Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 24-79188

To kvinder, (klager 1 og klager 2), klagede over en myndighed (indklagede), som kvinderne mente, havde forskelsbehandlet dem på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med klager 1’s ansøgning om at få opholdstilladelse i Danmark.

Kvinderne havde indbragt forholdet for byretten, og oplyste, at de havde anket denne dom til en højere instans.

Nævnet vurderede, at klagen angik et forhold, som havde været til genstand for domstolsprøvelse og at dommen var appelleret til landsretten forud for nævnets behandling af sagen.

Det fulgte derfor af § 4, stk. 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet og af nævnets faste praksis, at sagen ikke kunne behandles ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klagers ansøgning om opholdstilladelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager 1, som er fra Portugal, har søgt om opholdstilladelse i Danmark.

Klager 1 boede ved klager 2, som er hendes datter, mens ansøgningen om opholdstilladelse blev behandlet.

Klager 1 har oplyst, at indklagede traf afgørelse om, at hun ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark.

Den 3. juni 2024 indgav klager 1 en stævning ved byretten mod indklagede.

Den 1. juli 2024 afsagde byretten dom, hvor følgende fremgår

”…

Stævningen indeholder videre følgende kort beskrivelse af sagen

The case is about application for residency in Denmark as an accompanying family member to a citizen from Portugal, under EU law.

The sponsor in the application is [klager 2];

a citizen with dual citizenship but one birth certificate that proves our relationship as mother and daughter;

not from Spain but from Portugal, where we both have exercised the freedom of movement.

.

Rettens begrundelse og resultat

Med sagsanlægget ønsker [klager 1], således som retten forstår stævningen, at opnå bopæl i Danmark som familiemedlem til en borger fra Portugal.

Det hører ikke under retten kompetence at tage stilling til en sådan anmodning, og retten har ikke mulighed for at henvise sagen til behandling ved en anden myndighed.

Allerede som følge heraf afviser retten sagen, jf. retsplejelovens § 232, stk. 2.

THI KENDES FOR RET

Denne sag afvises.

…”

Den 3. juli 2024 modtog klager 1 et brev fra Hjemrejsestyrelsen, hvor klager 1 blev anmodet om at dokumentere, at hun havde forladt Danmark.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. juli 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagernes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager 1 og 2 gør gældende, at de er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klagers 1’s ansøgning om opholdstilladelse.

Klager 1 har søgt om opholdstilladelse i Danmark.

Under sagsbehandlingsprocessen, har klager 1 boet ved klager 2, som er klager 1’s datter.

Myndighederne har forskelsbehandlet klager 1 og 2, som har resulteret i falske beskyldninger til skade for klager 1 og 2.

Myndighederne modarbejder klager 1 og 2, hvilket truer klager 1 og 2’s frie bevægelighed efter EU-retten.

Klager 1 og 2 havde tidligere indgivet en klage til indklagede, men deres afgørelse viste sig at være den samme.

Klager 1’s længerevarende ophold i EU blev ignoreret, og klager 1 blev pålagt at forlade Schengen-området i to år, med en beskyldning om at klager 1 var en ”undesirable person”.

Klager 1 og 2 har anket byrettens dom.

Klager 1 bliver forskelsbehandlet af Borgerservice, da klager 1 ikke kan få registreret en adresse i Danmark.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle sager, som har været indbragt for domstolene og er blevet afgjort ved dom.

Efter sagens oplysninger angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klager 1’s ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.

Klager 1 og 2 har fremlagt dom af 1. juli 2024 fra byretten og har oplyst, at dommen er ved at blive anket til en højere instans.

Nævnet har tidligere fastslået i blandt andet sagsnummer 23-74076 og 23-33171, at sager, der er afgjort ved dom forud for nævnets behandling af sagen, ikke kan behandles af nævnet.

Klagen angår dermed et forhold, som har været genstand for domstolsprøvelse, og som efter det oplyste er appelleret til landsretten forud for nævnets behandling af sagen.

Det følger derfor af § 4, stk. 2, i lov om ligebehandlingsnævnet og af nævnets faste praksis, at klager ikke kan få sagen behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Det bemærkes, at der ikke i øvrigt er oplysninger, der giver en formodning for, at klager 1 eller 2 på grund af sin nationale eller etniske oprindelse skulle have været udsat for forskelsbehandling.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 4 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde