Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04544

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04544

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?

”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds.

I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet.

Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse.

Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

Politiforbundet ved [Formanden] har på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” , som blev bragt af DR den 8. oktober 2023 og 9. oktober 2023 på henholdsvis platformen DRTV og DR1, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Politiforbundet har navnlig klaget over, at udsendelsen indeholder udokumenterede anklager mod polititjenestemændene.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

DR bragte den 8. oktober 2023 og 9. oktober 2023 udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” på platformen DRTV og DR1.

Udsendelsen, som varer ca. 59 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen DRTV med følgende omtale

”Gennem flere år er en familie fra [Bynavn] igen og igen blevet opsøgt af en gruppe betjente.

Politiet kommer på den [Nationalitet] families arbejde, deres hjem ransages uden tilladelse, og de anholdes med magt og peberspray.

Ifølge familien skyldes den påståede chikane, at de har klaget over politiet.

Sagen kulminerer en aften i april sidste år, da familiens 16-årige dreng, [Familiemedlem A], forsvinder ind i en skov med politiet i hælene.

Han har været forsvundet lige siden.

DR Dokumentar dykker ned i politiets forklaringer og de videooptagelser, som familien selv har optaget af deres møder med politiet.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 02:32-03:01]

Der vises optagelser af [Advokaten], familiens advokat, der kører i en bil.

Hans navn og relation til familien fremgår af nederste venstre hjørne

” [Advokaten] : Ja, det her sagskompleks ligner sådan set mange af de andre sager, som vi hører om.

Altså ligner faktisk 100 procent.

Altså der er nogle borgere, der føler sig udsat for krænkelser for politiet og bliver opsøgt, chikaneret af politiet igen og igen.

Og da alt sammen starter, fordi der er et medlem af den familie, der bliver frifundet for […] vold mod politibetjente for et par år siden i forbindelse med, at han skulle afhøres i en skattesag.

”

[Tidskode 03:03-08:29]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 2], [Klager 8], [Klager 6] og [Klager 5].

Der vises optagelser af facaden på [Politigården].

På skærmen fremgår løbende: ”25. september 2020”, ”[Politigården]” og ”[Familiemedlem B]s brækkede arm”.

Herefter klippes til et interview med [Familiemedlem B].

Følgende tekst fremgår i nederste venstre hjørne: ”[Familiemedlem B], Frisør, Storebror til [Familiemedlem A]”

” [Familiemedlem B] : Første gang politiet har været hjemme ved mig, så bankede de på døren.

Så min kone åbnede døren for dem, og så de har sagt, at de skal snakke med mig.

Og hun har ringet til mig og så siger hun: ”De har spurgt efter dig politiet”.

Så siger jeg: ”Er du sikker på, det er politiet, fordi jeg har ikke noget med politiet at gøre”.

[Der klippes til optagelser af facaden på [Politigården]]

[Familiemedlem B] : Så kommer jeg hen til [Politistationen], og så lige efter kommer jeg op til et afhøringsrum.

[Der vises optagelser af en dramatisering af et afhøringslokale.

En lille lampe bliver tændt i et mørkt lokale, efterfølgende klippes der til en næroptagelse af, at der bliver hældt danskvand op i et glas.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]]

[Familiemedlem B] : Jeg er ikke så god til dansk, så han ringer til en tolk.

[Der vises optagelser af en dramatisering af en telefon, der ses ligge på et bord, hvoraf fremgår, at der ringes op til en tolk.

Herefter klippes der skiftevis mellem optagelser af en dramatisering af politiets afhøring af [Familiemedlem B] og et interview med [Familiemedlem B]]

[Familiemedlem B] : Så siger han til mig: ”Vi har fundet noget tobak på den her adresse, så det er dit”.

Så han begynder at sige: ”Det her tobak koster de her penge”.

Så jeg bliver lidt bange.

Så sagde jeg: ”Har du ikke en advokat til mig?

Nu du har sigtet mig for noget”.

Han siger: ”Nej, det er for sent om natten, så jeg kan ikke finde advokat.

Så vi skal bare snakke”.

Journalist : Og det vil du ikke?

[Familiemedlem B] : Nej, fordi det var ikke mit.

Så jeg siger til ham: ”Hvis du ikke har noget på mig, nogle beviser eller nogen vidner, så det tom snak”.

Så han rejser sig op og kommer hen mod mig.

Han kommer tæt på mit ansigt.

[[Familiemedlem B] viser, hvordan politibetjenten gestikulerer].

Så siger han til mig: ”Du lyver, du lyver”.

Så jeg fjerner hans hænder.

[[Familiemedlem B] viser, hvordan han fjerner politibetjentens hænder ved at skubbe dem til side].

Og så siger jeg: ”Jeg lyver ikke”.

[Der klippes skiftevis mellem optagelser af en dramatisering af, at der kommer to andre politibetjente ind i afhøringslokalet og omstændighederne omkring deres adfærd i lokalet samt et interview med [Familiemedlem B]]

[Familiemedlem B] : Så lige pludselig jeg kunne se to andre komme ind.

De lægger mig i håndjern og rækker mine hænder op, helt op i nakken.

[[Familiemedlem B] viser, hvordan hans hænder blev trukket op bag nakken].

Så siger jeg: ”Stop.

I gør mig ondt”.

Men det hjælper ikke, og så brækker min arm.

[Der vises et billede af [Familiemedlem B]s arm, der er lagt i gips.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]]

[Familiemedlem B] : Så de lægger mig til detentionsrummet igen.

Efter to en halv time så kommer jeg ud, så siger jeg til dem: ”Jeg klager over jer, fordi I har brækket min arm.

Alt det her, jeg har oplevet, er ikke normalt”.

Han siger: ”Ja ja, du kan bare klage”.

Næste dag jeg bliver sigtet, fordi jeg har truet politiet, og jeg har slået politiet.

[Der vises optagelser af [Advokaten], der ses arbejde på et kontor.

Hans navn og relation til familien fremgår i nederste venstre hjørne.

Herefter klippes til et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Den sag, den går så i retten.

Og der forklarer politifolkene så, at da han ikke ønsker at udtale sig, og han er flabet og sådan noget oppe i afhøringslokalet, så vælger de at afbryde afhøringen, og så fører de ham ned i detentionen.

Og så da han kommer helt ned i stueetagen, så overfalder han de her politifolk.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiforskeren], Politiforsker ved [Universitet A].

Hans navn og stilling fremgår af nederste venstre hjørne]

[Politiforskeren] : Det er meget almindeligt i klagesager om politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien afhængig af, om man spørger politifolkene, eller om man spørger den borger, der nu klager.

Og derfor har man ligesom kun deres modstridende forklaringer at støtte sig til.

Det særlige ved den her historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie.

[Der vises optagelser af journalist [Journalisten], der ses sidde ved et skrivebord og ringe op til [Tolken], tolk.

Deres navne og stillingsbetegnelser fremgår nederst i venstre hjørne]

[Tolken] : Ja, det er [Tolken].

[Journalisten] : Du telefontolkede afhøringen af [Familiemedlem B] i afhøringslokalet.

Prøv lige at forklare, hvad du hørte.

[Tolken]: Jeg kan huske, at [Familiemedlem B] vil ikke svare på nogen spørgsmål, før der kommer en advokat.

[Journalisten] : Og hvad sker der så?

[Tolken] : [Familiemedlem B] siger: ”Du skal ikke pege på mig.

Du skal ikke bare sige til mig, at jeg lyver”.

Der kommer tumult.

[Familiemedlem B], han råber højt og siger: ”Nej, lad være.

Lad være.

Lad være.

Jeg har ondt i min hånd.

Jeg har ondt i min hånd.

Jeg skal til sygehuset”.

”Nej, det må du ikke”, siger betjenten.

[Journalisten] : Og det er altså inde i afhøringslokalet, at du hører, de her ting sker?

[Tolken] : Ja.

[Journalisten] : Har du oplevet det før ved en afhøring?

[Tolken] : Nej, og jeg har været tolk i 25 år, og det har jeg aldrig oplevet før.

[Der vises optagelser af en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremkommer på skærmen: ”[Familiemedlem B] bliver frifundet for vold og trusler mod politiet på baggrund af tolkens forklaring.

Tre måneder senere afgør Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP), at der ikke er grund til at rejse kritik af betjentenes adfærd på grund af modstridende forklaringer.

DUP afhører ikke tolken som vidne.

DUP vil ikke svare DR på, hvorfor de ikke afhører tolken.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten]: Det kan ikke betale sig at klage over politiet.

Systemet fungerer ikke, og man får ikke noget ud af det.

Og det, man nogle gange kan få ud af det, det er, at man får politiet på nakken.

Og det er der mange advokater, der fraråder deres klienter.

Det kan jeg sådan set godt forstå.

[Der vises optagelser af [Journalisten]s telefoninterview med [Tolken]]

[Journalisten] : Har du stadig tolkeopgaver for politiet i [Bynavn]?

[Tolken] : Jeg havde fire tolkeopgaver om måneden hos politiet i [Bynavn], men siden den, så har jeg ikke haft så mange opgaver.

Der var kun ca. én og så ikke mere.

[Journalisten]: Så siden du vidnede i retssagen med betjentene for to år siden, så har du kun haft én tolkeopgave for [Politiet], hvor du før havde fire om måneden?

[Tolken] : Ja.

[Journalisten] : Hvorfor tror du?

[Tolken] : Det ved jeg ikke.

Men jeg tolker i retten og hos politiet andre steder stadigvæk.

[Der vises optagelser af en sort skærm, hvoraf følgende tekst løbende fremkommer på skærmen: ”Skatteankestyrelsen har efterfølgende indstillet til retten, at [Familiemedlem B] frikendes i sagen om vandpibetobakken.

Sagen er endnu ikke endeligt afgjort”].

”

[Tidskode 10:55-15:55]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 3] og [Klager 2].

Der vises optagelser af et interview med [Familiemedlem C]

” Journalist : Hvornår er det første gang, at du ser politiet?

[Familiemedlem C] : Den 26. august.

Det var på arbejdet sammen med [Familiemedlem D] i vandpibecaféen.

[Der vises optagelser fra et overvågningskamera i vandpibecaféen.

Følgende tekst fremkommer over optagelsen: ”26. august 2021, [Vejnavn A], [Bynavn], Anholdelsen i vandpibecaféen”.

Herefter klippes til et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Vi har været på arbejde – mig og [Familiemedlem C] – og jeg var i gang med at vaske gulv.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor [Familiemedlem D] er i gang med at vaske gulv.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C] : Jeg rydder op og sætter ting på plads.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Og så lige pludselig, så ser jeg, at der kommer en.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvoraf ses, at der kommer en person med sløret ansigt ind i caféen og går langs kassen.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

Journalist : Ved du, hvem det er?

[Familiemedlem D] : Nej, jeg kendte dem ikke.

Men det viste sig at være en af dem, som har brækket armen på [Familiemedlem B].

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvoraf ses, at personen går ind bag kassen og kigger sig omkring.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C] : De kom bare ind i caféen.

Jeg vidste ikke, hvem det var.

Jeg vidste ikke, det var politiet jo.

Altså manden havde ikke noget skilt eller uniformtøj på, så jeg vidste ikke, hvem han var.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : På et tidspunkt [Familiemedlem C] siger til dem: ”Vi har lukket”.

Og så siger han: ”Jeg er politi”.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C] : Han siger: ”Vi er her for at tjekke, om der er alkohol”.

Så kom de to andre, så gik de hen til [Familiemedlem D], så spurgte ham: ”Hvad laver du her?

”

[Der klippes til en privatoptagelse fra episoden den 26. august 2021]

Betjent : Hvad laver du herinde?

[Familiemedlem C] : Nej, vi går…

Betjent : [Afbryder].

Nej, nu spørger jeg dig.

Hvad laver du herinde?

[Familiemedlem D] : Hvad laver du herinde?

Må jeg ikke være her?

Må jeg ikke være her?

Betjent : Nej, nu spørger jeg dig.

[Familiemedlem D] : Jeg hygger mig.

Betjent : Det vil du ikke svare på?

[Familiemedlem D] : Jo, jeg svarer.

Betjent : Giv mig den telefon.

Du er lige blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Jeg skal se, om du har noget.

[Der vises optagelser af [Politiforskeren], der ser den pågældende privatoptagelse, hvis lyd fortsat kan høres]

[Familiemedlem D] : Våbenloven?

Betjent : Ja.

Har du noget på dig?

[Der vises optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : De visiterer mig for at se, om jeg har nogen våben på mig, men jeg har ikke haft nogen våben.

Journalist : Er du nogensinde blevet dømt for at være i besiddelse af våben?

[Familiemedlem D] : Nej aldrig.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor en betjent ses kigge sig omkring bag kassen.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Så siger jeg: ”Nu har I tjekket mig for våben, og jeg har ikke noget våben.

Kan I ikke blive færdige og gå?

” Noget i den stil.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor en betjent ses kigge sig omkring bag kassen]

[Familiemedlem D] : I ledte efter våben.

I fandt ikke noget.

Betjent : Ti stille.

[Familiemedlem D] : Kan I ikke bare gå?

Betjent : Ti stille.

Du skal overhovedet ikke bestemme, hvornår vi skal gå.

Hvad er det, du står og laver?

[Familiemedlem D] : Ikke noget.

Betjent : Hvad er det, du står og laver?

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Jeg vil ikke have, at der sker nogen konflikter.

Så jeg kommer bare frem med mine hænder og siger: ”I må gerne lægge mig i håndjern”.

Jeg havde ikke gjort noget, men jeg vil ikke have, at det bliver til, at jeg har gjort modstand [[Familiemedlem D] laver citationstegn med hænderne] lige pludselig.

Og så på et tidspunkt ville de have mig ud.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor en betjent ses kigge sig omkring bag kassen]

Betjent : Du er bortvist.

Du skal gå.

[Familiemedlem D] : Bortvist?

Betjent : Bortvist.

Du skal gå, fordi du er ophidset.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Og så skubber de mig bare ud hele vejen.

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor en betjent ses kigge sig omkring bag kassen.

Herefter ses to betjente føre [Familiemedlem D] ud af caféen, hvor [Familiemedlem C] følger efter]

[Familiemedlem D] : Du skubber til mig, du skubber til mig.

Jeg skal lige have min mobil.

Jeg skal have mine kort.

Jeg skal have det her.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Da jeg kommer ud, så begynder de at sparke mig.

[Der klippes til en næroptagelse fra overvågningskameraet i vandpibecaféen ud igennem et vindue, hvor to betjente ses anvende magt over for [Familiemedlem D].

Efterfølgende ses en betjent og [Familiemedlem C] forlade vandpibecaféen.

På optagelsen kan der høres råben og skrigen fra gaden, og der var ved publiceringen indsat en underlægningslyd af en tromme til optagelsen]

[Familiemedlem C] : Altså jeg vidste ikke, hvad der ville ske.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C] : Det eneste jeg hørte, det var [Familiemedlem D] råbte.

Så gik jeg ud for at filme det.

[Der vises optagelser fra en privatoptagelse, hvoraf ses, at [Familiemedlem D] ligger på maven med to betjente oven på sig.

En betjent ses gå hen mod dem.

Efterfølgende lægger betjentene [Familiemedlem D] i håndjern]

[Familiemedlem D] : Jeg kan ikke trække vejret.

Jeg kan ikke trække vejret.

Argh.

Argh, jeg kan ikke trække vejret.

Argh.

Argh.

[Der vises et privatbillede af [Familiemedlem D]s underarm, hvoraf ses et rødt mærke, hvor håndjernet har siddet.

Efterfølgende vises et privatbillede af [Familiemedlem D]s ansigt, hvoraf ses røde mærker og en hudafskrabning under hans højre øje.

Herefter vises optagelser af et interview med [Politiforskeren]]

[Politiforskeren] : Ja, man bliver jo nødt til at tage et forbehold i forhold til, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilmen, og der kan være foregået nogle ting, som er vigtig for at forstå hele historien.

Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

Altså fordi sigtede går jo med ud på gaden, og ud fra hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg, det snarere virker som om, det er politiet, der eskalerer situationen, og det er bekymrende.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiinspektøren].

I nederste højre hjørne fremgår følgende: ”[Politiinspektøren], Politiinspektør, [Politikredsen]”]

Journalist : Vi vil gerne have vist jer nogle af de optagelser fra nogle af de her hændelser, men dem har du på forhånd afvist at se.

Hvorfor har du egentlig gjort det?

[Politiinspektøren] : Jeg kan godt forstå, at I prioriterer at undersøge, kan man sige, den her sag.

Virkeligheden er, at jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, som vi behandler i politiet, og det må så også indeholde, hvad der måtte være af videooptagelser.

[Der vises en sort skærm, hvoraf følgende tekst løbende fremkommer: ”I retten bliver [Familiemedlem D] idømt en bøde for at råbe på gaden.

I retten forklarer betjentene, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge caféen for ulovlig spiritus.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Politifolkene forklarer, at de kan ikke gennemføre denne her undersøgelse, fordi han er så støjende og generende, [Familiemedlem D].

[Der klippes til optagelser fra overvågningskameraet i vandpibecaféen, hvor en betjent ses kigge sig omkring bag kassen, herunder i nogle skabe.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Politiforskeren]]

Journalist : Ser du, om der er nogen betjente, der rent faktisk går rundt og undersøger noget?

[Politiforskeren] : Ja der er en betjent i billedet, der åbner nogle skabe og kigger og ser, hvad der er dér.

Så de i gang med at undersøge stedet.

Så jeg har umiddelbart svært ved at se, at han forhindrer dem i at udføre deres opgave.

I hvert fald i de optagelser vi har her nu.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

[Politiinspektøren] : Generelt kan jeg bare sige, at video er en sekvens, altså det kan også være redigeret, og det kan også være klippet.

Der kan jo være så mange ting med sådanne noget video.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Det er en chikaneopgave og dermed en ulovlig politiforretning, efter min opfattelse.

”

[Tidskode 17:34-19:52]

Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende forekommer på skærmen: ”Den 7. oktober 2021 kontakter [Familiemedlem E] en repræsentant for [Kommunen] og forklarer, at hun og børnene er bange for betjentene.

Samme dag kontakter kommunens repræsentant [Politikredsen].

Fire dage senere bliver [Familiemedlem E] ringet op.

”Der vises optagelser af en dramatisering fra det tidspunkt, hvor [Familiemedlem E] bliver ringet op.

På skærmen fremgår følgende tekst: ”11. oktober 2021, Truslen på telefonen”.

Herefter vises optagelser af et interview med [Familiemedlem F], hvis navn og relation til [Familiemedlem A] fremgår nederst i venstre hjørne: ”[Familiemedlem F], Lillebror til [Familiemedlem A]”

” [Familiemedlem F] : Vi er hjemme i stuen i min mors lejlighed.

Min mor, mig, [Familiemedlem A] og en, som arbejder ved kommunen.

[Der vises optagelser af et interview med [Familiemedlem E]]

[Familiemedlem E] : Vi taler om børn og skole.

Hvordan de har det.

[Der klippes til dramatiseringen]

[Familiemedlem F] : Og så ringer min mors telefon.

[Der vises en sort skærm med teksten ”Autentisk opkald” i øverste højre hjørne.

En lydoptagelse af telefonsamtalen mellem [Familiemedlem E] og en ukendt mand afspilles, og en transskribering af samtalen fremkommer på skærmen]

Ukendt mand : Hej.

[Familiemedlem E] : Hej.

Ukendt Mand : Øhm nu skal du høre her.

Du har været ved kommunen og lavet en klage over en [der fremkommer en biplyd, når navnet på den pågældende betjent bliver nævnt].

Øhm det skal stoppe lige nu.

For ellers ender det galt for dig og dine børn.

[[Sagsbehandleren], sagsbehandler i [Virksomheden], der udfører opgaver for [Kommunen], svarer i telefonen]

[Sagsbehandleren] : Hej.

Jeg sidder her ved siden af [Familiemedlem E].

Og vil du gentage, hvad du sagde til hende?

Ukendt mand : Hun skal stoppe med at lave den klage til [der fremkommer en biplyd, når navnet på den pågældende betjent bliver nævnt], ellers ender det galt.

[Sagsbehandleren] : Okay.

Har hun klaget over [der fremkommer en biplyd, når navnet på den pågældende betjent bliver nævnt]?

Hvem er [der fremkommer en biplyd, når navnet på den pågældende betjent bliver nævnt]?

Ukendt mand : Det er ligegyldigt.

Der er bare blevet lavet en anmeldelse til kommunen.

[Sagsbehandleren] : Ja, ja, okay.

Ukendt mand : Ja.

[Sagsbehandleren] : Okay, jeg skal nok…

Ukendt mand : Det skal bare stoppe.

[Sagsbehandleren] : Ja, jeg skal nok fortælle til hende.

Ukendt mand : Færdig.

Godt så.

[Sagsbehandleren] : Yes.

[Der klippes til dramatiseringen.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem E]]

[Familiemedlem E] : Efter [Sagsbehandleren] har lukket telefonen, han siger til mig: ”Det er en trussel.

Du skal passe på.

”

[Der afspilles et lydklip fra telefonsamtalen]

Ukendt mand : Det skal stoppe lige nu.

For ellers ender det galt for dig og dine børn.

[Der vises optagelser af [Professoren], der ses høre lydoptagelsen af telefonsamtalen.

På skærmen fremgår: ”[Professoren], professor emerita, [Universitet B]”.

Herefter vises optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Selvfølgelig er det utroligt groft, hvis det er et ægte opkald, og der er en, der truer hende, fordi hun har klaget over en betjent.

Det er klart.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremkommer: ”Et år efter telefontruslen skriver Politiken en artikel om familiens historie og hele sagen, hvor opkaldet nævnes.

På baggrund af artiklen beder [Politikredsen] Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) overveje, om sagen skal efterforskes.

Seks dage senere svarer DUP tilbage, at der: ”… ikke er grundlag for at iværksætte en efterforskning.

””].

”

[Tidskode 21:41-29:45]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 7], [Klager 6], [Klager 2], [Klager 4], [Klager 1] og [Klager 3].

Der vises optagelser af et hus, hvor følgende tekst fremgår: ”8. november 2021, [Vejnavn B], [Bynavn], Politiet opsøger familien”.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D].

På skærmen fremgår følgende tekst: ”[Familiemedlem D], Softwareteknologistuderende [Uddannelsesinstitutionen], Onkel til [Familiemedlem A]”

” [Familiemedlem D] : Vi var syge alle sammen, så jeg var sådan vågen, men lå bare i sengen stadig.

Lige pludselig hørte jeg, at der er en, der siger: ”Vi er politi”.

Så jeg skynder mig bare med det samme at tage fat i telefonen og filme det.

[Der vises en privatoptagelse af episoden, hvor en betjent ses i en døråbning.

Betjentens ansigt er sløret]

[Familiemedlem D] : Ja, du kommer ind ad døren.

Gå ud.

Film det.

Film det.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Lige meget, hvor meget jeg prøver at sige, at de skal ud, så de insisterer bare på at komme ind.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen står fortsat en betjent i døråbningen]

Betjent : Det er politiet.

Kvindeligt familiemedlem : Ja, men du kan ikke bare komme ind.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Så prøver de at sige, at de leder efter en, der hedder [Mellemnavnet].

Men vi har alle sammen [Mellemnavnet] til mellemnavn i familien.

Så det kunne være hvem som helst.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses to betjente gå ind gennem døråbningen]

Betjent: Hvad hedder du?

[Familiemedlem D] : Film det lige.

Kvindeligt familiemedlem : Gå ud.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G].

På optagelsen fremgår følgende ”[Familiemedlem G], Softwareudvikler, Onkel til [Familiemedlem A]”]

[Familiemedlem G] : Og så kommer kollegaen ind, som siger så, at det er mig, de leder efter.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses en betjent tale med [Familiemedlem G].

I døråbningen står en anden betjent fortsat]

Betjent : Du er eftersøgt.

[Familiemedlem G] : Er jeg eftersøgt?

Betjent : Ja.

Det er derfor vi er her.

[Familiemedlem G] : Hvem er?

Betjent : Dig.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G]]

[Familiemedlem G] : Det kan ikke passe.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses en betjent lægge en blok på et bord, som [Familiemedlem G] efterfølgende skriver på]

Betjen : Skriv dit navn og din adresse.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G]]

[Familiemedlem G] : Så giver de mig en blok, hvor jeg skriver mit fornavn, efternavn og så adresse og fødselsdato.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses en betjent stå i døråbningen.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Jeg hørte noget larm nedenunder.

Og så går jeg ud for at filme.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses [Familiemedlem G] stå ved siden af en politibil med to betjente omkring sig, der forsøger at sætte ham ind i bilen]

[Familiemedlem G] : Film det.

Jeg gør ingenting.

[Familiemedlem D] : Ikke skubbe til mig.

[På optagelsen ses to betjente stå omkring [Familiemedlem D]]

Betjent : Du skal ikke skubbe til mig.

[Familiemedlem D] : Du skal ikke skubbe til mig.

Betjent : Du skal ikke skubbe til mig.

[[Familiemedlem D] løber ned ad en trappe og hen til politibilen]

[Familiemedlem D] : Det er dig, der skubber til mig.

Det er dig, der skubber til mig, fordi jeg gik for at filme.

Betjent : Du skal fandme ikke skubbe til mig.

[Familiemedlem D] : Fordi jeg gik for at filme.

Familiemedlem : Der er ikke nogen, der har skubbet.

[Der står to betjente omkring [Familiemedlem G], og der går to betjente bag [Familiemedlem D].

En af betjentene, der holder fast i [Familiemedlem G], peger på [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Jeg filmer kun.

Jeg filmer kun.

Der kommer ti politibetjente nu.

[[Familiemedlem D] filmer en anden politibil, hvor en betjent er ved at stige ud af bilen]

Kvindeligt familiemedlem : Du skal ikke røre ham.

Du skal ikke røre ham.

Du skal ikke røre ham.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Jeg bliver lagt i håndjern og får peberspray.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen ses [Familiemedlem D] blive lagt i håndjern af to betjente]

Kvindeligt familiemedlem : Nej, hvad laver du?

Du skal ikke røre ham.

Du skal ikke røre ham.

Hey.

Du skal ikke røre ham.

Hvad fuck laver du?

Hvad laver du?

Han har lige sprayet [Familiemedlem D] i øjnene, uden at han har gjort noget.

”

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”[Familiemedlem D] bliver sigtet for vold mod politiet ved at have skubbet politibetjenten.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G]]

[Familiemedlem G] : Og så er det, at de er i gang med at sætte os ind i bilen.

Og så kommer de op igen.

Og så står jeg igen sammen med fire betjente.

Og ham der betjenten, som har fået mit navn, han bliver stadigvæk ved med at spørge, hvad jeg hedder.

[Der vises en privatoptagelse, hvor en betjent ses]

Betjent : Hvad er dit fornavn?

Hvad er dit fornavn?

[Familiemedlem G] : [Familiemedlem G], [Familiemedlem G staver sit fornavn], [Mellemnavnet], [Familiemedlem G staver sit mellemnavn], og så [Familienavn A].

Betjent : Okay.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G]]

[Familiemedlem G] : Og så finder jeg ud af, okay, jeg står meget dårligt her alene, fordi jeg er sammen med fire betjente alene heroppe på den her repos.

Jeg bliver nødt til at gå ned.

Og så lukker han vejen for mig, ham der betjenten.

Så sagde jeg til ham, at han skulle flytte sig.

[Der vises en privatoptagelse, hvor fire betjente ses stå på en repos.

[Familiemedlem G] kommer gående med en telefon i hånden]

[Familiemedlem G] : Flyt dig.

Betjent : Du skal ikke sige, hvad jeg skal.

Er du med?

[Familiemedlem G] : Ja fordi…

Betjent : Du skal ikke sige det.

[Familiemedlem G] : Du skal ikke blokere mig.

Du skal ikke blokere mig.

Betjent : Du skal blive her.

Lad være med det der.

[På optagelsen ses [Familiemedlem G] blive lagt i armlås.

Et kvindeligt familiemedlem råber i baggrunden.

Herefter vises optagelser af [Familiemedlem G], der ses sidde foran en skærm og se den pågældende privatoptagelse]

Journalist : Er I ikke med til at eskalere de her situationer med den måde, I opfører jer på?

[Familiemedlem G] : Det synes jeg ikke, fordi det er jo ikke første gang, at vi ser de her betjente.

De har på chikanøs måde både været på vores arbejdspladser, og så har de også været hjemme hos os før.

Så når de kommer, så bliver vi selvfølgelig bange, og så går vi i panik.

Fordi vi er både bange for dem, men vi ved også, hvad de kan finde på.

At vi råber og skriger, det er jo bare fordi, at vi ved, at der kommer til at ske noget.

Og det gjorde der også.

[Der vises en privatoptagelse, hvor tre betjente ses lægge [Familiemedlem G] i armlås.

Et kvindeligt familiemedlem råber i baggrunden.

Herefter vises en optagelse af [Professoren], der ser den pågældende optagelse]

Journalist : Du kan se, at det ser ud som om, at han lader sig falde ned med knæet ned på lænden.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Det er unødvendig vold jo, altså.

Det, de har brug for, det er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

[Der vises en privatoptagelse, hvor der optages oppe på en repos, hvor [Familiemedlem G] er blevet lagt i armlås]

Kvindeligt familiemedlem: Han gør ikke noget fucking modstand.

Han ligger der bare.

For helvede mand.

Betjent : Slap af.

Kvindeligt familiemedlem : Lad nu være.

Han er dernede.

Hvorfor bliver I ved med at putte peberspray i øjnene på ham.

For helvede mand.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Hvis situationen er den, noget tyder på, at han allerede er lagt ned, og han har armene bag ryggen, og man egentlig bare skal have fæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige, at det er ulovligt.

Det er vold.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”[Familiemedlem G] bliver efterfølgende tiltalt for vold mod politiet.

Han bliver også tiltalt for at nægte at oplyse sin identitet til politiet.

”]

[Der klippes skiftevis til optagelser af et interview med [Advokaten] og et papir, hvor passager af politiets forklaring fremgår]

[Advokaten] : Det kommer der så en sag ud af, og der kommer politifolkene ind her i retten og forklarer, at de bad ham om at skrive hans navn ned i den her røde bog, men han skrev kun sit fornavn.

Skæbnen ville så, at nogle af de her kameraer havde opfanget den her røde bog, efter han har skrevet i den.

[Der vises et billede fra en privatoptagelse af en betjent, der ses holde en rød bog, hvor en side med skrift er blottet.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Der kunne man se fornavn, efternavn, vejnavn, husnummer.

Altså alt det der skulle være, det kunne man simpelthen se på det her papir.

Og manden bliver selvfølgelig frifundet, fordi han har simpelthen ført bevis for, at han har oplyst de data, han skulle oplyse.

Den anden del, øhm værre del, kan man så sige, det var, at han var også blevet anklaget for vold mod politimænd.

[Der vises optagelser af politiets forklaring i retten, hvor følgende passager er fremhævet: ”Han gik derefter ind i vidnet med sin højre skulder og ramte vidnet på sin højre skulder” og ”Vidnet opfattede det som et angreb”.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Og der vil skæbnen også, at der er kameraer, alt sammen kom frem, efter politimanden detaljeret havde forklaret om, hvordan han blev udsat for vold.

Og der igen, så blev dommeren præsenteret for det her videomateriale, efter at betjenten har afgivet forklaring.

[Der vises en privatoptagelse, hvor der optages oppe på en repos, hvor der står fire betjente, der lægger [Familiemedlem G] i armlås.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Og der kunne man ret tydeligt se, at der ikke var nogen former for bevægelser mod politifolkene fra hans side, inden politifolkene tager fat i ham og sigter ham for vold mod tjenestemand.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”[Familiemedlem G] og [Familiemedlem D] bliver frifundet for alle anklager.

Retten lægger til grund, at politiets tilstedeværelse var i strid med loven, da de ikke havde en dommerkendelse.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

Journalist : Den 8. november 2021, der er jo fire af dine betjente, der går ind i et hus uden dommerkendelse, og det har retten jo efterfølgende fundet ulovligt.

Der var ikke nogen dommerkendelse, hverken før eller efter.

Hvorfor gjorde betjentene så det?

[Politiinspektøren] : Jamen altså nu spørger du igen ind til en konkret sag.

Og der, kan man sige, er nogle andre forhold, der ikke er afsluttet omkring den sag, så…

Journalist : Retten har jo taget stilling og sagt, det var ulovligt.

[Politiinspektøren] : Ja.

Altså og det er jo det, vi forholder os til.

Det har retten bestemt, kan man sige.

Og det har vi selvfølgelig lært af, for der er også en læring.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiforskeren].

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Professoren]]

Journalist : Og det er så ikke engang den fulde sag, fordi at det, som betjentene også gør, det er, at de laver så en underretning på det ene barn.

[Der vises optagelser af politiets underretning til [Kommunen], hvor følgende passager er fremhævet: ”[…] der lå på gulvet i en fordelingsgang og sov”, ”De to mænd og kvinden råbte flere gange til M, at han også skulle filme” og ”[…] mens han forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd”.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Politiforskeren] og et interview med [Professoren]]

Journalist : [Journalisten gengiver en del af politiets underretning] De så en af børnene ligge i en fordelingsgang og sove.

Og så i øvrigt sagde de, at forældrene piskede en stemning op.

Hvor han også, drengen, blev grebet af det her.

Det der så er i det, det er, at drengen har været i skole.

Han er slet ikke på stedet.

[Professoren] : Nej nej.

Journalist : Der bliver alligevel lavet en underretning på ham.

[Professoren] : Ja.

[Der vises et billede af et fraværsstamkort fra [Skolen], hvoraf fremgår, at drengen har haft nul procent fravær.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Politiforskeren] og et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Ej, men jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet, og det der, for nu går man også efter børnene, ikke.

Nu går man også efter de dårlige forældre og skal have fjernet deres børn.

Det er jo det, der er meningen med det.

I hvert fald generer man dem så meget, man nu kan.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Politiforskeren]]

[Politiforskeren] : Og hvis det er tilfældet, så er det selvfølgelig helt i strid med god politifaglig praksis.

Altså så er der noget helt galt her.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

[Politiinspektøren] : Politifolk har jo ligesom skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, og ja, læger og en lang række offentlige ansatte, en særlig pligt til at indberette til kommunen, når man har indtryk af, at nogen børn lider overlast.

Og det er sådan set en pligt, man har.

Journalist : Kræver det så ikke, at barnet i hvert fald er der?

[Politiinspektøren]: Jamen altså, som jeg egentlig sagde til at starte med, så kan jeg jo ikke udtale mig konkret om sagerne.

”

[Tidskode 31:11-37:56]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 3], [Klager 2], [Klager 4] og [Klager 6].

Der vises en privatoptagelse, hvor følgende tekst fremgår: ”9. november 2021, [Vejnavn C], [Politiet] sparker døren ind hos [Familiemedlem B]”.

[Familiemedlem B], der filmer optagelsen, løber op ad en trappe i trappeopgangen.

På trappen står en dreng, der siger: ”De slår”.

I baggrunden kan man høre råb og skrig.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]

” Journalist: Den dag, hvor politiet kommer hjem til jer, hvad lavede I den dag?

[Familiemedlem B] : Altså vi skulle, familien skal komme hen til os, fordi én dag før de havde angrebet de andre.

Så vi haft en dårlig dag, vi skulle mødes sammen og så lidt slappe af.

[Der vises optagelser af facaden på en etageejendom.

Herefter vises optagelser af [Familiemedlem B], der står i sin stue]

[Familiemedlem B]: Så vi sad her i stuen.

Der er nogen, der banker på døren, så min kone løber hen til døren.

Og så ser jeg, hvem det er, der banker på døren.

Det var politiet.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]]

[Familiemedlem B]: Så vi vidste godt, at det er vores tur.

Så vi ved godt, vi ikke skal åbne døren.

[Der vises optagelser af [Familiemedlem B], der går rundt i sin lejlighed]

[Familiemedlem B]: Og så lige pludselig jeg bare rejser mig så hurtigt op og så bare står og filmer, jeg tænker, hvad skal jeg gøre.

[Der vises en privatoptagelse, hvor der optages på [Familiemedlem B] og hans kones hoveddør, hvor politiet står på den anden side]

[Familiemedlem B]s kone: Jeg har ikke tøj på.

Mine børn er syge.

Betjent : Så tag tøj på.

Vi er nødt til at snakke sammen om det her, ellers kommer vi igen i morgen.

Så kommer vi hver dag.

Betjent : Vi skal snakke om det her, ellers kommer vi i morgen.

Hver dag.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]]

Journalist : Hvorfor siger du ikke til politiet, at du er der?

[Familiemedlem B]: Fordi jeg ved godt, at de vil slå mig.

[Der klippes til en privatoptagelse, hvor [Familiemedlem B] og hans kones hoveddør optages.

Politiet står på den anden side]

Betjent : Hvad er det, du ikke forstår?

Det er politiet, der står herude.

[Familiemedlem B]s kone: Jeg skal have mit tøj på.

[[Familiemedlem B]s kone ses snakke med politiet gennem brevsprækken]

Betjent : Du har ti sekunder til at få noget tøj på.

Nu.

[Familiemedlem B]s kone : Fem.

Ti minutter.

Betjent : Det tager ikke fem minutter.

Gå nu ind og få det tøj på og så slip den der.

[[Familiemedlem B]s kone lukker brevsprækken, som derefter åbnes udefra af en betjent.

Det kan høres, at døren forsøges sparket ind.

[Familiemedlem B]s kone har fået et barn i sine arme og skriger]

Betjent : Få noget tøj på.

[Familiemedlem B]s kone : Nej nej.

Mine børn er herinde.

Jeg skal have mit tøj på.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem B]]

Journalist : Ved du, hvad det er, de vil snakke med dig om?

[Familiemedlem B]: Nej.

[Der klippes til optagelser fra privatoptagelsen]

Betjent : Nu får du sidste chance, og ellers så sparker vi døren ind.

Vær venlig at åbne døren.

Der er én mand, der går ind og kigger, og vi…

[Familiemedlem B]s kone : Nej, jeg stoler ikke på jer.

Betjent : Prøv bare at lade være med at råbe.

[Familiemedlem B]s kone: Vent.

Vent.

Min familie er på vej.

Betjent : Jamen, der er ikke andre, der skal med ind.

[Familiemedlem B]s kone: Jeg kan ikke åbne døren.

Jeg kan ikke åbne døren.

Jeg er bange for helvede.

Betjent : Rejs dig op og åbn døren, eller vi sparker den ind.

[Familiemedlem B]s kone: Jeg er bange.

Betjent : Altså når jeg lukker den her, så sparker vi den ind.

Det skal du bare vide.

Det er sidste chance.

[Familiemedlem B]s kone : Jeg er bange.

[Betjentene forsøger at sparke døren ind.

[Familiemedlem B]s kone løber hen til døren og stiller sig foran den]

[Familiemedlem B]s kone : Jeg er bange.

[Skriger] Nej, nej, nej.

[Der vises optagelser af [Professoren], der ser den pågældende privatoptagelse.

[Familiemedlem B]s kones skrig kan høres.

Herefter klippes til optagelser fra privatoptagelsen.

På optagelsen er døren blevet åbnet, og der står to betjente i døråbningen, hvis ansigter er sløret.

[Familiemedlem B]s kone skriger]

Betjent : Det er politiet.

[Familiemedlem B] : Nej, du er ikke politiet.

Du er ikke politiet.

[En betjent skubber [Familiemedlem B]s kone til siden og går mod [Familiemedlem B]]

Betjent : Du er anholdt.

Læg dig ned.

[Familiemedlem B]: Nej.

Betjent: [Råber] Læg dig ned.

Læg dig ned.

[Familiemedlem B]s kone : [Råber] Nej.

[Der vises en sort skræm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”Her bliver [Familiemedlem B]s optagelse afbrudt.

Et minut og fem sekunder senere ankommer hans bror til lejligheden.

” Efterfølgende vises en privatoptagelse, hvor den, der optager, løber ind i [Familiemedlem B] og hans kones lejlighed, hvor der er tumult.

[Familiemedlem B]s kone skriger]

Person : De slår ham.

De slår ham.

De slår ham.

De slår min bror.

De slår ham.

De slår ham.

De slår ham.

[[Familiemedlem B] er lagt i armlås af en betjent]

Betjent: [Råber ind i hovedet på [Familiemedlem B]]: Forstår du det?

Hva’?

Gå ud.

Bror til [Familiemedlem B]: De slår ham.

Betjent : Gå ud.

Person : De slår ham.

De slår ham.

De slår ham.

Betjent: [Råber] Lig stille.

[Der er indsat en biplyd] Kom herop.

Person: Vi gør ingenting.

Vi gør ingenting.

Ja ja, vi gør ingenting.

Vi gør ingenting.

[En betjent har fat om [Familiemedlem B]s kone, som har deres søn i armene.

De falder ind mod en dørkarm, og [Familiemedlem B]s kone og søn falder til jorden.

Betjenten blokerer døren med sin fod]

Person : De slår ham.

De slår hans søn.

De slår hans søn.

De slår hans søn.

De slår hende.

De slår hende.

Betjent : Ud med dig.

[Der vises optagelser af [Politiforskeren], der ser den pågældende privatoptagelse]

[Politiforskeren] : Har det været forbi DUP det her?

Journalist : Hva’?

[Politiforskeren]: Har DUP’en set det her?

[Ryster chokeret på hovedet].

[Der vises optagelser af et interview med [Politiforskeren]]

[Politiforskeren]: Jeg kommer også til at spørge, om de har en dommerkendelse, fordi de må jo ikke bare trænge ind i en privat lejlighed, hvis de ikke har det her.

Journalist : Det har de ikke.

[Politiforskeren]: Nej.

Så det meget nemt at svare på.

Så det ulovligt.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

Journalist : Altså er der helt styr på reglerne for, hvornår man må gå ind i folks private hjem i [Politikredsen]?

[Politiinspektøren] : Det, du beskriver der, det er jo en lægmands subjektive vurdering af de oplysninger, der er blevet delt.

Og det er jo ensidigt, kan man jo sige, så det kan jeg ikke forholde mig til.

[Der vises optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Men hvorfor skal han anholdes?

Journalist : Jamen det er jo, altså, et godt spørgsmål.

[Professoren]: [Ryster på hovedet]

[Der vises et billede af politiets underretning til [Kommunen].

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten]: Til kommunen der har politiet jo forklaret, at grunden til de skal ind i den lejlighed, det er for at anholde [Familiemedlem B] med henblik på en afhøring.

[Der klippes til et billede af politiets underretning til [Kommunen], hvor følgende passager er fremhævet: ”Vi skulle foretage anholdelse i en verserende sag vedr.

vold mod politiet” og ”[…] så vi straks kunne køre fra stedet og foretage afhøring.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten]: Formentligt efter der er en jurist, der har kigget på sagen, så ændrer de det til: ”Nej, grunden til, at de måtte sparke døren ind, det var for at beskytte barnet og moren, og fordi de var bange for, at manden ville hoppe ud ad vinduet”,

[Der vises optagelser fra opgangen til [Familiemedlem B] og hans kones lejlighed.

Der optages ind gennem deres brevsprække, således at man kan se, hvilket udsyn man har gennem denne.

Herefter vises optagelser af [Familiemedlem B], der står ved døren]

[Familiemedlem B] : De har kigget herfra.

De har kigget ind.

De siger, at de kan se herfra, at jeg prøver, ville smide mig ud fra altanen.

Og så ham der ejeren er kommet med en ny lås her, fordi den er helt i stykker for den kunne ikke låse.

Og så da de brækker døren, så siger min familie, at de skal lave døren.

De var bare ligeglade.

Ja, men de var gode til at lave underretning til kommunen.

[Der vises et billede af politiets underretning til [Kommunen], hvor følgende passager er fremhævet: ”[…] brugte barnet som ”skjold””, ”[…] hun brugte barnet som ”skjold”, og fægtede med barnet foran sig.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten]: De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt.

Det anmelder de så til kommunen.

[Der vises en optagelse af, at en betjent har fat om [Familiemedlem B]s kone, som har deres søn i armene.

De falder ind mod en dørkarm, og [Familiemedlem B]s kone og søn falder til jorden.

Betjenten blokerer døren med sin fod.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig, at de børn var blevet tvangsfjernet.

[Der vises optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Det er jo helt vanvittigt, at en sådan rimelig banal sag, som den der, skal udarte til en sådan terror, vil jeg nærmest kalde det, mod den der stakkels mor og børnene, ikke.

Jeg synes, det er helt urimeligt at indberette det der, det må jeg sige.

Og det er en mangel på empati med den der stakkels mor, der er så bange og forskrækket.

Og hun er jo helt uskyldig i alt det, der foregår.

Hun og børnene har jo ikke gjort noget som helst.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

[Politiinspektøren]: Jeg må bare sige, og det tror jeg, vi alle sammen er glade for, at myndighedspersoner er forpligtet til at underrette, kan man sige, kommunen, når de vurderer, her er der et eller andet, der ikke er godt for et barn.

Det er alle forpligtet til, og det gør man jo efter bedste skøn.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”[Familiemedlem B]s kone bliver efterfølgende tiltalt for at lægge hindringer i vejen for politiet.

Retten har endnu ikke taget stilling til tiltalen.

”]”

[Tidskode 38:54-42:00]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 11], [Klager 10], [Klager 9] og [Klager 12].

Der vises optagelser af et interview med [Familiemedlem G]

” Journalist : Hvis du skulle sætte nogen ord på [Familiemedlem A] i ugerne op til hans forsvinden, hvad ville du så sige?

[Familiemedlem G]: Altså jeg skal ikke lægge skjul på, at han var meget bange for politiet, for han gik også til psykolog med det.

[Der vises et billede af [Familiemedlem A]s journal, hvor følgende passage er fremhævet: ”Pt har det skidt psykisk” og ”[…] er bange for at politiet kommer igen.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem G]]

[Familiemedlem G]: Han havde set dem så mange gange.

Og set hvordan de behandler os, hvordan de tramper på os og alt det der.

[Der vises et billede af [Familiemedlem A]s journal, hvor følgende passage er fremhævet: ”Han har ikke været i skole i 1 måned”.

Herefter vises optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C]: Han har været ked af det, han var sur, han græd hele tiden.

[Der vises et billede af [Familiemedlem A]s journal, hvor følgende passager er fremhævet: ”Han opleves som svært traumatiseret” og ”Jeg er bekymret for ham”.

]

[Familiemedlem C]: Jeg tror, det har været rigtigt hårdt for ham.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst fremgår: ”9. april 2022, Natten hvor [Familiemedlem A] forsvinder”.

Der vises optagelser af [Familiemedlem H] og [Familiemedlem C], der kører i en bil.

Nederst i højre hjørne fremgår: ”[Familiemedlem H], Onkel til [Familiemedlem A]”]

[Familiemedlem H]: Vi tog på McDonald’s.

Mig, [Familiemedlem A] og [Familiemedlem C].

Klokken var ti minutter i to om natten, så vi var på vej hjem.

Og der kan vi se, at der er en bil, der begynder at køre langsomt – lige her ved den røde bygning der.

Så begynder bilen at blinke her til venstre.

Så vi siger: ”Okay, vi bliver nødt til lige at være opmærksomme.

Er der en af jer, der filmer det?

En af jer, der filmer det?

”

[Der vises en optagelse, hvor der gennem en forrude på en bil, optages en bil, der kører foran.

Herefter klippes til optagelser af [Familiemedlem H] og [Familiemedlem C], der kører i en bil]

[Familiemedlem H]: Så blinker de ind.

Så kommer jeg jo efter dem, og så her, blinker jeg også.

Og det var en bil ligesom den der bil, der står der.

[Der vises en privatoptagelse.

Den, der optager, ses stige ud af en bil og optage en anden bil, hvor to personer stiger ud]

[Familiemedlem H] : Tænd mobilen.

Tænd mobilen.

[Der vises optagelser af [Familiemedlem C], der viser, hvordan han har optaget den anden bil]

[Familiemedlem C] : Så kommer jeg ud af bilen.

Så tager jeg nogle skridt frem, så begynder jeg at filme dem.

[Der vises en privatoptagelse, hvor to personer ses stige ud af en bil og gå hen mod den bil, som [Familiemedlem C] står ved]

[Familiemedlem H] : Film lige det her.

Film lige dem.

Person : Hvem er du?

[Der vises optagelser af [Familiemedlem H], der viser, hvordan episoden fandt sted]

[Familiemedlem H] : Mens [Familiemedlem C] står der, så går de hen til [Familiemedlem A].

Han står her og filmer.

Så bokser de ham, og så samtidig angriber de [Familiemedlem C].

[Der vises en privatoptagelse, hvor en person ses nærme sig [Familiemedlem C], der begynder at løbe.

I baggrunden høres et slag.

Herefter klippes til optagelser af [Familiemedlem C], der viser, hvilken vej han løb]

[Familiemedlem C]: Så løb jeg den vej ind til højre, og så løb [Familiemedlem A] til venstre.

[Der vises en privatoptagelse, hvor [Familiemedlem C] ses løbe]

[Familiemedlem C] : Jeg har ikke gjort det.

Jeg har ikke gjort det.

[Der vises optagelser af [Familiemedlem C], der viser, hvilken vej han løb]

[Familiemedlem C] : Så løb jeg den her vej hjem.

Så fangede betjentene mig, og så begyndte de at slå mig med politistaven.

Så kom der flere betjente, og så blev jeg anholdt.

[Der vises en privatoptagelse, hvor [Familiemedlem F], der optager, løber hen mod [Familiemedlem C] og en betjent]

[Familiemedlem F] : Vi kommer.

Vi kommer.

Vi kommer.

Vi kommer hen ved dig.

[På optagelsen ses [Familiemedlem C] ligge på jorden, mens en betjent står ved siden af ham]

[Familiemedlem F] : Du slår ham ikke.

Du slår ham med en pind.

Stop.

Se, hvordan han lægger sig ned.

Se.

[På optagelsen ses betjenten pege på personen, der optager]

Betjent : Nej.

Bliv væk.

Gå længere væk.

[Familiemedlem F] : Med en pind.

Med en pind.

[På optagelsen kan flere råb høres]

[Familiemedlem F] : Ikke slå mig.

Ikke slå mig.

[Skriger].

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst fremgår: ”17-årige [Familiemedlem C] og 15-årige [Familiemedlem F] bliver anholdt”.

]”

[Tidskode 42:40-44:30]

I denne tidssekvens optræder efter det til Pressenævnet oplyste polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 11], [Klager 10], [Klager 9] og [Klager 12].

Der vises en privatoptagelse foran [Politigården].

På optagelsen fremgår: ”Da [Familiemedlem C] og [Familiemedlem F] er blevet løsladt, tror familien, at [Familiemedlem A] er i politiets varetægt”.

Herefter vises optagelser af et interview med [Familiemedlem E]

” [Familiemedlem E] : Jeg tror, at de er løbet efter ham, at de har anholdt ham også.

[Der klippes til en privatoptagelse, hvor en betjent ses komme ud ad indgangen til [Politigården]]

Betjent : Hej.

Moren, hvem er det?

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem E]]

[Familiemedlem E]: De siger: ”Vi har ikke [Familiemedlem A].

Vi har ikke [Familiemedlem A]”.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Så tager vi og snakker med dem igen.

Så kommer nogle af betjentene ud.

[Der klippes til en privatoptagelse, hvor en række betjente ses komme ud ad indgangen til [Politigården].

Der står en flok af mennesker ude foran indgangen, som begynder at råbe]

Betjent : Prøv lige at slappe af.

Prøv lige at slappe af.

Person: I skal slappe af.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem D]]

[Familiemedlem D] : Så der en af dem, der på et tidspunkt siger, at vi har to muligheder.

[Der klippes til en privatoptagelse, hvor en betjent står i indgangen til [Politigården] og peger, mens en flok mennesker står foran ham]

Betjent : Det er, at I forsvinder den vej eller den vej.

Og ellers bliver I anholdt.

Så kom afsted.

Person: Hvorfor har I anholdt ham?

Person: I har anholdt tre.

[På optagelsen ses en række betjente gå ud ad indgangen og fjerne flokken af mennesker]

Person: Ikke skubbe.

Ikke skubbe.

Person: Hey, hey, hey.

I må ikke slå.

Hey, hey, hey.

I må ikke slå hende.

Hey.

I slår folk.

[På optagelsen ses to personer, der er blevet lagt i armlås af politiet.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem E], der ses græde]

[Familiemedlem E]: Jeg vil ikke huske den 9. april.

Det er en rigtig dårlig dag.

Familien bliver slået, og han er forsvundet.

[Der vises optagelser af en villavej.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Familiemedlem C]]

[Familiemedlem C] : Vi leder efter ham i skoven, i hele byen.

Vi ventede.

Måske han er et eller andet sted.

Han kommer tilbage.

Han er bange.

Men han kom ikke tilbage.

Og siden da har vi ikke set ham.

”

[Tidskode 45:13-48:18]

Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst fremgår: ”[Familiemedlem A]s to brødre, [Familiemedlem C] og [Familiemedlem F], bliver efterfølgende tiltalt for at overtræde ordensbekendtgørelsen og modsætte sig anholdelse den nat, [Familiemedlem A] forvinder.

[Familiemedlem C] tiltales også for at flygte fra politiet.

” Efterfølgende vises en privatoptagelse, hvor to personer ses stige ud af en bil.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]

” [Advokaten]: Den sag går jo i retten, for de bliver anmeldt for at have råbt og skreget så højt, så de generer ordenbekendtgørelse.

[Der vises et billede af politiets forklaring i retten, hvor følgende passage er fremhævet: ”Tiltalte råbte 10-20 sekunder […]”.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Og det er også det, politiet forklarede i retten: ”Vi hørte jo, at de stod og råbte, og vi gav dem jo lang snor, de blev ved med at stå og råbe og skrige.

Og da vi fremviste vores politiskilte og tydeligt gjorde opmærksom på, det var politiet, råbte: ”Det er politiet”.

[Der vises billeder af politiets forklaring i retten, hvor følgende passager er fremhævet: ”[…] viste sit politiskilt” og ”[…] skrig.

Det var meget højt.

” Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Så begyndte de at råbe endnu mere, som om de ikke kunne lide politiet.

Og det var simpelthen så voldsomt det råberi, så vi så os nødsaget til at anholde.

[Der vises et billede af politiets forklaring i retten, hvor følgende passage er fremhævet: ”[…] forstyrrede den offentlige orden”.

Herefter klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten] : Da vi så erklærede, at nu vil vi anholde dem og begyndte at gå over for at anholde dem.

Så stak de af.

Så derfor er de også tiltalt for at flygte, efter at være anholdt, fra politiet.

Og det er jo en ganske, ganske alvorlig anklage.

Og igen den her familie, de er nærige med deres videoer, så de lod politifolkene komme ind og forklare først, og så fremviste [Familiemedlem C] sin video.

[Der vises en privatoptagelse, hvor to personer ses stige ud af en bil og gå hen mod den bil, som [Familiemedlem C] står ved]

[Familiemedlem H] : Film lige det her.

Film lige dem.

Person : Hvem er du?

[Der vises en privatoptagelse, hvor en person ses nærme sig [Familiemedlem C], der begynder at løbe.

Herefter vises optagelser af [Professoren], der ser den pågældende optagelse]

Journalist: Og det, der så er spørgsmålet, det er, hører du politiet identificere sig?

Ser du nogen vise politiskilte?

Hører du nogen skrige i 10-20 sekunder?

[Professoren]: Nej.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiforskeren]]

[Politiforskeren] : Man kan i hvert fald ikke høre det på optagelserne.

[Der klippes til optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring, ja.

Det må man sige.

[Der vises en sort skærm, hvor følgende tekst løbende fremgår: ”Efter retsmødet, hvor mobiloptagelsen bliver vist, har anklagemyndigheden udskudt retssagen mod [Familiemedlem C] fire gange.

[Familiemedlem F]s sag er blevet udskudt to gange.

”]

[Der klippes til optagelser af et interview med [Professoren]]

[Professoren] : Og så er der den dreng, der er væk.

Det, synes jeg ikke, lyder godt.

Hvor er han?

[Der vises optagelser af en mørk villavej, hvor følgende tekst fremgår i øverste højre hjørne: ”Gengivelse af betjentens forklaring i retten den 5. juli 2022”.

]

Speak, voiceover : ”[Familiemedlem A], han løber derfra.

Så løber den ene af betjentene så efter ham op ad en villavej, ned i en have.

Betjenten falder så over sådan en lille støttemur.

Og drengen forsvinder så ud af syne.

Og han kan ikke finde ham.

”

[Der klippes til optagelser af et interview med [Advokaten]]

[Advokaten]: Jeg skriver til Den Uafhængige Politiklagemyndighed umiddelbart efter, at drengen er forvundet, og det er fordi, drengen er forsvundet under de omstændigheder, han er.

Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med drengen, det er politiet.

Og det er derefter, han er forsvundet, så er der ingen, der har set ham i et år.

”

[Tidskode 50:43-52:09]

Der vises optagelser af [Journalisten], der ses sidde ved et skrivebord og ringe til efterforskningschef [Efterforskningschefen] hos [Politikredsen]

” [Efterforskningschefen]: Det er [Efterforskningschefen].

[Journalisten]: Jeg vil gerne høre dig lidt om, hvad I i [Politikredsen] har gjort for at finde [Familiemedlem A].

[Følgende tekst fremkommer i nederste højre hjørne: ”[Efterforskningschefen], Efterforskningschef, [Politikredsen]”]

[Efterforskningschefen]: Ja, ved du hvad, der er jeg nødt til at henvise dig til vores kommunikationsafdeling.

[Journalisten] : Okay.

Altså fordi vi har jo nogle spørgsmål, som jeg tænker, du er den rigtige til at svare på.

Du har for eksempel i flere medier sagt, at du ikke er bekymret for [Familiemedlem A].

Det vil jeg gerne høre, hvorfor du ikke er det?

Han har jo været forsvundet nu i snart halvandet år.

[Efterforskningschefen] : Ja.

Men som sagt så er jeg nødt til at henvise til kommunikationsafdelingen.

[Der vises optagelser af et interview med [Politiinspektøren]]

[Politiinspektøren] : Vi leder efter ham.

Vi vil gerne sikre os, at han har det godt.

Vi har ikke nogen formodning lige nu, om han har været udsat for en forbrydelse.

Eller er udsat for en forbrydelse.

Journalist : Altså moren er konkret blevet truet.

Og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald, og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

[Politiinspektøren] : Altså den konkrete sag kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Og det har vi jo talt om.

Journalist : Hvorfor kan i ikke sige, hvad det er, I gør for at finde en dreng?

Altså det synes jeg, man hører, at man gør i andre sager, hvor der er unge mennesker, der er efterlyst.

Så er politiet relativt åbent omkring, hvad gør man.

[Politiinspektøren] : Altså vi præciserer, at det ikke er vores formodning, at han er udsat for en forbrydelse.

Man skal jo passe på med at udtale sig skråsikkert om alting, men som det ser ud lige nu, så er det vores vurdering, at han ikke har været udsat for en forbrydelse.

”

[Tidskode 54:07-56:02]

Der vises optagelser af et interview med [Politiinspektøren]

” Journalist: Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år.

Dusinvis af gange, hvor at betjente har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge.

Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene.

Der bliver brudt ind i to hjem uden dommerkendelse.

Der bliver lavet underretning på et barn, der ikke er til stede.

Hvad er det, der gør, at det har udviklet sig på den her måde?

[Politiinspektøren] : Det synes vi jo også er rigtig uheldigt.

Og vi er bekymret for, at borgerne tænker, at vi bruger al vores tid på at chikanere de her mennesker fremfor at tjene alle borgerne.

Jeg vil ikke undlade at sige, at det er stadigvæk de henvendelser, vi har haft til de mennesker eller de personer, at de ser alle sammen efter min vurdering ud til at være politifagligt begrundet.

Altså der har ikke været rejst kritik af politiets ageren.

Journalist: Og det jo fordi altså, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afgjort rigtig mange af de her sager.

[Politiinspektøren] : Jeg må bare sige, at lige nu og på nuværende tidspunkt så er der ikke rejst kritik af politiets ageren.

Og bliver det anderledes, altså kan man sige, kommer der en kritik, så tager vi den selvfølgelig ind.

[Der vises optagelser af [Advokaten], der kører i en bil]

[Advokaten]: Det er min opfattelse, at adskillige af de videoer, der er kommet frem i den her sag, giver anledning til, at man efterforsker, om de her politifolk de har begået et strafbart forhold.

Og det er også min opfattelse, at hvis anklagemyndigheden ikke har gjort det – det er muligt, de har – men hvis de ikke har, at man så også overvejer at rejse tiltale mod de ansvarlige i anklagemyndigheden.

For ikke at have gjort deres pligt.

Journalist : Er det noget, du har tænkt over at gøre?

[Advokaten]: Absolut .

Men vi må simpelthen tage lidt ad gangen, fordi den familie kan jo beslaglægge flere advokaters arbejdskraft.

Men det fortjener de også.

De har brug for det, for de er jo i en forfærdelig situation.

”

[Tidskode 57:24-58:09]

Der vises optagelser af en sort skræm, hvor følgende tekst fremgår

”[Familiemedlem A] har været forsvundet siden 9. april 2022.

Han er ikke sigtet eller eftersøgt for nogen kriminelle forhold.

DR har gennemgået straffeattesterne på familiemedlemmerne.

De er alle rene.

Familien afventer stadig afgørelser i en række rets- og klagesager, der involverer betjente fra [Politikredsen].

De involverede politifolk har ikke ønsket at medvirke i denne dokumentar.

Ifølge deres fagforening skulle flere af deres medlemmer være blevet filmet i deres fritid og fulgt efter i deres private biler fra medlemmer fra familien.

Statsadvokaten har vurderet disse anklager mod familien og har afvist sagerne.

Anklagemyndigheden ved [Politikredsen] har ikke svaret på, om man har anmeldt betjentene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) ønsker ikke at kommentere kritikken i dette program.

De oplyser i øvrigt, at de ikke kan udtale sig om konkrete sager.

”

Efter offentliggørelsen

DR fjernede den 11. januar 2024 en underlægningslyd, som var indsat i udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” [tidskode 13:33].

DR indsatte endvidere følgende rettelse i programomtalen på platformen DRTV

”Rettelse: Trommelyd er fjernet, da der er rejst tvivl om det kunne være en reallyd.

”

DR bragte herefter samme dag artiklen ”Tvivl om trommelyd i dokumentaren ”Forfulgt af politiet?

”” på DRs Fejl og Fakta-side, dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta.

Af artiklen fremgår følgende

”Trommelyd er fjernet i dokumentaren ”Forfulgt af politiet?

” udgivet den 8. oktober 2023, da der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt det kunne være en reallyd.

DR beklager.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Politiforbundet modtaget en række bilag, herunder blandt andet klip med video- og lydoptagelser, fotos og dokumenter fra en aktindsigt i en byggesag ved [Kommunen] vedrørende bygningen med vandpibecaféen.

Politiforbundet klagede den 27. december 2023 til DR over udsendelsen, som den 24. januar 2024 afviste klagen.

Politiforbundets klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2024.

DR fremsatte ved mail af 6. november 2024 til Pressenævnet en formalitetsindsigelse i forhold til, om den påklagede sekvens med underlægningslyd i udsendelsen skulle indgå i klagesagens behandling.

DR sendte herefter ved mail af 15. november 2024 mediets udtalelse herom, som Politiforbundet ved mail af 21. november 2024 fremsatte forbundets bemærkninger til.

Pressenævnet modtog herefter ved mail af 3. december 2024 DRs afsluttende bemærkninger, som Politiforbundet ved mail af 9. december 2024 sendte forbundets afsluttende bemærkninger til.

2 Parternes synspunkter

2.1 Politiforbundets synspunkter

Indledende bemærkninger

Politiforbundet har indledningsvis bemærket, at forbundet på vegne af 12 polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] klager over udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” , idet forbundet er af den opfattelse, at udsendelsen i flere tilfælde har tilsidesat de presseetiske regler.

Politiforbundet har i sin redaktionsklage den 27. december 2023 lagt op til en dialog med DR.

Klagen indeholder en række opklarende spørgsmål, som DR beklageligvis har valgt ikke at imødekomme i sit svar til Politiforbundet den 24. januar 2024.

DR har efter medieomtale offentligt beklaget og fjernet en indlagt ”sparkelyd”/”trommelyd”, men DR nævner ikke en gang denne fejl i sit svar til Politiforbundet.

DR valgte den 11. januar 2024 at ændre på udsendelsen tre måneder efter dens publicering.

Denne ændring og DRs beklagelse og kommentarer i den forbindelse har kastet nyt lys på væsentlige forhold.

Politiforbundet har henvist til artiklen ”Tvivl om trommelyd i dokumentaren ”Forfulgt af politiet?

”” bragt den 11. januar 2024 på DRs Fejl og Fakta-side, dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta.

Det har desuden givet anledning til en fornyet gennemgang af udsendelsen, som giver grund til en markant skærpelse af Politiforbundets kritik af dokumentaren.

DR har således på eget initiativ ændret i udsendelsen, efter at den blev publiceret.

Dette har givet anledning til en fornyet gennemgang af alle klip.

Denne gennemgang viser, at udsendelsen indeholder en række dokumentationsbærende klip, som er blevet bearbejdet.

Gennemgangen har også afsløret, at der er flere klip i udsendelsen, som ikke blot er ugyldig dokumentation for den i udsendelsen fremsatte anklage, men faktisk dokumenterer, at anklagen er uberettiget.

DR har undladt at forholde sig til, at der i udsendelsen benyttes videooptagelser, som ved nærmere eftersyn ikke dokumenterer det, som udsendelsen hævder at dokumentere.

Det er ingen formildende omstændighed, at udsendelsens fageksperter eller politiledelsen har haft lejlighed til at se disse optagelser.

Kun en teknisk gennemgang med professionelt udstyr har kunnet gøre det muligt at afkode/afsløre optagelsernes reelle indhold.

Politiforbundet har bemærket, at ingen har tvunget DRs ledelse til at bringe udsendelsen, tværtimod har DR valgt at formidle anklagerne mod polititjenestemændene i mediehusets mest prestigefulde og eksponerede programformat: tv-dokumentaren.

Dermed har DR gjort sig ansvarlig for at videreformidle en række meget grove, usande og udokumenterede anklager.

Udsendelsen indeholder manipuleret videomateriale og dokumentationsbærende klip, som rent faktisk beviser det modsatte af, hvad de bruges til at bevise i udsendelsen.

Som medie har DR redigeringsretten til det tilgængelige materiale, men DR har ikke retten til at redigere materialet på en måde, der skaber vrangbilleder og undertrykker vigtige informationer.

Radio- og fjernsynslovens § 10 slår følgende fast

”Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

”

Af lovens forarbejder understreges desuden, at

”Kravet om saglighed i informationsspredningen indebærer en forpligtelse til at lægge vægt på det væsentlige og til, at sagsfremstillingen er korrekt og baseret på en kritisk holdning til de kilder, hvorfra oplysningerne hidrører.

”

DR giver udtryk for, at så længe en anklage ikke er blevet formuleret helt konkret, så eksisterer den ikke.

Sagen er dog, at udsendelsens kombination af videomateriale, interview-udtalelser, speak samt tekst samlet set skaber et billede af nogle alvorlige anklager mod de involverede politifolk.

Politiforbundets klage påviser en tydelig favorisering af udsagn og informationer.

På den ene side bidrager den samlede redigering af udsendelsen til at undergrave betjentenes troværdighed.

På den anden side bidrager den samlede redigering af udsendelsen til at styrke troværdigheden hos de familiemedlemmer, der formulerer anklagerne, herunder også udtalelserne fra de medvirkende ekspertkilder.

Udover at Politiforbundet har fremsat en række konkrete klagepunkter, så giver DRs tilgang til sagen anledning til at pointere, at denne sag efter Politiforbundets opfattelse i høj grad angår sammenhængskraften i samfundet.

DR offentliggør et dokumentarprogram, som på et spinkelt grundlag udfordrer tillidsforholdet mellem borgere og politiet som institution.

Der anvendes videodokumentation om to anholdelser, hvor videodokumentationen ses bearbejdet og anvendt på en uetisk måde, og der videregives urigtige oplysninger om ejerskab til en vandpibecafé.

Dette efterlader en berettiget tvivl om den generelle troværdighed i programmet, herunder med hensyn til de privatoptagelser, som udgør en væsentlig del af dokumentationsmaterialet,

ligesom afsløringen af de reelle ejerforhold vedrørende vandpibecaféen efterlader en række ubesvarede spørgsmål om tilvejebringelsen og autenticiteten i overvågningsoptagelserne fra caféen samt spørgsmålet om, hvorvidt en rutinekontrol af denne café overhovedet – som antydet i udsendelsen – kan opfattes som en handling rettet mod den pågældende familie.

Retlig interesse

Politiforbundet har anført, at udsendelsen har haft omfattende skadevirkninger, og at den har skabt grundlag for en hadsk stemning mod flere af de involverede polititjenestemænd og deres familie.

Dette er kommet til udtryk på sociale medier såvel som i de pågældendes hverdagsliv.

To familier måtte endda flytte fra deres hjem på grund af et kritisk trusselsbillede.

Det kan ikke lægges til grund, at truslerne og chikanen alene skulle være fremsat af personer fra en snæver kreds med kendskab til polititjenestemændenes deltagelse i de nævnte politiforretninger.

DR har således med al tydelighed vist, at DR ikke har været i stand til at beskytte polititjenestemændenes identitet.

Derfor er de pågældende da også i klagen alene angivet ved deres markeringsnummer.

Politiforbundet har henvist til et dokument dateret den 11. oktober 2023 og bemærket, at det på en række skærmbilleder fremgår, på hvilken måde de involverede polititjenestemænd (og deres familier) er blevet identificeret og hængt ud med trusler og opfordringer til chikane på sociale medier.

Eksemplerne udgør blot en mindre del af de trusler og den chikane mod polititjenestemænd og familier, som fulgte efter udsendelsen.

Politiforbundet er i øvrigt bekendt med, at der verserer omkring 10 straffesager om trusler, og at der muligvis kommer flere sager til.

DRs implicitte anbringende om, at ingen af de 12 polititjenestemænd er klageberettigede, må efter Politiforbundets opfattelse afvises.

Klagefrist

Politiforbundet har bestridt, at klagepunkterne om bearbejdning af klip og underlægningslyd er nye klagepunkter, og at Pressenævnet ikke kan realitetsbehandle dem.

DRs bemærkning vedrørende klagepunkterne angår ganske rigtigt en fornyet gennemgang af alle klip i udsendelsen, som var en direkte følge af DRs ændring af udsendelsen på baggrund af Filmmagasinet EKKOs afsløring.

Politiforbundet har i denne forbindelse inddraget de af filmmagasinet afdækkede forhold.

Politiforbundet har i redaktionsklagen af 27. december 2023 netop gjort gældende, at der i udsendelsen gøres brug af manipulerende virkemidler, og de eksempler, som supplerende fremhæves i klagen til Pressenævnet, relaterer sig til netop dette forhold i redaktionsklagen.

DRs påstand om, at Pressenævnet ikke kan realitetsbehandle disse klagepunkter, bør derfor efter Politiforbundets opfattelse afvises.

Skulle Pressenævnet alligevel lægge til grund, at sådanne supplerende bemærkninger ikke kan anses for omfattet af redaktionsklagen af 27. december 2023, gøres det gældende, at Pressenævnet i henhold til medieansvarsloven ikke synes afskåret fra alligevel at tage disse bemærkninger/klagepunkter under behandling.

For det første vil en så formalistisk forståelse af reglerne i en konkret sag som den foreliggende underminere de beskyttelseshensyn, som reglerne vedrørende behandling af klager over massemediernes indhold er sat i verden for at varetage.

Dernæst kan Pressenævnet i henhold til medieansvarslovens § 44, stk. 2, af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning.

Det gøres med henvisning til redaktionsklagen samt den efterfølgende klage til Pressenævnet gældende, at denne sag er både principiel og af væsentlig betydning.

Hvis de presseetiske regler skal forstås så snævert, at det påhviler en klager teknisk at kunne uddrage og identificere og forklare enhver manipuleret enkeltsekvens i en tv-udsendelse, gøres den beskyttelse, som implicit kan udledes af de presseetiske regler, illusorisk.

Fristen for redaktionsklage var sprunget på det tidspunkt, hvor DR ændrede udsendelsen.

Hvis DRs opfattelse lægges til grund, ville Politiforbundet og de berørte polititjenestemænd være afskåret fra at klage, eftersom det for lægmand tidligst stod klart, at det nævnte klip var manipuleret på det tidspunkt, hvor DR bekræftede, at der var tale om et manipuleret klip, det vil sige den 11. januar 2024.

Politiforbundet er af den opfattelse, at den konkrete sag under henvisning til udsendelsens konkrete meget alvorlige skadevirkninger for de berørte polititjenestemænd og de principielle aspekter, som tilrettelæggelsen og offentliggørelsen af udsendelsen i øvrigt rejser, at det er af afgørende betydning, at alle aspekter i sagen inddrages i Pressenævnets vurdering.

Politiforbundet har i øvrigt på intet tidspunkt under sagen forholdt sig til, hvorledes medieansvarslovens fristregler skal fortolkes.

For så vidt angår DRs bemærkninger til loven, herunder udlægningen af formålet med frister og klageregler, har Politiforbundet – i modsætning til DR – umiddelbart vanskeligt ved at finde støtte for disse synspunkter i forarbejderne til loven.

For så vidt angår DRs henvisning til, at Politiforbundet heller ikke rettede henvendelse til DR efter DRs besvarelse af redaktionsklagen den 24. januar 2024, henledes opmærksomheden på, at DR i svaret på redaktionsklagen intetsteds har anført eller henvist til, at DR havde ændret i udsendelsen ved at fjerne en manipulerende ”tromme-lyd”, og/eller at chefredaktør [Chefredaktøren] i et interview med Filmmagasinet EKKO den 11. januar 2024 havde skabt betydelig usikkerhed om troværdigheden af flere af udsendelsens videooptagelser med følgende udsagn: ”Det er optagelser fra et overvågningskamera uden lyd.

”

Det fremgår af DRs svar på redaktionsklagen, at sagen kan indbringes for Pressenævnet, hvorimod det intetsteds er anført, at Politiforbundet (i anledning af udsendelsens ændring den 11. januar 2024) kunne rette henvendelse til DR, hvorfor DR har tilsidesat en forpligtelse til at vejlede Politiforbundet om muligheden for at rette henvendelse til DR.

Korrekt information og vinkling

- Vidneudsagn i retten

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have givet falske vidneudsagn i retten.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 05:50]

” [Politiforskeren] : Det er meget almindeligt i klagesager om politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien, afhængig af om man spørger politifolkene eller om man spørger den borger, der nu klager.

Og derfor har man ligesom kun deres modstridende forklaringer at støtte sig til.

Det særlige ved denne historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie.

”

Herefter følger et telefoninterview med tolken, der bekræfter [Familiemedlem B]s historie og dermed underkender polititjenestemændenes udsagn.

[Politiforskeren]s udtalelse giver indtryk af, at han udtaler sig om en klagesag mod politiet.

Men der er ikke tale om en klagesag.

Der er tale om en retssag, hvor [Familiemedlem B] er tiltalt for vold og trusler.

Retten har ikke vurderet, at politiets udtalelser er usande.

Retten har blot vurderet, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at [Familiemedlem B] har begået vold og trusler.

Opmærksomheden henledes på, at der er væsentlig forskel på en retssag og en klagesag.

En klagesag er ikke en straffesag (retssag), med andre ord, der afsiges ikke en dom i en klagesag i modsætning til, hvad som gør sig gældende for en retssag, som føres efter straffeprocessuelle eller civilprocessuelle regler.

Når [Politiforskeren]s udtalelse indplaceres i udsendelsen, så den fremstår som en kommentar til retssagen, så vildleder det seerne.

I den aktuelle retssag var to polititjenestemænd indkaldt for at vidne, idet de var på politigården under [Familiemedlem B]s afhøring.

Dette fremgår af retsbogen.

Når [Politiforskeren] udtaler ”det er meget almindeligt i klagesager om politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien…”, så underspiller det kraftigt det væsentlige faktum, at de to polititjenestemænd har afgivet vidneforklaring under strafansvar, og at en domstol kun idømmer straf, hvis forholdet uden for enhver rimelig tvivl kan bevises.

I forhold til seernes almindelige retsopfattelse er det på ingen måde rimeligt at sammenblande disse to vidt forskellige sagstyper.

Politiforbundet har endvidere henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 15:14]

Tekst i billedet: ”I retten forklarer betjentene, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge cafeen for ulovlig spiritus.

”

” [Advokaten] : Politifolkene forklarer, at de kan ikke gennemføre denne her undersøgelse, fordi han er så støjende og generende, øhh [Familiemedlem D].

Journalist : Ser du, om der er nogle betjente, der rent faktisk går rundt og undersøger noget?

[Politiforskeren] : Ja, der er en betjent i billedet, der åbner nogle skabe og kigger og ser, hvad der er der.

Så de er jo i gang med at undersøge stedet, så jeg har umiddelbart svært ved at se, at han forhindrer dem i at udføre deres opgave.

”

Retten har ikke vurderet, om politiets udtalelser er sande eller ej.

Optagelserne fra overvågningskameraet fremstår uberettiget som dokumentation, eftersom overvågningskameraet ikke har optaget lyd.

Lyden er lagt på optagelserne efterfølgende i DRs bearbejdning.

Overvågningskameraet viser desuden kun caféens bar-område og ikke lageret, toilettet og resten af caféen, som ifølge BBR udgør i alt 127 m2.

Politiforbundet har henvist til en plantegning fra en byggesag.

I et interview med Filmmagasinet EKKO den 11. januar 2024 citeres programansvarlig [Chefredaktøren] for følgende

”Det er, fordi det er optagelser fra et overvågningskamera uden lyd, hvor der er lagt noget lyd under.

Det er ikke usædvanligt i arbejdet med en dokumentar, at man lægger reallyd eller andet under de steder, hvor der mangler noget.

Det må ikke være noget, der manipulerer eller fremstiller tingene, som de ikke er.

Det er billedet, der er dokumentation her – ikke lyden.

”

Politiforbundet har videre henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 47:03]

” Journalist : Og det der så er spørgsmålet.

Hører du politiet identificere sig?

Ser du nogen vise politiskilte.

Hører du nogen skrige i 10-20 sekunder?

[Professoren] : Nej.

[Politiforskeren] : Man kan ikke høre det.

[Professoren] : Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring.

Ja.

Det må man sige.

”

Retten har ikke vurderet, at politiets udtalelser er usande.

Retten har blot vurderet, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at de tiltalte familiemedlemmer har begået de handlinger, de er tiltalt for.

DR kunne have valgt ikke at bringe [Professoren]s udtalelse, men valgte i stedet at placere udtalelsen på dette eksakte tidspunkt i udsendelsen, hvor den forekommer meget konkluderende.

Dermed har DR, så langt det lader sig gøre uden at sige det direkte og injurierende, ladet seerne forstå, at polititjenestemændene har givet falsk forklaring.

Politiforbundet har opfordret Pressenævnet til at notere sig, at DR har tilkendegivet, at DR kan foreholde sig kritisk til, hvad retten er blevet præsenteret for.

Politiforbundet er enig heri.

Flere af de påklagede forhold angår imidlertid netop det forhold, at DR ikke har forholdt sig kritisk til forklaringer og videooptagelser, som er fremlagt i retten til fordel for familiemedlemmernes påstande.

Politiforbundet har herudover henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 57:57]

Tekst i billedet: ”Anklagemyndigheden ved [Politikredsen] har ikke svaret på, om man har anmeldt betjentene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten.

”

Denne information indikerer meget tydeligt, at DR mener, der er grund til at indlede en politisag mod polititjenestemændene for falsk anmeldelse og falsk forklaring.

Politiforbundet har bemærket, at den umiddelbare sammenhæng mellem udtalelser fra advokat [Advokaten] og teksten i billedet som hævdet af DR er umulig at forstå for den almindelige seer.

Der går ikke færre end to minutter og 10 sekunder fra advokatens udtalelse til teksten i billedet.

Herunder er indsat en transskribering af dette mellemstykke, som DR ikke har medtaget i sin udtalelse

[Tidskode 55:50]

” [Advokaten] : Men vi må simpelthen tage lidt ad gangen.

For den familie kan jo beslaglægge flere advokaters arbejdskraft.

Men det fortjener de også, de har brug for det, for de er i en forfærdelig situation.

[Familiemedlem E], smykkedesigner, mor til [Familiemedlem A] : Det er [Familiemedlem A]s cowboybukser.

Og Adidas-tøj.

Han kan godt lide Adidas-tøj.

Vi har givet noget af hans tøj til Røde Kors.

Og hans søskende fik noget af hans tøj, for de savner ham de elsker ham.

Nogle gange tager de hans tøj på, og så vågner de og siger, at de har drømt om [Familiemedlem A].

At han er i skoven eller på sygehuset.

For de tænker på ham.

Jeg tager også hans jakke på.

[Journalisten], journalist : Hvorfor?

[Familiemedlem E], smykkedesigner, mor til [Familiemedlem A] : Fordi jeg savner ham, og så mærker jeg hans duft fra tøjet.

(græder)

Stillfoto af [Familiemedlem E] og [Familiemedlem A] (fotoet ser ud til at være mindst fem år gammelt)”

Tekst i billedet: ”[Familiemedlem A] har været forsvundet siden 9. april 2022.

Han er ikke sigtet eller eftersøgt for nogen kriminelle forhold.

”

Tekst i billedet: ”DR har gennemgået straffeattesterne på alle familiemedlemmerne.

De er alle rene.

”

Tekst i billedet: ”Familien afventer stadig afgørelser i en række rets- og klagesager, der involverer betjente fra [Politikredsen].

”

Tekst i billedet: ”De involverede politifolk har ikke ønsket at medvirke i denne dokumentar.

Ifølge deres fagforening skulle flere af deres medlemmer være blevet filmet i deres fritid og fulgt efter i deres private biler af medlemmer af familien.

Statsadvokaten har vurderet disse anklager mod familien og har afvist sagerne.

”

Tekst i billedet: ”Anklagemyndigheden ved [Politikredsen] har ikke svaret på, om man har anmeldt betjentene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten.

”

- Indberetninger til de sociale myndigheder

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have indleveret uberettigede indberetninger til de sociale myndigheder.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 36:41]

” [Advokaten] : De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt.

Det anmelder de så til kommunen.

Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig de børn, var blevet tvangsfjernet.

”

Det fremgår af videooptagelserne, at moren rent faktisk tager to småbørn i favnen og holder dem op foran sig, straks efter politiet fortæller hende, at døren vil blive slået ind [tidskode 33:35].

Udsendelsen beskylder uberettiget politiet for at lave en falsk indberetning til myndighederne i forbindelse med en politiforretning på adressen [Vejnavn B] den 8. november 2021.

Det fremgår klart af klagen, at indberetningen i sin substans var berettiget, men at der tilsyneladende har været en forveksling af børn/navne.

Hvilket barns navn, der burde have stået på indberetningen, er i den sammenhæng irrelevant.

Det relevante er, at der ikke var tale om chikane.

Det er påfaldende, at DR skriver, at det ”rigtige” barn var et barn af helt andre forældre, som på det pågældende tidspunkt boede i huset med sin mor.

Politiforbundet må altså forstå, at der var tale om et barn og en kvinde, som ikke er en del af familien.

I så fald giver det jo slet ingen mening, at denne indberetning skulle kunne opfattes som chikane mod familien.

Politiforbundet har endvidere henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 28:15]

” Journalist : Og det så ikke engang den fulde sag, fordi det, som betjentene også gør, er, at de laver så en underretning på det ene barn.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Der lå på gulvet i en fordelingsgang og sov”.

Journalist : De så en af børnene ligge i en fordelingsgang og sove.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”De to mænd og kvinden råbte flere gange til M, at han også skulle filme”.

Journalist : Og så i øvrigt sagde, at forældrene piskede en stemning op.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Mens han forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd”.

Journalist : Hvor han også, drengen, blev grebet af det her.

Det, der så er i det, det er, at drengen har været i skole.

Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham.

[Professoren] : Nej, nej.

Ja, det.

Jamen, jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet over det der, fordi nu går man også efter børnene, ikke?

Nu går man også efter de er dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikke.

Det er jo det, der er meningen med det.

I hvert fald genererer man dem så meget, man nu kan.

”

Som dokumentation vises et fraværsstamkort som bevis på, at et barn (”M”) var mødt i skole [tidskode 28:58].

Dokumentet mangler helt tydeligt en underskrift fra den udstedende part (skolelederen) og er således ikke gyldig dokumentation.

Desuden fremgår det af videooptagelserne, at der er en dreng i skolealderen til stede [tidskode 23:17].

Politiets fejl består således efter alt at dømme udelukkende i, at der er noteret forkert navn på indberetningen.

Alligevel fremstiller dokumentaren indberetningen som løgnagtig chikane.

Udsendelsen giver udtryk for, at indberetningen omkring hændelsen på adressen [Vejnavn C] den 9. november 2021 er uberettiget.

Det fremgår således af videooptagelserne i udsendelsen, at der netop foregår det, som politiet har anført i indberetningen.

- Udøvelse af unødig magtanvendelse

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udøvet unødig magtanvendelse.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 25:17]

” [Professoren] : Det er unødvendig vold.

Jo, altså, det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

[Videooptagelser]

[Professoren] : Hvis situationen er den, hvad noget tyder på, at han allerede er lagt ned, han har armene bag ryggen, og man egentlig bare skal have, fæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige det er ulovligt.

Det er vold.

”

Det fremgår netop af videooptagelserne, at magtanvendelsen er nødvendig.

[Familiemedlem G] kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen [tidskode 25:07, langsom gengivelse er nødvendig].

Politiforbundet har endvidere henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 14:16]

” [Politiforskeren] : Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

Altså fordi at øh sigtede går jo med ud på gaden og ud fra hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg det snarere virker som om det er politiet, der eskalerer situationen.

Og det, det er bekymrende.

”

Billedmaterialet dokumenterer netop, at magtanvendelse er nødvendig.

[Familiemedlem D] kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen [tidskode 15:54, langsom gengivelse er nødvendig].

DR har ikke anfægtet det faktum, at de to omtalte videooptagelser rent faktisk viser, at der ikke blev anvendt unødig magt.

Videooptagelserne viser, at magtanvendelsen netop fandt sted med henblik på at kunne lægge de to anholdte personer i håndjern.

Det er kun lykkedes at afsløre/afkode, hvad der reelt sker på disse optagelser, ved en nøje og yderst tidskrævende gennemgang med et professionelt videoredigeringsprogram.

DR burde være bevidst om, at disse optagelser ikke indeholder de hændelser, som udsendelsen giver udtryk for.

Det kan ikke undskyldes med, at de medvirkende fageksperter er blevet forelagt klippene, eller at [Politikredsen] er blevet tilbudt at se dem.

Ingen personer ville ved nok så mange gennemsyn have opdaget dette ganske alvorlige og helt afgørende misforhold mellem udsendelsens dokumentationsmateriale og udsendelsens påstande.

- Udøvelse af vold

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udøvet vold.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 49:50]

” [Familiemedlem H] : Mens [Familiemedlem C] står der, går de hen til [Familiemedlem A], der filmer.

Så bokser de ham, og så samtidig angriber de [Familiemedlem C].

”

Videooptagelsen viser, at [Familiemedlem A] ikke står til venstre for bilen, som [Familiemedlem H] hævder.

Optagelsen viser også, at [Familiemedlem C] går hen imod en betjent, og at denne betjent herefter nærmer sig [Familiemedlem C] med begge hænder i lommen [tidskode 40:50, langsom gengivelse er nødvendig].

Politiforbundet har endvidere henvist til, at det 38 gange i udsendelsen bliver sagt, at polititjenestemændene slår.

For eksempel [tidskode 34:07] ”de slår ham” og [tidskode 34:30] ”de slår hans søn”.

Der fremlægges ingen dokumentation for disse anklager.

DR har ikke forholdt sig til udsendelsens mange konkrete uberettigede og udokumenterede udsagn om påstået vold.

- Telefontrussel

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udført eller foranlediget en telefontrussel mod en kvinde og hendes børn.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 51:30]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

”

DR har ikke fremført andre teorier for, hvem der måtte stå bag telefontruslen, udover de tanker en højt respekteret jurist gør sig omkring politiets mulige indblanding.

Udsendelsen benytter igen en udtalelse fra en ekspert til at formidle en anklage så langt som muligt, uden at den bliver direkte og dermed injurierende.

Politiforbundet har opfordret Pressenævnet til at notere sig, at DR har anført, at det er hensynet til barnet, der begrunder, at DR har klippet en i øvrigt anonym barnestemme ud af optagelsen.

Hvis dette var den reelle begrundelse, ville DR naturligvis også af hensyn til barnet have klippet barnet [Familiemedlem F] ud af videooptagelserne fra [Vejnavn B] den 8. november 2021 [tidskode 23:18], men det gjorde DR ikke.

- [Familiemedlem A]s forsvinden

Politiforbundet har anført, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have været ansvarlig for [Familiemedlem A]s forsvinden.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 54:09]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år.

Dusinvis af gange hvor at betjentene har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge.

Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene.

”

[Tidskode 48:11]

” [Advokaten] : Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med ham, er politiet.

”

[Tidskode 51:30]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

”

DR har intet gjort for at dæmpe den hadske og personfarlige stemning, der netop på grund af [Familiemedlem A]s påståede forsvinden rejste sig overalt i landet som følge af udsendelsen.

At DR nu påstår, at udsendelsen ikke beskyldte polititjenestemændene for [Familiemedlem A]s forsvinden, kan udelukkende ses som en juridisk manøvre uden sammenhæng med DRs redaktionelle vurdering.

Pressenævnet opfordres til at overveje, hvilke konsekvenser det ville have haft for polititjenestemændene, hvis ikke [Familiemedlem A] var dukket op igen, men i stedet var blevet der, hvor han var taget eller bragt hen.

- Underlægningslyd

Politiforbundet har anført, at DR har tilføjet en ”sparkelyd”/”trommelyd”, musik samt tre klageråb ”av” eller ”åh” til overvågningsoptagelser fra vandpibecaféen i udsendelsen.

DR valgte den 11. januar 2024 at beklage, at udsendelsen indeholder manipuleret dokumentation og ændrede udsendelsen ved at fjerne en effektlyd.

Filmmagasinet EKKO havde forinden afsløret manipulationen i en artikel den 10. januar 2024.

Klippet er derudover tilført musik samt flere klageskrig.

Dette er ikke fremgået af pressens dækning, og musik og skrig fremstår stadig i den publicerede udsendelse som om, de er en del af den originale optagelse, hvilket de ikke er.

I et interview med 24syv den 11. januar 2024 udtalte DRs programansvarlige, redaktionschef [Chefredaktøren], følgende

”Helt principielt så skal der ikke være nogen bearbejdning af dokumentationsbærende klip.

”

Dermed slår han fast, at udsendelsen er produceret i strid med DRs egne principper.

I et interview med Filmmagasinet EKKO siger [Chefredaktøren], at der slet ikke er lyd på de videoovervågningsoptagelser, der benyttes i udsendelsen: ”Det er optagelser fra et overvågningskamera uden lyd”.

I udsendelsen er der imidlertid lyd i fem ud af de syv sekvenser, hvor man ser optagelser fra overvågningskameraet.

Eftersom overvågningskameraet ikke optager lyd, må alle disse scener nødvendigvis bestå af bearbejdede dokumentationsbærende klip, som efterfølgende er tilført lyd fra en anden optagelse eller en anden lydkilde.

Klippene præsenteres som værende autentiske, selv om hele lydbilledet er en bearbejdet fremstilling af, hvad der reelt er foregået.

- Bearbejdning af klip

Politiforbundet har anført, at DR har viderebragt et usandt billede af de faktiske forhold ved at præsentere dokumentationsbærende klip fra et overvågningskamera som autentiske på trods af, at de er bearbejdede.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende tidskoder

Politiforbundet har endvidere anført, at DR har viderebragt et usandt billede af de faktiske forhold ved at

2.2 DRs synspunkter

Indledende bemærkninger

DR har indledningsvis bemærket, at det er en af mediernes fornemmeste opgaver at belyse sager af samfundsmæssig interesse, hvilket ikke mindst omfatter dækning af mulige kritisable forhold i forbindelse med myndighedsudøvelse, hvorved medierne varetager rollen som ”public watchdog” som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den primære historie i udsendelsen er en journalistisk dækning af en påstået chikane fra betjentene rettet mod en dansk/[Nationalitet] familie, som medvirker i udsendelsen.

Familien og deres advokat rejser desuden kritik af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (herefter ”DUP”).

DR har bemærket, at politiets magtudøvelse, herunder brug af peberspray, og DUPs behandling af klager over politiet er emner af stor samfundsmæssig interesse, som på publiceringstidspunktet var og fortsat er til debat i offentligheden.

Efter en politiforretning, hvor to familiemedlemmer blev anholdt, forsvandt den 15-årige dreng [Familiemedlem A].

Da udsendelsen blev sendt, var han efter næsten halvandet år fortsat forsvundet.

Udsendelsen beskrev, hvordan familien og [Organisationen] ledte efter ham i området omkring [Bynavn].

Udsendelsen formidler familiens historie og giver selvsagt myndighederne, herunder betjentene, mulighed for at forholde sig til den kritik, som familien og deres advokat rejser.

Det samme gælder den kritik, som de to uafhængige fageksperter rejser i udsendelsen.

Udsendelsen bestod af reportage-elementer og interviews med medlemmer af familien, familiens egne optagelser samt videoovervågning af en række konkrete politiforretninger, som familien var involveret i.

I udsendelsen bliver familiens advokat og de to uafhængige fageksperter interviewet: Professor emerita i strafferet, [Professoren], samt politiforsker og lektor i statskundskab, [Politiforskeren].

Chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] fra [Politikredsen] medvirker i udsendelsen, hvor han får mulighed for at kommentere de konkrete sager og den omtalte kritik, som bliver rejst i forbindelse hermed.

Derudover blev kritikken forelagt for betjentene, og DR rettede henvendelse til dem via deres arbejdsgiver den 8. september 2023, hvor DR gav dem mulighed for at medvirke i interviews.

Den 15. september 2023 modtog DR svar på forelæggelsen fra Politiforbundet, som er betjentenes fagforening.

Det er DRs opfattelse, at kritikken af politiet er forelagt grundigt, herunder også for de involverede betjente, som DR forsøgte at kontakte via [Politikredsen]s kommunikationsenhed, og at ledelsen fra [Politikredsen] fik rig mulighed for at komme til orde og udtrykke deres opfattelse af de konkrete sager.

Redaktionen har i arbejdet med udsendelsen gennemgået timevis af videomaterialer og sammenholdt det med rets- og dombøger med betjentenes, familiemedlemmers og andres forklaringer samt anden skriftlig dokumentation og kilder.

Ifølge [Politikredsen]s kommunikationsenhed afviste betjentene at deltage i udsendelsen eller at udtale sig, men henviste til Politiforbundet, der kom med et skriftligt svar, som er gengivet i udsendelsen.

De videosekvenser af politiforretninger, der bliver vist i udsendelsen, er efterprøvet via aktindsigt i retsbøgerne fra retssagerne om de selv samme politiforretninger samt akter fra de relevante klagesager.

De konkrete episoder, som ses på videosekvenserne, er velunderbyggede og sammenholdt med både familiens og betjentenes vidneudsagn.

De enkelte videosekvenser er udvalgt, fordi de dækkede de dele af en politiforretning, som betjentene i henhold til retsbøgerne og eller andre relevante dokumenter selv definerede som afgørende, og fordi der i flere tilfælde var uoverensstemmelser mellem den dialog og det forløb, der fremgik af videooptagelserne af episoderne, og betjentenes vidneudsagn, som fremgik af de pågældende retsbøger.

Redaktionen havde under produktionen af udsendelsen bedt ledelsen fra [Politikredsen] om at gennemse videoerne i fem konkrete sager for at få dets vurdering af betjentenes optræden.

Det afviste ledelsen – som det fremgår af udsendelsen – til trods for, at en af politiforretningerne var kendt ulovlig af retten på publiceringstidspunktet for udsendelsen (og en anden blev det efter publiceringen), og at betjentene flere gange ifølge professor emerita [Professoren] og politiforsker [Politiforskeren] brugte overdreven eller måske endda ulovlig magtanvendelse.

DR har i forbindelse med udsendelsen taget det størst mulige hensyn til betjentene ved at anonymisere dem i form af en billedsløring af deres ansigter samt en sløring af deres stemmer.

DR har generelt bemærket, at Politiforbundets indlæg til Pressenævnet ikke indeholder en retvisende gengivelse af DRs synspunkter.

Det er således DRs opfattelse, at DR har forholdt sig til alle de konkrete klagepunkter, som var en del af redaktionsklagen og klagen til Pressenævnet.

Retlig interesse

Det er DRs opfattelse, at betjentene på grund af den effektive sløring af deres ansigter og stemmer ikke kan identificeres af en bredere kreds, men alene af en snæver kreds, som i forvejen har kendskab til, at betjentene deltog i de politiforretninger, som omtales i udsendelsen.

I den forbindelse har DR bemærket, at Politiforbundet ikke har oplyst identiteten på betjentene i klagen, men alene deres tjeneste-id-numre.

Som blot et enkelt eksempel på den manglende mulighed for at identificere betjentene, skal nævnes, at betjentene med id-numre [Klager 2], [Klager 8], [Klager 6] og [Klager 5] ifølge et bilag til klagen skulle have været involveret i en afhøring af [Familiemedlem B] på [Politistationen], hvilket i udsendelsen gengives som en videorekonstruktion [tidskode 03:35-08:30].

Det forekommer oplagt, at de nævnte betjente ikke vil kunne identificeres på dette grundlag.

Hvis Pressenævnet ikke er enig i, at ingen af betjentene er klageberettigede, anmoder DR Pressenævnet om for hver betjents vedkommende at tage stilling til , om betjenten er identificerbar i en sådan grad, at klagen kan realitetsbehandles.

Det skal således bedømmes ud fra selve udsendelsen, om betjentene er identificerbare i en sådan grad, at Pressenævnet bør realitetsbehandle klagen helt eller delvis.

De omfattende skadevirkninger, som Politiforbundet har henvist til, og som ikke er nærmere dokumenteret, er således uden betydning for bedømmelsen.

Klagefrist

Politiforbundet sendte sin redaktionsklage den 27. december 2023.

DR justerede udsendelsen den 11. januar 2024, da man valgte at fjerne en del af underlægningslyden på en scene med overvågningsoptagelser fra en vandpibecafé.

Justeringen var ikke en konsekvens af en henvendelse fra Politiforbundet, men blev foretaget, fordi en artikel i Filmmagasinet EKKO den 22. december 2023 havde rejst tvivl om, hvorvidt lyden af en tromme kunne opfattes som lyden af et ”spark”.

Den 24. januar 2024 svarede DR på Politiforbundets redaktionsklage.

Den 23. marts 2023 påklagede Politiforbundet redaktionssvaret til Pressenævnet.

Redaktionsklagen er indgivet rettidigt.

Det forhold, at klage over DR i henhold til medieansvarslovens § 34, stk. 3, skal indgives til DR, og at DRs afslag efterfølgende kan indbringes til Pressenævnet, indebærer imidlertid, at Pressenævnet ikke kan tage stilling til klagepunkter, som ikke fremgår af redaktionsklagen.

Politiforbundet har vanskeliggjort denne vurdering ved at omformulere redaktionsklagens klagepunkter i klagen til Pressenævnet.

Det er DRs opfattelse, at klagepunkterne om vidneudsagn i retten, indberetninger til de sociale myndigheder, udøvelse af unødig magtanvendelse, udøvelse af vold, telefontrussel og [Familiemedlem A]s forsvinden i nogen grad bevæger sig væk fra redaktionsklagen, men at de dog i tilstrækkeligt omfang er omfattet af klagepunkterne i redaktionsklagen.

Hvad angår de øvrige klagepunkter er det DRs klare opfattelse, at to af disse klagepunkter ikke på nogen rimelig måde kan anses for omfattet af redaktionsklagen og derfor heller ikke kan betragtes som en uddybning heraf.

Det drejer sig om klagepunkterne om bearbejdning af klip og underlægningslyd.

Den omstændighed, at en klager på et senere tidspunkt bliver opmærksom på nye forhold, som vedkommende ønsker at klage over, forlænger ikke den lovbestemte klagefrist, som er sprunget i forhold til disse klagepunkter.

DR har bemærket, at Politiforbundet har erkendt, at klagepunkterne angår en fornyet gennemgang af alle klip i udsendelsen, men anfører, at det netop blev gjort gældende i redaktionsklagen af 27. december 2023, at der i udsendelsen gøres brug af manipulerende virkemidler.

DR er ikke enig heri.

Det er DRs opfattelse, at Politiforbundets fortolkning af de presseetiske regler og klagefristen på 12 uger i medieansvarslovens § 34, ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil.

DR har bemærket, at formålet med den lovbestemte klagefrist er at sikre, at parterne i sagen kun skal forholde sig til de konkrete klagepunkter, som præcist er angivet i redaktionsklagen.

Herved sikres, at klagen er skåret til og ikke løbende kan suppleres med nye klagepunkter.

Dette ville ellers indebære, at sagsbehandlingen løber på ubestemt tid.

Hvis Politiforbundet kan tilføje sagen nye klagepunkter efter fristens udløb, vil det retlige lighedsprincip desuden føre til, at dette skulle gælde for alle, som klager til et medie.

En sådan udvidelse af klagefristen har på ingen måde støtte i bestemmelsens ordlyd, det generelle formål med lovbestemte klagefrister eller forarbejderne til bestemmelsen.

DR har understreget, at det falder uden for Pressenævnets beføjelser at udvide den klagefrist, som lovgiver har vedtaget.

Det er kun lovgiver, som har beføjelser hertil.

Pressenævnets praksis viser i overensstemmelse hermed utvetydigt, at klagefristen i medieansvarslovens § 34 er absolut.

DR kan blandt andet henvise til Pressenævnets kendelser i sag nr. 16-70-01022 af 3. oktober 2016, sag nr. 10-70-00017 af 13. december 2010 og sag nr. 2010-6-1075 af 19. oktober 2010, hvorefter Pressenævnet afviste fristoverskridelser på henholdsvis to dage og afvisning af en klage indleveret efter kontortid på dagen for fristens udløb.

Det følger desuden af bestemmelsen, at det er Politiforbundets ansvar at sikre, at fristen overholdes.

Politiforbundet har angivet i klagen til Pressenævnet, at DRs ændring af udsendelsen den 11. januar 2024 er grunden til, at Politiforbundet efterfølgende har inddraget klagepunktet.

Justeringen blev – som påpeget af Politiforbundet i klagen til Pressenævnet – omtalt i flere medier og er tydeligt markeret i programteksten på DRTV og på siden Fejl og Fakta på dr.dk.

I den forbindelse har DR bemærket, at DR på daværende tidspunkt endnu ikke havde besvaret Politiforbundets omfattende redaktionsklage, hvilket forbundet naturligvis har været fuldt ud bevidst om.

Politiforbundet undlod alligevel at rette henvendelse til DR om forbundets ønske om at inddrage det nye klagepunkt, ligesom forbundet heller ikke – efter modtagelse af DRs svar på redaktionsklagen den 24. januar 2024 – på noget tidspunkt over for DR har fremsat ønske om at inddrage det nye klagepunkt.

Klagepunktet er derimod først fremsat over for Pressenævnet den 18. marts 2024 og er dermed ikke indbragt for DR inden for klagefristen efter medieansvarsloven § 34, stk. 3.

Når Politiforbundet i klagen til Pressenævnet gør gældende, at klip fra et overvågningskamera er bearbejdet, og at DR anvender samme klip som ekspertvurdering af to vidt forskellige hændelser, kan disse klagepunkter ikke med nogen form for rimelighed anses for indeholdt i redaktionsklagens synspunkt om, at DR ukritisk har anvendt familiens private optagelser.

Det er DRs opfattelse, at disse forhold ikke er så væsentlige, at Pressenævnet bør behandle dem af egen drift.

Hvis Pressenævnet finder anledning til at behandle forholdene af egen drift, bør DR gives en frist til at udtale sig.

Politiforbundet har i denne konkrete sag udnyttet 12-ugers fristen fuldt ud, idet forbundet klagede til DR på dagen for fristens udløb.

DR skal igen gøre opmærksom på, at Politiforbundet – inden for fristen – alene har fundet anledning til at klage over de fem specifikke og konkrete klip fra udsendelsen, selv om Politiforbundet har haft rig mulighed for at medtage yderligere klip fra udsendelsen, herunder det pågældende klip med underlægningslyden.

Det er DRs opfattelse, at redaktionsklagen beror på en grundig og minutiøs gennemgang af udsendelsen og alle klippene heri.

DR har henvist til, at Politiforbundet netop i redaktionsklagen har vedlagt egne bearbejdede udgaver af de fem konkrete klip som støtte for sin påstand om, at netop disse er bearbejdede af DR og manipulerede i udsendelsen.

Som nævnt i DRs tidligere udtalelser, indebærer det faktum, at DR af egen drift fjernede underlægningslyden fra klippet den 11. januar 2024 ikke, at den lovbestemte og absolutte klagefrist kan udvides.

DR har igen bemærket, at DR på daværende tidspunkt endnu ikke havde besvaret Politiforbundets omfattende redaktionsklage, hvilket forbundet naturligvis har været fuldt ud bevidst om.

Politiforbundet undlod alligevel at rette henvendelse til DR om forbundets ønske om at inddrage det nye klagepunkt, ligesom Politiforbundet heller ikke – efter modtagelse af DRs svar på redaktionsklagen den 24. januar 2024 – på noget tidspunkt over for DR har fremsat ønske om at inddrage det nye klagepunkt.

På den baggrund fastholder DR, at der ikke er hjemmel i medieansvarslovens § 34 til at udvide den absolutte klagefrist, og at de nye klagepunkter ikke på nogen rimelig måde kan anses for omfattet af redaktionsklagen af 27. december 2023 og derfor heller ikke kan betragtes som en uddybning heraf.

Korrekt information og vinkling

DR har overordnet bemærket, at klagen grundlæggende bygger på den fejlopfattelse, at kritikken, som fremsættes i udsendelsen, er DRs, og at DR bærer ansvaret for kritikkens rigtighed.

Forholdet er imidlertid, at DR videreformidler familiens kritik, som flere kilder, herunder familiens advokat og to fageksperter, forholder sig til.

Denne kritik har DR efter reglerne for god presseskik haft en forpligtelse til at efterprøve i særlig grad, hvilket er sket ved forelæggelse for betjentene og deres overordnede, ved at sammenholde kritikken med indholdet af retsbøger mv. og ved at bringe svarene på forelæggelsen.

Hermed har DR overholdt god presseskik.

For en ordens skyld bemærkes, at spørgsmålstegnet i udsendelsens titel ”Forfulgt af politiet?

” netop understreger, at DR holder muligheden for, at familiens kritik ikke er berettiget, åben.

DRs presseetiske forpligtelser i den foreliggende sag består grundlæggende i at bringe korrekt information, udvise kildekritik og efterprøve kritikken ved navnlig at forelægge den for betjentene og politiledelsen, jf. punkt A.

1-A.

3 i regler for god presseskik.

Som det fremgår, har DR overholdt disse forpligtelser ved (1) loyalt at gengive familiens og dens advokats kritik, (2) at efterprøve kritikken ved blandt andet at søge aktindsigt i retsbøger, fraværsstamkort og andre dokumenter, (3) at fremlægge kritikken loyalt for to ekspertkilder, (4) at udvise nødvendig kildekritik ved navnlig at lade det fremgå med tilstrækkelig klarhed, hvem kilden er, således at seerne kan bedømme, i hvilket omfang kildens udtalelser kan være farvet af personlig interesse, samt (5) at forelægge kritikken loyalt for betjentene og politiledelsen.

Politiforbundet synes ikke helt at have været opmærksom på indholdet og omfanget af disse forpligtelser, når det blandt andet gøres gældende, at

Det er således DRs opfattelse, at Politiforbundets udlægning af DRs presseetiske forpligtelser i sagen i mange tilfælde ikke er korrekt.

- Vidneudsagn i retten

DR har bemærket, at klagepunktet angår fire forskellige klip fra udsendelsen.

Det første klip [tidskode 05:50] angår en udtalelse i udsendelsen fra politiforsker [Politiforskeren].

Udtalelsen kommer efter en beskrivelse af to forskellige opfattelser af et hændelsesforløb på [Politistationen], hvor [Familiemedlem B] er mødt op til afhøring en aften.

[Familiemedlem B] fortæller om sin oplevelse af forløbet.

[Tidskode 03:00]

Skilt: [Politigården], 25. september 2020, [Familiemedlem B]s brækkede arm.

” [Familiemedlem B] : Første gang, politiet har været hjemme ved mig, som de har banket på døren.

Så konen har åbnet døren for dem, og så de har sagt, at de skal snakke med mig.

Og hun har ringet til mig, og så siger, at ”det er nogen, de spørger efter dig, de er politi”.

Så siger jeg, ”er du sikker, at det er politi?

”, fordi jeg har ikke noget med politi at gøre.

.

.

.

Så kommer jeg hen til [Politistationen].

Og så lige efter kommer jeg op til afhøringsrum.

Jeg er ikke så god til dansk, så han ringer til en tolk.

Så siger han til mig, at vi har fundet noget tobak.

På den her adresse, så det er dit.

Så han begynder at sige, at alt det her tobak, det koster alt det her penge.

Så jeg bliver lidt bange.

Så siger jeg, har du ingen advokat til mig, nu du sigter mig for noget.

Han siger nej, det er for sent om natten, så jeg kan ikke finde en advokat, så vi skal bare snakke.

Journalist : Og det vil du ikke?

[Familiemedlem B] : Nej, fordi det var ikke mit.

Så siger jeg til ham, at hvis du ikke har noget mod mig, nogen beviser eller nogen vidner, så er det tomt snak.

Så han rejser sig op og kommer han mod mig.

Så kommer han tæt på mit ansigt og så siger til mig, ”du lyver, du lyver”.

Så jeg fjerner hans hånd og siger ”jeg lyver ikke”.

Og så lige pludselig kunne jeg se to andre, de kom ind.

De lægger mig i håndjern.

Og trækker min hånd op, helt op i nakken.

Så siger jeg stop, I gør mig ondt, men det hjælper ikke.

Og så brækker min arm.

Så de lægger de mig til detentionsrummet igen.

Efter to og en halv time, så kommer jeg ud og så siger jeg til dem, at jeg klager over jer, fordi jeg har brækket min arm.

Alt det, jeg har oplevet, det er ikke normalt.

Han siger, ja, ja, at du bare kan klage.

Næste dag er jeg blevet sigtet for, at jeg har truet politiet og jeg har slået politiet.

”

Derefter genfortæller hans forsvarsadvokat, [Advokaten], hvad betjentene forklarer om forløbet, da sagen kommer for retten, hvor [Familiemedlem B] er tiltalt for vold og trusler mod politiet.

[Advokaten]s udsagn er faktatjekket efter rets- og dombogen

” [Advokaten] : Den sag, den går så i retten.

Og der forklarer politifolkene så, at da han ikke ønsker at udtale sig, og han er flabet og sådan noget op i afhøringslokalet, så vælger de at afbryde afhøringen.

Og så fører de ham ned i detentionen.

Og så er det da han kommer helt ned i stueetagen, så overfalder han de her politifolk.

”

Det er dette forløb, politiforsker [Politiforskeren] kommenterer [tidskode 05:50]

” [Politiforskeren] : Det er meget almindeligt i klagesager mod politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien, afhængigt af om man spørger politifolkene, eller om man spørger den borger, der nu klager.

Og derfor har man ligesom kun deres modstridende forklaringer at støtte sig til.

Det særlige ved denne historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie.

”

Ifølge Politiforbundet giver udtalelsen indtryk af, at [Politiforskeren] udtaler sig om en klagesag mod politiet, hvilket er faktuelt forkert.

Ifølge Politiforbundet er der tale om en retssag, hvor [Familiemedlem B] er tiltalt for vold og trusler.

Politiforbundet gør i den forbindelse gældende, at retten ikke har vurderet, at betjentenes udtalelser er usande, men blot at det ikke uden for rimelig tvivl kan bevises, at han har begået vold og trusler.

DR har afvist dette klagepunkt.

DR har indledningsvis bemærket, at [Politiforskeren]s udtalelse angår udsendelsens omtale af en konkret episode, hvor [Familiemedlem B] blev indkaldt til afhøring hos politiet vedrørende et parti vandpibetobak.

Den konkrete episode førte til to forskellige sager: En klagesag hos DUP, hvor [Familiemedlem B] klagede over betjentenes konkrete adfærd, og en straffesag, hvor [Familiemedlem B] blev tiltalt for vold og trusler mod politiet.

Begge sager angik således den samme konkrete episode, og både [Familiemedlem B] og betjentene blev frifundet for vold.

Den tredje sag, om tobaksafgiften, er [Familiemedlem B] blevet frifundet for efter udsendelsens publicering.

I udsendelsen fortæller [Familiemedlem B] således om sine oplevelser vedrørende den konkrete episode den 25. september 2020, hvor han blev indkaldt til afhøring på [Politistationen] om et parti ulovligt vandpibetobak.

[Familiemedlem B] nægtede kendskab til tobakken.

[Familiemedlem B] forklarer i udsendelsen, i overensstemmelse med sin efterfølgende klage til DUP og hans forklaring som tiltalt ved Retten i Kolding med dom afsagt den 3. marts 2021, at han under denne afhøring blev pågrebet med magt af de betjente, der var involveret i hændelsen.

Hændelsen blev overhørt af tolken, der efter det oplyste var på medhør på en af betjentenes telefoner.

Dette fremgår også af dommen.

[Familiemedlem B] forklarede, at hændelsen fandt sted inde i afhøringslokalet.

Betjentene, der var til stede og involveret i hændelsen, forklarede ifølge dommen afsagt af Retten i Kolding den 12. marts 2021, at selve anholdelsen foregik et andet sted på politistationen og ikke i afhøringslokalet, som [Familiemedlem B] forklarede.

[Familiemedlem B] blev efterfølgende sigtet og tiltalt for vold og trusler om vold mod politiet i forbindelse med afhøringen.

I retten blev tolken [Tolken] indkaldt som vidne.

Retten frifandt [Familiemedlem B] i sagen.

Det fremgår af rettens domsbegrundelse, at retten lagde særligt vægt på troværdigheden af tolkens vidneudsagn, som retten ikke fandt grund til at betvivle.

Det var blandt andet på baggrund af dette, at tolken optræder i udsendelsen.

[Tolken] gengiver også sin forklaring for retten i udsendelsen.

DRs gengivelse af de konkrete sagsforløb har således dækning i dommen og i klagesagens dokumenter.

Hverken [Politiforskeren] eller DR oplyser i udsendelsen, at retssagen angik falske vidneforklaringer fra betjentene.

Det fremgår derimod klart og tydeligt, at retssagen angik vold og trusler mod politiet under og efter afhøringen af [Familiemedlem B].

Det fremgår også tydeligt, at [Politiforskeren]s udtalelse angår klagesager.

Det påklagede klip er således en gengivelse af [Politiforskeren]s faglige vurdering i forhold til den skriftlige dokumentation og de vidneudsagn, han blev forelagt, og det fremgår klart, i hvilken egenskab han udtalte sig.

Det forhold, at [Politiforskeren] henviser til klagesager i forlængelse af et klip, hvor advokat [Advokaten] omtaler retssagen mod [Familiemedlem B], kan ikke tillægges den vægt, som Politiforbundet gør.

DR er for det første ikke enig i, at det kan forstås, som Politiforbundet gør.

Desuden blev der faktisk indledt en klagesag om det samme forhold, som retssagen vedrørte.

Desuden angår klippet et generelt spørgsmål om politiets og borgeres modstridende forklaringer i verserende sager, og det er derfor ikke tilstrækkeligt væsentligt i sammenhængen, at [Politiforskeren] henviser til klagesager i forbindelse med advokat [Advokaten]s omtale af retssagen.

DR understreger, at kritikken blev forelagt for både chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] i interviewet, som er gengivet i udsendelsen, yderligere forelagt efter interviewet ved mail af 23. august 2023 samt forelagt for de involverede betjente ved mail af 8. september 2023.

Det andet klip [tidskode 15:14] angår DRs omtale af en anden konkret episode, hvor [Familiemedlem D] efterfølgende blev idømt en bøde for at have forstyrret den offentlige orden ved at råbe på gaden.

DR har bemærket, at Politiforbundet kun citerer scenen i uddrag.

Ordlyden af hele klippet i udsendelsen er som følger

[Tidskode 11:05]

Skilt: 26.

August 2021.

[Vejnavn A], [Bynavn].

Anholdelsen i vandpibecafeen.

” [Familiemedlem D] : Vi er på arbejde.

Mig og [Familiemedlem C].

Og jeg var i gang med at vaske gulv.

[Familiemedlem C] : Jeg rydder op, sætter ting på plads.

[Familiemedlem D] : Og så lige pludselig så er der nogen, der kommer ind.

Journalist : Ved du, hvem det er?

[Familiemedlem D] : Nej, jeg kendte dem ikke.

Men det viste sig, at det var en af dem, som har brækket armen på [Familiemedlem B].

[Familiemedlem C] : De kom bare ind i cafeen, jo.

Jeg vidste ikke, hvem det var.

Jeg vidste ikke, at det var politiet jo.

Altså, han havde ikke nogen skilte eller noget uniform tøj på, så jeg vidste ikke, hvem han var.

[Familiemedlem D] : På et tidspunkt [Familiemedlem C] siger til dem, at vi har lukket, og så siger han ”jeg er politi”.

[Familiemedlem C] : Han siger, vi er her for at tjekke, om der er alkohol.

Så kom de to andre, og så gik de hen til [Familiemedlem D] og så spurgte ham, om hvad han laver der.

”

Lyd fra videooptagelse.

Billede fra videooptagelse/overvågning

” Betjent : Hvad laver du herinde nu?

[Familiemedlem D] : Vi gør rent.

Betjent : Nej, nu spørger jeg dig, hvad laver du herinde?

[Familiemedlem D] : Hvad laver du herinde?

Må jeg ikke være her?

Må jeg ikke være her?

Betjent : Jeg spørger dig, hvad laver du herinde?

[Familiemedlem D] : Jeg hygger mig.

Betjent : Det vil du ikke svare på eller hvad?

[Familiemedlem D] : Jo, jeg svarer.

Betjent : Læg lige den telefon.

Du bliver lige sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Jeg skal lige se, om du har nogle våben på dig.

[Familiemedlem D] : Våbenloven?

Betjent : Ja, har du noget på dig, du ikke må have.

[Familiemedlem D] : De visiterer mig for at se, om jeg har nogen våben på mig.

Men jeg har ikke haft nogen våben på mig.

Journalist : Er du nogensinde blevet dømt for at være i besiddelse af våben?

[Familiemedlem D] : Nej, aldrig.

[Familiemedlem D] : Så siger jeg, at nu har I tjekket mig for våben.

Jeg har ikke noget med våben.

Kan I ikke blive færdige og gå.

Noget i den stil.

”

Videoovervågning af politiet, der inspicerer køleskabe mm.

på vandpibecaféen (lyd herfra)

” [Familiemedlem D] : I leder efter våben.

I fandt ikke noget.

Betjent : Ti stille!

[Familiemedlem D] : Kan I så blive færdige og gå!

Betjent : Ti stille!

Betjent (2) : Dæmp dig nu lidt.

Betjent : Du skal overhovedet ikke bestemme, hvornår vi skal gå.

Betjent (2) : Hvad er det, du står og laver?

[Familiemedlem D] : Ikke noget.

Betjent (2) : Hvad er det, du står og laver?

[Familiemedlem D] : Jeg er klar til, at du lægger mig i håndjern.

[Familiemedlem D] : Jeg vil ikke have, der sker nogle konflikter.

Så jeg kommer bare frem med mine hænder og siger, at I må gerne lægge mig i håndjern.

Jeg havde ikke gjort noget.

Men jeg vil ikke have, at det bliver til, at jeg har gjort modstand lige pludselig.

Og så ja, på et tidspunkt vil de have mig ud.

”

Videoovervågning af politiet der inspicerer køleskabe mm.

på vandpibecaféen (lyd herfra)

” Betjent : Du skal bortvises.

Du skal gå.

[Familiemedlem D] : Bortvises?

Betjent : Bortvises!

Du skal gå.

[Familiemedlem D] : Hvorhen?

Betjent : Fordi du er ophidset.

[Familiemedlem D] : Og så skubber de mig bare ud hele vejen.

[Familiemedlem D] : Du skubber til mig.

Nu skubber du til mig.

Jeg skal lige have min mobil.

Jeg skal have mine kort, jeg skal have alt det her.

[Familiemedlem D] : Da jeg kommer ud, så begynder de at sparke mig.

”

Videoovervågning fra vandpibecaféen.

Viser spark i knæhasen på [Familiemedlem D]

” [Familiemedlem C] : Altså jeg vidste ikke, hvad der skete.

Det eneste jeg hørte, det var [Familiemedlem D], han råbte.

Så gik jeg ud for at filme det.

”

Videofilm fra [Familiemedlem C]s telefon

” [Familiemedlem D] : Jeg kan ikke trække vejret.

Argh.

Jeg kan ikke trække vejret.

Argh.

”

Stillbilleder af [Familiemedlem D]s arm og ansigt efter anholdelsen

” [Politiforskeren] : Ja, man bliver jo nødt til at tage et forbehold i forhold til, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilmen.

Og der kan være foregået nogle ting, som er vigtige for at forstå hele historien.

Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

Altså fordi, at sigtede går jo med ud på gaden.

Og ud fra, hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg, det snarere virker, som om det er politiet, der eskalerer situationen.

Og det er bekymrende.

Journalist : Vi vil gerne have vist jer nogle af de optagelser fra nogle af de her hændelser.

Men dem har du på forhånd afvist at se.

Hvorfor har du egentlig gjort det?

Politidirektør, [Politiinspektøren] : Jeg kan godt forstå, at I prioriterer at undersøge, kan man sige, den her sag.

Virkeligheden er, at jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, som vi behandler i politiet.

Og det må så også indeholde, hvad der må være af videooptagelser.

”

Skilt: I retten bliver [Familiemedlem D] idømt en bøde for at råbe på gaden.

I retten forklarer betjentene, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge caféen for ulovlig spiritus.

” [Advokaten] : Politifolkene forklarer, at de kan ikke gennemføre den her undersøgelse, fordi han er så støjende og generende, [Familiemedlem D].

”

Videoovervågning fra vandpibecaféen.

Krydsklippet med sync af [Politiforskeren], [Politiinspektøren] og [Advokaten]

” Journalist : Ser du, om der er nogle betjente, der rent faktisk går rundt og undersøger noget?

[Politiforskeren] : Ja, der er en betjent i billedet, der åbner nogle skabe og kigger og ser, hvad der er der.

Så de er jo i gang med at undersøge stedet.

Så jeg har umiddelbart svært ved at se, at han forhindrer dem i at udføre deres opgaver.

I hvert fald i de optagelser, vi har her nu.

[Politiinspektøren] : Generelt kan jeg bare sige, at video er jo en sekvens.

Det kan jo også være redigeret, det kan jo også være klippet.

Der kan jo være så mange ting med sådan noget video.

[Advokaten] : Det er en chikaneopgave, og dermed en ulovlig politiforretning.

Efter min opfattelse.

”

Politiforbundet gør gældende, at retten ikke har vurderet, om betjentenes udtalelser er sande eller ej.

Optagelserne fremstår som uberettiget dokumentation, da overvågningen ikke har optaget lyd.

Politiforbundet påstår i den forbindelse, at lyden efterfølgende er lagt på ved DRs bearbejdning.

DR har afvist, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger om, at retten har taget stilling til sandheden af betjentenes udtalelser i sagen.

Det fremgik tydeligt af udsendelsen, at [Familiemedlem D] blev idømt en bøde for at råbe på gaden, og at betjentene forklarede i retten, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge caféen for ulovlig spiritus.

Dette fremgår også af dombogen, som DR er i besiddelse af.

[Advokaten] udtaler sig i den forbindelse som kilde og kommer med sin subjektive vurdering af de videooptagelser, som viste den pågældende episode, som retssagen angik.

Det fremgår klart af udsendelsen, at han er familiens advokat, så seerne har mulighed for at være opmærksomme på, at hans udtalelser kan være farvede.

Der er tale om en kritisk vurdering, der på ingen måde kan forstås således, at DR påstår, at betjentene har løjet i retten.

Overvågningsvideoen viser det tidspunkt, hvor betjentene ankom til caféen.

Det fremgår, at betjentene blandt andet kom for at undersøge, om der ulovligt blev solgt alkohol fra caféen, der efter det oplyste ikke havde bevilling.

Det fremgår af optagelserne, at en af betjentene uhindret kigger i skabene i caféen.

Da episoden kom for retten, forklarede betjentene ifølge retsbogen, at de var nødt til at anholde [Familiemedlem D], da han forhindrede deres arbejde med at undersøge caféen for ulovlig spiritus.

Efter at have set videooptagelserne fra overvågningskameraet og mobiltelefonen vurderer [Politiforskeren] betjentenes optræden og sammenholder den med vidneudsagnene fra dombogen.

Herefter udtaler [Politiforskeren], at det ”umiddelbart [er] svært ved at se, at han forhindrer dem i at udføre deres opgaver.

I hvert fald i de optagelser vi har her nu” [tidskode 15:33].

Kritikken blev forelagt betjentene via Politiforbundet og for chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] fra [Politikredsen].

Sidstnævnte udtalte i udsendelsen [tidskode 14:56]

”Virkeligheden er, at jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, som vi behandler i politiet.

Og det må så også indeholde, hvad der må være af videooptagelser.

”

DR har afvist, at udsendelsen uden dokumentation anklager betjentene for at have afgivet falske vidneudsagn om hændelsen i retten.

Udsendelsen fremlægger forløbet, som det er beskrevet i retsbogen, og politiforsker [Politiforskeren] vurderer betjentenes opførsel og udtalelser på baggrund et gennemsyn af videomaterialet af forløbet.

Det skal understreges, at [Politiforskeren] i udsendelsen tager forbehold for blandt andet, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilmen, og [Politiinspektøren] bemærker, at video er en sekvens, der kan være redigeret og klippet.

DR har således sikret, at seerne får mulighed for selv at tage stilling til dokumentationsværdien.

DR afviser på den baggrund, at den pågældende del af udsendelsen anklager betjentene for at afgive falsk forklaring for retten.

Der skal igen understreges, at det klart og tydeligt fremgår af udsendelsen, at retssagen angik forstyrrelse af den offentlige orden, og at [Familiemedlem D] netop blev dømt i straffesagen.

Politiforbundet gør gældende, at DR har bearbejdet overvågningsoptagelserne fra caféen ved at lægge lyden af dialogen mellem betjentene og [Familiemedlem D] på efterfølgende.

Som nævnt ovenfor er der tale om et nyt klagepunkt, som Pressenævnet ikke kan behandle.

DR bemærker dog for en ordens skyld, at optagelserne ikke er bearbejdet.

Den dialog, der er mellem medlemmerne af familien og betjentene, er autentisk og findes på råoptagelserne.

Overvågningskameraet optager lyd inde i caféen.

Mikrofonen optager ikke eller kun meget lavt, hvad der foregår uden for caféen.

Når DRs chefredaktør [Chefredaktøren] sidenhen har udtalt, at der ikke er lyd på optagelserne, gælder det alene de dele af optagelsen, der foregår på gaden foran caféen.

I det tredje klip [tidskode 47:03] udtaler [Professoren] og [Politiforskeren] sig om videooptagelser i forbindelse med, at [Familiemedlem A] forsvinder

[Tidskode 45:15]

Skilt: ”[Familiemedlem A]s to brødre, [Familiemedlem C] og [Familiemedlem F], bliver efterfølgende tiltalt for at overtræde ordensbekendtgørelsen og modsætte sig anholdelse den nat, [Familiemedlem A] forsvinder.

[Familiemedlem C] tiltales også for at flygte fra politiet.

”

” [Advokaten] : Den sag går jo i retten.

For de bliver anmeldt for at have råbt og skreget.

Så højt så de generer ordensbekendtgørelsen.

Og det er også det, politiet forklarede i retten.

At vi hørte jo, at de stod og råbte, og vi gav dem jo lang snor.

De blev ved at stå og råbe og skrige.

Og da vi fremviste vores politiskilte og tydeligt gjorde opmærksom på, at det var politiet, råbte ”det er politiet”.

Så begyndte de at råbe endnu mere, som om de ikke kunne lide politiet.

Og det var simpelthen så voldsomt det råberi, så vi så os nødsaget til at anholde.

Da vi så erklærede, at nu vil vi anholde dem og begyndte at gå over for at anholde dem, så stak de af.

Så derfor er de også tiltalt for at flygte, efter at have været anholdt for politiet.

Og det er jo en ganske alvorlig anklage.

Og igen, den her familie, de er nærige med deres videoer, så de lod politifolkene komme ind og forklare først, og så fremviste [Familiemedlem C] sine videoer.

”

(Mobiloptagelser fra hændelsen)

” [Familiemedlem H] : To sekunder.

Tænd mobilen.

Tænd mobilen.

Betjent : Hvad så, da?

[Familiemedlem H] : Film lige det her.

Film lige dem.

Film dem lige.

Betjent : Hvad er det, der foregår.

Betjent : Hvem er du?

[Familiemedlem H] : Film dem lige.

[Familiemedlem A] : Argh.

DRs journalist til [Professoren] : Og det, der så er spørgsmålet er, hører du politiet identificere sig selv.

Ser du nogen vise politiskilte, hører du nogen skrige 10-20 sekunder.

[Professoren] : Nej.

[Politiforskeren] : Man kan i hvert fald ikke høre det på optagelserne.

[Professoren] : Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring, jo.

Det må man sige.

”

Skilt: Efter retsmødet hvor mobiloptagelsen blev vist, har anklagemyndigheden udskudt retssagen mod [Familiemedlem C] fire gange.

[Familiemedlem F]s sag er blevet udskudt to gange.

Ifølge Politiforbundet har retten ikke vurderet, at betjentenes udtalelser er usande.

Retten har blot vurderet, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at de tiltalte familiemedlemmer har begået de handlinger, som de blev tiltalt for.

Heroverfor skal bemærkes, at dette ikke er til hinder for, at udsendelsen kan forholde sig kritisk til betjentenes forklaringer for retten.

[Professoren] og [Politiforskeren] udtaler sig som ekspertkilder og kommer med deres subjektive vurdering af de videooptagelser, som viser den pågældende episode.

[Professoren] udtaler således ” Så tyder det jo på , at de afgiver en falsk forklaring.

Jo.

Det må man sige.

” (DRs understregning).

Det er derfor klart for seerne, at der er tale om en subjektiv vurdering med et vist forbehold.

Det samme gælder [Politiforskeren]s udtalelse: ”Man kan i hvert fald ikke høre det på optagelserne.

” (DRs fremhævning)

Desuden har DR forelagt kritikken for chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] fra [Politikredsen], men han ønskede hverken at se eller kommentere videooptagelsen.

Kritikken er desuden forelagt for de involverede betjente ved mail af 8. september 2023.

Som det tydeligt fremgår af skiltet i udsendelsen [tidskode 47:05], blev sagen mod [Familiemedlem C] og [Familiemedlem F] udsat flere gange.

Da sagen mod [Familiemedlem C] blev behandlet i landsretten, den 10. april 2024, blev videoen, som også blev vist i udsendelsen, vist.

Af dombogen fremgår følgende

”Forsvareren har fremlagt afskrift af lydsporet fra video optaget af tiltalte den 9. april 2022 med en varighed på 43 sekunder.

Afskriften er afstemt med anklagemyndigheden, og der er redegjort for en uenighed om forståelsen af en del af lydsporet.

”

Og endvidere

”Videosekvensen varer 43 sekunder og starter umiddelbart før tiltalte steg ud af bilen og slutter, da tiltalte blev indhentet af de to betjente, som eftersatte ham.

”

To voterende dommere udtaler i dommen

”Vidnernes forklaringer om, at tiltalte råbte op, da han og de to andre personer befandt sig udenfor bilen, stemmer ikke med det, der fremgår af den afspillede videooptagelse og afskriften af lydsporet, som dækker perioden fra umiddelbart før.

”

Tredje voterende dommer udtaler i dommen

”Som sagen er oplyst, finder jeg ikke, at det udenfor enhver rimelig tvivl er bevist, at tiltalte med rimelig grund var mistænkt for et strafbart forhold, da betjentene eftersatte ham og foretog anholdelsen.

Jeg lægger herved vægt på, at det af den afspillede videosekvens fremgår, at tiltalte ikke ytrede sig i form af råb, skrig eller støjende adfærd på noget tidspunkt under den 43 sekunder lange sekvens, som dækker hele den periode, som anklageskriftet vedrører.

”

I det fjerde klip vises et skilt [tidskode 57:57], hvor DR oplyser, at ”Anklagemyndigheden ved [Politikredsen] har ikke svaret på, om man har anmeldt betjentene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten.

”

Ifølge Politiforbundet insinuerer DR, at ”(.

.

.) der er grund til at indlede en politisag mod betjentene for falsk anmeldelse”.

DR har afvist dette klagepunkt.

I slutningen af udsendelsen udtaler familiens advokat kritik af betjentene [tidskode 55:22]

” [Advokaten] : Det er min opfattelse, at adskillige af de videoer, der er kommet i den her sag, giver anledning til at man efterforsker om de her politifolk har begået et strafbart forhold.

Og det er også min opfattelse, at hvis anklagemyndigheden ikke har gjort det.

Det er muligt, de har, men hvis de ikke har, at man så også overvejer at rejse tiltale mod de ansvarlige i anklagemyndigheden for ikke at gøre deres pligt.

DRs journalist : Er det noget, du har tænkt dig at gøre?

[Advokaten] : Absolut, men vi må simpelthen tage lidt ad gangen (.

.

.)”

DR har som led i sin research henvendt sig til anklagemyndigheden og spurgt, om der er rejst sager mod betjentene.

Spørgsmålet er relevant i lyset af [Advokaten]s netop citerede udtalelser, og fordi der er en uoverensstemmelse mellem det, betjentene siger i retten om forløbet, og videooptagelsen af samme.

DR konstaterer, at anklagemyndigheden på udgivelsestidspunktet ikke har svaret på spørgsmålet, hvilket er faktuelt korrekt.

Samlet er det således DRs opfattelse, at udsendelsen ikke indeholder udokumenterede anklager mod betjentene om at have afgivet falsk vidneforklaring for retten.

- Indberetninger til de sociale myndigheder

Klagepunktet relaterer sig til to klip, som angår to forskellige konkrete episoder

I det ene klip udtaler DR og [Professoren] [tidskode 28:15]

” DRs journalist : Og det så ikke engang den fulde sag, fordi det, som betjentene også gør, er, at de laver så en underretning på det ene barn.

[Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Der lå på gulvet i en fordelingsgang og sov”]

DRs journalist : De så en af børnene ligge i en fordelingsgang og sove.

[Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”De to mænd og kvinden råbte flere gange til M, at han også skulle filme.

”]

DRs journalist : Og så i øvrigt sagde, at forældrene piskede en stemning op.

[Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Mens han forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd.

”]

DRs journalist : Hvor han også, drengen, blev grebet af det her.

Det, der så er i det, det er, at drengen har været i skole.

Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham.

[Professoren] : Nej, nej.

Ja, det.

Jamen, jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet over det der, fordi nu går man også efter børnene, ikke?

Nu går man også efter de er dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikke.

Det er jo det, der er meningen med det.

I hvert fald genererer man dem så meget, man nu kan.

”

Ifølge Politiforbundet er der tale om en udokumenteret anklage mod betjentene om uberettiget indberetning til de sociale myndigheder.

Politiforbundet anfører: ”Som dokumentation vises et fraværsstamkort, hvor der helt tydeligt mangler en underskrift fra skolelederen (.

.

.).

Desuden fremgår det af videooptagelserne, at der er en dreng i skolealderen til stede (.

.

.).

Politiets fejl består således efter alt at dømme udelukkende i, at der er noteret forkert navn på indberetningen.

Alligevel fremstiller dokumentaren indberetningen som løgnagtig chikane”.

DR har afvist Politiforbundets synspunkt.

Episoden udspiller sig i forbindelse med en politiforretning, der blev dømt ulovlig af Retten i Kolding den 30. november 2022 på grund af manglende dommerkendelse til ransagning.

I forbindelse med ransagningen blev der lavet en underretning om et barn, der ifølge underretningen var til stede på adressen i skoletiden.

En af betjentene skriver til [Kommunen] om drengen ”M” (der er anført med CPR nummer og adresse).

Betjenten beskriver, hvordan han ”gik ud på terrassen, hvorfra jeg konstaterede, at det var M’s far, ([Familiemedlem H]), der stod i indkørslen.

.

.

”.

Ydermere skriver betjenten "Det er samlet set politiets vurdering, at (navne på forældrene) ikke evner at tilsidesætte egne behov og egen agenda for at skærme børnene.

”

I betjentens underretning til [Kommunen] er der altså ikke tvivl om, at den drejer sig om drengen ”M”.

I forbindelse med DRs efterprøvelse har DR fået aktindsigt i fraværsstamkortet fra den 8. november 2021 fra [Skolen].

Det dokumenterer, at ”M” var i skole den pågældende dag og ikke havde fravær.

DR har ikke haft nogen anledning til at betvivle rigtigheden heraf.

Det forhold, at fraværskortet ikke var underskrevet, ændrer ikke herved.

At der var et barn til stede den 8. november 2021, fremgår tydeligt af udsendelsen.

Der var imidlertid tale om et barn af andre forældre, og barnet boede på det pågældende tidspunkt i huset med sin mor.

Moderen kan ikke huske, hvorfor han ikke var i skole, men drengens onkel, [Familiemedlem D], fortæller i udsendelsen, at mange familiemedlemmer var hjemme denne dag, fordi de var syge.

Drengen, der optræder på videoen i udsendelsen, er [Familiemedlem F], som medvirker i dokumentaren.

[Familiemedlem F] er [Familiemedlem E]s søn, og altså søn af helt andre forældre, end den dreng, der laves en kommunal underretning på.

Både [Familiemedlem F], [Familiemedlem E] og andre medlemmer fra familien har over for holdet bag produktionen bekræftet, at der er tale om [Familiemedlem F] på videoen.

Hverken [Familiemedlem E] eller [Familiemedlem F] er nævnt i indberetningen.

Men det gør et helt andet sæt forældre og barnet ”M”, og barnets og forældrenes opførsel denne dag beskrives i detaljer.

Den forkerte underretning er forelagt både mundtligt og skriftligt for [Politikredsen] i forbindelse med interviewet med chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] og efterfølgende igen umiddelbart før publicering af udsendelsen.

Han ville dog ikke udtale sig konkret om sagen.

I Filmmagasinet EKKO den 22. december 2023, to en halv måned efter udsendelsen blev publiceret, erkender [Foreningsformanden], formand for [Foreningen], at ”man har opgivet et forkert navn i indberetningen”.

Det er DRs opfattelse, at der er belæg for den måde, hvorpå underretningen af det ”forkerte barn” beskrives i udsendelsen.

I det andet klip udtaler [Advokaten] [tidskode 36:41]

”De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt.

Det anmelder de så til kommunen.

Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig, at de børn var blevet tvangsfjernet.

”

Ifølge Politiforbundet er der tale om en udokumenteret anklage mod betjentene om uberettiget indberetning til de sociale myndigheder.

Politiforbundet anfører, at ”det fremgår af videooptagelserne, at moren rent faktisk tager to småbørn i favnen og holder dem op foran sig som skjold, straks efter politiet fortæller hende, at døren vil blive slået ind”.

Klippet angår en anden konkret episode, som udspiller sig dagen efter den overstående på en anden adresse.

Denne politiforretning er også senere kendt ulovlig af retten, da betjentene ikke havde et retmæssigt grundlag for ransagning efter personer på adressen.

På baggrund af den ulovlige anholdelse problematiserer familiens advokat, [Advokaten], betjentenes underretning, hvor det fremgår, at moderen bruger sit barn som skjold mod politiet: ”Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig, at de børn var blevet tvangsfjernet.

”

Det fremgår klart af udsendelsen, at [Advokaten] er familiens advokat, så seerne får mulighed for at forholde sig til hans troværdighed.

Desuden vises optagelserne, så seerne kan tage stilling til rigtigheden af advokatens vurdering.

Kritikken forelægges efter de presseetiske regler for chefpolitiinspektør [Politiinspektøren], der siger: ”Jeg må bare sige, og det tror jeg, vi alle sammen er glade for, at myndighedspersoner er forpligtet til at underrette kommunen, når de vurderer, at her, der er et eller andet, der ikke er godt for et barn.

Det er alle forpligtet til, og det gør man jo efter bedste skøn.

”

DR fastholder, at omtalen af både den ”forkerte” og den anden underretning er relevant, da en underretning fra politiet om omsorgssvigt kan have store konsekvenser for en familie.

Det er således utvivlsomt relevant at bringe oplysningen om, at der blev afgivet indberetning til de sociale myndigheder om et forkert barn.

DR beskylder desuden ikke betjentene for at udøve chikane, men gengiver sagens faktiske forhold og videreformidler en ekspertkildes bedømmelse.

DR har således afvist, at udsendelsen indeholder udokumenterede anklager om uberettigede indberetninger til de sociale myndigheder.

For så vidt angår klagepunktet om et klip, som angår et barns fraværskort, har DR bemærket, at udsendelsen viser et fraværskort, som redaktionen har fået aktindsigt i.

Drengens skole har bekræftet kortets autenticitet, hvorfor klagepunktet afvises.

DR har desuden henvist til, at Politiforbundet selv har erkendt i Filmmagasinet EKKO, at politibetjentene lavede en underretning om et forkert barn.

- Udøvelse af unødig magtanvendelse

Klagepunktet angår to udtalelser fra [Professoren] og [Politiforskeren] i udsendelsen.

I det første klip udtaler [Professoren] sig om en episode, hvor politiet opsøger familien på dens bopæl

[Tidskode 25:17]

” [Professoren] : Det er unødvendig vold.

Jo, altså, det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

”

[Videooptagelser vises: Stemme råber: ”Han gør jo ikke noget fucking modstand.

Han ligger der bare.

For helvede, mand.

Lad nu være, han er nede, hvorfor bliver du ved med at putte peberspray i øjnene på ham?

For helvede, mand.

”]

” [Professoren] : Hvis situationen er den, hvad noget tyder på, at han allerede er lagt ned, han har armene bag ryggen, og man egentlig bare skal have fæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige det er ulovligt.

Det er vold.

”

Skilt: [Familiemedlem G] bliver efterfølgende tiltalt for vold mod politiet.

Han bliver også tiltalt for at nægte at oplyse sin identitet til politiet.

Ifølge Politiforbundet er der tale om anklager om udøvelse af unødvendig magtanvendelse, som er udokumenterede og dermed faktuelt forkerte.

Politiforbundet anfører følgende herom: ”Det fremgår netop af videooptagelserne, at magtanvendelsen er nødvendig.

[Familiemedlem G] kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen (.

.

.)”.

I det andet klip udtaler [Politiforskeren]

[Tidskode 14:12]

” [Politiforskeren] : Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

Altså fordi, at øh sigtede går jo med ud på gaden og ud fra hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg det snarere virker som om det er politiet, der eskalerer situationen.

Og det, det er bekymrende.

”

Ifølge Politiforbundet er udtalelsen faktuelt forkert, idet forbundet anfører: ”Billedmaterialet dokumenterer netop, at magtanvendelse er nødvendig.

[Familiemedlem D] kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen (.

.

.)”.

DR har indledningsvis bemærket, at de to uafhængige eksperter – professor emerita [Professoren] og politiforsker [Politiforskeren] – medvirker i udsendelsen, hvor de udtaler sig om en række forskellige sager og videooptagelser, som udsendelsen viser.

De var begge blevet forelagt længere klip af flere episoder og havde desuden fået en mere omfattende indføring i den øvrige dokumentation, der lå til grund for udsendelsen, herunder forklaringer fra rets- og dombøger samt andre relevante dokumenter.

På den baggrund rejser de i udsendelsen spørgsmål ved og foretager en faglig vurdering af betjentenes ageren i de enkelte sager og udtaler i nogle tilfælde kritik af politiets magtanvendelse, herunder også politiets brug af peberspray.

Hertil kommer, at de tager de relevante forbehold for dokumentationsværdien, idet [Professoren] blandt andet siger ”hvad noget tyder på”, mens [Politiforskeren] udtaler ”når man lige umiddelbart ser de billeder”.

Politiforretningen den 8. november 2021 blev som tidligere nævnt kendt i strid med loven af retten, da betjentene ikke havde et retmæssigt grundlag for ransagning efter personer på adressen.

I udsendelsen stiller [Politiforskeren] spørgsmål ved, om betjentene forud for politiforretningen den 9. november 2021 havde indhentet dommerkendelse til ransagning.

Denne politiforretning blev kendt ulovlig af Retten i Kolding den 12. december 2023, efter udsendelsens publiceringstidspunkt.

Det er DRs opfattelse, at udsendelsen ikke giver et forkert billede af betjentenes magtanvendelse.

I udsendelsen fremlægges videomaterialet samt betjentenes forklaringer i retten, som to eksperter forholder sig til, og som [Politikredsen] er blevet tilbudt at få forevist og kommentere, hvilket blev afvist.

For så vidt angår klagepunktet om, at udsendelsen viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at vise to klip som dokumentation for ulovlig magtanvendelse, selv om klippene – ifølge Politiforbundet – viser, at magtanvendelsen var nødvendig og berettiget, har DR afvist Politiforbundets synspunkter.

Der er tale om to privatoptagelser, som vises i udsendelsen: Det første klip viser anholdelsen af [Familiemedlem D] foran vandpibecaféen [tidskode 13:52].

Det andet klip viser anholdelsen af [Familiemedlem G] på [Vejnavn B] [tidskode 25:08].

I udsendelsen forholder de to fageksperter [Professoren] og [Politiforskeren] sig til de to videooptagelser og kommer med deres subjektive vurdering heraf.

DR konstaterer ikke, at der er tale om unødig magtanvendelse, og det er tydeligt for seerne, at [Professoren] og [Politiforskeren] foretager en subjektiv vurdering på baggrund af deres fagekspertise.

Da optagelserne bliver vist i udsendelsen, kan seerne desuden selv tage stilling til kritikken.

DR har i den forbindelse bemærket, at kritikken er forelagt for politiet, som på daværende tidspunkt ikke ville kommentere forholdet og dermed ikke ønskede, at politiets konkrete vurdering skulle fremgå af udsendelsen.

Det er således DRs opfattelse, at udsendelsen ikke indeholder faktuelt forkerte oplysninger om ulovlig magtanvendelse.

- Udøvelse af vold

Politiforbundet gør gældende, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager betjentene for at have udøvet vold.

Ifølge Politiforbundet sker dette 38 gange i udsendelsen, hvor det oplyses, at ”politiet slår”.

Som eksempler henviser Politiforbundet til to klip, hvor [Familiemedlem H] siger ”de slår ham” [tidskode 34:07] og ”de slår hans søn” [tidskode 34:30].

Politiforbundet henviser derudover til [Familiemedlem H]s udtalelse vedrørende den nat, hvor [Familiemedlem A] forsvandt

[Tidskode 40:50]

” [Familiemedlem H] : Mens [Familiemedlem C] står der, går de hen til [Familiemedlem A], der filmer.

Så bokser de ham, og så samtidig angriber de [Familiemedlem C].

”

DR har afvist klagepunktet.

Som tidligere anført er der flere tilfælde, hvor betjentene blandt andet bruger peberspray og voldsom magtanvendelse mod medlemmer af familien i forbindelse med politiforretninger, der var ulovlige.

I udsendelsen vurderer professor emerita [Professoren], efter at have set optagelserne fra anholdelserne den 8. november 2021, at der var tale om ”unødvendig vold” [tidskode 25:15].

Hun udtaler også om samme episode [tidskode 25:40]

”Hvis situationen er den, som noget tyder på, at han allerede er lagt ned, at han har armene bag ryggen og man egentlig bare skal havefæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige, at det er ulovligt.

Det er vold.

”

[Politiforskeren] vurderer på baggrund af samme optagelser, at ”det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne situation”.

I forbindelse med produktionen af udsendelsen blev ledelsen fra [Politikredsen] som tidligere nævnt opfordret til at gennemse videoerne i fem konkrete sager for at få dens vurdering af betjentenes optræden.

Det afviste ledelsen – som det fremgår af udsendelsen – til trods for, at en af politiforretningerne var kendt ulovlig af retten på publiceringstidspunktet for udsendelsen.

Det er DRs opfattelse, at udsendelsen ikke giver et forkert billede af betjentenes magtanvendelse i de konkrete situationer.

I udsendelsen bliver videomaterialet fremlagt samt betjentenes forklaringer i retten, som to eksperter forholdt sig til, og som [Politikredsen] var blevet tilbudt at få forevist og kommentere, hvilket blev afvist.

- Telefontrussel

Politiforbundet har klaget over, at DR uretmæssigt og uden dokumentation anklager betjentene for at have foretaget en telefontrussel mod en kvinde og hendes børn.

Politiforbundet har henvist til DRs spørgsmål til chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] i et interview i udsendelsen.

Det drejer sig om følgende udtalelse

[Tidskode 51:30]

” DRs journalist til chefpolitiinspektøren : Altså moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

Politiinspektør : Altså den konkrete sag kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Og det har vi jo talt om.

DRs journalist : Hvorfor kan I ikke sige, hvad det er I gør, for at finde en dreng?

Det synes jeg man hører, at man gør i andre sager, hvor der er unge mennesker, der er efterlyst.

Så er politiet relativt åben omkring, hvad gør man.

”

DR afviser Politiforbundets synspunkter.

I udsendelsen bliver en lydoptagelse afspillet.

Det er en optagelse af en telefonsamtale fra den 11. oktober 2021.

Her ringer en anonym mand til [Familiemedlem A]s mor, [Familiemedlem E].

Opkaldet skete få dage efter, at [Familiemedlem E] havde klaget over en konkret betjent over for en sagsbehandler, der arbejdede for [Kommunen].

I opkaldet refererer den anonyme mand til klagen og nævnte fornavnet på betjenten, som [Familiemedlem E] få dage tidligere havde klaget over.

DR har anonymiseret betjentens navn i udsendelsen med en bip-lyd

[Tidskode 18:17]

” Ukendt mand : Hej.

Nu skal du høre her.

Du har været ved kommunen og lavet en klage over *bip* (fornavn på den betjent, [Familiemedlem E] har klaget over).

Det skal stoppe lige nu.

Ellers så ender det galt for dig og dine børn.

Sagsbehandler : Hej.

Ukendt mand : Hej.

Sagsbehandler : Jeg sidder her ved siden af [Familiemedlem E].

Og vil du gentage, hvad du sagde til hende?

Ukendt mand : Hun skal stoppe med at lave den klage *bip* (navngiven betjent), ellers så ender det galt.

Sagsbehandler : Ok.

Har hun klaget over *bip*(navngiven betjent).

Hvem er *bip*(navngiven betjent).

Ukendt mand : Det er ligegyldigt.

Der er bare blevet lavet en anmeldelse ved kommunen.

Sagsbehandler : Ja, ja, okay.

Ukendt mand : Ja.

Sagsbehandler : Jeg skal nok.

.

.

Ukendt mand : Og det skal bare stoppe.

Sagsbehandler : Ja, jeg skal nok fortælle hende.

Ukendt mand : FÆRDIG.

Godt så.

Sagsbehandler : Yes”

Som det fremgår af udsendelsen, overhørte en sagsbehandler fra firmaet [Virksomheden] opkaldet.

Dette har sagsbehandleren bekræftet over for redaktionen.

[Virksomheden] opererer som privat aktør for [Kommunen] med speciale i familier med indvandrerbaggrund.

Udsendelsen tager ikke stilling til, om opkaldet kommer fra en betjent eller ej.

Dette fremgår meget tydeligt af udsendelsen, eftersom personen blev anført som ”ukendt mand” på skærmen under opkaldet.

Professor emerita [Professoren] konkluderer heller ikke med sin udtalelse, at opkaldet skulle komme fra en betjent.

[Professoren] siger [tidskode 19:25]

”Selvfølgelig er det utroligt groft, hvis det er et ægte opkald, og der er en, der truer hende, fordi hun har klaget over en betjent.

Det er klart.

”

DR har forsøgt at finde frem til, hvem der ejede nummeret, der blev ringet fra, men det har ikke været muligt at finde frem til, da opkaldet kom fra et taletidskort.

Opkaldet blev forelagt for chefpolitiinspektør [Politiinspektøren] under interviewet i august 2023.

Han ville ikke svare på dette, da han ikke vil gå ind i den konkrete sag.

DR har fastholdt, at det er relevant at spørge chefpolitiinspektøren om, hvorvidt politiet har efterforsket, hvem der kan stå bag truslen.

[Politikredsen] har selv valgt at anmelde opkaldet til DUP, efter det blev omtalt i Politiken i oktober 2022.

Det sker kun, hvis politikredsen selv vurderer, at der kan være mistanke om, at en betjent kan være involveret.

DUP valgte ikke at iværksætte en efterforskning af, hvem der stod bag opkaldet.

Opkaldet fremgår af flere af sagens kommunale akter, hvor sagsbehandlere i øvrigt har beskrevet, at [Familiemedlem A] bliver voldsomt påvirket af hændelserne mellem familien og politiet.

Det er DRs opfattelse, at DR ikke anklager politiet for at have foretaget telefontruslen, ligesom udsendelsen i øvrigt ikke indeholder udokumenterede oplysninger herom.

Det har imidlertid været relevant at medtage optagelsen i udsendelsen.

Dette klagepunkt viser i øvrigt udmærket, at betjentene ikke er identificerbare, og at der ikke bør ske realitetsbehandling.

For så vidt angår klagepunktet om manipulation af en telefontrussel har DR afvist Politiforbundets påstand.

Lydfilen er autentisk og med nedenstående modifikation identisk med den lydfil, der ligger ved Politikens artikel om sagen.

DR har henvist til artiklen ”16-årige [Familiemedlem A] forsvandt efter en politiaktion.

Ifølge advokat peger sagen på stort problem hos politiet” bragt den 25. september 2022 på politiken.dk.

Af originalfilen fremgår en barnestemme, som DR af hensyn til barnet har valgt at fjerne i redigeringen.

Denne redigering er ikke tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen til, at Pressenævnet bør udtale kritik.

DR har desuden bemærket, at det fremgår klart og tydeligt af udsendelsen, når der anvendes dramatiseringer.

I relation til episoden om telefontruslen viser DR et billede af en telefon med reallyd af en ringetone [tidskode 18:11].

Dette billede er modsat optagelsen en dramatisering, hvilket også fremgår tydeligt af teksten på billedet.

- [Familiemedlem A]s forsvinden

Politiforbundet har klaget over, at DR uretmæssigt og udokumenteret anklager polititjenestemændene for at have været ansvarlige for en ung mands forsvinden.

Politiforbundet har henvist til DRs og [Advokaten]s udtalelser i tre klip.

Der er tale om følgende udtalelser

[Tidskode 54:09]

” DRs journalist : Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år.

Dusinvis af gange hvor at betjentene har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge.

Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene.

”

[Tidskode 48:11]

” [Advokaten] : Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med drengen, det er politiet.

”

[Tidskode 51:30]

” DRs journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

"

DR afviser klagepunktet.

I udsendelsen bliver det på intet tidspunkt udtrykt, at betjentene har noget ansvar for, at [Familiemedlem A] forsvinder i april 2022.

I udsendelsen bliver det konkrete hændelsesforløb fremlagt faktuelt korrekt.

I udsendelsen forklarer [Familiemedlem A]s familie, at drengen forsvinder natten til den 9. april 2022.

I udsendelsen ses en videooptagelse optaget af broderen [Familiemedlem C], der viser en hændelse mellem betjente og medlemmer af familien.

Derudover indgår uddrag fra et vidneudsagn fra Retten i Kolding den 5. juni 2022 fra en betjent, der var til stede denne aften.

Betjenten forklarer i retten, at han løb efter [Familiemedlem A], og i forbindelse med eftersættelsen falder betjenten, og han ser [Familiemedlem A] løbe derfra og forsvinde.

Efterfølgende fortæller familien, at denne aften var sidste gang, de så [Familiemedlem A].

[Politikredsen] melder gentagne gange ud, at [Familiemedlem A] er forsvundet og efterlyst, og at man leder efter ham.

Organisationen [Organisationen] søger efter [Familiemedlem A] i [Området] i [Bynavn] to gange i henholdsvis januar og marts 2023.

I forbindelse med eftersøgningen i marts 2023 udsender politiet en pressemeddelelse om dette.

Helt frem til efter publiceringen af udsendelsen er [Familiemedlem A] efterlyst nationalt og internationalt af [Politikredsen].

[Politikredsen] har inden publiceringen af udsendelsen, hverken i interview eller på skrift, ønsket at svare på konkrete spørgsmål angående omstændighederne omkring [Familiemedlem A]s forsvinden.

Dette fremgår også af udsendelsen.

Derudover har politiet ikke ønsket at svare konkret på, hvad man har gjort i forbindelse med efterlysningen og efterforskningsarbejdet vedrørende [Familiemedlem A]s forsvinden.

Politiet har heller ikke under produktionen af udsendelsen ønsket at fortælle, hvad man havde af dokumentation for, at [Familiemedlem A] skulle have det godt, som det fremgår af interviewet med chefpolitiinspektør [Politiinspektøren].

Udsendelsen indeholder hverken direkte eller indirekte beskyldninger om, at betjentene er ansvarlige for [Familiemedlem A]s forsvinden.

DR afviser på den baggrund, at DR uretmæssigt og udokumenteret anklager betjentene for at have været ansvarlige for en ung mands forsvinden i udsendelsen.

- Underlægningslyd

DR har anført, at Pressenævnet bør afvise at realitetsbehandle klagepunktet.

I den forbindelse har DR henvist til DRs argumenter under punktet om klagefrist.

Klagepunktet angår overvågningsoptagelserne foran og i vandpibecaféen, hvor der angiveligt er lagt lyd på optagelser uden lyd.

Tvivlen rejst i en artikel i Filmmagasinet EKKO, om hvorvidt et spark eller en trommelyd uden for caféen var autentisk, førte til, at DR fjernede underlægningslyden den 11. januar 2024.

DR traf således en redaktionel beslutning om at redigere klippet, så den pågældende underlægningslyd af en tromme blev fjernet.

DRs redaktionelle ledelse var desværre ikke klar over, at denne efterbearbejdning af klippet havde fundet sted.

DR fjernede derfor lyden af egen drift, da DR blev gjort opmærksom på dens eksistens, da DR af princip ikke efterbearbejder dokumentationsbærende billedmateriale af denne karakter.

Rettelsen fremgår i overensstemmelse med DRs faste praksis for rettelser af programteksten på DRTV og på siden Fejl og Fakta på dr.dk.

For en ordens skyld har DR bemærket, at overvågningskameraet faktisk har optaget lyd, og at der således ikke er sket en bearbejdning af lyden inde i caféen.

- Bearbejdning af klip

DR har anført, at Pressenævnet bør afvise at realitetsbehandle klagepunkterne.

I den forbindelse har DR henvist til DRs argumenter under afsnittet om klagefrist.

For så vidt angår en videooptagelse fra 9. april 2022, som [Familiemedlem C] optog natten, hvor [Familiemedlem A] forsvandt, har DR bemærket, at DR ikke har bearbejdet optagelsen.

Optagelsen har desuden været fremlagt i Retten i Kolding og er blevet behandlet af DUP.

Hverken betjentene selv, anklagemyndigheden ved [Politikredsen], Retten i Kolding, DUP, Statsadvokaten eller Rigsadvokaten har i disse instanser bestridt autenticiteten (ægtheden) af videooptagelsen.

Anklagemyndigheden ved [Politikredsen] har endda haft [Politikredsen] til at oprense klippet og forbedre lyd- og billedkvalitet, uden det har ført til en anden vurdering.

I en dom mod [Familiemedlem C] fra den 10. april 2024 lægger Retten i Kolding endda netop videooptagelsen fra den 9. april 2022 til grund for sin frifindelse for tiltalen om, at han havde overtrådt ordensbekendtgørelsen ved at have råbt og skreget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af Politiforbundet på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12], der i arbejdsmæssige situationer vises og omtales i udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” .

De pågældende polititjenestemænds ansigter, stemmer og markeringsnumre er slørede i udsendelsen.

Pressenævnet finder, at polititjenestemændene – uanset om de umiddelbart kan identificeres eller ej – må anses for at optræde i udsendelsen på en sådan måde, at de har retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over DRs tilsidesættelse af god presseskik skal indgives til mediet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

DR bragte den 8. oktober 2023 og 9. oktober 2023 udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” på platformen DRTV og DR1.

Politiforbundet klagede den 27. december 2023 til DR over, at DR i udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” havde tilsidesat god presseskik ved blandt andet brug af ”manipulerende virkemidler”.

DR afviste klagen den 24. januar 2024.

Politiforbundet klagede herefter den 18. marts 2024 til Pressenævnet over DRs afvisning.

I klagen til Pressenævnet udvidede Politiforbundet sin klage til også at omfatte klagepunkter om, at DR havde bragt redigerede optagelser.

Disse klagepunkter er indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist.

Pressenævnet finder imidlertid, at klagepunkterne, som navnlig vedrører de presseetiske regler punkt A.

1, har en sådan sammenhæng med den oprindelige del af klagen, som også vedrører de presseetiske regler punkt A.

1, at klagepunkterne kan indgå i den samlede behandling.

Politiforbundets klage realitetsbehandles herefter i sin helhed.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens eller retsplejelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet har endvidere ikke kompetence i forhold til spørgsmål om overholdelse af bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold vedrørende autenticiteten (ægtheden) af optagelser, som indgår i udsendelsen.

Nævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af, hvorvidt de anvendte private lyd- og billedoptagelser har gennemgået teknisk bearbejdning.

Klagepunkterne om optagelsernes autenticitet (ægthed) behandles derfor ikke.

Pressenævnet bemærker i øvrigt mere generelt, at det ikke er Pressenævnets opgave at afgøre, om den kritik, der i udsendelsen rejses mod bestemte polititjenestemænd fra [Politikredsen], er berettiget eller ej.

Det er i den forbindelse ikke Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der præsenteres i udsendelsen.

Pressenævnets opgave er at vurdere, om udsendelsens indhold og mediets handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, og de vejledende regler for god presseskik.

God presseskik

Korrekt information og vinkling

Politiforbundet har på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] klaget over, at udsendelsen indeholder udokumenterede anklager mod polititjenestemændene.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i optagelser, såfremt budskabet i optagelserne efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket, og at optagelserne ikke bringes i en krænkende eller misvisende sammenhæng.

I udsendelsen medvirker en række medlemmer af familien [Familienavn A] og [Familienavn B], som optræder med deres fulde navne i udsendelsen.

De udtaler sig om deres individuelle oplevelser med en række polititjenestemænd fra [Politikredsen].

I forhold til DRs kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk over for de pågældende polititjenestemænd, og at der for nogle af disse kilder består et tydeligt modsætningsforhold til polititjenestemændene.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår familiernes advokat [Advokaten].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en del af kilderne har en række klagesager og retssager, der involverer de pågældende polititjenestemænd.

Nævnet finder, at dette gav DR anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af udsendelsen, hvilken relation kilderne har haft til de omtalte polititjenestemænd ved [Politikredsen], at de er kritiske over for politiet, og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Det er herefter nævnets opfattelse, at seerne har fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs omtale.

For så vidt angår de medvirkende ekspertkilder – politiforsker [Politiforskeren] og professor emerita [Professoren] – finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, hvem der udtaler sig, herunder deres stillingsbetegnelse, og at udtalelserne fra ekspertkilderne fremstår som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik og kritiserer derfor ikke DRs kildevalg.

- Vidneudsagn i retten

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have givet falske vidneudsagn i retten.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 05:50]

” [Politiforskeren] : Det er meget almindeligt i klagesager om politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien, afhængig af om man spørger politifolkene eller om man spørger den borger, der nu klager.

Og derfor har man ligesom kun deres modstridende forklaringer at støtte sig til.

Det særlige ved denne historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie.

”

[Tidskode 15:14]

Tekst i billedet: ”I retten forklarer betjentene, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge caféen for ulovlig spiritus.

”

” [Advokaten] : Politifolkene forklarer, at de kan ikke gennemføre denne her undersøgelse, fordi han er så støjende og generende, øhh [Familiemedlem D].

Journalist : Ser du, om der er nogle betjente, der rent faktisk går rundt og undersøger noget?

[Politiforskeren] : Ja, der er en betjent i billedet, der åbner nogle skabe og kigger og ser, hvad der er der.

Så de er jo i gang med at undersøge stedet, så jeg har umiddelbart svært ved at se at han forhindrer dem i at udføre deres opgave.

”

[Tidskode 47:03]

” Journalist : Og det der så er spørgsmålet.

Hører du politiet identificere sig?

Ser du nogen vise politiskilte.

Hører du nogen skrige i 10-20 sekunder?

[Professoren] : Nej.

[Politiforskeren] : Man kan ikke høre det.

[Professoren] : Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring.

Ja.

Det må man sige.

”

Pressenævnet finder, at udsagnene fremsat af forsvarsadvokat [Advokaten], politiforsker [Politiforskeren] og professor emerita [Professoren] fremstår som deres faglige vurderinger af de pågældende polititjenestemænds optræden på de konkrete, viste optagelser og beskrevne hændelser, og at udsagnene ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af sagsforløbene.

Nævnet har lagt vægt på, at DR i udsendelsen har gengivet indholdet af relevante sagsdokumenter og sagsudfald, herunder at familien stadig afventer afgørelser i en række rets- og klagesager, og at anklagemyndigheden ved [Politikredsen] ikke har svaret på, om man har anmeldt polititjenestemændene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten.

Nævnet har også lagt vægt på, at [Politiforskeren] i udsendelsen tager forbehold for, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilm, og der kan være foregået nogle ting, som er vigtige for at forstå hele historien, ligesom politiinspektør [Politiinspektøren] udtaler, at en video er en sekvens, der kan være redigeret og klippet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Indberetninger til de sociale myndigheder

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have indleveret uberettigede indberetninger til de sociale myndigheder.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 28:15]

” Journalist : Og det så ikke engang den fulde sag, fordi det, som betjentene også gør, er, at de laver så en underretning på det ene barn.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Der lå på gulvet i en fordelingsgang og sov”.

Journalist : De så en af børnene ligge i en fordelingsgang og sove.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”De to mænd og kvinden råbte flere gange til M, at han også skulle filme.

”

Journalist : Og så i øvrigt sagde, at forældrene piskede en stemning op.

Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): ”Mens han forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd.

”

Journalist : Hvor han også, drengen, blev grebet af det her.

Det, der så er i det, det er, at drengen har været i skole.

Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham.

[Professoren] : Nej, nej.

Ja, det.

Jamen, jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet over det der, fordi nu går man også efter børnene, ikke?

Nu går man også efter de er dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikke.

Det er jo det, der er meningen med det.

I hvert fald genererer man dem så meget, man nu kan.

”

[Tidskode 36:41]

” [Advokaten] : De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt.

Det anmelder de så til kommunen.

Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig de børn, var blevet tvangsfjernet.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at polititjenestemændene i forbindelse med en politiforretning på adressen [Vejnavn B] den 8. november 2021 foretog en underretning til [Kommunen] om et barn – ”M” – der ifølge underretningen var til stede på adressen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at det fremgik af underretningen, at barnet ”lå på gulvet i en fordelingsgang og sov”, at ”to mænd og kvinden råbte flere gange til ”M”, at han også skulle filme”, og at barnet ”forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd”.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at politiet havde noteret forkert navn på barnet i underretningen.

Nævnet lægger herudover til grund, at polititjenestemændene i forbindelse med en politiforretning på adressen [Vejnavn C] den 9. november 2021 foretog en underretning til [Kommunen] om et barn.

Nævnet lægger videre til grund, at det fremgik af underretningen, at moren til barnet ”brugte barnet som ”skjold””, og at hun ”fægtede med barnet foran sig”.

Pressenævnet finder, at omtalen af underretningerne til [Kommunen] ikke kan anses for at give et ukorrekt indryk af underretningerne og årsagerne hertil.

Nævnet har lagt vægt på, at DR korrekt har gengivet uddrag af indholdet af underretningerne i udsendelsen, og at politiinspektør [Politiinspektøren] er kommet til orde i forhold til underretningerne, hvor han blandt andet udtalte sig om underretningspligten, herunder at ”myndighedspersoner er forpligtet til at underrette […] kommunen, når de vurderer, her er der et eller andet, der ikke er godt for et barn.

Det er alle forpligtet til, og det gør man jo efter bedste skøn.

” Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen samlet set ikke giver et retvisende billede af grundlaget for underretningerne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Udøvelse af unødig magtanvendelse

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udøvet unødig magtanvendelse.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 14:16]

” [Politiforskeren] : Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

Altså fordi at øh sigtede går jo med ud på gaden og ud fra hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg det snarere virker som om det er politiet, der eskalerer situationen.

Og det, det er bekymrende.

”

[Tidskode 25:17]

” [Professoren] : Det er unødvendig vold.

Jo, altså, det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

[Videooptagelser]

[Professoren] : Hvis situationen er den, hvad noget tyder på, at han allerede er lagt ned, han har armene bag ryggen, og man egentlig bare skal have, fæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige det er ulovligt.

Det er vold.

”

Pressenævnet finder, at udsagnene ”det er unødvendig vold” og ”det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation” klart fremstår som henholdsvis professor emerita [Professoren]s og politiforsker [Politiforskeren]s faglige vurderinger af de pågældende polititjenestemænds adfærd og magtanvendelse på de konkrete, viste optagelser.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at politiinspektør [Politiinspektøren] er kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholder sig til ekspertkildernes vurderinger og svarer delvist eller afviser at svare med henvisning til, at han ikke kan kommentere konkrete sager.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Udøvelse af vold

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udøvet vold.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 49:50]

” [Familiemedlem H] : Mens [Familiemedlem C] står der, går de hen til [Familiemedlem A], der filmer.

Så bokser de ham, og så samtidig angriber de [Familiemedlem C].

”

Politiforbundet har endvidere henvist til, at det 38 gange i udsendelsen bliver sagt, at polititjenestemændene slår.

For eksempel [tidskode 34:07] ”de slår ham” og [tidskode 34:30] ”de slår hans søn”.

I udsendelsen indgår et interview med [Familiemedlem H] om den nat, hvor [Familiemedlem A] forsvandt.

I dette interview fortæller [Familiemedlem H], at polititjenestemænd ”bokser” [Familiemedlem A], og at de ”angriber” [Familiemedlem C].

I udsendelsen vises også en privatoptagelse af 9. november 2021, hvor [Familiemedlem H] på optagelsen udtaler, at polititjenestemænd ”slår” [Familiemedlem B] og [Familiemedlem B]s søn.

Pressenævnet finder, at [Familiemedlem H]s udsagn om, at polititjenestemændene ”bokser”, ”angriber” og ”slår” klart fremstår som hans vurdering af de pågældende polititjenestemænds magtanvendelse.

Da det fremgår klart af udsendelsen, at oplysningen stammer fra en af konfliktens parter, finder nævnet, at seerne har mulighed for selv at vurdere troværdigheden af udtalelserne.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at politiinspektør [Politiinspektøren] er kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholder sig til de fremsatte udtalelser.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Telefontrussel

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have udført/foranlediget en telefontrussel mod en kvinde og hendes børn.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 51:30]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

”

I udsendelsen afspilles en lydoptagelse af en telefonsamtale fra den 11. oktober 2021 mellem en anonym person og moren til [Familiemedlem A], [Familiemedlem E].

Den anonyme person refererer i opkaldet til en klage over en navngiven polititjenestemand, hvis navn er udeladt i udsendelsen, og som [Familiemedlem E] har indgivet en klage over til [Kommunen].

Den anonyme person fremsætter under samtalen en trussel om, at ”det skal stoppe lige nu, ellers ender det galt for dig og dine børn”.

Pressenævnet finder, at DRs journalists spørgsmål til politiinspektør [Politiinspektøren] om politiets opmærksomhed i forbindelse med det anonyme opkald ikke kan anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk af, at en polititjenestemand skulle have fremsat eller foranlediget en telefontrussel mod [Familiemedlem E] og hendes børn.

Nævnet bemærker, at den pågældende polititjenestemands navn, som nævnes af den anonyme person, er udeladt i udsendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- [Familiemedlem A]s forsvinden

Politiforbundet har klaget over, at udsendelsen uretmæssigt og uden dokumentation anklager polititjenestemændene for at have været ansvarlig for [Familiemedlem A]s forsvinden.

I den forbindelse har Politiforbundet henvist til følgende fra udsendelsen

[Tidskode 54:09]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år.

Dusinvis af gange hvor at betjentene har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge.

Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene.

”

[Tidskode 48:11]

” [Advokaten] : Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med ham, er politiet.

”

[Tidskode 51:30]

” Journalist (henvendt til politiinspektør [Politiinspektøren]) : Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald.

Og bagefter så forsvinder drengen.

Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?

”

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at DRs valg og fravalg af informationer i dækningen af [Familiemedlem A]s forsvinden ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at [Familiemedlem A] forsvandt den 9. april 2022, at de omtalte polititjenestemænd fik mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende politiets indsats i forbindelse med [Familiemedlem A]s forsvinden, og at politiinspektør [Politiinspektøren]s udtalelse om, at det ikke er politiets formodning, at [Familiemedlem A] har været udsat for en forbrydelse, korrekt er gengivet i udsendelsen.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen samlet set ikke giver et retvisende billede.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Underlægningslyd

Politiforbundet har klaget over, at DR har tilføjet en ”sparkelyd”/”trommelyd”, musik samt tre klageråb ”av” eller ”åh” til overvågningsoptagelser fra vandpibecaféen i udsendelsen.

I udsendelsen vises en næroptagelse af 26. august 2021 fra overvågningskameraet i vandpibecaféen ud igennem et vindue, hvor to betjente ses anvende magt over for [Familiemedlem D].

På optagelsen kan der høres råben og skrigen fra gaden, og der var ved publiceringen indsat en underlægningslyd af en tromme til optagelsen.

DR fjernede den 11. januar 2024 underlægningslyden, som var indsat i udsendelsen.

DR indsatte endvidere følgende rettelse i programomtalen på platformen DRTV

”Rettelse: Trommelyd er fjernet, da der er rejst tvivl om det kunne være en reallyd.

”

DR bragte herefter samme dag artiklen ”Tvivl om trommelyd i dokumentaren ”Forfulgt af politiet?

”” på DRs Fejl og Fakta-side, dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta.

Af artiklen fremgår følgende

”Trommelyd er fjernet i dokumentaren ”Forfulgt af politiet?

” udgivet den 8. oktober 2023, da der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt det kunne være en reallyd.

DR beklager.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at medier skal udvise forsigtighed ved anvendelse af underlægningslyd, der kan give et misvisende indtryk af optagelser, der ellers fremtræder som autentiske.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at DR ved anvendelsen af den konkrete underlægningslyd (”trommelyd”) i udsendelsen har overskredet rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at den konkrete underlægningslyd fremstår som en del af den forudgående baggrundsmusik, som også afspilles under hele visningen af overvågningsoptagelsen, og at underlægningslyden ikke medfører, at de omtalte polititjenestemænds magtanvendelse fremstår forvansket i udsendelsen.

Det forhold, at DR efterfølgende har fjernet underlægningslyden og bragt en beklagelse, da brugen ikke er i overensstemmelse med DRs interne retningslinjer, indebærer ikke i sig selv, at der er tale om en overtrædelse af reglerne for god presseskik.

Der er herefter nævnets vurdering, at DRs anvendelse af underlægningslyden ikke over for seerne giver et misvisende indtryk af optagelserne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. januar 2025

-

[Tidskode 11:08]: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd (musik)

-

[Tidskode 12:50]: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd (musik og diskussion mellem [Familiemedlem D] og betjent)

-

[Tidskode 13:17]: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd (musik og diskussion mellem [Familiemedlem D] og betjent)

-

[Tidskode 13:26]: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd (diskussion mellem [Familiemedlem D] og betjent)

-

[Tidskode 18:11]: Optagelse af telefontrussel.

I forhold til en optagelse af samme hændelse bragt i en artikel i Politiken den 25. september 2023 er der tilføjet telefonlyde og fjernet stemmer

-

Præsentere klip som bevis på ulovlig magtanvendelse, selv om klippene ved en nøje gennemgang rent faktisk viser, at magtanvendelsen netop var nødvendig og berettiget.

-

Præsentere materiale som værende gyldig dokumentation, selv om det ikke er det.

-

Anvende det samme klip som ekspertvurdering af to vidt forskellige hændelser.

I udsendelsen benytter DR en udtalelse fra ekspert [Politiforskeren] til at kommentere to vidt forskellige hændelser.

Der er tale om helt identiske udtalelser, hvor den ene er redigeret, så den fremstår kortere.

Desuden anvendes udtalelserne med forskellige kameravinkler.

Hvorvidt [Politiforskeren]s kommentar angår den ene eller den anden hændelse – eller en helt tredje – er således et åbent spørgsmål.

-

Præsentere et dokumentationsbærende klip fra møde mellem fire politifolk og tre familiemedlemmer som værende autentisk, på trods af at det er bearbejdet.

Politiforbundet har bemærket, at DR på intet tidspunkt hverken i sit svar på redaktionsklagen eller i svaret til Pressenævnet udtalte sig om DRs egen vurdering af videomaterialet.

DR har blot i sin udtalelse anført, at ”DR har ikke bearbejdet optagelsen”.

I DRs udtalelse gør DR andetsteds opmærksom på, at DR kan forholde sig kritisk til, hvad der er sagt/fremlagt i retten, men hvad denne optagelse angår, har DR valgt ikke at sætte den kritiske linse på.

Dette er påfaldende.

-

DR bliver presseretligt ansvarlig ved ikke på forhånd at vurdere historiens substans og relevans,

-

DR undlader at fremføre teorier om, hvem der måtte stå bag en telefontrussel,

-

DR ikke gør noget for at dæmpe en hadsk og personfarlig stemning,

-

det ikke udgør en formildende omstændighed, at udsendelsens fageksperter eller politiledelsen har haft lejlighed til at se konkrete optagelser,

-

udsendelsen uberettiget fremsætter beskyldninger, hvor der i realiteten er tale om videreformidling af de medvirkende kilders kritik, som betjentene og politiledelsen får mulighed for at forholde sig til,

-

osv.