defineres ordet ”mystisk” således: ”svær at forstå betydningen af eller meningen med”.

At [Klager]s CEO [Direktøren] har udtalt sig til et lokalt medie om en del af de pågældende transaktioner og pengestrømme udelukker altså ikke, at de kan betegnes som mystiske.

Ordet ”mystisk” bør således ikke forveksles med ”hemmelig”.

Berlingske har givet [Klager] flere muligheder for at kaste lys over de omtalte pengestrømme, men selskabet har som anført ovenfor ikke svaret på Berlingskes konkrete spørgsmål om sagen.

Formuleringen ”mystiske pengestrømme” refererer som nævnt ovenfor til, at [Klager] ikke blot har modtaget penge fra danske [Investeringsfonden] og andre investorer.

Selskabet agerer selv investor for både virksomheder, et turismeprojekt i Slovenien og en række fonde, som igen investerer pengene videre i andre virksomheder.

Det er denne struktur og disse investeringer, der i Berlingskes artikel omtales som ”mystiske pengestrømme”.

I artiklen redegør Berlingske faktuelt for den økonomiske udvikling i [Klager], der fremgår af selskabets årsrapporter

”Nu er Berlingske imidlertid kommet i besiddelse af [Klager]s regnskab for 2021.

Og her fremgår det, at selskabet i 2020 og 2021 samlet omsatte for over fire milliarder kroner.

Men resultatet for de to år var et underskud på næsten 70 millioner kroner.

Samtidig havde selskabet optaget lån hos sine to stiftere, [Person C] og [Direktøren], for omkring 60 millioner kroner.

Alligevel havde [Klager] i løbet af året skudt knap ti millioner kroner i en kroatisk investeringsfond kaldet [Fonden] og et turismeprojekt i den slovenske by Kojskem.

”

Berlingske har i artiklen forelagt oplysningerne for flere eksperter, og [Ekspertkilde B]s udtalelser om [Klager]s investeringer henviser til, at [Klager] de foregående år har haft et samlet underskud på et stort tocifret millionunderskud, og at selskabet har gæld til dets stiftere.

Det er altså ikke Berlingske, men en ekspertkilde, som konkluderer, at [Klager] på daværende tidspunkt ikke var ”økonomisk stabilt”.

Berlingskes artikel blev den 8. februar 2024 forelagt for [Klager], som efterfølgende hverken kommenterede eller gjorde indsigelser mod konkrete forhold i artiklen.

[Klager] er et driftsselskab, som har modtaget et stort pengebeløb fra [Investeringsfonden] og en række andre investorer, men samtidig agerer [Klager] selv investor for både virksomheder, et turismeprojekt i Slovenien og en række fonde, som igen investerer pengene videre i andre virksomheder.

Det er denne struktur og disse investeringer, der i Berlingskes artikel omtales som ”mystiske pengestrømme”, og det er netop denne struktur og disse investeringer, som eksperterne i Berlingskes artikel betegner som ”helt usædvanlig” og ”slet ikke normal”.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet refereret til en klage sendt til Berlingskes redaktører den 8. januar 2024.

I klagen skrev [Klager] blandt andet, at selskabet ikke fremover ønskede at besvare konkrete spørgsmål fra Berlingske.

Den 11. januar 2024 svarede Berlingskes chefredaktør [Chefredaktøren] og opfordrede [Klager] til at gøre opmærksom på konkrete fejl eller misforståelser i Berlingskes dækning, men [Klager] sendte aldrig eksempler på konkrete fejl eller misforståelser.

Berlingske har imidlertid loyalt refereret [Klager]s svar på konkrete spørgsmål, når selskabet vel at mærke har ønsket at svare.

Sammenfattende er det altså Berlingskes holdning, at der er fuld dækning for at bruge ”mystiske pengestrømme” i overskriften, og at [Klager] har haft rig mulighed for at gøre indsigelse mod brugen af ”mystiske pengestrømme” i overskriften, uden at dette er sket.

I Den Danske Ordbog defineres ”at kanalisere” på følgende måde: ”lede i en bestemt retning”.

Som det er beskrevet ovenfor, har [Klager]s CEO [Direktøren] selv oplyst til lokale medier, at [Klager] har investeret i seks forskellige fonde og lavet 20 direkte investeringer i andre selskaber.

En del af disse investeringer fremgår også af internt materiale fra [Klager], som Berlingske er kommet i besiddelse af.

[Klager] har altså utvivlsomt ”kanaliseret penge videre til andre selskaber”.

Det store millionbeløb samt det betydende antal fonde og selskaber, som [Klager] har finansieret, gør, at der i Berlingskes optik også er fuld dækning for udsagnet om, at dette er foregået ”i stor stil”.

Den 6. februar 2024 sendte Berlingske blandt andet følgende spørgsmål til [Klager], herunder CEO [Direktøren]

”In the reports, I can see that [Klager] in 2021 made quite a big investment in [Fonden].

Why did you do this at a time, when [Klager] was not yet a stable business in terms of income?

In interviews, [Direktøren] has said that [Klager] invested in 6 funds and made 20 direct investments.

Why does [Klager] invest in other companies?

”

Berlingskes konkrete spørgsmål blev imidlertid ikke besvaret.

Derfor sendte Berlingske den 8. februar 2024 en ny mail til de ansatte i [Klager], og i samme forbindelse blev [Klager] forelagt hele Berlingskes artikel inklusiv overskrift og underrubrik, og [Klager] fik mere end 24 timer til at fremsætte eventuelle kommentarer.

I sit svar forholder [Klager] sig ikke til den konkrete tekst, herunder brugen af ”kroaterne i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” i underrubrikken.

Det er Berlingskes holdning, at der er fuld dækning for at bruge ”kroaterne i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” i underrubrikken, og at [Klager] har haft rig mulighed for at gøre indsigelse mod brugen af ”kroaterne i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” i underrubrikken, uden at dette er sket.

Sammenfattende er det Berlingskes opfattelse, at formuleringerne ”mystiske pengestrømme” og ”i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” har dækning, og formuleringerne bakkes også op af udtalelser fra de citerede eksperter.

- ”Offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”

Berlingske har oplyst, at [Klager] i foråret 2022 udsendte en pressemeddelelse, der blev citeret af medier i både Kroatien og USA.

Her fremgik det, at selskabet efter at have åbnet butikker i Berlin, Amsterdam og Paris nu også ville åbne butikker i USA

”[Klager] fortsætter sin imponerende række af butiksåbninger over hele Amerika.

Miami er bare en af de spændende nye destinationer,” skrev selskabet blandt andet i pressemeddelelsen.

»Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet,« udtalte CEO [Direktøren] i pressemeddelelsen.

”

[Klager]s pressemeddelelse efterlod altså det klare indtryk, at der var tale om åbning af permanente butikker, og at [Klager] enten havde åbnet eller var i færd med at åbne flere butikker i USA end den omtalte i Miami.

Det understreges af sætninger som ”[Klager] fortsætter sin imponerende række af butiksåbninger over hele Amerika.

Miami er bare en af de spændende nye destinationer” og ”Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet”.

I efteråret 2023 viste Berlingskes research imidlertid, at [Klager] slet ikke havde nogen butikker i hverken USA, Europa eller andre steder, og at de omtalte butikker i Europa blot havde været åbne i få måneder.

Den 8. december 2023 sendte Berlingske derfor en række spørgsmål til [Klager], herunder til CEO [Direktøren]

”But it seems that [Klager] no longer has shops on the mentioned addresses in Berlin, Paris and Amsterdam.

Why is that?

When were the shops closed?

Did [Klager] ever open a physical store in Miami as claimed by [Direktøren]?

What happened to this shop in Miami - because we can’t find it?

[Direktøren] claimed that Miami was just the beginning in America.

Has [Klager] opened shops in other US cities since that statement?

[Klager] has stated too that a physical store was coming up in Zagreb as well.

What happened to that?

Does [Klager] even have physical stores today?

”

Tre dage senere svarede [Klager] ved business development manager [Person G]

”I 2021 etablerede vi midlertidige butikker i Paris, Berlin, Amsterdam og Miami som en del af vores test-og-skaler-marketingstrategi.

Formålet var at skabe en wellness-shoppingoplevelse for at promovere vores brand.

Da kampagnen var slut, lukkede alle butikkerne.

”

Der var altså alligevel ikke tale om permanente butikker, og [Klager] havde heller ikke åbnet yderligere butikker i USA end den omtalte i Miami, som selskabet ellers havde givet indtryk af i sin pressemeddelelse.

[Klager]s storstilede planer om ”at åbne butikker over hele landet” blev altså ikke realiseret.

På baggrund af korrespondancen med [Klager] bragte Berlingske den 14. december 2023 artiklen ”[Erhvervsmanden]s guldæg ville åbne butikker i hele USA og Europa.

Nu er alt lukket ned” , der omhandlede dette specifikke emne.

[Klager] fik forud for publiceringen artiklen – inklusiv overskrift og underrubrik – til faktuelt tjek.

Flere måneder senere – i marts 2024 – bragte Berlingske så den indklagede artikel ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” , der handlede om, at [Investeringsfonden] havde nedjusteret sin værdiansættelse af [Klager] fra 26 til 8 milliarder kroner.

Her blev der redegjort konkret for, hvor [Klager] havde åbnet butikker, hvor selskabet havde planlagt at åbne butikker, og at der nu ikke længere var nogen butikker.

Sagen om butiksåbningerne blev i artiklen omtalt som et af flere eksempler på, at [Klager]s ”offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”.

Det er således et faktum, at selskabets planer om ”at åbne butikker over hele landet” i USA ikke blev realiseret, og det er et faktum, at Miami ikke var ”bare en af de spændende nye destinationer” i USA, som det ellers fremgik af pressemeddelelsen.

Det var den eneste destination, og der var tale om en midlertidig butik, hvilket [Klager] dengang ikke oplyste noget om.

Det er altså Berlingskes vurdering, at [Klager]s samlede fremstilling af selskabets offensiv i USA og de offentlige udtalelser herom ”ikke helt har harmoneret med virkeligheden”.

Da omtalen af sagen i den indklagede artikel fra marts 2024 var en opsummering af en tidligere artikel, er der indsat en tydelig henvisning – et såkaldt dybdelink – til den uddybende artikel fra 14. december 2023.

Det er således et faktum, at [Klager]s planer om ”at åbne butikker over hele landet” i USA ikke blev realiseret, og det er et faktum, at Miami ikke var ”bare en af de spændende nye destinationer” i USA, som det ellers fremgik af pressemeddelelsen.

Det var den eneste destination i landet, og der var endda tale om en midlertidig butik, hvilket [Klager] ikke oplyste noget om.

Det er altså Berlingskes vurdering, at [Klager]s samlede fremstilling af selskabets offensiv i USA og de offentlige udtalelser herom ”ikke helt har harmoneret med virkeligheden”.

Berlingske har desuden henledt Pressenævnets opmærksomhed på, at der i den indklagede artikel er nævnt andre eksempler på, at [Klager]s ”offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”.

I afsnittet lige efter eksemplet omkring butiksåbningerne i USA står der således: ”Derudover har selskabet talt usandt om, hvor i verden det har åbnet kontorer.

” Det henviser til, at [Klager] i 2022 oplyste til en række medier, at selskabet havde 200 ansatte på kontorer verden over.

København, Singapore, Storbritannien, Lissabon og Brasilien blev nævnt som ”bare nogle af de steder”, hvor [Klager] havde et kontor.

Det viste sig dog ikke at være tilfældet.

Udsagnet fra den indklagede artikel ”derudover har selskabet talt usandt om, hvor i verden det har åbnet kontorer” er da heller ikke hverken blevet bestridt af [Klager] eller indklaget til Pressenævnet.

Sammenfattende mener Berlingske, at sagen om butiksåbninger i USA og usandhederne om selskabets kontorer er eksempler på, at [Klager]s ”offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”.

Der er således fuld dækning for brugen af formuleringen.

- ”Revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager]”

Berlingske har anført, at det er Berlingskes opfattelse, at der er tilstrækkelig dækning for udsagnet om, at ”revisorfirmaet ([Revisionsfirmaet]) spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum”.

I Den Danske Ordbog er et netværk defineret som et ”system af forbindelser”.

Som det fremgår af artiklen, har [Klager] investeret omkring 50 millioner kr. i den kroatiske fond [Fonden].

Det gjorde [Klager] til den største private investor i fonden, og [Fonden] har investeret i blandt andet juiceproducenten [Iværksætterselskabet].

Det samme har [Klager]s stifter, [Direktøren].

[Fonden] har desuden investeret i marketingselskabet [Marketingsselskabet], der har hjemme i Dublin.

Her er [Klager] på kundelisten.

Både [Klager] og [Fonden] benytter nøjagtig den samme revisor fra [Revisionsfirmaet] i Zagreb, selv om [Klager] officielt er registreret i den amerikanske delstat Delaware.

Udsagnet ”en form for netværk” er Berlingskes sammenfatning af de tråde, der forbinder de ovenfor omtalte selskaber og personer.

Da [Klager] og/eller CEO [Direktøren] har en forbindelse til alle de ovennævnte selskaber, er der i Berlingskes optik også dækning for at skrive, at netværket har ”[Klager] i centrum”.

Derudover er det et faktum, at [Revisionsfirmaet] som revisor for både [Klager] og [Fonden] ”spiller en rolle” i dette netværk.

Berlingske har i artiklen forelagt forbindelserne for [Ekspertkilde B], partner i [Virksomhed B], der rådgiver om handel med virksomheder.

Han udtaler

”»Det ligner en slags karrusel.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det hele tilsyneladende er bundet sammen.«”

Den 6. februar 2024 sendte Berlingske en række spørgsmål om sagen til flere ansatte i [Klager], herunder CEO [Direktøren].

Spørgsmålene blev dog ikke besvaret.

Derfor sendte Berlingske den 8. februar 2024 en ny mail til de ansatte i [Klager] med teksten

”Dear [Direktøren] and others,

We have sent you several questions about [Klager], which remain unanswered.

To give you the best possible opportunity to correct possible errors, I therefore sent you a draft from two texts about [Klager], which we plan to publish soon.

If you have anything to comment or correct, please let me know no later than tomorrow, Friday, at 10:00.

”

I samme forbindelse blev [Klager] forelagt hele Berlingskes artikel, herunder overskrift og underrubrik.

Her fremgik også sætningen

”It is clear that the accounting firm plays a role in some kind of network with [Klager] at the center.

”

[Klager] fik mere end 24 timer til at fremsætte eventuelle kommentarer, men i sit svar forholdt [Klager] sig ikke til den konkrete tekst, herunder den ovenfor nævnte sætning.

Artiklen blev også sendt til det globale revisorfirma [Netværket].

[Netværket] er et internationalt netværk af rådgivnings- og revisionsselskaber, som [Revisionsfirmaet] i Kroatien er en del af.

[Revisionsfirmaet] har ikke ønsket at svare på Berlingskes henvendelser om [Klager], men har henvist direkte til selskabet.

I et svar skrev Global Marketing Director [Person F]

”We welcome the opportunity to correct a factual inaccuracy in the article which ahead of its release.

”

[Person F] havde imidlertid ingen indsigelser til sætningen

”It is clear that the accounting firm plays a role in some kind of network with [Klager] at the center.

”

Sammenfattende er det altså Berlingskes holdning, at der er fuld dækning for sætningen ”men det står klart, at revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum”, og at både [Klager] og [Netværket] har haft rig mulighed for at gøre indsigelse mod brugen af sætningen, uden at dette er sket.

Forelæggelse

Berlingske har bemærket, at Berlingskes mail af 4. marts 2024 blev sendt til fire forskellige personer i [Klager] i forbindelse med en artikel om, at den danske investeringsfond [Investeringsfonden] har nedskrevet sin værdiansættelse af [Klager] markant.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en forelæggelse, hvor der er rejst kritik af [Klager].

Der er derimod tale om fire enkle spørgsmål om faktuelle oplysninger, som bør kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation.

Spørgsmålene lyder således

“What is your opinion of this huge write-down?

What is the reason for the decline in revenue and number of subscribers in [Klager]?

Do you feel that [Investeringsfonden] has been too optimistic in its valuation of [Klager] earlier?

To what extent do you feel a need for new people in the board and management of [Klager]?

”

Derfor mener Berlingske, at en frist på mere end tre timer er både rimelig og inden for rammerne af retningslinjerne for god presseskik.

Det forhold, at [Klager] har sendt et svar inden for tidsfristen, hvor selskabet ikke efterspørger yderligere tid, understreger kun dette.

Berlingske har endvidere bemærket, at Berlingskes mail af 8. marts 2024 blev sendt til fire forskellige personer i [Klager] i forbindelse med en artikel om, at den danske fond [Investeringsfonden] har tilbudt en investering i [Klager] til potentielle investorer.

Her er det også vigtigt at påpege, at artiklen ikke indeholder oplysninger om [Klager], som selskabet ikke allerede er blevet forelagt.

Der er altså ikke tale om en egentlig forelæggelse med spørgsmål, men derimod en service til [Klager], hvor selskabet får mulighed for gennemlæsning og kommentering.

Af samme grund skrev Berlingske

”We have written yet another story about [Investeringsfonden] and [Klager].

This article is centered around [Investeringsfonden], but I think you should have the possibility to read the text anyway.

”

[Klager] fik en frist på næsten tre timer, som i Berlingskes optik er både rimelig og inden for rammerne af retningslinjerne for god presseskik.

Der var tale om fire enkle spørgsmål om faktuelle oplysninger, som bør kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

[Klager] har henvist til følgende udsagn

- ”Mystiske pengestrømme” og ”kroaterne [har] i stor stil kanaliseret penge videre til andre selskaber”

[Klager] har klaget over, at udsagnene ”mystiske pengestrømme” og ”kroaterne [har] i stor stil kanaliseret penge videre til andre selskaber” i artiklen ”Mystiske pengestrømme i [Erhvervsmanden]s guldæg: »Det ligner en slags karrusel«” er agtelsesforringende og efterlader – uden skyggen af fakta til at bakke påstandene op – læseren med et stærkt negativt indtryk af [Klager].

Artiklen ”Mystiske pengestrømme i [Erhvervsmanden]s guldæg: »Det ligner en slags karrusel«” har følgende underrubrik

”Den danske fond [Investeringsfonden] har kæmpe forhåbninger til sin investering i kroatiske [Klager].

Men nu viser det sig, at kroaterne i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber.

Det får eksperter til at undre sig.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Og nu er Berlingske kommet i besiddelse af fortrolige dokumenter, der afslører hidtil ukendte detaljer om selskabet [[Klager], Pressenævnet ], der sælger fitnessarmbånd med tilhørende apps.

Af dokumenterne fremgår det, at [Klager] – efter at have rejst et stort millionbeløb fra [Investeringsfonden] og andre investorer – selv har foretaget en række investeringer.

Blandt andet har selskabet investeret et tocifret millionbeløb i en investeringsfond i Kroatien og et turismeprojekt i det vestlige Slovenien.

»Jeg undrer mig virkelig over, at [Investeringsfonden] investerer i en virksomhed, som investerer pengene videre i noget, der ligger langt fra deres kerneforretning.

Det ville jeg som investor have det meget mærkeligt med,« siger [Ekspertkilde A], ekstern lektor på CBS med speciale i kapitalfonde og tidligere mangeårig chef i [Virksomhed A].

[Investeringsfonden]s direktør, [Person A], ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen, men henviser i stedet til [Klager].

Hos det kroatiske selskab fastslår den juridiske chef, [Person B], at [Klager] ikke ønsker at svare på spørgsmål fra Berlingske.

Hun tilføjer, at dokumenterne vedrørende [Klager] er »strengt fortrolige«, og at selskabet vil starte en undersøgelse af, hvordan de er endt hos Berlingske.

Underskud og gæld

[Klager] blev stiftet i 2014 af den slovenske skulptør [Person C] og [Direktøren], som er matematiker og fra Kroatien.

Deres idé var at skabe et fitness- og sundhedsarmbånd, der skulle hjælpe kvinder med at følge for eksempel søvn, vandindtag og stressniveau.

I 2018 købte [Investeringsfonden] omkring en femtedel af selskabet, og ifølge det danske investeringsselskab er [Klager]s værdi siden eksploderet fra 400 millioner kroner til hele 26 milliarder kroner.

En værdi, der med længder overgår C25-sekskaber som Netcompany, Royal Unibrew og ISS, der alle har tusindvis af ansatte.

Men det er svært at finde ud af, hvor succesfuld [Klager] egentlig er.

For selvom stifterne og langt de fleste ansatte sidder i Kroatiens hovedstad, Zagreb, er selskabet registreret i delstaten Delaware i USA, og her bliver regnskaber ikke offentliggjort.

Nu er Berlingske imidlertid kommet i besiddelse af [Klager]s regnskab for 2021.

Og her fremgår det, at selskabet i 2020 og 2021 samlet omsatte for over fire milliarder kroner.

Men resultatet for de to år var et underskud på næsten 70 millioner kroner.

Samtidig havde selskabet optaget lån hos sine to stiftere, [Person C] og [Direktøren], for omkring 60 millioner kroner.

Alligevel havde [Klager] i løbet af året skudt knap ti millioner kroner i en kroatisk investeringsfond kaldet [Fonden] og et turismeprojekt i den slovenske by Kojskem.

»Det er meget mystisk, at [Klager] laver den slags investeringer, når selskabet ikke selv er økonomisk stabilt.

Det ville måske give bare en smule mening, hvis pengene blev investeret i noget, som lå op ad deres egen kerneforretning.

Men det virker jo slet ikke til at være tilfældet,« siger [Ekspertkilde B], partner i [Virksomhed B], der rådgiver om handel med virksomheder.

Han henviser til, at [Klager] som nævnt beskæftiger sig med fitnessarmbånd og -apps.

»En slags karrusel«

I marts 2022 fortalte [Klager]-stifter [Direktøren] til medier i Kroatien, at hans selskab havde investeret i hele seks forskellige fonde og lavet 20 direkte investeringer i andre selskaber.

Ved samme lejlighed kom det frem, at [Klager] havde mangedoblet sin investering i fonden [Fonden], så den nu lød på 45 millioner kroner.

Det gjorde [Klager] til den største private investor i fonden.

Berlingske har imidlertid fundet flere ting ud over den store investering, som forbinder [Klager] og [Fonden].

For selvom [Klager] er registreret i Delaware og officielt har hovedkontor i San Francisco, så benytter selskabet en revisor hos firmaet [Revisionsfirmaet] i Zagreb til at underskrive regnskaber.

Og netop dén specifikke revisor har også underskrevet regnskaber for [Fonden].

I efteråret 2022 besluttede [Fonden] desuden at investere i det kroatiske iværksætterselskab [Iværksætterselskabet], som slår sig op på at producere sunde saftprodukter.

Få måneder senere blev også [Klager]-stifter [Direktøren] investor i [Iværksætterselskabet].

Derudover er [Fonden] investor i marketingselskabet [Marketingsselskabet] ([Marketingsselskabet]) med adresse i den irske hovedstad, Dublin.

Og [Marketingsselskabet] har ifølge egen hjemmeside [Klager] på kundelisten.

»Det ligner en slags karrusel.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det hele tilsyneladende er bundet sammen,« siger [Ekspertkilde B] fra [Virksomhed B].

[Investeringsfonden]s ledende partner, [Erhvervsmanden], sidder med i bestyrelsen hos [Klager].

Det samme gør danske [Person D], som er direktør i [Investeringsforeningen].

Men [Ekspertkilde B] har svært ved at forstå, at de to og [Investeringsfonden] skulle have godkendt [Klager]s omfangsrige investeringer.

»Der er masser eksempler på, at man investerer penge i fonde, der så investerer videre.

Men her har [Investeringsfonden] investeret i et driftsselskab ([Klager], red.), der investerer i en fond, der igen investerer pengene videre,« siger [Ekspertkilde B] og tilføjer

»Det er en helt usædvanlig struktur.

Og den gør, sammen med den manglende indsigt, at man sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der foregår i [Klager]?

«

CBS-lektor [Ekspertkilde A] bakker op.

Han mener, at sagen bør bekymre de omkring 350 velhavende investorer, som har skudt penge i [Investeringsfonden].

»Det må jo være vigtigt for dem, at der har kontrol med, hvad [Investeringsfonden]s penge bruges på.

Umiddelbart skulle man jo tro, at de mange penge til [Klager] skulle bruges på at udvikle selskabets forretning med fitnessarmbånd.

Men nu viser det sig altså, at [Klager] ligger og kanaliserer penge videre til alt mulig andet.«

»Det er altså slet ikke normalt,« tilføjer han.

Berlingske har forelagt sagen for [Person E], der er formand for det såkaldte investor board i [Investeringsfonden].

Han har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den danske erhvervsmand [Person D], som sidder med i bestyrelsen hos [Klager], er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

”

Pressenævnet finder, at formuleringerne ”mystiske pengestrømme” og [Klager] ”i stor stil har kanaliseret penge videre til andre selskaber” fremstår som Berlingskes sammenfattende vurderinger på baggrund af regnskabsmateriale om investeringerne i [Klager] og selskabets egne investeringer i øvrige selskaber samt de anvendte ekspertkilders faglige vurderinger af denne struktur og investeringerne.

Nævnet finder endvidere, at formuleringerne ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at [Klager] ved disse investeringer har foretaget ulovlige aktiviteter.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager] har fået lejlighed til at forholde sig til formuleringerne, og at selskabet ikke havde indsigelser til de konkrete formuleringer.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- ”Offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden”

[Klager] har klaget over, at Berlingskes udlægning i artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” er en bevidst fordrejning af fakta.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit

”Og det er langtfra det eneste tilfælde, hvor de offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden.

For et par år siden åbnede [Klager] butikker i Berlin, Amsterdam og Paris.

Og senere kom turen også til Miami.

»Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet,« udtalte den ene af [Klager]s stiftere, [Direktøren], i den forbindelse.

Men noget gik tilsyneladende helt galt.

For Berlingskes research viser, at [Klager] i dag ikke har fysiske butikker i hverken USA, Europa eller nogen andre steder.

”

Af artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Selskabet [[Klager], Pressenævnet ] kalder sig et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at [Klager]s såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Og det er langtfra det eneste tilfælde, hvor de offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden.

For et par år siden åbnede [Klager] butikker i Berlin, Amsterdam og Paris.

Og senere kom turen også til Miami.

»Vi har længe arbejdet på projektet med at åbne vores butikker i Europa, og vi er glade for, at vi endelig også er begyndt at åbne i Amerika.

Miami er kun begyndelsen på vores rejse i USA, fordi vi planlægger at åbne butikker over hele landet,« udtalte den ene af [Klager]s stiftere, [Direktøren], i den forbindelse.

Men noget gik tilsyneladende helt galt.

For Berlingskes research viser, at [Klager] i dag ikke har fysiske butikker i hverken USA, Europa eller nogen andre steder.

Derudover har selskabet talt usandt om, hvor i verden det har åbnet kontorer.

At [Investeringsfonden] nu har nedskrevet værdien af [Klager] kraftigt, kommer derfor ikke helt bag på [Ekspertkilde C], statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent hos revisorforeningen [Foreningen].

»Det forstærker bare indtrykket af, at det hele har været pumpet kunstigt op.

[Klager] kaldte sig et Silicon Valley-selskab, men det havde i virkeligheden hjemme i Kroatien.

Der var ikke et stort hovedkontor i San Francisco fyldt med ansatte, og selskabet var alligevel ikke 26 milliarder kroner værd,« siger han.

[Klager]s stiftere, [Person C] og [Direktøren], har ikke ønsket at kommentere [Investeringsfonden]s nedskrivning.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 14. marts 2022 udsendte pressemeddelelse nr. 5/2022 ”[Klager] slår dørene op til butik i Miami” , som angik selskabets butiksåbninger i Europa og USA.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ikke længere har fysiske butikker i Berlin, Amsterdam, Paris og Miami.

Pressenævnet finder, at formuleringen om, at [Klager]s ”offentlige udtalelser ikke helt har harmoneret med virkeligheden” fremstår som Berlingskes sammenfattende vurdering på baggrund af udtalelser i [Klager]s pressemeddelelse om selskabets udvidelser med fysiske butikker og de efterfølgende butikslukninger, som er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst.

Nævnet finder endvidere, at formuleringen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- ”Revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager]”

[Klager] har klaget over, at Berlingskes påstand i artiklen ”[Erhvervsmanden]s guldæg kalder sig et »stolt Silicon Valley-selskab«.

Men regnskaberne underskrives 10.000 kilometer derfra” er ukorrekt og skadelig.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit

”Men det står klart, at revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum.

”

Af artiklen ”[Erhvervsmanden]s guldæg kalder sig et »stolt Silicon Valley-selskab«.

Men regnskaberne underskrives 10.000 kilometer derfra” fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Investeringsfonden] fremhævede blandt andet, at regnskaberne i [Klager] – som selskabet selv forsøger at holde ude af offentligheden – »er revideret af verdens ottendestørste revisionsfirma, [Netværket], der har et internationalt team til at revidere [Klager]«.

Men nu sår hidtil ukendte oplysninger tvivl om det udsagn.

Berlingske er kommet i besiddelse af [Klager]s regnskab fra 2021, og heraf fremgår det, at regnskabet er underskrevet af en revisor fra firmaet [Revisionsfirmaet].

Et selvstændigt revisionsfirma i Kroatien, der er medlem af det internationale netværk [Netværket].

»Jeg synes, at [Investeringsfonden] puster tingene op her.

På bundlinjen står, at [Klager] ikke er revideret af et stort internationalt firma.

Selskabet er revideret af et lille firma i Kroatien, som er en uafhængig del af et stort internationalt netværk.

Der er altså stor forskel,« siger [Ekspertkilde C], statsautoriseret revisor og mangeårig chefkonsulent hos revisorforeningen [Foreningen].

Hos [Netværket] lægger marketingdirektør [Person F] også afstand til udsagnet fra [Investeringsfonden].

»[Netværket] er en ikkepraktiserende enhed og udfører ikke professionelle ydelser for kunder.

Ydelserne foretages af de enkelte medlemsfirmaer,« skriver hun i en e-mail.

Berlingske har spurgt både [Investeringsfonden] og [Klager], hvorfor sidstnævnte – som kalder sig et »stolt og førende Silicon Valley-selskab« – benytter en revisor i Kroatien.

[Investeringsfonden]s direktør, [Person A], ønsker ikke at kommentere sagen.

Og hos [Klager] oplyser den juridiske chef, [Person B], at selskabet ikke ønsker at svare på spørgsmål.

Hun tilføjer, at [Klager]s regnskaber er »strengt fortrolige«, og at selskabet nu vil undersøge, hvordan de er endt hos Berlingske.

[…]

Hverken [Klager] eller [Investeringsfonden] har ønsket at udlevere selskabets regnskaber til Berlingske.

Men i kølvandet på de kritiske historier beroligede [Investeringsfonden] altså sine egne investorer med, at [Klager]s regnskaber er blevet godkendt af »verdens ottendestørste revisionsfirma, [Netværket]«.

Den statsautoriserede revisor og mangeårige chefkonsulent i [Foreningen] [Ekspertkilde C] synes dog, at den beskrivelse er lige flot nok.

»Når [Investeringsfonden] skriver til sine investorer, at et internationalt team fra verdens ottendestørste revisorfirma har været inde over, så tænker de fleste nok, at det må være amerikanske revisorer, da [Klager] er registreret i USA,« siger han og tilføjer

»Jeg tror, de færreste forbinder den beskrivelse med et lille firma i Kroatien.«

»Det ligner en slags karrusel«

Hverken [Investeringsfonden], [Klager] eller [Revisionsfirmaet] har ønsket at svare på spørgsmål fra Berlingske.

Men det står klart, at revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum.

Som tidligere beskrevet i Berlingske, har det kroatiske selskab – til flere eksperters store undren – investeret omkring 50 millioner kroner i fonden [Fonden], der ligeledes har hjemme i Kroatien.

Og [Fonden] har investeret i blandt andet juiceproducenten [Iværksætterselskabet].

Det samme har [Klager]s stifter, [Direktøren].

[Fonden] har desuden investeret i marketingselskabet [Marketingsselskabet] ([Marketingsselskabet]), der har hjemme i Dublin.

Her er [Klager] på kundelisten.

Og så benytter både [Klager] og [Fonden] nøjagtig den samme revisor fra [Revisionsfirmaet].

»Det ligner en slags karrusel.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det hele tilsyneladende er bundet sammen,« siger [Ekspertkilde B] fra [Virksomhed B], der er specialist i investeringer.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er registreret i delstaten Delaware i USA, og at selskabet har hovedkontor i San Francisco.

Nævnet lægger endvidere til grund, at revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet] i Kroatien er revisor (”auditor”) for [Klager].

Det er ubestridt af parterne i sagen, at [Klager] og fonden [Fonden], som [Klager] har investeret et betydeligt beløb i, benytter samme revisor fra [Revisionsfirmaet].

Det er endvidere ubestridt, at Berlingske forud for offentliggørelsen af artiklen sendte en række spørgsmål til [Klager] om sagen, hvor selskabet blev forelagt artikelteksten, herunder den påklagede formulering.

Berlingske gav i den forbindelse [Klager] mulighed for at fremsætte kommentarer hertil, og [Klager] havde ikke bemærkninger til formuleringen.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at ”revisorfirmaet spiller en rolle i en form for netværk med [Klager] i centrum” fremstår som Berlingske vurdering, som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklen, hvor der redegøres nærmere for relationen mellem revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet], [Klager] og revisionsfirmaets øvrige kunder.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] er blevet forelagt formuleringen, og at selskabet ikke havde indsigelser til den konkrete formulering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at selskabet ikke fik rimelig tid til at svare på Berlingskes forelæggelse.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at selskabet blev givet en svarfrist i to dokumenterede tilfælde på lige over og lige under tre timer.

[Klager] har henvist til en mail fra Berlingske sendt til [Klager] den 4. marts 2024 kl.

09.38 med en deadline kl.

13.00 samt en mail sendt den 8. marts 2024 kl.

10.35 med en deadline kl.

13.30.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om nedskrivningen af værdien af [Klager] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Berlingske den 4. marts 2024 kl.

09.38 via mail kontaktede [Klager] med fire spørgsmål om investeringsfonden [Investeringsfonden]s offentliggjorte kvartalsrapport for 4. kvartal med en stor nedskrivning af værdien af ​​[Klager].

Berlingske bad i den forbindelse [Klager] om selskabets kommentarer hertil med svarfrist samme dag kl.

13.00.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] svarede samme dag med henvisning til en tidligere udtalelse om, at Berlingske bevidst har set bort fra flere dele af [Klager]s input og udtalelser, hvilket har ført til betydelig fejlrepræsentation og potentielt ærekrænkende indhold, og at [Klager] således ikke længere kunne give yderligere kommentarer eller oplysninger om selskabets forretning til Berlingske.

Berlingske bragte herefter den 4. marts 2024 kl.

20.18 artiklen ”Kæmpe værditab i [Erhvervsmanden]s guldæg: 18 milliarder kroner er skåret væk” på berlingske.dk.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske den 8. marts 2024 kl.

10.35 via mail kontaktede [Klager] med oplysning om, at Berlingske ville bringe en artikel om [Investeringsfonden] og [Klager], at artiklen var centreret om [Investeringsfonden], men at [Klager] skulle have mulighed for at læse teksten alligevel.

I mailen var indsat en tekst til den pågældende artikel på engelsk.

Berlingske bad i den forbindelse [Klager] om selskabets kommentarer hertil med svarfrist samme dag kl.

13.30.

Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] svarede samme dag, at selskabet allerede havde givet alle de nødvendige oplysninger og i den forbindelse henvist til en korrespondance af 8. januar 2024.

Berlingske bragte herefter den 10. marts 2024 kl.

20.15 artiklen ”Fortrolige dokumenter afslører: [Erhvervsmanden] lokkede investorer med hurtig gevinst i omstridt guldæg” på berlingske.dk.

Pressenævnet finder, at Berlingske i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklerne, og at [Klager] fik fornøden mulighed for at kommentere artiklernes indhold.

Nævnet har lagt vægt på, at henvendelserne havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Berlingske korrekt har gengivet, at [Klager] ikke har ønsket at kommentere [Investeringsfonden]s nedskrivning.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at [Klager] ved modtagelsen af den første mail fra Berlingske måtte være vidende om, at Berlingske planlagde en snarlig offentliggørelse af artiklerne, og at [Klager] ikke udbad sig yderligere svartid.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingskes forelæggelse.

Afgjort den 21. januar 2025