Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2024

Udlændingenævnets afgørelse af 31. oktober 2024 – Fremmedpas – Forvanskning – Karens

Udlændingenævnet skal oplyse, at NIDC er et uafhængigt kompetencecenter, som yder rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet og foretager ægthedsvurderinger af dokumenter, og at de benytter specialiseret, højteknologisk udstyr til deres undersøgelser, som er ISO-krediteret.

Det er derudover Udlændingenævnets umiddelbare vurdering ud fra en gennemgang af det fysiske pas, at skaderne er kontrolleret og lokale omkring bestemte sider i passet, hvor der fremgår stempler, mens de øvrige sider uden stempler ikke viser samme grad af skade.

Det til støtte for klagen anførte om, at der ikke er noget, som tyder på, at beskadigelsen af passet er udført med hensigten om at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktiviteter, og at der ses udrejsestempler fra Schengenlandene i overensstemmelse med hendes egen forklaring, kan ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at [ansøgerens] fremmedpas – i overensstemmelse med hendes egen forklaring – har været i vaskemaskinen, at hun har foretaget rejser til hhv.

Tyskland, Grækenland og Irak, og at hun ikke har haft nogen rejsebegrænsninger i sit pas.

Udlændingenævnet har imidlertid lagt vægt på NIDC’s vurdering af, at skaderne i passet er mere omfattende end pas vasket 1 eller 2 gange, at det derfor er sandsynligt at [ansøgerens] fremmedpas har været vasket mere end 2 gange, og at dette ikke stemmer overens med [ansøgerens] forklaring.

Udlændingenævnet vurderer endvidere, at det forhold, at [ansøgeren] har indsendt kopi af nogle af siderne i sit intakte fremmedpas, ikke godtgør, at forvanskningen må anses som undskyldelig.

Udlændingenævnet skal hertil henvise til, at det af NIDC’s høringssvar af […] august 2024 fremgår, at der på side 9 i kopierne af det intakte fremmedpas ses et stempel – sandsynligvis fra Holland – der ikke længere fremgår af det beskadigede pas.

Udlændingenævnet har på baggrund heraf vurderet, at det ikke kan udelukkes, at der har været stempler på de øvrige beskadigede sider, som ikke længere er synlige, og at det ikke kan udelukkes, at skaderne er forårsaget med den hensigt at skjule oplysninger om [ansøgerens] rejseaktivitet.

Det til støtte for klagen anførte om, at Udlændingestyrelsen til trods for at have været i besiddelse af kopi af [ansøgerens] intakte fremmedpas, ikke har taget hensyn til dette eller undersøgt dette nærmere, og at NIDC burde have været foreholdt disse kopier, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da det ikke fremgår, hvornår [billederne af siderne i ansøgerens intakte pas] er taget, [og da billederne dermed ikke] afkræfter formodningen for, at [ansøgerens] pas er blevet forvansket.

Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at nævnet i forbindelse med høring af NIDC har fremsendt disse kopier og henviser til ovenstående vurdering, hvor NIDC's supplerende bemærkninger er inddraget.

Den til klagen anførte generelle kritik af Udlændingestyrelsens vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens afgørelse lever op til begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, idet den afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige af sagens omstændigheder, herunder en nærmere redegørelse for, hvorfor styrelsen har vurderet, at [ansøgerens] forklaring ikke kan lægges til grund, og hvorfor styrelsen mener, at der er tale om forvanskning.

Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] uden et fremmedpas afskæres fra at kunne besøge sin familie uden for Danmark, finder Udlændingenævnet ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at der kan udstedes fremmedpas efter udlændingebekendtgørelsens 39 a, stk. 9.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at vurderingen om ikke at meddele [ansøgeren] et fremmedpas ikke er uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til familieliv, idet bestemmelsen efter praksis alene omfatter den i europæisk forstand kernefamilie, som består af forældre og deres mindreårige børn, og at der kun, hvor der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forælder, f.eks. hvor forælderen har været en del af det voksne barns husstand i en længere periode, eller hvor forælderen, på grund af alvorlig sygdom eller handicap, i en længere periode har været afhængig af det voksne barns pleje, af den grund ikke bør ske udvisning.

Udlændingenævnet har således lagt vægt på, at der til sagen ikke er oplyst om familierelationer eller forhold, der er omfattet af EMRK artikel 8.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at [ansøgerens] familie i hhv.

[land inden for EU] og [land inden for EU] ikke vil kunne besøge hende i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæster efter det anførte Udlændingestyrelsens afgørelse.

[Ansøgeren] vil derfor i en periode på 5 år fra Udlændingestyrelsens afgørelse ikke kunne få udstedt et nyt fremmedpas, jf. udlændingelovens § 39 a, stk. 9, dvs. til og med den […] november 2028.

”

VAU/2024/77