Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

J.nr. 24-16476

En kvinde (klager), der havde fået en nerveskade i foden, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kvinden var blevet afskediget.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at nerveskaden på afskedigelsestidspunktet udgjorde en langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nerveskaden udgjorde derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som servicemedarbejder hos den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. juni 2021 ansat i et fleksjob som servicemedarbejder hos indklagede.

Den 6. januar 2022 var klager til undersøgelse på et sygehus grundet smerter i sin ene fod.

Af journalnotat af 6. juni 2022 fremgår blandt andet

”45 år gammel kvinde henvist med fodsmerter mhp udredning/behandling.

…

Aktuelt

Tidligere spillet fodbold og haft et par mindre distorsioner, ingen seq.

efter disse, men ny kraftig distorsion i februar 2019, idet hun faldt ned af en trappe og lavede vrid.

Fik smerter i foden og den hævede op.

Var på skadestuen x 2 og rtg.

var i.a.

.

Oplever fortsat hævelse og smerter i fodleddet, især ved beklastning.

Fodleddet føles løst lateralt, hæver stadig og klikker.

Har nu også smerter i hvile.

Fysioterapi og blokade uden effekt.

”

I februar 2022 fik klager MR-scannet sin fod.

Af journalnotat af 22. februar 2022 fremgår blandt andet

”MR-skanning af venstre fodled sammenholdt med tidligere MR-skanning fra Capio fra den 16.09.2021 viser den anterior talofibulare ligament kan ikke visualiseres , forenelig med ruptur .

…

MR-diagnose: Total ATFL ruptur.

”

Den 24. marts 2023 blev klager opereret i sin fod, hvorefter hun ikke måtte støtte på foden i 6 uger.

Klager blev derfor sygemeldt.

Af journalnotat fra sygehuset fremgår blandt andet

” Plan/bemærkninger

Walker bandage i 6 uger.

Må ikke belaste på benet de første 3 uger.

Herefter kan patienten belaste til smertegrænse i de sidste 3 uger.

”

Efter operationen havde klager store smerter og følelsesløshed i foden.

Af journalnotater af 26. og 27. marts 2023 fremgår blandt andet

”26-03-2023 - AKA på Akutmodtagelse

Anamnese

46 årig kvinde, opereret for ligament rekonstruktion i venstre fod i fredags.

Siden da store smerter midt på foden, samt følelsesløshed samme sted.

Føler sig træt og har kulderystelser startende i går.

…

Konklusion og plan

Pt.

har feber, 38,5.

Ingen andre tegn på infektion.

For nuværende ingen tegn på infektion i foden.

Pt.

har mange

smerter og er ikke smertedækket.

Nedsat sensibilitet kan forklares af enten hævelse eller operationskomplikationer.

…

27-03-2023 – Ambulant besøg på Fodkirurgi

Kommer til ekstra ambulant kontrol af venstre ankel efter patienten faldt i går og slog venstre fod.

Der var mange smerter og patienten er blevet set på [by] på [by] akut afdeling.

Patienten har fået OxyContin på akutafdelingen pga.

dengang mange smerter.

…

Plan

Plaster skiftes.

Informeres om, at ved tegn til infektion (varme, rødme, hævelse, feber), da kontakt til egen læge.

Instrueres i at walker bandage skal ikke være ret stram for at undgå tryksår dannelse.

Aktuelt er der ikke noget bekymrende.

Patientens føleforstyrrelse kan godt være pga.

regionalanæstesi eller bare hævelsen.

Der er aftalt at se tiden an.

”

Den 17. april 2023 var klager til kontrol på sygehuset.

Af journalnotat fra kontrollen fremgår blandt andet

”Patienten kommer til 3-ugers klinisk kontrol og trådfjernelse efter rekonstruktion af venstre ATFL.

Klinisk er der pæn opheling i cikatricen.

Ingen tegn til infektion eller sår.

Har brændende fornemmelse i foden.

Kan bevæge tæerne frit.

”

Klager har oplyst, at indklagede den 27. april 2023 spurgte klager, om hun var tilbage på arbejde omkring 9. maj 2023.

