Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 22-59897

En mand (klager), der havde leddegigt, klagede over en boligorganisation (indklagede).

Manden mente, at boligorganisationen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi boligorganisationen anvendte et fleksibelt udlejningskriterie om beskæftigelse.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var herefter indklagede, som skulle bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at det fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse var begrundet i et sagligt formål om at sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder.

Nævnet vurdere derudover, at det fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse var nødvendigt for at opnå det saglige formål.

Nævnet vurderede tillige, at det var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede boligadministrator anviste boliger efter et fleksibelt udlejningskriterie om beskæftigelse, hvorefter personer i arbejde kunne opnå fortrinsret til almene boliger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede anviste boliger efter et fleksibelt udlejningskriterie om beskæftigelse.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 30. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”… mand der gennem mange år er velkendt på [afdeling] pga.

leddegigt.

…

Leddegigt er en kronisk sygdom, hvor der kan komme periodiske forværringer.

Den seneste forværring gav ledhævelse og smerter i højre fod, hvilket kan nedsætte pt’ens gangfunktion.

”

Klager har derudover fremlagt et ledsagerkort, som er udstedt til klager af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Klager har desuden fremlagt et brev fra Udbetaling Danmark af 8. januar 2021, hvoraf bl.a. følger, at klager modtager førtidspension.

I perioden mellem den 3. november 2022 til den 29. november 2022 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Jeg har 2 Ventelistenummer den er [nummer 1] og [nummer 2].

Jeg læste på Jers side [hjemmeside] mulighed for fysisk handicap kommer på interne ventelistenummer.

…

Jeg er handicappet og modtaget førtidspension fra Danmark og [land]…

Jeg beder Jer at hjelper mig at komme på interne 2 ventelistenummer den er 91-332501 og 99-401199

Dokumentation er vedlagt.

”

Indklagede

”Det fremsendte er desværre ikke tilstrækkeligt, da vi skal bruge en udtalelse fra en speciallæge (må max være 3. måneder gammelt) der forklarer hvorfor du har behov for at bo i en lavtliggende lejlighed.

Du bedes derfor fremsende ovenstående før vi kan vurdere om du kan få ældre/handicap kode på dit venteliste nummer.

”

Klager

”Jeg sende svar fra [hospital] fra en speciallæge.

…

Dokumentation vedlagt.

”

Indklagede

”Jeg har videresendt din mail til min leder og bedt hende tilføje koden til dit interne ansøgernummer 24-208213110.

Koden giver fortrinsret til en lavere beliggende bolig i din nuværende afdeling, men der ingen garanti for hvornår man kan opnå sådan en bolig.

”

Klager

Mit spørgsmål er hvorfor kan jeg ikke komme på interne ventelister hos [indklagede]?

Har en arbejdende mulighed for at få en lejlighed hurtigere end en handicappet hos [indklagede]?

Indklagede

”Jeg forstår ikke helt din mail.

Du har fået ældre handicap kode på dit [ventelistenummer]fordi det er dit interne ventelistenummer, da du bor i en afdeling i [afdeling].

Du kan desværre ikke få koden på dine andre ventelistenumre hos [indklagede].

Denne kode giver en fortrinsret til en lavere beliggende bolig men er ingen garanti for hvornår man kan opnå sådan en bolig.

”

Klager

”Har en arbejdende mulighed for at få en lejlighed hurtigere end en handicappet hos [indklagede]?

”

Indklagede

”Man kan ikke svare på, om arbejdende eller handicappede personer får bolig først, da det kommer an på, hvor man bor og hvilke ventelister, man står på jf. mit tidligere svar.

”

Klager

”Du svar ikke på min spårmol fordi i diskriminere handikaper jeg kontakter bestyrelsen og [kommune] nu er nok.

”

Indklagede

”Jeg beklager, men jeg har svaret så godt jeg kan.

Du har en fortrinsret til en handicapegnet bolig i [afdeling], hvor du bor, men hvornår der kommer en bolig ved jeg ikke.

Vi skal leje boligorganisationernes boliger ud i overensstemmelse med gældende regler og det der er aftalt med kommunen etc.”

Den 24. november 2022 modtog klager et svar fra Indenrigs- og Boligministeriet, hvoraf fremgår bl.a.

”Almene boliger udlejes efter en venteliste, hvilket som udgangspunkt vil sige til personer med længst anciennitet.

Dog sker udlejning af ledige boliger i mange boligafdelinger også efter reglerne om fleksibel udlejning (§ 60 i almenboligloven).

Med fleksibel udlejning er det boligorganisationerne og kommunerne, der aftaler hvilke kriterier, som giver fortrinsret.

…

Hvis du er utilfreds med udlejningskriterier, der giver fortrinsret i en boligafdeling, kan du rette henvendelse til din kommunalbestyrelse, som har fastsat den sammen med boligorganisationen.

…”

Den 14. december 2022 modtog klager et svar på sit spørgsmål om diskrimination af handicappede / førtidspensionister fra sin bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.

”Du spørger, om en person i arbejde kan få en bolig hurtigere end en handicappet person og beder om, at diskrimination af førtidspensionister stoppes, så førtidspensionister får samme rettigheder, som personer i arbejde.

…

Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter anciennitet på en venteliste, idet personer, som opfylder visse aftalte kriterier, kan opnå fortrinsret til en del af de ledige boliger (fleksibel udlejning).

…

Det er korrekt, at fleksibel udlejning bl.a. tilgodeser personer i arbejde, som via reglerne om fleksibel udlejning kan få fortrinsret til en del af de ledige familieboliger.

Det bemærkes i den forbindelse, at en person jo godt kan være i arbejde (og dermed opnå fortrinsret på ventelisten) selv om vedkommende har et handicap.

Reglerne om fleksibel udlejning er hjemlet i almenboliglovens § 60, og der er således ikke tale om ulovlig diskrimination.

Fleksibel udlejning bruges til at sikre socialt bæredygtig beboersammensætning i boligafdelinger, som også skal kunne rumme socialt udsatte, der ansvises boliger af kommunen.

”

Klager har fremlagt en række boligtilbud fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Denne bolig får du orientering om, fordi du er skrevet op med fleksibelt kriterie

[Kode] Boligsøgende uden hjemmeboende børn, med beskæftigelse

Du bedes fremsende dokumentation for arbejde på minimum 25 timer om ugen, i form af ansættelseskontrakt og senest 3 måneders lønsedler eller dokumentation på omsætning i de seneste regnskabsår såfremt du er selvstændig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 3.000.000 kr.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, idet personer i arbejde kan få fortrinsret til en almenbolig.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 3.000.000 kr.

En person i arbejde har mulighed for at få anvist en bolig hurtigere end en handicappet hos indklagede.

Klager mener, at dette udgør diskrimination af handicappede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede er forpligtet til at udleje boliger i henhold til de gældende regler og den gældende udlejningsaftale mellem kommunen og boligorganisationen.

Parterne har indgået en udlejningsaftale om fleksibel udlejning, hvor boligansøgere der er i arbejde eller under uddannelse får fortrinsret frem for andre boligansøgere i nogle boligafdelinger.

I udsatte boligområder og forebyggelsesområder skal boligansøgere opfylde en af de to kriterier – enten at være i arbejde eller studerende.

Klager har modtaget 59 orienteringsbreve om ledige boliger, hvor nogle af disse ledige boliger var uden krav om fleksibel udlejning.

Klager har takket nej til disse tilbud.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med leddegigt, som kan nedsætte klagers gangfunktion.

Derudover har klager fremlagt et ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede havde fastsat et fleksibelt udlejningskriterie for udlejning af boliger, hvorefter personer i arbejde minimum 25 timer om ugen kunne opnå fortrinsret.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fleksible udlejningskriterie er en tilsyneladende neutral bestemmelse, som generelt ville stille personer med handicap ringere end andre personer uden handicap.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagedes bevisbyrde

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at de er forpligtet til at udleje boliger i henhold til de gældende regler og den daværende udlejningsaftale mellem kommunen og boligorganisationen.

Det fremgår af den daværende udlejningsaftale, at det overordnede formål med udlejningsaftalen var at sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder ved at give fortrinsret til ansøgere på boligorganisationernes ventelister, som opfyldte de fleksible udlejningskriterier – primært personer som enten var i beskæftigelse eller under uddannelse.

Derudover fremgår det, at der fortsat skal være boliger til rådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes venteliste.

Nævnet vurderer herefter, at det fleksible udlejningskriterie om fortrinsret for personer i arbejde minimum 25 timer om ugen er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder.

Spørgsmålet er herefter, om det fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse var nødvendigt for at opnå ovenstående saglige formål.

Nævnet vurderer, at det fleksible udlejningskriterie om beskæftigelse var nødvendigt for at opnå det saglige formål om en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder.

Spørgsmålet er herefter, om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den, som bliver stillet ringere.

Klager har efter det oplyste fået tilbudt en række boliger, som ikke var omfattet af de fleksible udlejningskriterier, hvilket klager havde takket nej til.

Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for klager.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forskelsbehandling

•

§ 7 om indklagedes bevisbyrde

•

§ 10 om delt bevisbyrde