Legislator Case Law & Legislation
W20241013625 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16098

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10136 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16098

KEN#LOKDOK23 2024 10136 Valid

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Presse-Fotos.dk bragte i november 2024 en artikel med omtale af en trafikhændelse og et Facebook-opslag med link til artiklen.

En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt et misvisende billede.

Klageren var ikke omtalt eller afbildet i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2024 10136 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Taxachauffør kørte autistisk barn i skole med 122 i timen” bragt på presse-fotos.dk samt delt via et opslag på Facebook-siden ”Presse-fotos.dk” den 30. november 2024, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

Den påklagede artikel med overskriften ” Taxachauffør kørte autistisk barn i skole med 122 i timen” bragt på presse-fotos.dk indeholder omtale af en trafikhændelse.

Presse-Fotos.dk bragte også et opslag på Facebook-siden ”Presse-fotos.dk” med et link til den påklagede artikel og et billede af en akutbil.

[Klager] har til støtte for sin klage anført blandt andet, at Presse-Fotos.dk har misbrugt et billede fra en anden hændelse end den omtalte, og at der oprindelig var indsat et billede af en bil fra taxaselskabet ”TAXA 4×35” ved omtalen, selv om det var en taxa fra taxaselskabet ”Dantaxi” (med telefonnummer 4x48), der var involveret i trafikhændelsen.

Presse-Fotos.dk har efterfølgende skiftet billedet ud med et billede af en akutbil, men det er dog fortsat en forvanskning af sandheden, da der ikke var nogle tilskadekomne.

[Klager] har anført, at han har retlig interesse i at klage, da han kører som taxavognmand for selskabet ”TAXA 4x35”.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår Presse-Fotos.dks artikel ”Taxachauffør kørte autistisk barn i skole med 122 i timen” , der er bragt på presse-fotos.dk samt delt via et opslag på Facebook-siden ”Presse-fotos.dk” den 30. november 2024, med omtale af en trafikhændelse.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen.

[Klager] har derfor ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til ham.

Det forhold, at [Klager] kører som taxavognmand for taxaselskabet ”TAXA 4x35”, kan ikke ændre ved denne vurdering.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 17. december 2024

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →