Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779 (W20250902725) | DK

KEN#LOKDOK23 2025 9027 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779

KEN#LOKDOK23 2025 9027 Valid

Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af nødhjælpsorganisation Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779 Open official source

Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af nødhjælpsorganisation

Kristeligt Dagblad omtalte i april 2024, at nødhjælp til Gaza, indsamlet af private indsamlere, kunne havne hos Hamas.

I artiklen blev blandt andet en navngiven mindre dansk NGO og dennes samarbejdspartnere omtalt.

NGOen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om NGOens samarbejdspartnere, selv om organisationen forinden havde oplyst journalisten om, hvem NGOen havde samarbejde med.

Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at organisationen på sin hjemmeside havde oplyst om en samarbejdspartner, og at journalisten på forespørgsel ikke kunne få yderligere oplysninger om den omtalte samarbejdspartner.

KEN#LOKDOK23 2025 9027 Valid

[Klager] og [Organisation A] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nødhjælpskroner kan være havnet hos Hamas: Eksperter advarer mod ukritisk at Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05779 Open official source

[Klager] og [Organisation A] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nødhjælpskroner kan være havnet hos Hamas: Eksperter advarer mod ukritisk at donere til Gaza ”, bragt den 19. april 2024 af Kristeligt Dagblad på k.dk og den 20. april 2024 i den trykte avis, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] og [Organisation A] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, at mediet ikke har gengivet [Klager]s udtalelser korrekt, og at mediets handlemåde er i strid med god presseskik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Parterne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde via sms, mail og telefon forud for offentliggørelsen, hvor [Klager] var i kontakt med både journalisten og nyhedsredaktøren.

Korrespondancen er sat ind kronologisk nedenfor.

Den 17. april 2024 sendte journalist, [Journalisten] følgende sms til [Klager].

” Journalisten : Hej [Klager].

Sagde du Humanitarian Relief Foundation?

Vh [Journalisten], Kristeligt Dagblad.

”

Den 17. april 2024 kl.

14.27 sendte journalisten følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager]

Tak for snakken i dag.

Jeg kan ikke finde Unity Relief Foundation nogen steder.

Kan du sende mig et link eller lidt mere info på organisationen?

Vh [Journalisten]”

Den 18. april 2024 havde journalisten og [Klager] følgende sms-korrespondance

”Journalisten : [kl.

09.35] Hej [Klager].

Jeg ved ikke, om du fik min mail?

Jeg skriver den nok i dag, men kan ikke finde noget, der hedder Unity Relief Foundation.

Er det den, der hedder Humanitarian Relief Foundation?

Vh [Journalisten]

[Klager] : [Kl.

10.43] Hej [Journalisten], Jeg så lige din mail i forbifarten.

Jeg har lidt meget de her dage.

Jeg vender tilbage snarest muligt.

Vh [Klager]

Journalisten : Tak [Klager].

Tror du det kan blive inden 14?

Journalisten : [kl.

14.37] Hej [Klager].

Jeg nærmer mig deadline og er nødt til at skrive, at jeg har spurgt uden at få svar.

Men håber selvfølgelig at du når at vende tilbage.

Vh [Journalisten].

”

Kristeligt Dagblad har til Pressenævnet indsendt et uddrag af en transskriberet samtale, avisen havde med [Klager] den 18. april 2024 og oplyst, at samtalen først blev optaget fra 10 sekunder inde i samtalen, hvorfor uddraget begynder midt i en dialog.

Af samtalen fremgår blandt andet

”[Klager] : Nej, det tror jeg ikke.

Vi har samarbejdet med Tamer Instituttet igennem det danske hus i Palæstina, og så har vi afsøgt nogle andre muligheder også i forhold til det her sponsorprogram.

Men egentlig der, hvor vi er lige nu, der tænker vi, at vi fortsætter med Tamer Instituttet.

Fordi de også ligesom efter december og efter at bombardementerne har fortsat og folkemordet har fortsat, som det er fortsat, så er der jo blevet det her ret ekstreme behov for ligesom at tage hånd om forældreløse børn.

Så derfor er de også ved at overveje sådan noget med, kunne man lave.

.

noget, der ligesom gik ud over det arbejde, de ellers normalt har haft.

Og derfor så tror jeg, at vi fortsætter med dem.

Men vi har jo afsøgt forskellige muligheder og deriblandt nogle organisationer i Tyrkiet, som jo som traditionelt set har ret fine netværk ind i Gaza.

Altså har mange kontakter og er tættere på og sådan noget.

Men allerhelst vil vi jo bare gerne i kontakt med en organisation, som er lokalt forankret, og hvor man er fuldstændig sikre på, at det er de her familier, og det er det her, pengene går til.

Så jeg tror, det er det, vi går videre med nu.

Og så er vi jo altid åbne for forskellige samarbejdsmuligheder.

Men man kan sige.

.

Det er jo sådan, det er nogle ret ekstreme omstændigheder, der er omkring Gaza og familierne, og det er jo også begrænset, hvor meget vi kan offentliggøre uden at udsætte folk for risiko.

Og det har vi jo især in mente som en lille organisation, for jeg kan jo ikke garantere noget.

Vi er netop ikke Røde Kors eller en stor organisation, så det bliver jeg jo nødt til at have som lidt personlig ansvar at have det in mente.

Så derfor tror jeg, at vi kommer nok til at gå videre med Tamer Instituttet og kontakterne til de familier, de har.

Journalisten : Okay, men sidste gang vi snakkede, der nævnte du noget med en tyrkisk organisation, som I også samarbejdede med, om det her med sponsorerne, som der også står på jeres hjemmeside, hvor den hedder Unity Relief Foundation.

.

[Klager] : Ja, og det er fordi, vi har været i forskellige overvejelser, og vi har indhentet noget materiale fra nogle forskellige samarbejdspartnere.

Men der er nogle ting, der har været ret svære med den der Unity Relief Foundation, som vi fik oplyst det hed, at få noget tilbagemelding.

Og der er det bare sådan, at vi er stadig i den indledende fase.

Og hvis det allerede her er svært at få en tilbagemelding, så bliver det måske et lidt problematisk samarbejde.

Og de kan jo have alle mulige årsager til, at det er svært for dem at vende tilbage, men vi er bare fuldstændig.

.

[…]

Så derfor tror jeg, at vi ender med at gå væk fra dem og gå videre med Tamer Instituttet.

Også set i lyset af, at deres programmer faktisk har udviklet sig til, at det kunne opfylde nogle af de kriterier, vi har for at indgå et samarbejde.

Det er i hvert fald der, vi er lige nu.

Der er vi i dialog med det danske hus i Palæstina, som vi hele tiden løbende har været.

Men hvordan vi kan gå videre derfra.

Journalisten : Så den her tyrkiske organisation, som.

.

Jeg forstår det sådan, at I har ikke sendt penge til dem eller haft et officielt samarbejde.

Er det den, der hedder IHH så?

Altså Humanitarian Relief Foundation?

[Klager] :Det ved jeg ikke.

Jeg har en protokol, hvor navnet står.

Og det er jo så blandt andet noget af det, at vi har fået tilsendt en protokol og indledende samarbejde.

Og så har vi stillet nogle flere spørgsmål til, hvordan det, og hvor kan man lige læse mere om det, og hvordan er processen her og sådan noget, fordi det er vi afhængige af at kunne dokumentere.

Og der har vi ikke fået noget endnu.

Og det jeg også ud fra, er på grund af de omstændigheder, der er.

Det er jo midt i en krig.

Det er jo ikke sådan et stille og roligt område, kan man sige.

Og det er også derfor, at vi er gået videre med nogle andre muligheder for et samarbejde, fordi vi som sagt, vi er jo bare afhængige af at kunne både dokumentere det over for dem, der er bidragsyder, men også netop for alt det her dokumentation, vi skal indsende og indsamlingsnævnet og alt sådan noget.

Journalisten : Okay.

Men altså, det står jo på jeres hjemmeside, og I beskriver en tyrkisk samarbejdspartner på Facebook.

Da vi snakkede sammen i går, der nævnte du også det her samarbejde.

Og så er der sket noget, siden vi snakkede i går.

Altså er det, fordi I har fundet ud af, at det er den her IHH, som også bliver beskrevet i TV2?

[Klager]: Nej, jeg har ikke hørt om IHH bagefter.

Jeg har ikke hørt om IHH før.

Du siger til mig nu, at det har noget med IHH at gøre.

Det ved jeg ikke.

Journalisten : Men du ved ikke, hvad det er for en samarbejdspartner, I har haft kontakt med om det her?

[Klager] : Jo, det ved jeg godt.

Det er jo det, vi skriver.

Journalisten : Men jeg kan bare ikke finde noget, der hedder Unity Relief Foundation.

Er det noget, I kan linke til?

[Klager] : Nej, og det er det, jeg siger til dig.

Det er derfor, at vi har udbedt os yderligere information om, og var i gang med at etablere et samarbejde.

Vi har ikke underskrevet, vi har ikke sendt penge afsted, og det er derfor, at så går vi videre med Tamer Instituttet.

Fordi de i mellemtiden har udviklet nogle programmer, som vi synes passer bedre.

Det er i hvert fald der, vi er lige nu.

Og det er ikke sådan noget afstedkommet siden i går.

Vi har jo løbende følere ude, hvilke samarbejdspartnere, der kunne være relevante, og vi har samarbejdet med Tamer Instituttet tidligere, der i december, hvor fokus var på én slags programmer.

Men situationen er jo også eskaleret, og der er over 20.000 forældreløse børn, og det stopper jo ikke, kan man sige.

De er jo stadig i gang med at dræbe både børn og voksne.

Journalisten : Men er det helt tilfældig timing, at I har fundet ud af det her på de her 24 timer, hvor jeg har ringet?

Altså, I har jo skrevet det på jeres Facebook-side, I har skrevet det på jeres hjemmeside, at I samarbejder med den her, og du sagde det til mig i går.

[Klager] : Nej, det er ikke noget, der er sket på 24 timer.

Det er bare, at det er svært at få kontakt med folk, og derfor har vi haft sideløbende processer i gang.

Og så har vi taget nogle beslutninger.

Blandt andet på baggrund af de meldinger, vi har fået fra det danske hus i Palæstina.

Så altså, det er jo bare, at vi er en lille organisation.

Vi har lagt nogle følere ud med, hvilke samarbejdspartnere vi kan have.

Og hvilke der er gode til at melde tilbage og give den tilbagemelding, som vi lige præcis har brug for med de begrænsede ressourcer, vi råder over.

Det er jo frivilligt drevet.

Journalisten : Jeg er nødt til at spørge, er det noget, du kan sende dokumentation på en eller anden måde?

I må jo have haft en eller anden kontakt med den her organisation, hvor der står navnet på den.

Er det noget, du kan sende til mig?

I må vel have et eller andet, hvor man kan se et navn?

[Klager] : Jeg tror ikke, jeg bare kan videresende ting.

Det er jo nogle interne dokumenter, det vil du jo.

.

Det kan jeg ikke rigtig se, hvilket formål det skulle have, at jeg skulle sende sådan nogle ting videre.

Det er jo nogle indledende samtaler, vi har haft med forskellige aktører.

Journalisten : Men så måske bare noget, der kan pege i retning af, hvad det er for en organisation, hvor man kan læse op på, hvad det er for en organisation.

[Klager] : Det kan man ikke i det, og det var noget af det, vi ligesom har sagt tidligere.

Indledende, tak for fremsendte.

Vi har brug for flere oplysninger.

Jeg har ikke tænkt mig at sende det videre, fordi jeg har jo ikke fået tilladelse til at videre distribuere det.

Okay.

Journalisten : Okay.

Og igen, det er ikke den her IHH, som også blev beskrevet i TV 2s dokumentar?

[Klager] : Jamen, det ved jeg ikke.

Det er jeg ret sikker på, at det ikke er.

Jeg har ikke hørt noget om IHH.

Det er ikke det, der fremgår af hverken dokument eller mails.

Journalisten : Okay.

Øh, tak, [Klager].

Jeg skal jo lige prøve at finde ud af, hvordan jeg skriver det.

Skal jeg lige sende det forbi dig hurtigt?

Ja.

Jeg tror, jeg har deadline i dag, men jeg prøver at få sendt noget til dig inden klokken fire i hvert fald.

Kan du tjekke inden klokken fem så?

[Klager] : Ja, det skal jeg gerne prøve, da jeg er sammen med mine børn.

Men altså, det vil jeg gerne.

Jeg vil bare ikke, at du sender noget ud, uden at jeg har godkendt det jo.

For jeg vil gerne lige vide, hvad det er for konklusioner, du ligesom har draget på baggrund af vores samtale.

Man kan sige, at jeg har jo givet dig en masse information, men jeg ved ikke rigtig, hvad din vinkel er og hvorfor.

Journalisten : Nej, jeg skal i hvert fald prøve ikke at drage konklusioner og skrive det på en måde.

Men jeg får selv noget til dig hurtigst muligt, så sender jeg lige en sms, når den er der.

[Klager] : Okay, det er fint.

Journalisten : Vi skal jo så.

Det er godt.

[Klager] : Tak for det.

Hej.

”

Den 18. april 2024 kl.

15.28 sendte journalisten følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager]

Jeg har forsøgt at skrive det så nøgternt som muligt.

Vil du sige til, hvis der er faktuelle fejl, eller hvis du ikke genkender dig selv i citaterne.

Vh [Journalisten]

[Nedenstående tekst er markeret med en anden skrifttype:]

For en håndfuld andre er det uklart, hvem man samarbejder med om nødhjælp Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København.

På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation.

Men det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at finde en organisation med det navn.

Til gengæld findes der en tyrkisk organisation med navnet Humanitarian Relief Foundation, der distribuerer nødhjælp i Gaza.

Organisationen med forkortelsen IHH er dog på Israels liste over organisationer, der støtter terror finansielt, og var en af de organisationer, som fik penge af ngo'en i TV 2's dokumentar.

IHH afviser at have forbindelse til Hamas, men TV 2 har fundet flere billeder, hvor personer fra IHH's ledelse optræder sammen med prominente Hamas-navne.

Kristeligt Dagblad spurgte lederen af [Organisation A], [Klager], om det er denne organisation, hun samarbejder med.

Men dagen efter Kristeligt Dagblads første henvendelse fortæller hun, at der slet ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation.

Vi har afsøgt nogle muligheder i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina."

Med andre ord var det altså kun et potentielt partnerskab med en tyrkisk organisation, der tilfældigvis blev droppet dagen efter Kristeligt Dagblads første opkald.

[Klager] tilføjer, at hun desuden er usikker på, om organisationen hedder Unity Relief Foundation, som det står på hjemmesiden, men ønsker derudover ikke specificere hvilken organisation man indtil for ganske nylig har kaldt en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmeside.

Adspurgt direkte om der er tale om organisationen på Israels terrorliste, Humanitarian Relief Foundation med forkortelsen IHH, svarer hun

Jamen det ved jeg ikke.

Det er jeg ret sikker på, at det ikke er.

Jeg har ikke hørt noget om IHH."

Senere samme dag kl.

17.28 besvarede [Klager] mailen fra journalisten

”Hej [Journalisten]

Jeg er lodret uenig i det skriv, du har sendt mig, og det er tydeligt for mig, at du forsøger at lave en historie, der ikke eksisterer.

Faktum er, at vi har et eksisterende samarbejde med Tamer Institute og er i dialog med en tyrkisk organisation om et muligt samarbejde.

Hverken mere eller mindre.

Du forsøger at drage en kobling mellem [Organisation A] og IHH, når jeg tydeligt sagde "jeg kender dem ikke, og har ikke hørt om dem før".

Altså er jeg på ingen måder i tvivl om [Organisation A]'S relation til IHH, men om hvem de er!

Håber det er tydeligt nok for dig nu.

Vh [Klager]”

Den 18. april 2024 kl.

17.36 sendte [Klager] følgende mail til nyhedsredaktør, [Nyhedsredaktøren]

”Hej [Nyhedsredaktøren].

Efter aftale med [Journalisten], sender jeg dig her mine indvendinger.

Grundlæggende som jeg skriver til [Journalisten], så er jeg lodret uenig i indhold og vinkling af "historien".

Jeg har forklaret disse indvendinger detaljeret til [Journalisten], men det virker til at der er taget en beslutning om en bestemt historie og vinkel.

Jeg er lodret uenig i udlægningen.

[Journalisten] mener han fremlægger det nøgternt og uden at lede læseren til særlige konklusioner.

Det er jeg uenig i.

Jeg ved ikke om, det giver mening at forklare på ny, hvorfor jeg er uenig overfor dig.

Men jeg sender dig her mit svar til [Journalisten]

Hej [Journalisten]

Jeg er lodret uenig i det skriv, du har sendt mig, og det er tydeligt for mig, at du forsøger at lave en historie, der ikke eksisterer.

Faktum er, at vi har et eksisterende samarbejde med Tamer Institute og er i dialog med en tyrkisk organisation om et muligt samarbejde.

Hverken mere eller mindre.

Du forsøger at drage en kobling mellem [Organisation A] og IHH, når jeg tydeligt sagde “jeg kender dem ikke, og har ikke hørt om dem før”.

Altså er jeg på ingen måder i tvivl om [Organisation A]’S relation til IHH, men om hvem de er!

Håber det er tydeligt nok for dig nu.

Med venlig hilsen [Klager]”

Den 19. april 2024 kl.

11.06 sendte journalisten følgende mail

”Hej [Klager]

Jeg har opdateret efter vores snak i går

For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man samarbejder med om nødhjælp.

Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København.

På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation.

Men det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at finde en organisation med det navn.

Til gengæld findes der en tyrkisk organisation det lignende navn Humanitarian Relief Foundation, der distribuerer nødhjælp i Gaza.

Organisationen med forkortelsen IHH er dog på Israels liste over organisationer, der støtter terror finansielt, og var en af de organisationer, som fik penge af ngo'en i TV 2's dokumentar.

IHH afviser at have forbindelse til Hamas, men TV 2 har fundet flere billeder, hvor personer fra IHH's ledelse optræder sammen med prominente Hamas-navne.

Kristeligt Dagblad spurgte lederen af [Organisation A], [Klager], om det er denne organisation, hun samarbejder med.

Men dagen efter Kristeligt Dagblads første henvendelse fortæller hun, at der alligevel ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation.

"Vi har afsøgt nogle mulige samarbejdspartnere i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina."

Med andre ord var der altså kun tale om et potentielt partnerskab med en tyrkisk organisation, som der ikke er sendt nogen indsamlede midler til.

[Klager] ønsker derudover ikke at specificere eller give flere oplysninger om, hvad det er for en organisation, man i skrivende stund kalder en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmesiden.

Adspurgt direkte om der er tale om den tyrkiske organisation med det næsten identiske navn på Israels terrorliste, Humanitarian Relief Foundation med forkortelsen IHH, svarer hun

"Vi har afsøgt et muligt samarbejde med organisationen Unity Relief Foundation.

Jeg ved ikke, hvem IHH er," siger ngo-lederen som dog ikke ønsker at hjælpe Kristeligt Dagblad med at bekræfte eksistensen af Unity Relief Foundation.

[Journalisten]”

Den 19. april 2024 kl.

11.20 sendte nyhedsredaktøren følgende mail til [Klager]

”Kære [Klager]

Tak for din mail.

[Journalisten] havde nævnt dine indvendinger for mig, men umiddelbart er det min opfattelse, at der er dækning for den tekst, [Journalisten] har sendt til dig.

Problemet, som jeg læser det, er jo, at du i en eller anden forstand har opfordret til støtte til en organisation, som du efterfølgende ikke har kunnet dokumentere troværdigheden i.

Det er jo velkendt, at det er svært at få hjælp frem i Gaza uden at komme i kontakt med Hamas.

Derfor er det helt berettiget, at man spørger til de samarbejder, som du og andre opfordrer til, at man bidrager til.

Selvom du uden tvivl har de bedste intentioner med dit arbejde for at hjælpe Gazas befolkning, er det jo relevant at spørge, hvordan og om pengene kommer frem til de rette, hvis man vælger at støtte jer.

Det er vel sådan set bare det, [Journalisten] gør, og her har du så ikke ønsket eller haft mulighed for at dokumentere, at IHH er en organisation, der på nogen måde kan tænkes at bidrage til Hamas eller andre

organisationer, hvis primære formål ikke er at hjælpe befolkningen i Gaza.

Med venlig hilsen

[Nyhedsredaktøren], Nyhedsredaktør”

Journalisten sendte kl.

11.45 samme dag endnu en mail

”Hej [Klager]

Lige en kontramelding.

Min redaktør synes, at jeg ikke bør nævne IHH-delen, så her kommer det opdaterede afsnit, hvor du ikke bliver spurgt til IHH.

For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man samarbejder med om nødhjælp.

Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København.

På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation.

Men det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at finde en organisation med det navn, og lederen af [Organisation A], [Klager], har ikke ønsket at fremlægge dokumentation for, at den findes.

Dagen efter avisens første samtale med ngo-lederen, fortæller hun, at der alligevel ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation, som man altså indtil for ganske nylig har kaldt en samarbejdspartner.

"Vi har afsøgt nogle mulige samarbejdspartnere i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina."

Med andre ord var der altså kun tale om et potentielt partnerskab med en tyrkisk organisation, som der ikke er sendt nogen indsamlede midler til.

[Klager] ønsker derudover ikke at specificere eller give flere oplysninger om, hvad det er for en organisation, man i skrivende stund kalder en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmesiden.

”

[Klager] besvarede mailen samme dag kl.

12.41

”Hej [Journalisten]

Jeg gennemgår lige her de punkter, som især er faktuelt forkerte

"For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man samarbejder med om nødhjælp.

Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København."

Det er ikke uklart for os, hvem vi samarbejder med om nødhjælp.

Vi har samarbejdet med Det Danske Hus i Palæstina, som har et samarbejde med Tamer Instituttet.

Der er intet uklart ved det.

Det er det eneste etablerede samarbejde vi har pt.

Vi er ved at undersøge potentielle samarbejdspartnere blandt andet i Tyrkiet.

"På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation."

Som jeg også har forklaret dig, er der ikke overført midler endnu, derfor er der ingen penge der bliver distribueret.

Det er min sidste mail herfra.

God weekend.

”

Påklaget artikel

Kristeligt Dagblad bragte den 19. april 2024 kl.

19.30 artiklen ” Nødhjælpskroner kan være havnet hos Hamas: Eksperter advarer mod ukritisk at donere til Gaza ” på k.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere private indsamlere til Gaza kan ikke give klart svar på, hvem de samarbejder med.

Det ser bekymrende ud, siger indsamlingsekspert efter afsløring af, at nødhjælpskroner kan være gået til terrororganisationen Hamas.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”En lille dansk ngo har uforvarende sendt millioner af nødhjælpskroner til organisationer med tætte bånd til Hamas, der er på EU's og USA's terrorliste.

Det kunne TV 2 afdække i denne uge, og nu advarer eksperter mod ukritisk at støtte lignende indsamlinger, der er blevet oprettet adskillige af, siden krigen i Gaza mellem Israel og Hamas brød ud sidste år.

For ngo'en fra TV 2's udsendelse er ikke den eneste, der ser bekymrende ud, siger en ekspert, efter at Kristeligt Dagblad har været i kontakt med initiativtagere til flere indsamlinger.

Tre af dem vil ikke svare på, hvilken eller hvilke organisationer, de samarbejder med eller har været i kontakt med.

''Det ser bekymrende ud.

Man må som bidragyder til enhver tid kunne få oplyst, hvor pengene går hen, når man donerer på den måde og så konkret, som det er tilfældet her,” siger [Person 1], der er privat konsulent for en række store indsamlingsorganisationer.

Pludselig afbrudt samarbejde

Hensigterne har formentlig i de fleste tilfælde været gode, når en række privatpersoner, foreninger og små virksomheder siden den 7. oktober sidste år har oprettet indsamlinger til nødlidende i Gaza.

Kristeligt Dagblad har kontaktet 15 personer, der står bag indsamlinger, der er registrerede som godkendte hos Indsamlingsnævnet.

Flere af dem oplyser, at de sender deres penge til etablerede nødhjælpsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Danish Muslim Aid.

For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man har samarbejdet med om nødhjælp.

Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København.

På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation

Men det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at finde en organisation med det navn, og lederen af [Organisation A], [Klager], har ikke ønsket at fremlægge dokumentation for, at den findes.

Dagen efter avisens første samtale med ngo-lederen, fortæller hun, at der alligevel ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation, som man altså indtil for ganske nylig har kaldt en samarbejdspartner.

''Vi har afsøgt nogle mulige samarbejdspartnere i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina.

”

[Klager] ønsker derudover ikke at specificere, hvad det er for en organisation, man i skrivende stund kalder en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmesiden.

Vil ikke svare

Kristeligt Dagblad var også i kontakt med en anden ngo, der ikke oplyste navnet på sin samarbejdspartner.

Det drejer sig om organisationen One Child at a Time med adresse i Hellerup.

[…]

En tredje fortæller, at hun sender sine indsamlede penge til familiemedlemmer i Gaza.

Indsamlingskonsulent [Person 1] vurderer, at Gazakrigen har medført en stigende interesse for private indsamlinger.

Men man bør være varsom, når man sender sine penge til mindre organisationer, understreger han.

''At man står på listen over godkendte indsamlinger, er ikke nogen garanti for, at pengene havner det rigtige sted.

Regel nummer ét bør for givere være, at man skal støtte indsamlinger, hvor penge går til store etablerede organisationer, for ellers har man ikke skyggen af chance for at finde ud af, hvad pengene går til,” siger han.

[Person 1] tilføjer, at det formentlig er i god tro, når flere private samler ind uden at have styr på, om pengene går det rette sted hen.

Men nødhjælp i områder som dette er så kompliceret og uigennemskueligt, at man er nødt til at have procedurer og protokoller, som kræver mange ressourcer.

''Det ved vi, at de store nødhjælpsorganisationer har.

De har afprøvede samarbejdspartnere, som de underlægger alle mulige former for kontrol,” siger han.

[Person 2], ekspert i hvidvask og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, opfordrer også til at se kritisk på de organisationer, man støtter.

''Jeg ville selv vælge en af de større nødhjælpsorganisationer som Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp, hvor der er en høj grad af professionalisme, og som risikerer et enormt omdømmetab, hvis de laver en fejl.

Og selvom de har administration, er det en billigere form for nødhjælp, end de små organisationer uden den rette professionalisme kan give,” siger [Person 2].

[…]”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med følgende overskrift ”Indsamlingsnævnet”.

Af denne fremgår

”Indsamlingsnævnet giver tilladelse til indsamlinger og fører kontrol med, at indsamlede midler anvendes til de formål, som indsamler har oplyst.

Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan.

Nævnets virksomhed er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven.

”

Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 20. april 2024 på forsiden.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende på nær afsnittet ”[Person 3] støttede”, der alene blev bragt i den digitale version.

Øvrige oplysninger

Kristeligt Dagblad har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede fra [Organisation A] hjemmeside, som den så ud den 18. april 2024, og fremhævet, at følgende blandt andet fremgår: ”Pt samarbejder vi blandt andet med Unity Relief Foundation, som er ansvarlig for at distribuere de indsamlede midler.

”

[Klager] og [Organisation A]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. april 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] og [Organisation A] synspunkter

Korrekt information og forelæggelse i rimelig tid

[Klager] og [Organisation A] [herefter benævnt [Klager], Pressenævnet ] har anført, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger om organisationen, på trods af, at [Klager] inden publiceringen både mundtligt og skriftligt gjorde chefredaktøren og journalisten opmærksom på dette.

[Klager] har om forelæggelsen anført, at hun på meget kort tid skulle reagere på at blive fejlciteret, gøre indsigelser mod faktuelt forkerte oplysninger, som ikke blev rettet, forholde sig til inkriminerende anklager om samarbejde med en organisation, der er på Israels liste over terrororganisationer.

[Klager] har bemærket, at noget af det endte med at blive taget ud, men at det var en del af forløbet.

- omtale af uklarheder om samarbejde

[Klager] har henvist til følgende uddrag af artiklen

”For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man har samarbejdet med om nødhjælp.

Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet [Organisation A] med base i København.

På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation”

[Klager] har med henvisning til den mail, hun skrev til journalisten forud for offentliggørelsen, anført, at ovenstående er faktuelt forkert, hvilket journalisten var blevet gjort opmærksom på, idet hun i forbindelse med den korrespondance, hun havde med mediet forud for offentliggørelsen, skrev følgende

”Det er ikke uklart for os, hvem vi samarbejder med om nødhjælp.

Vi har samarbejdet med Det Danske Hus i Palæstina, som har et samarbejde med Tamer Instituttet.

Der er intet uklart ved det.

Det er det eneste etablerede samarbejde vi har pt.

Vi er ved at undersøge potentielle samarbejdspartnere blandt andet i Tyrkiet”.

Således har [Klager] både mundtligt og skriftligt oplyst avisen om, at organisationen samarbejder med det Danske Hus i Palæstina, og at det er dem, der er overført 33.000 kr. til som følge af de støttearrangementer, organisationen holdt i december, og at omtalen af, at det er uklart, hvem de samarbejder med, er derfor ikke korrekt.

- omtale af samarbejdsorganisation

[Klager] har herudover henvist til følgende uddrag fra artiklen

”[Klager] ønsker derudover ikke at specificere, hvad det er for en organisation, man i skrivende stund kalder en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmesiden.

”

Med henvisning til korrespondancen, hun havde med mediet forud for offentliggørelsen, har [Klager] anført, at det er faktuelt forkert, da hun oplyste journalisten om, at hendes organisation havde været i dialog med organisationen Unity Relief Foundation om et samarbejde.

Hendes organisation var således ved at undersøge et muligt samarbejde, som kunne stå for uddeling af hjælp i Gaza.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at det fra hendes organisations side kunne have været mere klart beskrevet, at organisationen var i den undersøgende fase, men har understreget, at det ikke var uklart, hvem organisationen samarbejde med.

Herudover har journalisten skrevet navnet på organisationen tidligere i artiklen, og det er derfor selvmodsigende at skrive, at hun ikke ønsker at oplyse navnet for at mistænkeliggøre hende som person og hendes organisations virke.

[Klager] har bemærket, at hun har takket nej til at videresende interne dokumenter, da hun ikke anså det for relevant, idet organisationen ikke har indgået noget samarbejde endnu, men blot afsøgt muligheden herfor.

- oplysning om distribuering midler

[Klager] har videre anført, at omtalen af, at pengene bliver distribueret, ikke er korrekt og har oplyst, at hendes organisation har etableret et samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina, som samarbejder med Tamer Instituttet, hvilket journalisten blev gjort opmærksom på i en mail, hvor [Klager] blandt andet skrev

”Som jeg også har forklaret dig, er der ikke overført midler endnu, derfor er der ingen penge der bliver distribueret.

”

Mediets handlemåde

Ud over de faktuelt modstridende og forkerte oplysninger i artiklen har [Klager] anført, at det har været en dybt kritisabel proces, hvor det har været umuligt for hende reelt at blive hørt, og at det var hendes klare indtryk, at historien var skrevet, inden hun blev ringet op.

Hertil kommer, at hendes navn fremgår af artiklen, og at hun således sættes i forbindelse med de påstande, som hun er lodret uenig i.

Hvis man søger på hendes navn, er artiklen Google-indekseret således, at overskriften kommer frem med hendes navn under, og da artiklen er bag betalingsmur, viser søgeresultatet en overskrift, der omhandler ikke at sende nødhjælp til Hamas, og hendes navn under.

[Klager] har videre bemærket, at hun ikke modtog svar på den seneste mail, hun sendte til mediet før offentliggørelsen, og at hun således heller ikke modtog et link, da artiklen blev publiceret.

I forhold til det i forbindelse med klagesagen af Kristeligt Dagblad oplyste om, hvornår hun vendte tilbage og om fristerne for dette, har [Klager] anført, at hun gennem forløbet blev presset af Kristeligt Dagblad med ”deadline i morgen” og flere opkald og sms-beskeder.

Hun har i den forbindelse bemærket, at det er interessant, hvordan hun blev mistænkeliggjort, blot fordi hun ikke havde tid til at vende tilbage samme dag, og har i den forbindelse oplyst, at organisationen [Organisation A] er frivilligt drevet, og at der derfor er meget at se til.

[Klager] har herudover anført, at journalisten ringede op med en historie, der blot skulle bekræftes, og at hun – da hun spurgte journalisten direkte – fik at vide, at årsagen til opkaldet var TV2s dokumentar om nødhjælp til Gaza og et samarbejde med organisationer i Danmark, at det således var tydeligt, at artiklen var en opfølgning på dette, og at avisen på intet tidspunkt var oprigtigt interesseret i at forstå, hvad hun forklarede.

Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at det er oplevelser som denne, hvor hun blev presset, fejlciteret, og hvor avisen bragte artiklen digitalt uden at informere hende om det, der gør, at hun fremover vil være tilbageholdende med på nogen måde at bidrage til artikler eller indgå i en dialog med journaliser.

2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter

Korrekt information og forelæggelse i rimelig tid

Kristeligt Dagblad har indledningsvist bemærket, at det ikke er korrekt, som anført af klager, at hun har gjort både chefredaktøren og journalisten opmærksom på, at der af artiklen fremgår faktuelt forkerte oplysninger, idet hun hverken skriftligt eller mundtligt har kontaktet chefredaktøren af Kristeligt Dagblad.

Hun har derimod haft kontakt med nyhedsredaktør, [Nyhedsredaktøren], som svarede hende den 19. april 2024.

Kristeligt Dagblad har herefter anført, at det er af indlysende offentlig interesse, om de midler, som private organisationer indsamler til humanitære formål, går til de oplyste formål.

Ligeledes er det af væsentlig relevans for offentligheden, om der er transparens om formidlere og modtagere af de indsamlede midler, idet der i modsat fald kan været tale om ulovlig omgang med indsamlede midler eller om ulovlig støtte til illegitime formål.

Gaza-konflikten påkalder sig stor opmærksomhed fra humanitære NGO’er, og det er en oplagt opgave for medierne at belyse, om nødhjælpen når frem til de rette modtagere.

I artiklen har Kristeligt Dagblad efterprøvet, om en række indsamlingsorganisationer med humanitære formål kan redegøre for, hvordan de indsamlede penge formidles, og hvor midlerne ender.

I den forbindelse formåede [Klager] over for mediet ikke at oplyse, hvad navnet Unity Relief Foundation dækker over, selv om dette navn på tidspunktet for artiklens tilblivelse optrådte på organisationens hjemmeside som en samarbejdspartner.

Kristeligt Dagblad har videre anført, at [Klager] fik rigelig tid til at svare, og at der fra den første henvendelse til hende til den afsluttende gik knap 48 timer.

Under forløbet skiftede [Klager] forklaring, hvilket sagligt er gengivet i artiklen.

Den ændrede besked er vigtig at formidle til offentligheden, eftersom skiftet dokumenterer, at den person, der er koordinator for [Organisation A], ikke havde et sammenhængende svar på spørgsmålet om, hvem den pågældende samarbejdspartner var.

Kristeligt Dagblad har bemærket, at samarbejdspartnerens navn ikke længere fremgår af organisationens hjemmeside.

I forbindelse med [Klager]s udtalelser om Unity Relief Foundation har Kristeligt Dagblad videre anført, at hun forud for offentliggørelsen telefonisk oplyste følgende

”Men der er nogle ting, der har været ret svære med den der Unity Relief Foundation, som vi fik oplyst det hed, at få noget tilbagemelding.

Og der er det bare sådan, at vi er stadig i den indledende fase.

”

- omtale af uklarheder om samarbejde

Kristeligt Dagblad har i forhold til det første citat, som [Klager] har klaget over, anført, at [Organisation A] nævnes som én blandt flere organisationer, hvor det er uklart, hvem forskellige danske organisationer har samarbejdet med om nødhjælp.

Avisen har henvist til den kommunikation, avisen havde med [Klager] om organisationens samarbejdspartnere og anført, at uklarheden om dette fremgår af denne korrespondance.

Avisen har i den forbindelse anført, at mediet den 17. april 2024 kl.

12.26 havde en telefonsamtale af en varighed på 12 minutter med [Klager].

Hun blev i den forbindelse oplyst om, at journalisten var i færd med at ringe til forskellige personer og organisationer, der samler ind til Gaza, for at høre, hvem de samarbejder med om at få distribueret nødhjælpen.

[Klager] oplyste, at [Organisation A] samarbejder dels med Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina, dels med en tyrkisk organisation ved navn Unity Relief Foundation.

Efter telefonsamtalen forsøgte journalisten at finde en organisation med dette navn, hvilket ikke lykkedes.

Journalisten konstaterede derimod, at der findes en tyrkisk organisation med navnet Humanitarian Relief Foundation, altså med navnet Humanitarian i stedet for Unity, som på daværende tidspunkt netop var blevet omtalt i en dokumentar sendt på TV 2, hvor det fremgik, at Humanitarian Relief Foundation er opført på Israels liste over organisationer, der yder finansiel støtte til Hamas eller andre terrorbevægelser, og at organisationen har modtaget nødhjælpspenge fra en dansk ngo.

Kristeligt Dagblad sendte derfor kort tid efter samtalen en sms-besked til [Klager] og spurgte, om hun havde sagt Humanitarian Relief Foundation.

Da hun ikke besvarede beskeden, sendte journalisten senere en mail til hende, hvor han spurgte, om hun kunne fremsende et link til den organisation, hun havde oplyst navnet på, og at journalisten herudover også forsøgte at kontakte hende telefonisk to gange samme dag uden at få svar.

Derfor sendte journalisten dagen efter en sms-besked og kontaktede hende telefonisk, indtil hun den 18. april 2024 kl.

14.37 kontaktede journalisten og oplyste – modsat, hvad hun havde oplyste dagen før - at der ikke havde været et samarbejde med en tyrkisk organisation, men at [Organisation A] derimod havde afsøgt et muligt samarbejde med en tyrkisk organisation, som organisationen, ifølge [Klager], valgte ikke at indlede.

[Parternes korrespondance er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]

Kristeligt Dagblad har hertil anført, at den ændrede forklaring påkaldte sig journalistisk interesse, og at det har offentlig relevans, når den fremsættes af [Organisation A]s koordinator og talsmand, der af indlysende grunde bør vide, hvem hendes organisation samarbejder med, og når den fremsættes på trods af, at hun dagen forinden havde omtalt Unity Relief Foundation som et eksisterende partnerskab, der også fremgik af [Organisation A]s hjemmeside, hvor den på det tidspunkt var omtalt således: “Pt samarbejder vi blandt andet med Unity Relief Foundation, som er ansvarlig for at distribuere de indsamlede midler.

”

Kristeligt Dagblad har herudover henvist til, at [Organisation A] på sin Facebook-side den 4. april 2024 i en kommentar omtalte et eksisterende samarbejde med en tyrkisk partner.

Af kommentaren, skrevet af [Organisation A], fremgår: ”Vi samarbejder med en organisation i Gaza via en kontaktperson i Tyrkiet.

Organisationen har et register over de børn, hvis forældre er blevet slået ihjel af Israels bombardementer og nedskydning med snigskytter etc. Organisationens arbejde har identificeret en del af de børn, der enten nu passes af deres ældre søskende eller som er blevet en del af andre familier”.

Endvidere skrev den programansvarlige fra [Organisation A] den 11. april 2024 følgende på Facebook: ”Pt blokerer Israel for mere end 80% af humanitærhjælp ind til Gaza.

Igennem vores samarbejdspartnere i Tyrkiet bliver vi løbende orienteret om, hvornår det er muligt at få jeres donationer frem.

”

Kristeligt Dagblad har videre anført, at [Klager] – i modstrid med, hvad hun den første dag havde oplyst til avisen – således den næste dag oplyste, at der aldrig havde været et formelt samarbejde mellem Communities og en tyrkisk organisation, hvilket er gengivet i artiklen således

”Dagen efter avisens første samtale med ngo-lederen, fortæller hun, at der alligevel ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation, som man altså indtil for

ganske nylig har kaldt en samarbejdspartner.

Vi har afsøgt nogle mulige samarbejdspartnere i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i

Palæstina.

”

Kristeligt Dagblad har understreget, at organisationen, Humanitarian Relief Foundation, altså med navnet Humanitarian i stedet for Unity, ikke omtales i artiklen, og at den mulige hypotese, at der fra klagers side kan være sket en forveksling mellem Unity Relief Foundation og Humanitarian Relief Foundation, således heller ikke optræder i artiklen.

I forhold til det af [Klager] anførte om, at det ikke er uklart for organisationen, hvem de samarbejder med, og at det eneste etablerede samarbejde, de har, er med Det Danske Hus i Palæstina, som har et samarbejde med Tamer Instituttet, og at organisationen pt.

er ved at undersøge potentielle samarbejdspartnere blandt andet i Tyrkiet, har Kristeligt Dagblad anført, at dette er dokumenteret forkert.

Begge klagers forklaringer om, hvem organisationen samarbejder med i Gaza er loyalt gengivet i artiklen.

Kristeligt Dagblad har opsummerende anført, at artiklen netop var et forsøg på at efterprøve, om en række organisationer, der indsamler midler til humanitære formål, kan redegøre for, hvordan de indsamlede penge formidles, og hvor midlerne ender.

- omtale af samarbejdsorganisation

Kristeligt Dagblad har i forhold til citatet om, at [Klager] ikke ønskede at specificere, hvilken organisation som [Organisation A] kaldte en samarbejdspartner på Facebook og på hjemmesiden, anført, at [Klager] ikke ønskede at fremlægge dokumentation for eksistensen eller karakteren af den organisation, hun kaldte Unity Relief Foundation.

Journalisten bad således flere gange om kontaktinformation og andre oplysninger om den pågældende organisation, hvilket hun afviste.

Kristeligt Dagblad har henvist til, at det også for [Klager] var uklart, hvilken organisation, hun havde et samarbejde med, og har i den forbindelse henvist til den telefonsamtale, mediet havde med hende, hvor hun blandt andet oplyste følgende

“Ja, og det er fordi, vi har været i forskellige overvejelser, og vi har indhentet noget materiale fra nogle forskellige samarbejdspartnere.

Men der er nogle ting, der har været ret svære med den der Unity Relief Foundation, som vi fik oplyst det hed, at få noget tilbagemelding.

Og der er det bare sådan, at vi er stadig i den indledende fase."

- oplysning om distribuering midler

Kristeligt Dagblad har i forhold til det af [Klager] oplyste om, at der ikke er overført midler endnu, og at der derfor ikke er penge, der bliver distribueret, anført, at det meget vel kan være sandt, at der ikke er overført midler, og har henvist til følgende uddrag fra artiklen

”På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza,

og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med

navnet Unity Relief Foundation.

”

På tidspunktet for artiklens tilblivelse kunne man på [Organisation A] hjemmeside læse følgende

”Pt samarbejder vi blandt andet med Unity Relief Foundation, som er ansvarlig for at distribuere de indsamlede midler”

Det er således en nærliggende og rimelig omskrivning, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation, og at det ellers er svært at se, hvad der menes med formuleringen på hjemmesiden.

Kristeligt Dagblad har bemærket, at det ikke fremgik af hverken hjemmesiden eller opslag på sociale medier, at samarbejdet med den tyrkiske organisation, Unity Relief Foundation, var i den undersøgende fase.

Herudover har Kristeligt Dagblad bemærket, at formuleringen ikke kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, ligesom det i artiklen ikke hævdes, at der er tale om en illegitim samarbejdspartner, ligesom det heller ikke hævdes, at de penge, der kunne være blevet distribueret, ikke i givet fald ville være tilfaldet de rette modtagere.

Mediets handlemåde

Kristeligt Dagblad har om processen for tilblivelsen af artiklen anført, at avisen ikke kan genkende den beskrivelse, [Klager] har gengivet.

Avisen har hertil bemærket, at hun undlod at besvare en række henvendelser fra Kristeligt Dagblad i en periode på knap 48 timer, at hun vendte tilbage om eftermiddagen den 18. april 2024 kort før deadline, hvorfor mediet valgte at udskyde udgivelsen af artiklen, og at hun fik alle sine citater samt kontekst til gennemsyn, og at hun således fik rigeligt tid til at svare på de få og enkle spørgsmål, avisen stillede hende.

Da hun udtrykte sin utilfredshed, havde hun en samtale med journalisten på 29 minutter, og hun fik herefter kontaktoplysninger på avisens nyhedsredaktør, som hun samme dag kontaktede.

På grund af hendes henvendelse valgte Kristeligt Dagblad at fjerne oplysningen om, at hun direkte adspurgt ikke havde været i stand til at be- eller afkræfte, om det var en organisation på Israels terrorliste, som hun havde afsøgt et samarbejde med, nemlig Humanitarian Relief Foundation.

Kristeligt Dagblad har herudover anført, at klagepunktet om, at [Klager] skulle være blevet fejlciteret og presset, savner ethvert belæg, og har afslutningsvist henvist forløbet forud for publiceringen af artiklen, som avisen har dokumenteret.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse i rimelig tid

[Klager] klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om den organisation, hun er koordinator for, på trods af, at hun gjorde avisen opmærksom på de faktuelle fejl, før artiklen blev publiceret, og at forelæggelsen skete på en måde, så hun ikke fik rimelig tid til at svare.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

- omtale af uklarheder om samarbejde, af samarbejdsorganisation og distribuering af midler

[Klager] har klaget over, at omtalen af, at det er er uklart, hvem organisationen [Organisation A] samarbejder med og hvordan, herunder at der bliver distribueret midler, ikke er korrekt.