Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09197

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09197

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikel om lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement

I en artikel bragt i juli 2024 omtalte Fyens Stiftstidende en lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement, der havde været afholdt i et beboelsesområde.

I artiklen havde en medindehaver af en restaurant blandt andet udtalt sig i kritiske vendinger om to indkomne klager over musikken i et Facebook-opslag, der var blevet bragt i artiklen.

Klagerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist den fornødne kildekritik.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at læserne på baggrund af artiklen havde haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser, og at klagerne ikke kunne anses for at være identificerbare for en bredere kreds.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”De havde en forrygende Bruce-dag: Men først blev der klaget, og senere blev politiet inddraget” , som blev bragt den 11. juli 2024 på fyens.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, at de ikke er blevet forelagt artiklens oplysninger, og at der ikke er blevet udvist den fornødne kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 11. juli 2024 artiklen ”De havde en forrygende Bruce-dag: Men først blev der klaget, og senere blev politiet inddraget” på fyens.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”På [Restauranten] var der omsætningsrekord på Springsteen-dagen, men en af medejerne fortæller nu om noget af det, man på restauranten føler, man har at kæmpe med i forhold til visse naboer.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Bynavn]: [Restauranten] ligger lige over for [Bynavn] Zoo og et stenkast fra [Pladsen], hvor en vis Bruce Springsteen musicerede tirsdag aften.

Restauranten satte i dagens anledning alle sejl til med live musik fra Bruce-kopi-band om eftermiddagen og spisning inden koncerten på [Pladsen].

Det blev en bragende succes, fortæller [Medindehaveren], medindehaver af [Restauranten].

- Det var omsætningsmæssigt nok den største dag, vi har haft, siden vi overtog [Restauranten] (for fire og et halvt år siden, red.), tilføjer [Medindehaveren].

Han ser tilbage på tirsdagen med begejstring - både på [Bynavn]s vegne og så sandelig også på [Restauranten]s vegne

- Det var en vigtig dag for os til at brande, at vi er gået fra at være værtshus til at være restaurant, siger [Medindehaveren] og peger på, at man ikke holdt åbent efter koncerten, men overlod det til genboen, [Naborestauranten].

Lukket gruppe

Men på en dag fyldt med roser var der alligevel en enkelt tidsel, hvilket har fået [Medindehaveren] til at lave et opslag i Facebook-gruppen "Vi elsker arrangementer i [Bydel 1] & [Bydel 2]" - en lukket gruppe med 1400 medlemmer.

Forhistorien er, at [Restauranten] blandt andet i forbindelse med afholdelse af koncerterne [Musik ved bydel 3] har ligget i en vis form for strid med dele af naboskabet omkring støjgener med mere.

Det er i den kontekst, opslaget skal ses.

Det er ifølge [Medindehaveren] lagt op for at vise, hvad [Restauranten] er oppe imod.

Eller, som han skriver i opslaget, sådan at læserne kan se, "hvad der bliver klaget over og brugt vores skattekroner på i forhold til kommune og politi".

Opslaget fortæller om to specifikke klager, man på dagen modtog fra en ikke navngiven nabo.

Den første kom på en sms, den anden førte til en henvendelse til politiet.

Først var der Springsteen-kopi-bandet Glory Days.

Der var hos de relevante myndigheder indhentet tilladelse til, at bandet måtte spille i sammenlagt to timer - specifikt kl.

14-15 og 15.30-16.30.

Men, forklarer [Medindehaveren], fordi bandmedlemmerne ikke overraskende er Bruce-fans, skulle de selv til koncerten på [Pladsen] og begyndte derfor deres andet sæt fem-ti minutter tidligere end kl.

15.30.

Og det førte til klagen på sms.

Soundbox

Den anden klage, der førte til en henvendelse til politiet, kom kl.

ca. 18.30 og handler om, at man ifølge [Medindehaveren] havde en soundbox stående udenfor, der spillede musik.

Og det måtte man måske ikke ifølge reglerne.

- Men det måtte vi måske så alligevel gerne, fordi der var generelle dispensationer i byen denne dag på grund af Springsteen-koncerten, fortæller [Medindehaveren].

Under alle omstændigheder spillede soundbox'en ikke særligt højt, fordi hele udendørsområdet var fyldt med spisende gæster, der skulle kunne tale sammen.

Så [Medindehaveren] vurderer, at den ikke kan have generet nogen.

Man fik dog på restauranten en opringning fra politiet og lukkede for højttalerne.

Det samlede budskab, [Medindehaveren] gerne vil have frem med sit opslag, er at han opfatter det som petitesser, [Restauranten] måtte kæmpe imod.

Og så er han ked af, at det skete på en dag, som han i et andet Facebook-opslag kalder "den måske mest magiske kulturelle dag i [Bynavn], hvor vi “atter” kom på verdenskortet".

”

Der er i artiklen indsat et screenshot af et Facebook-opslag, der er slået op i Facebookgruppen ”Vi elsker arrangementer i [Bydel 1] og [Bydel 2]”.

Opslaget er skrevet af [Medindehaveren], og af teksten fremgår følgende

”Kære Alle,

Vi vil fra [Restauranten] gerne sige alle i denne gruppe tak for den store opbakning til Bruce Springsteen koncerten går.

Det var en forrygende eftermiddag for vores del, som vi sent vil glemme.

Masser af glade mennesker.

Hvad kan man mere ønske sig og så i vores allesammens [Bynavn].

Vi vil selvfølge også gerne informere jer om, at vi fik en klage fra vores bagbo kl.

15.25 om at vi spillede musik.

Da vi jo måtte spille i 2 timer mellem 14.00-15.00 & 15.30-16.30.

Så nu skulle vi altså stoppe kl.

16.00.

Til info ville vores band gerne gå på lidt før pausen og stoppe lidt før.

Så det passede nok meget godt med de 2 timer.

Vi havde til gengæld ingen lydprøver.

Senere kl.

18.30 blev der klaget fra samme bagbo og ringet til politiet og kommunen fordi der var musik fra en højtaler i vores område.

(Som ikke var generende, men blot ikke måtte spille).

Vi skriver egentlig bare det her til jer, så I ved hvad der bliver klaget over og brugt vores skattekroner på i forhold til kommune og politi.

Til info må vi spille 2 timers akustisk musik om ugen på vores terrasse hele året rundt.

Hvilket selvfølgelig også vil kunne høres ved vores bagbo.

Det ved vi jo alle er over 100 timer på et år og i år bliver det vel til Max 20 timers musik og på 4 dage stopper det senest kl.

22.00.

Så man kan sætte det i relief.

Slutteligt vil vi gerne takke for denne unikke opbakning til [Musik ved bydel 3] og vender stærkt tilbage igen næste år og håber på samme opbakning.

Tak for jer i denne gruppe.

Kh Teamet fra [Restauranten].

”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. juli 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at Fyens Stiftstidende burde have undersøgt, om oplysningerne vedrørende [Restauranten]s tilladelse til at spille musik var korrekte.

Fyens Stiftstidende burde ifølge klagerne også have undersøgt, om de klager, der kom på baggrund af koncerten den 9. juli 2024, var korrekte.

Klagerne har endvidere efterspurgt en tydeliggørelse af, hvordan Fyens Stiftstidende har forsøgt at efterprøve disse oplysninger, og hvilke kilder, Fyens Stiftstidende i givet fald har brugt til at understøtte, at oplysningerne var korrekte.

Klagerne har desuden anført, at de ikke er blevet forelagt de oplysninger, der fremgår af artiklen, inden artiklen blev bragt.

Privatlivets fred

Klagerne har anført, at de i artiklen er omtalt som naboer til [Restauranten], og at [Restauranten]s medindehaver, [Medindehaveren], i artiklen kommer med forskellige udtalelser, som er rettet mod klagerne.

Klagerne har endvidere anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen lader [Medindehaveren] udskamme dem, idet rigtig mange i nabolaget ifølge klagerne ved, hvem der er genbo til [Restauranten].

Klagerne har i forlængelse heraf anført, at Fyens Stiftstidende ukritisk har bragt [Medindehaveren]s Facebook-opslag, hvoraf det fremgår, at ”bagboen” til [Restauranten] af flere omgange har klaget over støj fra restauranten.

Klagerne har supplerende anført, at de læsere, der har fulgt med i Fyens Stiftstidende det sidste års tid, ved, hvem der er ”bagbo” til [Restauranten], fordi der kun er én husstand, der er ”bagbo” til restauranten.

Klagerne har endvidere til sagen oplyst, at de har repræsenteret [X antal husstande] i en klage til [Klagenævnet].

Klagen til [Klagenævnet] angår efter det oplyste den tilladelse, som [Bynavn] Kommune har givet [Restauranten].

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

Fyens Stiftstidende har i forhold til klagernes kritik vedrørende de oplysninger, der vedrører [Restauranten]s tilladelse til at spille musik, og rigtigheden af oplysningerne om de klager, der kom på baggrund af koncerten den 9. juli 2024, anført, at klagerne hverken kan dokumentere eller sandsynliggøre, at disse oplysninger ikke skulle være korrekte, hvorfor Fyens Stiftstidende har valgt at fastholde oplysningerne.

Fyens Stiftstidende har endvidere anført, at artiklen ikke rummer skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger om klagerne, ligesom der i artiklen ikke indgår skældsord, beskyldninger eller ubekræftede påstande om klagerne.

Fyens Stiftstidende har derfor anført, at der i artiklen ikke er oplysninger, der kræver forelæggelse for klagerne.

Fyens Stiftstidende har anført, at det er faktuelt forkert, at [Medindehaveren] i artiklen kommer med forskellige udtalelser, som er rettet mod klagerne.

Fyens Stiftstidende har hertil bemærket, at [Medindehaveren] ikke udtaler sig om klagerne i artiklen, ligesom [Medindehaveren] ikke kritiserer klagerne.

Fyens Stiftstidende har uddybende bemærket, at artiklen både i den redaktionelle tekst og i skærmbilledet fra [Restauranten]s Facebook-side alene rummer den faktuelle oplysning, at en unavngiven person har klaget over gener fra musikken, og at denne oplysning ikke har været bestridt af klagerne, hvorfor oplysningen ifølge Fyens Stiftstidende må kunne lægges til grund som værende faktuel korrekt.

Privatlivets fred

Fyens Stiftstidende har anført, at artiklen alene oplyser, at [Restauranten] modtog to klager fra ”en ikke navngiven nabo”.

Ifølge Fyens Stiftstidende kan klagerne ikke identificeres på baggrund af artiklens oplysninger, da en række af naboejendommenes matrikler støder op mod [Restauranten]s parkeringsplads.

Det er således ikke muligt at identificere klagerne ud fra artiklens indhold, medmindre man i forvejen har kendskab til sagen.

Fyens Stiftstidende har bemærket, at det virker ulogisk, at klagerne på én og samme tid leder kvarterets offentligt tilgængelige klage til [Klagenævnet], mens de samtidig er bekymrede for, at de kan identificeres på baggrund af oplysningerne i denne artikel.

Fyens Stiftstidende bemærker hertil, at det på baggrund af oplysningerne i den påklagede artikel er vanskeligt, når der ifølge klagernes egne oplysninger er mindst [X antal husstande], der er utilfredse med musikken fra [Restauranten].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, at de ikke er blevet forelagt artiklens oplysninger, og at Fyens Stiftstidende ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A2, A3 og A4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”[Bynavn]: [Restauranten] ligger lige over for [Bynavn] Zoo og et stenkast fra [Pladsen], hvor en vis Bruce Springsteen musicerede tirsdag aften.

Restauranten satte i dagens anledning alle sejl til med live musik fra Bruce-kopi-band om eftermiddagen og spisning inden koncerten på [Pladsen].

Det blev en bragende succes, fortæller [Medindehaveren], medindehaver af [Restauranten].

- Det var omsætningsmæssigt nok den største dag, vi har haft, siden vi overtog [Restauranten] (for fire og et halvt år siden, red.), tilføjer [Medindehaveren].

Han ser tilbage på tirsdagen med begejstring - både på [Bynavn]s vegne og så sandelig også på [Restauranten]s vegne

- Det var en vigtig dag for os til at brande, at vi er gået fra at være værtshus til at være restaurant, siger [Medindehaveren] og peger på, at man ikke holdt åbent efter koncerten, men overlod det til genboen, [Naborestauranten].

Lukket gruppe

Men på en dag fyldt med roser var der alligevel en enkelt tidsel, hvilket har fået [Medindehaveren] til at lave et opslag i Facebook-gruppen "Vi elsker arrangementer i [Bydel 1] & [Bydel 2]" - en lukket gruppe med 1400 medlemmer.

Forhistorien er, at [Restauranten] blandt andet i forbindelse med afholdelse af koncerterne [Musik ved bydel 3] har ligget i en vis form for strid med dele af naboskabet omkring støjgener med mere.

Det er i den kontekst, opslaget skal ses.

Det er ifølge [Medindehaveren] lagt op for at vise, hvad [Restauranten] er oppe imod.

Eller, som han skriver i opslaget, sådan at læserne kan se, "hvad der bliver klaget over og brugt vores skattekroner på i forhold til kommune og politi".

Opslaget fortæller om to specifikke klager, man på dagen modtog fra en ikke navngiven nabo.

Den første kom på en sms, den anden førte til en henvendelse til politiet.

Først var der Springsteen-kopi-bandet Glory Days.

Der var hos de relevante myndigheder indhentet tilladelse til, at bandet måtte spille i sammenlagt to timer - specifikt kl.

14-15 og 15.30-16.30.

Men, forklarer [Medindehaveren], fordi bandmedlemmerne ikke overraskende er Bruce-fans, skulle de selv til koncerten på [Pladsen] og begyndte derfor deres andet sæt fem-ti minutter tidligere end kl.

15.30.

Og det førte til klagen på sms.

Soundbox

Den anden klage, der førte til en henvendelse til politiet, kom kl.

ca. 18.30 og handler om, at man ifølge [Medindehaveren] havde en soundbox stående udenfor, der spillede musik.

Og det måtte man måske ikke ifølge reglerne.

- Men det måtte vi måske så alligevel gerne, fordi der var generelle dispensationer i byen denne dag på grund af Springsteen-koncerten, fortæller [Medindehaveren].

Under alle omstændigheder spillede soundbox'en ikke særligt højt, fordi hele udendørsområdet var fyldt med spisende gæster, der skulle kunne tale sammen.

Så [Medindehaveren] vurderer, at den ikke kan have generet nogen.

Man fik dog på restauranten en opringning fra politiet og lukkede for højttalerne.

Det samlede budskab, [Medindehaveren] gerne vil have frem med sit opslag, er at han opfatter det som petitesser, [Restauranten] måtte kæmpe imod.

Og så er han ked af, at det skete på en dag, som han i et andet Facebook-opslag kalder "den måske mest magiske kulturelle dag i [Bynavn], hvor vi “atter” kom på verdenskortet".

”

Der er i artiklen indsat et screenshot af et Facebook-opslag, der er slået op i Facebookgruppen ”Vi elsker arrangementer i [Bydel 1] og [Bydel 2]”.

Opslaget er skrevet af [Medindehaveren], og af teksten fremgår følgende

”Kære Alle,

Vi vil fra [Restauranten] gerne sige alle i denne gruppe tak for den store opbakning til Bruce Springsteen koncerten går.

Det var en forrygende eftermiddag for vores del, som vi sent vil glemme.

Masser af glade mennesker.

Hvad kan man mere ønske sig og så i vores allesammens [Bynavn].

Vi vil selvfølge også gerne informere jer om, at vi fik en klage fra vores bagbo kl.

15.25 om at vi spillede musik.

Da vi jo måtte spille i 2 timer mellem 14.00-15.00 & 15.30-16.30.

Så nu skulle vi altså stoppe kl.

16.00.

Til info ville vores band gerne gå på lidt før pausen og stoppe lidt før.

Så det passede nok meget godt med de 2 timer.

Vi havde til gengæld ingen lydprøver.

Senere kl.

18.30 blev der klaget fra samme bagbo og ringet til politiet og kommunen fordi der var musik fra en højtaler i vores område.

(Som ikke var generende, men blot ikke måtte spille).

Vi skriver egentlig bare det her til jer, så I ved hvad der bliver klaget over og brugt vores skattekroner på i forhold til kommune og politi.

Til info må vi spille 2 timers akustisk musik om ugen på vores terrasse hele året rundt.

Hvilket selvfølgelig også vil kunne høres ved vores bagbo.

Det ved vi jo alle er over 100 timer på et år og i år bliver det vel til Max 20 timers musik og på 4 dage stopper det senest kl.

22.00.

Så man kan sætte det i relief.

Slutteligt vil vi gerne takke for denne unikke opbakning til [Musik ved bydel 3] og vender stærkt tilbage igen næste år og håber på samme opbakning.

Tak for jer i denne gruppe.

Kh Teamet fra [Restauranten].

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at klagerne bor i et villakvarter nær [Pladsen] i [Bynavn], hvor de omtalte koncerter har fundet sted, og at klagernes bolig er beliggende i et boligområde bag [Restauranten].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] selv har oplyst, at han i en klage på egne vegne og på vegne af [X antal husstande] har klaget over [Restauranten]s tilladelse til at spille musik.

På baggrund af sagens oplysninger kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt [Restauranten]s grundlag for at spille musik er korrekt, og om der gentagne gange blev klaget over støj fra [Restauranten] den 9. juli 2024.

Pressenævnet finder imidlertid, at Fyens Stiftstidende må anses for at have dækning for de i artiklen bragte oplysninger, da udlægningen bygger på oplysninger fra kilden [Medindehaveren].

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet bemærker i forhold til Fyens Stiftstidendes kildevalg, at [Medindehaveren] i artiklen udtaler sig kritisk om den ikke-navngivne ”bagbo” til restauranten, hvilket gav Fyens Stiftstidende anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Medindehaveren]s oplysninger, da han kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem [Medindehaveren] er, at han er kritisk over for den unavngivne ”bagbo” ([Klager 1] og [Klager 2]), og at han derfor kan være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Efter nævnets opfattelse har læserne derfor haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes kildevalg.

I forhold til spørgsmålet om forelæggelse finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.

Nævnet har lagt vægt på, at selv om [Medindehaveren]s udlægning af hændelsesforløbet i Facebook-opslaget kan opfattes som kritik af den pågældende klager, ses fremstillingen ikke at rejse konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kan anses for at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1] og [Klager 2].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke er nævnt ved navn i artiklen, og at det i øvrigt ikke er muligt for en bredere kreds at identificere dem ud fra indholdet i artiklen, herunder i Facebook-opslaget, hvor de er omtalt som ”bagbo”.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at flere af naboejendommene til [Restauranten] har matrikler, der leder op til [Restauranten]s placering, ligesom det af artiklen i øvrigt fremgår, at [Restauranten] ” har ligget i strid med dele af naboskabet omkring støjgener med mere ”, hvorfor uenigheden omkring [Restauranten]s fremgangsmåde ikke entydigt kan siges at have bestået mellem [Restauranten] og [Klager 1] og [Klager 2].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at de er identificerbare i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred ikke må krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager 1] og [Klager 2]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at angivelsen af [Klager 1] og [Klager 2] som en ”ikke navngiven nabo” og ”bagbo” til [Restauranten] ikke umiddelbart kan tjene til identificering af dem, medmindre man i forvejen har kendskab til, at det var [Klager 1] og [Klager 2], der havde klaget.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 21. januar 2025