Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08395

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08395

B.

T.

får kritik for utilstrækkelig forelæggelse af udsagn

I en podcastudsendelse og en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.

T.

en dokumentar om sexisme, herunder kilders udsagn om, at en musiker selv skulle have sat en seksuel tone med en eksplicit fortælling om hendes sexliv.

Produktionsselskabet bag dokumentaren og musikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.

T.

ikke havde forelagt udsagnet om musikeren.

Pressenævnet fandt, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse af udsagnet og lagde blandt andet vægt på udsagnets eksplicitte karakter, og at B.

T.

ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for musikeren, hvad hun konkret skulle have fortalt.

Nævnet udtalte kritik.

Impact TV og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over podcastudsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ” og artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ”, bragt henholdsvis den 20. og 21. juni 2024 på bt.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Impact TV og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at B.

T.

har bragt agtelsesforringende udsagn, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

B.

T.

har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med en medarbejder (”[Person 2]”) fra Impact TV via sms den 20. juni 2024 forud for offentliggørelserne

Af korrespondancen fremgår følgende

” B.

T.

: Hej [Person 2].

Ser på sexisme-dokumentaren i denne uges [Podcastserien].

Jeg har i den forbindelse et kort spørgsmål.

Vil du ringe?

Bh [Journalist].

[Person 2] : Hej [Journalist],

Jeg har desværre ikke tid i dag.

Hvis det er et spørgsmål ang.

dokumentaren, kan du kontakte [Person 3].

Og ellers er du velkommen til at sende det på min mail [mailadresse] og så kigger jeg på det.

Vh.

[Person 2]

B.

T.

: Godt.

Du har spørgsmålene her: Jeg optager kl.

16 i dag.

1) Var tilrettelæggerne af programmet vidende om, at [Klager 2] eksplicit havde talt om egne kønsdele inden hunden og pølsen?

2) Blev [Klager 2] overhovedet spurgt til, hvad der gik forud for episoden?

Bh [Journalist].

[Person 2] : Hej [Journalist],

Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Men vi har forholdt os kritisk til alle kilder.

Vh [Person 2].

B.

T.

: Ok.

Blot for en ordens skyld.

Jeg spørger til, hvilken viden I sidder inde med.

Derfor er et tillægsspørgsmål: Er det efter jeres opfattelse relevant for bedømmelsen af [Person 4]s bemærkninger, hvis de er faldet i en kontekst som den ovenfor beskrevne?

[Person 2] : Hej [Journalist],

Hvis du har brug for yderligere svar, må du tage fat i [Person 3] eller [Person 5].

Jeg har været hovedtilrettelægger på afsnit 1 og ikke afsnit 2.

Vh.

[Person 2]

B.

T.

: Ok.

Tak.

”

Impact TV og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, [Person 5] fra Impact TV havde med B.

T.

via sms den 20. juni 2024 kl.

14.10 til kl.

15.41 forud for offentliggørelserne.

Af korrespondancen fremgår blandt andet følgende

” B.

T.

: Sagen er, at jeg i [Podcastserien] i dag ser på sexisme-dokumentaren og særligt [Person 4]s rolle.

I den forbindelse vil jeg gerne spørge

1) Var tilrettelæggerne af programmet vidende om, at [Klager 2] eksplicit havde talt om egne kønsdele inden hunden og pølsen?

2) Blev [Klager 2] overhovedet spurgt til, hvad der gik forud for episoden?

Bh [Journalist].

[Person 5] : Hej [Journalist]

Jeg ved, at [Person 2] har svaret dig.

Svaret herfra er det samme.

Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Men vi har forholdt os kritisk til alle kilder.

Vh [Person 5]

B.

T.

: Ok – og derefter spurgte jeg [Person 2] om følgende – og så henviste hun til dig.

”Er det efter jeres opfattelse relevant for bedømmelsen af [Person 4]s bemærkninger, hvis de er faldet i en kontekst som den ovenfor beskrevne?

” Hvad svarer I på det?

[Person 5] : Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets uforbeholdne undskyldning og Mastiffs egen undersøgelse, der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen, er indgået.

B .

T.

: Flere uafhængige kilder fortæller mig, at Impact er vidende om, at [Klager 2] selv slår tonen an med en meget seksualiseret fortælling.

Det fortæller jeg i programmet i dag.

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil afvise det.

Går i optagelse kl.

16.30.

”

Impact TV og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, [Klager 2] havde med B.

T.

via sms forud for offentliggørelserne.

Den 20. juni 2024 kl.

15.35 sendte B.

T.

følgende besked til [Klager 2]

”Hej [Klager 2].

[Journalist] her.

I mediemagasinet [Podcastserien] fortæller jeg i dag, at du ifølge flere kilder – inden [Person 4] fortæller sin anekdote om hund og medister – selv har sat tonen med en meget eksplicit fortælling om dit eget sexliv og kønsdele.

Jeg vil gerne have din kommentar hurtigst muligt.

Vi udgiver kl.

20 i aften.

Vh [Journalist].

”

Samme dag besvarede [Klager 2] beskeden med følgende svar

”Hej [Journalist].

Når man deltager i [tv-programmet] er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig og helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.

Efter historien om hunden/medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Min måde at være ”en af drengene” på.

Jeg har aldrig sagt noget, der seksualiserede bandmedlemmerne!

”

Påklaget udsendelse og artikel

B.

T.

bragte den 20. juni 2024 podcastudsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten – med [Person 1] ” på bt.dk.

Udsendelsen, som er et afsnit i podcastserien, ” [Podcastserien] ” varer ca. en time og 22 minutter, og er fortsat tilgængelig på bt.dk med følgende omtale

”Kan man være politisk reporter og samtidig være i et forhold med en folketingskandidat?

Dét aktuelle spørgsmål får B.

T.s chefredaktør [Chefredaktør 1] fra Ekstra Bladets chefredaktør [Chefredaktør 2] i kølvandet på sidstnævntes kritik af B.

T.s dækning af den tidligere Venstre-kandidat [Person 6]s russiske forbindelser.

Og så stiller vi om til TV 2-vært [Person 7].

For hun er fast forkæmper for MeToo-bevægelsen.

Men i denne uges afsnit sætter hun foden ned.

Hun har et budskab med, der taler ind i at cancel-kulturen – måske – er gået for langt.

Og apropos dét: Med nye informationer fra valide kilder rejser vi i dag spørgsmålet om, hvorvidt vi i DR’s dokumentar ‘Sexisme i musikbranchen’ får fortalt hele historien om, hvem der egentlig sætter den vulgære stemning i øvelokalet med trommeslager [Person 4].

På programmet er også et gennembrud i [Person 8]s kamp for retfærdighed og en snak om, hvorvidt det er hyklerisk af Berlingske Media at få millioner i støtte fra en ordning, som koncerndirektør [Person 9] selv kritiserer.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 52:18-57:20]

” [Journalist] : Jeg kan lige prøve at spille et klip fra udsendelsen, hvor der er en kunstner, der fortæller om noget, som [Person 4] angiveligt har sagt.

[Der afspilles et klip fra afsnit to i dokumentaren ” Sexisme i Musikbranchen ” bragt den 10. juni 2024 på DR

[Klager 2] : Stemningen er ligesom, at han sætter stemningen, og stemningen er meget vulgær og kan være til tider ret voldsom.

Han fortæller en historie om, at der var en kvinde, der putter en medister op i fissen, mens hun spiller koncert, og så er der en hund, der spiser af den imens.

Til en eller anden punkkoncert.

Og, altså det er første gang, jeg møder ham.

]

[Journalist] : Jeg ved ikke, hvad du tænker, når du hører det her [Person 1].

[Person 1] : Jeg tænker, det første ord er sygeligt.

Altså at begynde og fortælle sådan noget til en ung kvinde, det er fuldstændig sygt i kasketten.

Jeg aner ikke, om der er en eller anden sangerinde, der har gjort det, men det er fuldstændig sygeligt at bringe det med ind i et rum, hvor man skal spille sammen med en ung sangerinde.

Hvorfor skal hun forholde sig til det?

[Journalist] : Hvis jeg nu fortæller dig, at der forud for den her bemærkning fra [Person 4] om den her reference til noget, der foregået af en punksangerinde for mange år siden, er foregået noget andet, som ikke er med i dokumentaren.

Nemlig at den her kunstner kommer ind og fortæller hele orkestret, at hun har lige fået – og nu bliver jeg meget direkte i mit sprogbrug, men det er der flere kilder, der fortæller mig – men hun kommer ind og fortæller, at hun har fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned.

Synes du, det sætter det her i andet lys, og burde vi have hørt det?

[Person 1] : Øhm ja, hvis hun har sagt det på det set der…

[Journalist] : Ja.

[Person 1] : Hvor hun kritiserer [Person 4]…

[Journalist] : Ja.

[Person 1] : Så burde vi have hørt det.

Og jeg synes, at det, at hun møder op på et set og begynder at fortælle det, er sgu da lige så sygt i kasketten.

[Journalist] : Hvad tænker du om det [Person 7]?

[Person 7] : Hmm årh det, synes jeg, er lidt svært at forholde sig til.

Altså det er klart, at hvis man selv lægger en seksualiseret tone for dagen, så må man også acceptere, den kommer tilbage.

Men øhm det er svært, når man begynder at dykke ned i detaljerne.

[Journalist] : Men når jeg stiller spørgsmålet, så er det jo fordi, at…

[Person 7] : Ja.

[Journalist] : Det er jo sådan meget – du brugte selv udtrykket før – binært, hvad vi bliver præsenteret for.

[Person 7] : Ja.

[Journalist] : Og her er der ikke nogen som helst tvivl om, at – sådan som det fremstilles i dokumentaren – at det er [Person 4], der er skurken, det er ham, som begynder at tale om en hund og en medisterpølse, og hvad har vi.

Valide kilder fortæller mig, at produktionsselskabet bag dokumentaren, Impact, har vidst, at [Klager 2] selv satte en seksualiseret tone og gjorde det forud for, at [Person 4] fortalte sin anekdote, altså den om medisteren og hunden.

Så måske det i et andet lys, man skal høre det der med, at det angiveligt var [Person 4], der seksualiserede.

[Person 7] : Altså ja, altså hvis der er flere kilder, der samstemmigt fortæller det, så synes jeg, at det er en væsentlig oplysning.

[Journalist] : Jeg har selvfølgelig spurgt [Klager 2], som er den pågældende kunstner, hvad hun siger til det, og det har hun svaret på i en sms til mig.

Og den vil jeg lige læse op her: ”Når man deltager i [tv-programmet], er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig, og det er helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.

Efter historien om hunden og medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Det var min måde at være ”en af drengene” på.

Jeg har aldrig sagt noget seksualiserende til bandmedlemmerne”, er det selvfølgelig.

Det, jeg så skal tilføje, er, at ifølge mine oplysninger, så er der, inden [Person 4] fortæller sin anekdote om hunden og medisteren, sket det – som jeg sagde før – at [Klager 2] der fortæller om en seksuel oplevelse, som hun har haft den pågældende morgen.

Skal det ikke ses i en sammenhæng?

[Person 7] : Jeg synes måske, at det er lidt svært lige uden at høre altså produktionsselskabet Impact, som jeg tænker må være dem, der har det mest samlede billede af, hvad der er foregået, fordi jeg er med på, at hvis det er foregået præcist, som du fortæller, så er det ikke uvæsentligt, og det synes jeg egentlig bare, de skulle have fortalt i dokumentaren, for jeg synes egentlig, at [Klager 2] redegør meget godt for noget, som jeg også godt kender, nemlig hvordan jeg for 20 år siden forsøgte at spille ind i en jargon, som jeg egentlig ikke selv var komfortabel ved, men fordi at jeg følte, at det var spillereglerne.

[Journalist] : Jeg har selvfølgelig også prøvet at få en kommentar fra produktionsselskabet, og der svarer [Person 5], som en af tilrettelæggerne hedder, følgende mig: ”Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets – altså [Person 4]’ – uforbeholdne undskyldning og Mastiffs egen undskyldning, der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen, hvor den er indgået.

” Det er altså det, som man fra produktionsselskabet svarer mig, når jeg spørger, om man har kendt til det her på forhånd.

[…]”

B.

T.

bragte den 21. juni 2024 artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ” på bt.dk under bjælken ”MEDIER”.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager 2].

Af billedteksten fremgår følgende

”Sanger [Klager 2] anklager i DR's dokumentar 'Sexisme i musikbranchen' trommeslager [Person 4] for at sætte en vulgær stemning forud for optagelserne af '[tv-programmet]'.

Men nu viser det sig, at hun selv satte den vulgære stemning.

”

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Trommeslager [Person 4] var ikke ene om at sætte en vulgær tone i øvelokalet [Der er indsat et link til artiklen ” Var anonymiseret i sexisme-dokumentar: Nu står [Person 4] står frem ” bragt den 12. juni 2024 på bt.dk, som det ellers fremgår af DRs dokumentar ‘Sexisme i musikbranchen’.

”

Af artiklen fremgår følgende

”For inden han fortalte sin anekdote om en kvinde, der stikker en »medister op i fissen«, fortalte sanger [Klager 2] angiveligt selv en eksplicit historie om sit eget sexliv.

Det kan journalist og vært [Journalist] fortælle i denne uges afsnit af B.

T.s mediepodcast [Podcastserien].

»Kilder fortæller til mig, at der – forud for bemærkningen fra [Person 4] – er foregået noget, som ikke er med i dokumentaren.

Nemlig at [Klager 2] kommer ind og fortæller hele orkestret, at hun lige har fået så meget morgenpik, at hun ikke kan sidde ned.«

B.

T.

har talt med flere kilder, der var til stede i lokalet.

De bekræfter, at episoden er fundet sted.

B.

T.

har også rakt ud til [Klager 2], der i en sms svarer følgende

»Når man deltager i [tv-programmet] er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig og helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.«

[Klager 2] fortsætter: »Efter historien om hunden/medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Min måde at være »en af drengene« på.

Jeg har aldrig sagt noget, der seksualiserede bandmedlemmerne!

«

I dokumentaren er det netop [Klager 2], der anklager [Person 4] for at sætte den vulgære stemning.

At hun selv har initieret den vulgære stemning, fremgår ikke af dokumentaren.

Ifølge B.

T.s kilder har produktionsselskabet bag dokumentaren, Impact TV, vidst, at [Klager 2] delte en eksplicit og vulgær anekdote, forud for at [Person 4] delte sin.

Til spørgsmålet om hvorfor dét ikke fremgår af dokumentaren, svarer producent [Person 5] følgende

»Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Men vi har forholdt os kritisk til alle kilder.

Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets uforbeholdne undskyldning og Mastiffs egen undersøgelse – der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen – indgår.«

Denne uges medvært i [Podcastserien], den mangeårige journalist [Person 1], kalder [Klager 2]s opførsel lige så »syg« som [Person 4]s.

Med på en linje under indslaget er også TV 2-vært [Person 7].

Lyt med fra 52 minutter inde i denne uges afsnit af [Podcastserien], når [Journalist] smider den nye information på bordet.

”

Der er i slutningen af artiklen indsat et link til udsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ” på Spotify, Apple Podcast og bt.dk.

Efter offentliggørelsen

Impact TV og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, Impact TV og [Klager 2] havde med B.

T.

via mail den 21. juni 2024 efter offentliggørelserne.

Impact TV og [Klager 2] sendte følgende mail til B.

T.

”Kære chefredaktør [Chefredaktør 1], journalist [Journalist] og journalist [Person 10]

I [Podcastserien], som blev publiceret i går aftes, viderebringer [Journalist] en historie om, at [Klager 2] skulle have "sat tonen" forud for "medisterhistorien" i dokumentaren Sexisme i musikbranchen.

I viderebringer helt konkret et citat om, at [Klager 2] skulle have "sat tonen" ved at tale om "morgenpik", før bandmedlemmet fortalte "medisterhistorien".

[Klager 2] afviser, at dette citat er korrekt.

I viderebringer desuden, at Impact TV skulle have haft vished om, at [Klager 2] skulle have fortalt om "morgenpik", før bandmedlemmet fortalte "medisterhistorien".

Det afviser Impact TV.

Her til morgen har i desuden publiceret en historie på bt.dk baseret på historien i [Podcastserien].

Hverken [Klager 2] eller Impact TV er blevet forelagt disse anklager på korrekt vis.

[Journalist] har forelagt én ting, men kører med en anden historie - med et meget konkret "citat", som ingen af os er blevet forelagt.

Vi vil derfor bede jer om, at klippe den historie ud af [Podcastserien] og fjerne historien fra BT.dk, hvor ingen af os er blevet forelagt noget.

Med venlig hilsen [Person 5], Producent, Impact TV og [Klager 2]”.

B.

T.

besvarede mailen med følgende svar

”Kære [Person 5]

Vi bringer en tilføjelse, hvori fremgår, at Impact TV afviser brugen af det konkrete ord ”morgenpik”.

[Chefredaktør 1]

Ansvarshavende Chefredaktør”.

Impact TV og [Klager 2] besvarede mailen med følgende svar

”Kære [Chefredaktør 1] Tak for dit svar.

I kan ikke bringe en historie, der ikke er forelagt korrekt.

Jeg vil derfor igen anmode jer om, at klippe den historie ud af [Podcastserien] og fjerne historien fra BT.dk, hvor ingen af os er blevet forelagt noget.

Vh”.

B.

T.

besvarede mailen med følgende svar

”Kære [Person 5]

I er blevet forelagt både indslagets indhold, kontekst og er blevet stillet flere spørgsmål, herunder om hvorvidt I har været vidende om, at [Klager 2] selv havde bidraget ved at tale i eksplicit seksualiserede vendinger.

Jeg har valgt at tilføje, at I afviser brugen af et bestemt ord.

[Chefredaktør 1]

Ansvarshavende Chefredaktør”.

Den 21. juni 2024 kl.

10.15 opdaterede B.

T.

artiklen med sætningen ”Produktionsselskabet bag dokumentaren Impact TV afviser, at [Klager 2] konkret skulle have anvendt ordet »morgenpik«” og følgende tekst i kursiv øverst i artiklen

”Artiklen er 21. juni kl.

10:15 blevet opdateret med en kommentar fra Impact TV angående ordet »morgenpik«”.

Den 21. juni 2024 rettede Impact TV og [Klager 2] henvendelse til B.

T.

med anmodning om sletning af omtalen af [Klager 2]s anekdote om ”morgenpik” i den påklagede udsendelse og artikel.

Impact TV og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. juni 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 Impact TV og [Klager 2]s synspunkter

Forelæggelse og kildekritik

- udsendelsen ”Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1]”

Impact TV og [Klager 2] (herefter klagerne) har overordnet anført, at B.

T.

har bragt agtelsesforringende udsagn om [Klager 2] og Impact TV, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

I den forbindelse har klagerne henvist til [Klager 2]s korrespondance med B.

T.

og anført, at [Klager 2] ikke er blevet forelagt udsagnet om, at hun forud for [Person 4]s historie om hunden og medisteren har udtalt, at ”hun har fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned”.

[Klager 2] har hverken udtalt dette eller ”sat tonen”, som anført af [Journalist].

Klagerne har videre henvist til [Person 5]s korrespondance med B.

T.

og anført, at B.

T.

ikke har forelagt udsagnet om, at ”valide kilder” har fortalt, at Impact TV var bekendt med, at det var [Klager 2], der havde sat tonen forud for [Person 4]s historie om hunden og medisteren.

Impact TV har ikke haft kendskab til, at [Klager 2] har fortalt den pågældende historie, som anført af [Journalist].

B.

T.

har således forelagt én ting, men offentliggjort noget andet.

Klagerne har endvidere henvist til, at [Klager 2] og [Person 5]s svar på B.

T.s forelæggelse er omtalt, således at det fremstår som om, at de er blevet forelagt de pågældende udsagn.

Herudover har klagerne anført, at [Person 5] ikke fik rimelig tid til at svare, og har i den forbindelse henvist til, at [Person 5] først modtog B.

T.s sidste besked den 20. juni 2024 kl.

15.41, hvor han fik en svarfrist til kl.

16.30.

Hertil har klagerne oplyst, at [Person 5] var optaget i tidsrummet mellem kl.

15.30 og 17.15, og at han derfor ikke havde mulighed for at svare på den pågældende besked.

Afslutningsvist har klagerne anført, at B.

T.

har fejlet i basal kildekritik, når [Journalist] henviser til ”valide kilder” og ”flere uafhængige kilder”.

De eneste personer, der var til stede i rummet – ud over [Klager 2] – må have været bandmedlemmerne, og de kan ikke anses for upartiske i den pågældende sammenhæng.

- artiklen ”Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie”

Klagerne har anført, at de ikke er blevet forelagt de agtelsesforringende anklager mod [Klager 2] og Impact TV forud for offentliggørelsen, og at B.

T.

ikke har informeret klagerne om, at mediet ville bringe artiklen.

Klagerne har endvidere anført, at de ved mail af 21. juni 2024 kl.

08.50 har klaget til B.

T.

over manglende forelæggelse, hvilket mediet har afvist.

B.

T.

har imidlertid samme dag kl.

10.15 opdateret artiklen med oplysning om, at Impact TV har afvist, at ”[Klager 2] skulle have brugt ordet ”morgenpik””.

Dette ændrer dog ikke på det forhold, at B.

T.

efter klagernes opfattelse har ageret i strid med god presseskik i form af manglende forelæggelse, og at de ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet udsagn, der kan virke agtelsesforringende.

Sletning – punkt D.

1

Klagerne har anført, at Pressenævnet bør pålægge B.

T.

at slette omtalen af historien om ”morgenpik” i både den påklagede udsendelse og artikel, da B.

T.

ikke har forelagt denne forud for offentliggørelsen.

2.2 B.

T.s synspunkter

Forelæggelse og kildekritik

- Udsendelsen ”Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1]”

B.

T.

har anført, at [Klager 2] er blevet forelagt udsagnet om, at hun selv har sat tonen med en særdeles eksplicit fortælling om hendes sexliv og kønsdele.

I den forbindelse har B.

T.

anført, at ordet ”morgenpik” efter mediets vurdering er omfattet af eksplicit sprogbrug om eget sexliv, hvorfor B.

T.

ud fra en redaktionel betragtning valgte at medtage udsagnet herom i udsendelsen.

For så vidt angår det konkrete indhold af forelæggelsen for [Person 5] har B.

T.

henvist til ovenstående.

I forhold til klagernes bemærkning om rimelig svarfrist har B.

T.

henvist til mediets korrespondance med henholdsvis [Person 2] og [Person 5] og anført, at B.

T.

tog kontakt til Impact TV kl.

11.03, hvorved produktionsselskabet havde mulighed for at komme med indvendinger, hvis det ikke var retvisende, at [Klager 2] havde anvendt eksplicit sprogbrug.

B.

T.

har videre anført, at mediet genoptog korrespondancen med Impact TV kl.

13, hvor B.

T.

bliver henvist til [Person 5], som i sit første svar til mediet afslørede, at han var bekendt med B.

T.s korrespondance med [Person 2].

[Person 5] var således vidende om B.

T.s spørgsmål, inden mediet skrev til ham, og han havde således mulighed for at komme med indvendinger, hvis han var bekendt med, at [Klager 2] ikke havde anvendt seksuelle vendinger.

Det er herefter B.

T.s opfattelse, at mediet gav Impact TV en rimelig tidsfrist og mulighed for at komme med indsigelser til påstandene om [Klager 2] og produktionsselskabet fra mediets kilder.

Dette valgte Impact TV imidlertid ikke at gøre.

For så vidt angår klagernes bemærkning om, at B.

T.

har fejlet i basal kildekritik, har mediet anført, at det er sædvanlig praksis i branchen ikke at afsløre kilder, og der er derfor ikke tale om et forhold, hvorved B.

T.

har tilsidesat god presseskik.

- artiklen ”Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie”

B.

T.

har anført, at podcastserien ” [Podcastserien] ” er et produkt skabt af B.

T., som udkommer på lyd, tekst og video på alle mediets platforme.

For så vidt angår det konkrete indhold af forelæggelsen for [Klager 2] og [Person 5] har B.

T.

henvist til mediets svar ovenfor.

B.

T.

har anført, at det er korrekt, at mediet har korrigeret artiklen efter B.

T.s mailkorrespondance med Impact TV og [Klager 2].

Sletning – punkt D.

1

B.

T.

ses ikke at have kommenteret dette klagepunkt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Forelæggelse og kildekritik

Impact TV og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

har bragt agtelsesforringende udsagn om dem, som mediet ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet.

Impact TV og [Klager 2] har videre klaget over, at Impact TV ikke har fået rimelig tid til at svare på B.

T.s forelæggelse, og at B.

T.

ikke har informeret om, at mediet ville bringe den påklagede artikel.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret¬materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Af udsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ” fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Journalist] : Hvis jeg nu fortæller dig, at der forud for den her bemærkning fra [Person 4] om den her reference til noget, der foregået af en punksangerinde for mange år siden, er foregået noget andet, som ikke er med i dokumentaren.

Nemlig at den her kunstner kommer ind og fortæller hele orkestret, at hun har lige fået – og nu bliver jeg meget direkte i mit sprogbrug, men det er der flere kilder, der fortæller mig – men hun kommer ind og fortæller, at hun har fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned.

[…]

[Journalist] : Valide kilder fortæller mig, at produktionsselskabet bag dokumentaren, Impact, har vidst, at [Klager 2] selv satte en seksualiseret tone, og gjorde det forud for, at [Person 4] fortalte sin anekdote, altså den om medisteren og hunden.

Så måske det i et andet lys, man skal høre det der med, at det angiveligt var [Person 4], der seksualiserede.

[…]

[Journalist] : Jeg har selvfølgelig spurgt [Klager 2], som er den pågældende kunstner, hvad hun siger til det, og det har hun svaret på i en sms til mig.

Og den vil jeg lige læse op her: Når man deltager i [tv-programmet], er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig, og det er helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.

Efter historien om hunden og medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Det var min måde at være ”en af drengene” på.

Jeg har aldrig sagt noget seksualiserende til bandmedlemmerne, er det selvfølgelig.

Det, jeg så skal tilføje, er, at ifølge mine oplysninger, så er der inden [Person 4] fortæller sin anekdote om hunden og medisteren, sket det – som jeg sagde før – at [Klager 2] der fortæller om en seksuel oplevelse, som hun har haft den pågældende morgen.

[…]

[Journalist] : Jeg har selvfølgelig også prøvet at få en kommentar fra produktionsselskabet, og der svarer [Person 5], som er en af tilrettelæggerne hedder, følgende mig: Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets – altså [Person 4]’ – uforbeholdne undskyldning om Mastiffs egen undskyldning, der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen, hvor den er indgået.

Det er altså det, som man fra produktionsselskabet svarer mig, når jeg spørger, om man har kendt til det her på forhånd.

”

Af artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ” fremgår blandt andet følgende

”For inden han fortalte sin anekdote om en kvinde, der stikker en »medister op i fissen«, fortalte sanger [Klager 2] angiveligt selv en eksplicit historie om sit eget sexliv.

Det kan journalist og vært [Journalist] fortælle i denne uges afsnit af B.

T.s mediepodcast [Podcastserien].

»Kilder fortæller til mig, at der – forud for bemærkningen fra [Person 4] – er foregået noget, som ikke er med i dokumentaren.

Nemlig at [Klager 2] kommer ind og fortæller hele orkestret, at hun lige har fået så meget morgenpik, at hun ikke kan sidde ned.«

B.

T.

har talt med flere kilder, der var til stede i lokalet.

De bekræfter, at episoden er fundet sted.

B.

T.

har også rakt ud til [Klager 2], der i en sms svarer følgende

»Når man deltager i [tv-programmet] er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig og helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.«

[Klager 2] fortsætter: »Efter historien om hunden/medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Min måde at være »en af drengene« på.

Jeg har aldrig sagt noget, der seksualiserede bandmedlemmerne!

«

I dokumentaren er det netop [Klager 2], der anklager [Person 4] for at sætte den vulgære stemning.

At hun selv har initieret den vulgære stemning, fremgår ikke af dokumentaren.

Ifølge B.

T.s kilder har produktionsselskabet bag dokumentaren, Impact TV, vidst at [Klager 2] delte en eksplicit og vulgær anekdote, forud for at [Person 4] delte sin.

Til spørgsmålet om hvorfor dét ikke fremgår af dokumentaren, svarer producent [Person 5] følgende

»Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Men vi har forholdt os kritisk til alle kilder.

Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets uforbeholdne undskyldning og Mastiffs egen undersøgelse – der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen – indgår.«”

- udsagn om, at [Klager 2] selv havde sat tonen med en forudgående anekdote

Impact TV og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

ukritisk har bragt et agtelsesforringende udsagn om, [Klager 2] forud for [Person 4]s anekdote havde sat en seksuel tone ved at fortælle, at ”hun lige havde fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned”, som ikke er blevet forelagt [Klager 2] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder, at udsagnet kan være skadeligt, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager 2], og udsagnet derfor skulle forelægges for [Klager 2] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

ved sms af 20. juni 2024 kontaktede [Klager 2] med oplysning om, at hun ifølge flere kilder forud for [Person 4]s anekdote selv havde sat tonen med en eksplicit fortælling om hendes sexliv og kønsdele.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 2] samme dag besvarede B.

T.s sms med oplysning om blandt andet, at hun som følge af et ulige magtforhold faldt ind i den tone, som bandmedlemmerne havde anlagt, og at hun aldrig har sagt noget, der seksualiserede bandmedlemmerne.

Pressenævnet finder, at B.

T.

på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det¬samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i B.

T.

fremsatte kritik af [Klager 2].

Pressenævnet finder, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af udsagnet om, at [Klager 2] forud for [Person 4]s anekdote havde sat en seksuel tone ved at fortælle, at ”hun lige havde fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned”.

[Klager 2] fik dermed ikke mulighed for at komme med sin udlægning af den konkrete situation.

Nævnet har lagt vægt på, at B.

T.

ved mediets henvendelse ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for [Klager 2], hvad hun efter kildernes udsagn konkret skulle have fortalt.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på udsagnets eksplicitte karakter.

Nævnet udtaler på den baggrund kritik af B.

T.

for ikke i tilstrækkelig grad at have kontrolleret rigtigheden af kildernes udsagn ved forelæggelse for [Klager 2].

- udsagn om, at Impact TV var bekendt med [Klager 2]s forudgående fortælling

Impact TV og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

ukritisk har bragt et agtelsesforringende udsagn om, at Impact TV var bekendt med, at [Klager 2] havde sat tonen forud for [Person 4]s anekdote ved at fortælle en eksplicit og intim fortælling, som ikke er blevet forelagt Impact TV forud for offentliggørelsen.

Impact TV og [Klager 2] har endvidere klaget over, at Impact TV ikke har fået rimelig tid til at besvare B.

T.s spørgsmål forud for offentliggørelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til dem, omtalen vedrører.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at Impact TV var bekendt med, at [Klager 2] havde sat tonen forud for [Person 4]s anekdote ved at fortælle en eksplicit og intim fortælling, kan være skadeligt, krænkende og virke agtelsesforringende for Impact TV, og skulle derfor forelægges for Impact TV.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

ved sms af 20. juni 2024 kl.

14.01 kontaktede [Person 5] fra Impact TV med oplysning om, at mediet samme dag i podcastserien ” [Podcastserien] ” ville omtale ”sexisme-dokumentaren”, herunder særligt [Person 4]s rolle.

I den forbindelse fremsendte B.

T.

to spørgsmål, herunder om Impact TV var vidende om, at [Klager 2] forud for [Person 4]s anekdote selv havde sat tonen ved at fortælle ”eksplicit om egne kønsdele”.

Samme dag besvarede [Person 5] beskeden med oplysning om, at han var vidende om, at B.

T.

havde kontaktet [Person 2] fra Impact TV, og at deres svar var enslydende: Impact TV udtaler sig ikke om produktionsselskabets dialog med enkelte kilder, og at selskabet har forholdt sig kritisk til alle kilder.

Samme dag kl.

15.41 skrev B.

T.

til [Person 5], at flere uafhængige kilder havde oplyst mediet om, at Impact TV var vidende om, at [Klager 2] selv slog tonen an med en meget seksualiseret fortælling, hvilket mediet ville omtale i udsendelsen kl.

16.30, og at [Person 5] var velkommen til at skrive, såfremt han ville afvise dette.

B.

T.

bragte herefter den 20. juni 2024 udsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ” og den 21. juni 2024 kl.

07.32 artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ” på bt.dk, hvori Impact TVs svar på B.

T.s sms er gengivet.

Den 21. juni 2024 kl.

07.32 sendte Impact TV og [Klager 2] en mail til B.

T., hvor de blandt andet klagede over manglende forelæggelse og afviste, at [Klager 2] havde anvendt ordet ”morgenpik”.

Samme dag kl.

10.15 opdaterede B.

T.

artiklen med oplysning om, at Impact TV har afvist, at [Klager 2] har anvendt ordet ”morgenpik”.

Pressenævnet finder, at B.

T.

i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid har gjort Impact TV bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen og artiklen, og at Impact TV fik fornøden mulighed for at kommentere disse, samt at produktionsselskabets svar er gengivet i artiklen.

Nævnet har lagt vægt på, at B.

T.s henvendelse kl.

15.41 havde en karakter, som det for Impact TV burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid, særligt henset til den forudgående korrespondance, samt at Impact TV ikke bad om udsættelse af fristen for at komme med yderligere bemærkninger, selv om produktionsselskabet ikke havde mulighed for at svare i tidsrummet mellem 15.30 og 17.15.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Impact TV måtte være vidende om, at B.

T.

havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

Nævnet finder endvidere, at B.

T.

ved mediets forelæggelse for [Person 5] i den konkrete situation i fornødent omfang har forsøgt at kontrollere rigtigheden af udsagnet fra mediets kilder.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.

T.

- manglende orientering om offentliggørelse af den påklagede artikel

Impact TV og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

ikke har orienteret dem om, at mediet ville bringe artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ”.

Af [Klager 2]s korrespondance med B.

T.

via sms den 20. juni 2024 fremgår følgende

” B.

T.

: Hej [Klager 2].

[Journalist] her.

I mediemagasinet [Podcastserien] fortæller jeg i dag, at du ifølge flere kilder – inden [Person 4] fortæller sin anekdote om hund og medister – selv har sat tonen med en meget eksplicit fortælling om dit eget sexliv og kønsdele.

Jeg vil gerne have din kommentar hurtigst muligt.

Vi udgiver kl.

20 i aften.

Vh [Journalist].

”

[Klager 2] : Hej [Journalist].

Når man deltager i [tv-programmet] er man den lille i magtrelationen i forhold til et band, der består af mænd, der alle sammen er mindst 20 år ældre end mig og helt afgørende for, om jeg kan lykkes i den sammenhæng.

Så falder man ind i den tone, der bliver slået an af dem.

Det fremgår også klart af dokumentaren.

Efter historien om hunden/medisteren svarede jeg, at jeg har et fiktivt punkband med en veninde, hvor jeg fantaserer om at trække min menstruationskop ud og hælde den ud over bandet.

Min måde at være ”en af drengene” på.

Jeg har aldrig sagt noget, der seksualiserede bandmedlemmerne!

”

Af Impact TVs korrespondance med B.

T.

via sms den 20. juni 2024 fremgår følgende

” B.

T.

: Sagen er, at jeg i [Podcastserien] i dag ser på sexisme-dokumentaren og særligt [Person 4]s rolle.

I den forbindelse vil jeg gerne spørge

1) Var tilrettelæggerne af programmet vidende om, at [Klager 2] explicit havde talt om egne kønsdele inden hunden og pølsen?

2) Blev [Klager 2] overhovedet spurgt til, hvad der gik forud for episoden?

Bh [Journalist].

[Person 5] : Hej [Journalist]

Jeg ved, at [Person 2] har svaret dig.

Svaret herfra er det samme.

Vi udtaler os ikke om vores dialog med enkelte kilder.

Men vi har forholdt os kritisk til alle kilder.

Vh [Person 5]

B.

T.

: Ok – og derefter spurgte jeg [Person 2] om følgende – og så henviste hun til dig.

”Er det efter jeres opfattelse relevant for bedømmelsen af [Person 4]s bemærkninger, hvis de er faldet i en kontekst som den ovenfor beskrevne?

” Hvad svarer I på det?

[Person 5] : Vi har foretaget en samlet vurdering, hvor bandmedlemmets uforbeholdne undskyldning og Mastiffs egen undersøgelse, der peger på en uhensigtsmæssig kultur på produktionen, er indgået.

B .

T.

: Flere uafhængige kilder fortæller mig, at Impact er vidende om, at [Klager 2] selv slår tonen an med en meget seksualiseret fortælling.

Det fortæller jeg i programmet i dag.

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil afvise det.

Går i optagelse kl.

16.30.

”

Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at B.

T.

ikke ses at have forpligtet sig til at bringe en specifik omtale.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere B.

T.

for ikke at have orienteret Impact TV og [Klager 2] om offentliggørelsen af artiklen.

Da B.

T.

under forelæggelsen alene tilkendegav at omtale forholdet i udsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ”, finder nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt B.

T.

havde informeret Impact TV og [Klager 2] om, at mediet tillige ville omtale forholdet i den påklagede artikel.

Sletning – punkt D.

1

Impact TV og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

ikke har slettet omtalen af [Klager 2]s fortælling om ”morgenpik” i udsendelsen ” Snyder sexisme-dokumentar på vægten?

– med [Person 1] ” og i artiklen ” Det så man ikke: [Klager 2] satte selv tonen med ”syg” sex-historie ”.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Udsendelsen og artiklen indeholder kritisk omtale af [Klager 2] og Impact TVs rolle i forhold til dokumentaren ” Sexisme i Musikbranchen ” bragt den 10. juni 2024 på DR, herunder at [Klager 2] forud for [Person 4]s anekdote selv satte tonen med en eksplicit og intim fortælling.

Det er Pressenævnets opfattelse, at udsendelsen og artiklen fra 2024 på bt.dk indeholder oplysninger af følsom og privat karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager 2].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at B.

T.

har afvist anmodningen om at slette udsendelsen og artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en sag af offentlig interesse, at [Klager 2] må anses som en offentlig person som følge af hendes virke som musiker, og at [Klager 2] har udtalt sig offentligt om sin oplevelse af [Person 4]s adfærd i en professionel sammenhæng.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at B.

T.

med denne kendelse er blevet pålagt at bringe en udsendelse og en artikel med Pressenævnets kritik, samt at B.

T.

opretter et link ved den påklagede udsendelse med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” og ved artiklen med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på pressenaevnet.dk, hvis omtalerne fortsat er tilgængeligt på bt.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for ikke at have imødekommet Impact TV og [Klager 2]s anmodning om sletning.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

- Podcast

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre nævnets kendelse i podcastserien ” [Podcastserien]” på bt.dk/podcast, som skal ske snarest i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning:¬¬Speakeren oplyser

¬”Pressenævnet har udtalt kritik af en udsendelse i podcastserien ”[Podcastserien]” , som vi bragte i juni 2024.

”

Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse

”I udsendelsen omtalte vi [Klager 2], som medvirkede i DRs dokumentar ” Sexisme i musikbranchen ”.

I dokumentaren fortalte hun om sin oplevelse af en kritiseret mandlig trommeslagers adfærd i en professionel sammenhæng.

I udsendelsen fortalte vi, at [Klager 2] selv havde sat en seksuel tone ved at fortælle, at ”hun lige havde fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned”.

[Klager 2] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen.

Hun mener, at B.

T.s forelæggelse var utilstrækkelig, fordi vi ikke havde forelagt det konkrete udsagn for hende.

Pressenævnet er enig med [Klager 2] i, at B.

T.

burde have forelagt udsagnet for hende, så hun havde mulighed for at komme med sin udlægning af situationen.

Pressenævnet har derfor udtalt kritik af B.

T.

for den utilstrækkelige forelæggelse.

”

Endvidere oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.

Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.

Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

- Den digitale udgave

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

[tekst]

B.

T.

bragte i juni 2024 en artikel med omtale af [Klager 2], som medvirkede i DRs dokumentar ” Sexisme i musikbranchen ” med udtalelser om sin oplevelse af en kritiseret mandlig trommeslagers adfærd i en professionel sammenhæng.

Det fremgik af artiklen, at [Klager 2] selv havde sat en seksuel tone ved at fortælle, at ”hun lige havde fået så meget ”morgenpik”, at hun ikke kan sidde ned”.

[Klager 2] klagede til Pressenævnet over, at hun i B.

T.s henvendelse ikke blev forelagt det konkrete udsagn.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for utilstrækkelig forelæggelse, da B.

T.

ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for [Klager 2], hvad hun efter kildernes udsagn konkret skulle have fortalt.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. januar 2025