Klager svarede, at hun skulle til kontrol på sygehuset den 8. maj 2023, og at hun først måtte begynde at støtte på foden derefter.

Klager oplyste også, at der måske var sket en nerveskade fra bedøvelsen, hvorfor hun havde svært ved at sige, hvor lang tid der ville gå, før hun kunne støtte normalt på foden.

Den 8. maj 2023 var klager til kontrol på sygehuset.

Af journalnotat fra kontrollen fremgår blandt andet

”Patienten kommer til 6-ugers klinisk kontrol og afbandagering efter rekonstruktion af venstre ATFL.

Klinisk er der pæn opheling i cikatricen.

Ingen tegn til infektion eller sår.

Har stadig brændende fornemmelse i foden.

Kan bevæge tæerne.

Der er føleforstyrrelse sv.t.

mediale fodrand samt mediale del af fodryggen og 1. af 2. og 3. tå dorsalt.

Aktuelt er der begyndt lette brændende fornemmelse sv.t.

laterale fodrand.

Der er dysæstesi.

Ankelleddet er fuldstændig stabil og der er en del stivhed og nedsat bevægelse ved dorsi og plantarfleksion som er forventet efter 6-ugers bandagering.

Plan

Rp.

henvisning til fysioterapi i kommunalt regi mhp.

almindelig genoptræning af øvelse.

Der skal lægges vægt på styrketræning, bevægetræning og balancetræning af venstre ankel.

Rp.

ambulant tid hos undertegnede om ca. 3 måneder fra i dag mhp.

klinisk kontrol og evt.

henvisning til ENG-undersøgelse.

Kan fuldt belaste fra i dag med almindelige fodtøj.

”

Klager har oplyst, at hun efter kontrollen på sygehuset oplyste indklagede om, at hun skulle starte til genoptræning, og at der formentlig var sket en nerveskade, men at det var for tidligt i processen at sige noget om, hvorvidt skaderne var permanente.

Den 8. juni 2023 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår blandt andet

”Det er med beklagelse at [indklagede] ser sig nødsaget til at opsige dig pr. 1/7 -23

Opsigelsen sker på baggrund af dit længere fravær og dertil hørende sygdom.

Samtidig gennemgår vi en sparerunde og nedskæringer grundet økonomiske udfordringer.

”

Den 21. august 2023 var klager til konsultation på et neurocenter.

Af journalnotat fra konsultationen fremgår blandt andet

”Konklusion

Elektrofysiologiske forandringer forenelige med en affektion af venstre n.

peroneus med tegn på sensorisk nervefibertab.

Affektionen kan ikke lokaliseres ved undersøgelsen.

Klinisk findes desuden tegn på affektion af venstre n.

saphenus, hvilket dog ikke kan påvises elektrofysiologisk.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Den 26. september 2024 traf Patienterstatningen afgørelse om, at klager var berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, da hun havde fået varige gener, som følge af en nervepåvirkning efter operationen den 24. marts 2023.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Indklagede overholdte ikke sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede havde ikke afholdt sygefraværssamtale med klager om tilbagevenden eller talt om mulighederne for, at hun kunne varetage andre opgaver eventuelt ved hjemmearbejde.

Klager havde tidligere haft hjemmearbejde i forbindelse med udarbejdelsen af vagtplaner.

Hun kunne også have besvaret mails fra kunder hjemmefra.

Indklagede søgte ikke sygedagpengerefusion for klager, selvom de var berettiget til sygedagpengerefusion fra første sygedag, da klager var i fleksjob.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager blev opereret i sin fod den 24. marts 2023.

Hun fik efterfølgende smerter og føleforstyrrelser i foden.

Klager har oplyst, at der efter kontrollen den 8. maj 2023 var en formodning for, at hun havde fået en nerveskade fra den bedøvelse, der blev brugt under operationen.

Det var uvist, om skaderne var permanente.

Det fremgår af journalnotatet fra den 8. maj 2023, at klager nu kunne belaste foden fuldt ud med almindeligt fodtøj.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at nerveskaden på afskedigelsestidspunktet udgjorde en langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nerveskaden udgjorde derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling