Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10372

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10372

Kritik af Sjællandske Nyheder for brug af billede

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2024 en nabokonflikt, hvor en nabo ytrede utilfredshed med etableringen af en minigolfbane ved siden af hans grund.

Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet sammen med omtalen havde bragt et billede, hvor man kunne se det meste af hans ansigt på trods af, at mediet tidligere havde oplyst, at det påklagede billede ikke længere ville blive brugt.

Nævnet fandt, at brugen af billedet var i strid med god presseskik og lagde i den forbindelse vægt på, at mediet i forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet havde oplyst klager og nævnet om, at billedet ikke længere ville blive anvendt.

Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske Nyheder.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Minigolfparkens nabo fortsætter sin kamp med megafon og skrigelyde ”, bragt den 7. august 2024 af Sjællandske Nyheder, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, at han ikke er kommet til orde, og at avisen har tilsidesat en aftale om ikke at bringe dette billede af ham.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Sjællandske Nyheder bragte den 7. august 2024 kl.

06.01 artiklen ”Minigolfparkens nabo forsætter sin kamp med megafon og skrigelyde” på sn.dk og i den trykte avis Nordvestnyt i 1. sektion på side 6.

Af artiklens underrubrik fremgår

”[Bynavn 1]: Politiet konfiskerede endnu engang megafon og højtaler og sigtede den rasende mand.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en person, der står bag en hæk og taler i en megafon.

Af billedteksten fremgår: ”Naboen var så rasende over åbningen af den nye minigolfbane, at han stillede sig op og råbte i megafon og overdøvede og forstyrrede indvielsen.

Nu er megafonen kommet i brug igen”

Af artiklen fremgår

”Både megafonen og motorsaven er igen kommet frem hos den nabo, der gennem det seneste halvandet år har gjort sit bedste for at holde politiet beskæftiget.

Bevæbnet med alt fra røg og æg til højtaler og vinkelsliber har naboen udtrykt sin utilfredshed mod Minigolfparken i [Bynavn 1].

Fredag gjorde politiet kort proces og beslaglagde endnu en gang både hans megafon og afspiller samtidig med, de atter sigtede ham for at overtræde det tilhold, han har mod minigolfbanens ejer, ansatte og gæster.

- I løbet af ugen var han ude om morgenen og råbe i sin megafon efter vores leverandører.

Det tog ligesom til, og fredag formiddag kom politiet forbi, fortæller [Person 1], ejer af Minigolfparken og genstand for den chikane, som politiet ihærdigt men uden held forsøger at stoppe.

- Skrigelydene begyndte igen over middag og fredag aften var der nogle gæster, der blev så bekymrede over de lyde, at de ringede til politiet, siger [Person 1].

Rude smadret med sten

Ordensmagten rykkede ret hurtigt ud, og da de kørte igen, havde de taget megafon og afspiller med sig, men efterlod en bekymret minigolfejer.

- Jeg sagde til politiet fredag aften, at nu sker der en af to ting: Enten bliver han helt stille eller også eskalerer det.

Jeg kan ikke bevise, at det var ham, men næste morgen var der skudt med sten mod vores facadevindue - hullerne ligner nærmest skudhuller, siger [Person 1], som afgjort mistænker sin rasende nabo for udåden.

Han har kigget sin overvågning igennem, men det er for mørkt til, at synderen kan identificeres.

Derfor har han nu bestilt og fået tilladelse til at opsætte nogle store projektører på sin parkeringsplads.

- Jeg er ked af, hvis det generer vores naboer, men vi er nødt til det for at beskytte vores virksomhed, siger [Person 1], der også undskylder overfor de gæster, der føler sig generet af naboen, der lørdag optrådte skrigende mens han fægtede rundt med sin motorsav og gestikulerede ud mod minigolfspillerne, når de ankom.

Naboens kamp mod minigolfbanen er ført på alle kanaler.

Først i det kommunale system, hvor han har gjort indsigelser allerede inden, parken blev opført.

Han er blevet interviewet til artikler i Sjællandske Nyheder og udtrykt frygt for, at parken udviklede sig til tivoli-lignende tilstande.

Han oplever støjen fra minigolfbanen som generende, og han har flere gange givet udtryk for, at parken ødelægger hans liv, da han er flyttet på landet fra hovedstadsområdet for at få fred og ro.

Også andre naboer gav udtryk for bekymringer, inden minigolfbanen blev bygget.

I høringsfasen var der indsigelser fra flere, men ingen andre har dog valgt at fortsætte modstanden i flere år eller med skrig, skrål, bål og ægkast.

Politiet: Vi gør hvad vi kan

Hos [Politikredsen] forstår man fuldt ud frustrationen over den tilsyneladende endeløse chikane.

Fungerende politikommissær [Person 2] fra nærpolitiet sektor vest er helt med på, at konflikten har eksisteret i gennem lang tid, og man følger den tæt.

- Det er svært for politiet at løse den slags komplekse konflikter med et snuptag.

Men vi rykker ud hver eneste gang, og vi bruger alle de værktøjer, vi har, siger han.

I første omgang forsøger man altid dialogens vej.

Men mener politiet, at der er sket overtrædelser af love og regler, rejser de sigtelse.

Naboen er indtil nu blandt andet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og overtrædelse af det polititilhold, der er udstedt.

- Det har vi også gjort her.

Vi har også udstedt et polititilhold, og vi sidder ikke bare og venter.

Vi undersøger hvilke juridiske muligheder, vi har.

Er der andet, vi kan sigte for, og hvad er næste skridt, siger [Person 2], der dog holder kortene tæt til kroppen i forhold til, hvad politiets næste træk bliver.

Han opfordrer alle til, at hvis man er udsat for chikane, skal man anmelde det - hver gang.

- Ellers kan det være svært at bevise i hvilket omfang, chikanen foregår, siger han.

Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra naboen.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Polititilhold”.

Af testen faktaboksen fremgår

”• Hvis en person gentagne gange har forfulgt, chikaneret eller stalket dig, kan politiet give personen et polititilhold - også kaldet et tilhold.

• Et polititilhold giver forbud mod at: Henvende sig til dig direkte.

Dette kan være personlig kontakt, telefonopkald, e-mails, breve eller beskeder på sociale netværk - uanset om henvendelserne er fredelige eller uvenlige Henvende sig til dig indirekte.

Dette kan være ved at følge efter dig uden at kontakte dig eller ved at udtale sig om dig på internettet - uanset om henvendelserne er fredelige eller uvenlige

• Et polititilhold kan vare op til 5 år.

• Når tilholdet udløber, kan det blive forlænget, hvis betingelserne stadig er opfyldt.

• En overtrædelse af et polititilhold straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder.

• Man skal være opmærksom på, at man heller ikke selv må kontakte den person, der har fået tilhold.

Det betyder også, at man ikke må besvare henvendelser fra vedkommende.

”

Forsideomtale i den trykte avis

I den trykte avis, Nordvestnyt, blev artiklen bragt med følgende forsideomtale ” Minigolfparkens mareridt: Nabo fortsætter chikane ”.

Af forsideomtalen fremgår herefter

”[Område A]: Gennem halvandet år har en nabo til Minigolfparken i [Bynavn 1] chikaneret parken med både megafon og motorsav.

Politiet følger konflikten tæt, men trods sigtelser for overtrædelse af beredskabsloven og et udstedt polititilhold, er naboen ikke lige til at stoppe.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en mail, som han har sendt til mediet den 7. august 2024 kl.

14.42.

Mailen er stilet til mediets chefredaktør af mailen fremgår

”Din medarbejder er igen igen igen i gang med at skrive en løgnehistorie om mig alene baseret på modpartens udtalelser.

Det vil jeg gerne have mig frabedt.

Og at [Journalisten] ikke forsøger at kontakte mig.

Ønsker I at tage jeres avis seriøst kan I sende en anden journalist og bede om min udtalelse.

Vh [Klager].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. august 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen er usaglig og løgnagtig, og at det eneste formål med at bringe den er at skade ham.

[Klager] har videre anført, at det ikke er korrekt, som det fremgår af forsiden af den trykte avis og indledningen af artiklen, at han skulle have chikaneret minigolfparken i halvandet år, og at det er fremstillet som om, at det foregår dagligt, og som om al hans færden skulle være til gene for minigolfparken.

Herudover er han omtalt som minigolfparkens ”mareridt”, hvilket er en direkte omvendt tolkning af det banner, [Klager] har hængende ved vejen.

Det fremgår således tydeligt i indledningen af artiklen, at journalisten har taget parti, og at hun har en agenda.

[Klager] har videre anført, at omtalen af, at han ”holder politiet beskæftiget”, viser, at mediet udelukkede holder med minigolfbanen og har hertil anført, at det ikke er ham, der tilkalder politiet, og at chikanen derfor er rettet mod ham.

I forhold til omtalen af, at [Klager] er bevæbnet med æg, røg, højtalere og vinkelsliber, har han anført, at der ikke er tale om våben, og at det i øvrigt ikke er korrekt at påstå, at hans adfærd skulle være rettet mod en anden person.

Omtalen skader således [Klager]s æggesalg, og i forhold til omtalen af røg, har [Klager] anført, at det, at hans grill var tændt, ikke havde noget med minigolfparken at gøre.

Herudover er omtalen af, at nogle ting skulle være beslaglagt, herunder en megafon, ikke korrekt.

[Klager] har hertil bemærket, at en beslaglæggelse kræver en dommers godkendelse af de effekter, der er tilbageholdt, og mediet løber derfor med en løgn og en kraftig overdrivelse.

[Klager] har i forhold til omtalen af hærværk anført, at der er draget en parallel mellem ham og et hærværk på en bygning, han ingen adgang har til.

Det er ukorrekt og uacceptabelt, at mediet løber med sladder fra tredjepart, uden at han i øvrigt har fået mulighed for at forsvare sig.

[Klager] har videre anført, at omtalen af, at han ” fægtede rundt med sin motorsav” en subjektiv opfattelse og en observation, der er gjort ved at se ind på hans private grund, hvor konklusionen fra en tredjepart bliver til en subjektiv vurdering, som bliver præsenteret som en sandhed, og [Klager] har i den forbindelse bemærket, at det ikke bør omtales offentligt, hvordan han skærer sit brænde hjemme hos sig selv.

[Klager] har videre anført, at hele omtalen er bragt, uden at han har fået mulighed for at forsvare sig eller udtale sig, og [Klager] har i den forbindelse opfordret Sjællandske Nyheder til at redegøre for, hvordan mediet har kontaktet ham i forhold til denne artikel.

Endelig har [Klager] bemærket, at journalisten, [Journalisten], der skriver om ham, tydeligt har givet udtryk for, at hun ikke ønsker at skrive begge sider af historien, og at journalisten har en personlig interesse i at skade ham.

[Klager] bliver således udstillet i avisen og brugt som clickbait.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at han i en mail har kontaktet den ansvarshavende chefredaktør for at gøre hende bekendt med, at den pågældende journalist sviner ham til, og at han ønsker, at hans side af historien får en plads.

Brug af billede

[Klager] har anført, at det billede, der er bragt i artiklen, hvor man kan se halvdelen af hans ansigt, stammer tilbage fra en lovligt anmeldt demonstration, der fandt sted for halvandet år siden, og at billedet ikke har noget med den bragte omtale at gøre.

[Klager] har videre anført, at han flere gange har klaget over brugen af dette billede.

Sjællandske Nyheder oplyste i den forbindelse, at mediet ikke ville anvende billedet igen, men har alligevel brugt det i en stor størrelse.

[Klager] har til dette anført, at det er udtryk for en hetz mod ham og en måde at få hans ansigt offentliggjort på.

Det er således tydeligt, at Sjællandske Nyheder går efter manden og ikke efter emnet, ligesom der ikke er nogen beviser for, at han brugte en megafon i den omtalte situation, ligesom mediet ikke ved, om det er ham eller en anden, der råber efter nogen.

2.2 Sjællandske Nyhedes synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Sjællandske Nyheder har anført, at den eskalerende strid mellem [Klager] og minigolfparken har stået på, siden parken åbnede i påsken 2023.

Dette opleves for ejeren af minigolfparken som et mareridt, og han har meldt [Klager] til politiet for chikane.

[Klager] har af den grund et tilhold mod parkens ejer, hans familie og de ansatte, og [Klager] er gentagne gange blevet sigtet for at have overtrådt dette tilhold.

Sjællandske Nyheder har videre anført, at mediet er i besiddelse af to videooptagelser med lyd, hvor man kan høre [Klager] råbe i megafon og højtaler.

Optagelserne er filmet fra den anden side af vejen.

Herudover har politikommissær [Person 2] fra [Politikredsen] bekræftet, at politiet har været på adressen og har konfiskeret megafon og højtaleranlæg i 24 timer.

Sjællandske Nyheder har i forhold til omtalen af knuste ruder anført, at naboen over for mediet har oplyst, at han føler sig overbevist om, men ikke har nogen beviser på, at den knuste rude hænger sammen med naboens voldsomme vrede.

Mediet har efter nøje overvejelser valgt at bringe dette synspunkt fra naboen, fordi det understreger den utryghed, han og hans ansatte føler efter en langvarig konflikt og den frustration, de også føler over, at myndighederne ikke har kunne stoppe konflikten.

Sjællandske Nyheder har videre anført, at redaktionen har mange etiske diskussioner og overvejelser i dækningen sagen, da den optager mange mennesker i lokalområdet, men også kalder på beskyttelse af personer, der er anmeldt og sigtet, men endnu ikke er dømt for noget.

Konflikten er endvidere meget synlig, da [Klager] har hængt skilte op og højlydt råber sin modstand ud.

Herudover har omkringboende og gæster i minigolfparken givet udtryk for en utryghed over situationen, og flere af politianmeldelserne og henvendelserne til mediet, stammer fra disse gæster og ikke fra parkens ejer.

Sjællandske Nyheder har i forhold til forelæggelse anført, at mediet har forsøgt at kontakte [Klager] adskillige gange, men at han ikke har besvaret journalistens henvendelser.

Inden åbningen af minigolfparken bragte mediet en artikel og et interview med [Klager], hvor han beskrev sin modstand mod minigolfparken og sine bekymringer over dens betydning for hans liv.

Mediet forsøger i sin dækning på loyal vis at gengive nogle af de synspunkter, han har givet udtryk for i det omfang, det er muligt, når han nægter at tale med mediet.

Der er således under hele dækningen gjort adskillige forsøg på at tilbyde [Klager] at komme til orde, men det har han ikke ønsket.

Sjællandske Nyheder har herudover oplyst, at den ansvarshavende chefredaktør ofte bliver kontaktet af [Klager] på sms og mail, og at [Klager] over for mediet har krævet, at journalisten [Journalisten] bliver fjernet fra sagen.

Mediet har hertil bemærket, at [Journalisten] er mangeårig journalist i lokalområdet i [Område A], og at hun blot passer sit arbejde, når hun dækker den omtalte konflikt.

Mediet har hertil bemærket, at mediet ikke har nogen planer om at udskifte hende, og at hun loyalt forelægger over for [Klager] hver eneste gang, hun dækker sagen, men at han afviser at udtale sig til hende, og at mediet kan dokumentere dette via sms og opkaldslister.

Brug af billede

Sjællandske Nyheder har anført, at omtalen drejer sig om brug af en megafon, der også tidligere har været omdrejningspunkt, og at netop megafon og højtaleranlæg gør konflikten meget synlig for omgivelserne, hvorfor mediet efter grundige overvejelser har valgt at bringe billedet i denne kontekst.

Sjællandske Nyheder har videre anført, at mediet på baggrund af de etiske overvejelser, mediet har i denne sag, aldrig nævner [Klager]s navn, men blot omtaler ham som ”naboen”, og billedet af ham bruges udelukkende, når der er en særlig episode, hvor megafonen har været involveret.

Herudover har mediet anført, at billedet er taget på offentlig vej under en lovligt anmeldt demonstration, der havde samme fokus, som den efterfølgende protest også har haft.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger herunder blandt andet, at han udsætter sin nabo for chikane, at han holder politiet beskæftiget, omtale af beslaglæggelser samt beskyldninger om, at han har udøvet hærværk, og at han ikke er kommet til orde i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Både megafonen og motorsaven er igen kommet frem hos den nabo, der gennem det seneste halvandet år har gjort sit bedste for at holde politiet beskæftiget.

Bevæbnet med alt fra røg og æg til højtaler og vinkelsliber har naboen udtrykt sin utilfredshed mod Minigolfparken i [Bynavn 1].

Fredag gjorde politiet kort proces og beslaglagde endnu en gang både hans megafon og afspiller samtidig med, de atter sigtede ham for at overtræde det tilhold, han har mod minigolfbanens ejer, ansatte og gæster.

- I løbet af ugen var han ude om morgenen og råbe i sin megafon efter vores leverandører.

Det tog ligesom til, og fredag formiddag kom politiet forbi, fortæller [Person 1], ejer af Minigolfparken og genstand for den chikane, som politiet ihærdigt men uden held forsøger at stoppe.

- Skrigelydene begyndte igen over middag og fredag aften var der nogle gæster, der blev så bekymrede over de lyde, at de ringede til politiet, siger [Person 1].

Rude smadret med sten

Ordensmagten rykkede ret hurtigt ud, og da de kørte igen, havde de taget megafon og afspiller med sig, men efterlod en bekymret minigolfejer.

- Jeg sagde til politiet fredag aften, at nu sker der en af to ting: Enten bliver han helt stille eller også eskalerer det.

Jeg kan ikke bevise, at det var ham, men næste morgen var der skudt med sten mod vores facadevindue - hullerne ligner nærmest skudhuller, siger [Person 1], som afgjort mistænker sin rasende nabo for udåden.

Han har kigget sin overvågning igennem, men det er for mørkt til, at synderen kan identificeres.

Derfor har han nu bestilt og fået tilladelse til at opsætte nogle store projektører på sin parkeringsplads.

[…]

Naboens kamp mod minigolfbanen er ført på alle kanaler.

Først i det kommunale system, hvor han har gjort indsigelser allerede inden, parken blev opført.

Han er blevet interviewet til artikler i Sjællandske Nyheder og udtrykt frygt for, at parken udviklede sig til tivoli-lignende tilstande.

Han oplever støjen fra minigolfbanen som generende, og han har flere gange givet udtryk for, at parken ødelægger hans liv, da han er flyttet på landet fra hovedstadsområdet for at få fred og ro.

Også andre naboer gav udtryk for bekymringer, inden minigolfbanen blev bygget.

I høringsfasen var der indsigelser fra flere, men ingen andre har dog valgt at fortsætte modstanden i flere år eller med skrig, skrål, bål og ægkast.

[…]

Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra naboen.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen indeholder beskyldninger mod [Klager], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, hvorfor der er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det fremgår af artiklen, at det trods flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra naboen.

[Klager] har i forbindelse med klagesagen oplyst, at han gerne vil udtale sig til mediet, men ikke til den specifikke journalist.

Sjællandske Nyheder har – ud over omtalen i artiklen – ikke over for Pressenævnet yderligere dokumenteret, at mediet i forhold til den konkrete omtale har forsøgt at forelægge for [Klager].

Uanset dette finder nævnet, henset til det af [Klager] oplyste om, at han ikke vil tale med den pågældende journalist, at det ud fra det oplyste i den konkrete situation kan lægges til grund, at mediet har forsøgt at kontakte [Klager] forud for publiceringen af artiklen.

Nævnet finder på den baggrund, at Sjællandske Nyheder ikke har tilsidesat god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] selv har fravalgt at tale med den konkrete journalist.

Nævnet skal i forhold til den konkrete journalist bemærke, at der, som sagen er oplyst, ikke ses at foreligge omstændigheder, der sandsynliggør, at der mellem klager og journalisten foreligger en interessekonflikt af en sådan karakter, at der er grundlag for at kritisere mediet for at anvende den pågældende journalist.

Brug af billede

[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har bragt et billede af ham i en misvisende sammenhæng, selv om mediet over for ham tidligere har oplyst, at de ikke ville anvende billedet igen.

De følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Der er i artiklen indsat et billede af en person, der står bag en hæk og taler i en megafon.

Af billedteksten fremgår: ”Naboen var så rasende over åbningen af den nye minigolfbane, at han stillede sig op og råbte i megafon og overdøvede og forstyrrede indvielsen.

Nu er megafonen kommet i brug igen”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er personen på det påklagede billede, som er taget i forbindelse med en demonstration, som han tidligere har afholdt i forbindelse med åbningen af minigolfbanen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at det påklagede billede tidligere har været bragt af mediet i forbindelse med omtale af sagen, og at nævnet ved kendelse af 23. maj 2024 ikke kritiserede mediet for brug af billedet.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet, der viser [Klager] stå bag en hæk og tale i en megafon, i sammenhæng med omtalen af demonstrationen ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager] privatliv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedet er bragt i en sammenhæng, hvor den nabokonflikt, [Klager] er en del af, er omtalt.

Billedet vurderes således ikke at være misvisende i den sammenhæng, det er bragt.

Det ændrer ikke herpå, at billedet er taget ved en demonstration, der er afholdt ved en tidligere lejlighed end den omtalte.

Nævnet finder imidlertid, at mediet ved sin adfærd har givet [Klager] en berettiget forventning om, at billedet ikke længere ville blive bragt i forbindelse med omtalen af sagen.

Således har mediet over for Pressenævnet i en tidligere klagesag tilkendegivet, at mediet ikke længere ville bringe det påklagede billede af [Klager].

Nævnet skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af nævnets kendelse af 23. maj 2023, at ”Pressenævnet bemærker afslutningsvist, at Sjællandske Medier [Herunder Sjællandske Nyheder, Pressenævnet ] over for Pressenævnet har oplyst, at mediet ikke længere vil bruge det påklagede billede af [Klager] i forbindelse med omtale af konflikten”.

Nævnet finder på den baggrund, at Sjællandske Nyheder har tilsidesat god presseskik ved at bringe det påklagede billede.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik] Pressenævnet kritiserer [Mediet]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder

[underrubrik]

Kritik for at bringe billede

[tekst]

Sjællandske Nyheder omtalte i august måned en nabokonflikt, hvor en nabo var utilfreds med etableringen af en minigolfbane.

Der blev i den forbindelse bragt et billede af den omtalte nabo, hvor han stod med en megafon.

Billedet var taget til en lovligt anmeldt demonstration, den pågældende nabo havde afholdt ved en tidligere lejlighed.

I forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet vedrørende brugen af billedet af klager, tilkendegav Sjællandske Nyheder, at mediet ikke længere ville anvende det påklagede billede af klager.

Pressenævnet kritiserer på den baggrund mediet for bringe billedet af klager i den påklagede artikel.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor

mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den

kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. januar 2025