Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

J.nr. 22-26012

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel.

Forsikringsselskabet oplyste, at det fremgik af de lægelige oplysninger, at kvinden fik en lille grad 2 bristning, og at kvinden efter fødslen var fuldt mobil, men at hun havde lidt ondt i halebenet og syningen.

Ved skadesanmeldelsen oplyste kvinden desuden, at hendes haleben enten var brækket eller forstuvet.

Forsikringsselskabet afslog, at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.

Selskabet begrundede blandt andet afslaget med, at en fødsel ikke var en pludselig skade.

På baggrund af forsikringsselskabets begrundelse for afslaget, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderede også, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.

På den baggrund havde forsikringsselskabet ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage.

Forsikringsselskabet havde tilkendt kvinden en godtgørelse på 10.000 kr. Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilkende kvinden en yderligere godtgørelse.

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Sagsfremstilling

Klager havde en privattegnet ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 16. juli 2021 fødte klager sit barn.

Indklagede har oplyst, at det fremgik af de lægelige oplysninger, at klager fik en lille grad 2 bristning, og at klager efter fødslen var fuldt mobil, men at klager havde lidt ondt i halebenet og syningen.

Ved skadesanmeldelsen oplyste klager desuden, at klagers haleben enten var brækket eller forstuvet.

Klager har fremlagt et udateret afslag på anerkendelse af skaden fra indklagede, hvor følgende fremgår

”…

Det fremgår af journalerne, at du havde en lang og hård fødsel, hvor din datter blev født i underkropsstilling, men at forløbet gik planmæssigt og at du ikke under fødselsforløbet har været udsat for ulykkestilfælde.

For at opnå dækning fra ulykkesforsikringen er det en betingelse, at der er sket et ulykkestilfælde, dvs. en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En fødsel er - i sig selv - ikke et ulykkestilfælde, idet der ikke er tale om en pludselig hændelse.

En fødsel er derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Vi kan derfor ikke tilbyde erstatning for dine følger efter fødslen.

Hvis du har en sundhedsforsikring, vil jeg opfordre dig til at undersøge hvorvidt du kan få dine udgifter dækket derfra.

Vi er klar over, at ovenstående svar ikke er, hvad du havde håbet på, men håber at vi herved har fået forklaret fyldestgørende, hvorfor dit fødselsforløb og de efterfølgende komplikationer desværre ikke er dækket af ulykkesforsikringen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Den 15. marts 2024 traf indklagede afgørelse om at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. med procesrente fra den 9. juni 2022 til klager.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Ligebehandlingsnævnet har den 21. februar 2024 afsagt tre kendelser, der vedrører [indklagedes] afslag på dækning af skader i forbindelse med fødsel.

I kendelserne fastslår Ligebehandlingsnævnet, at klagerne er berettiget til en godtgørelse for overtrædelse af ligestillingsloven.

Nævnet lægger i kendelserne vægt på, at vi ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagerens fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at vi ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets kendelser vedrører udelukkende afgørelser, der er truffet i henhold til den praksis, der var gældende forud for august 2022.

Det skyldes, at Ankenævnet for Forsikring i august 2022 afsagde nogle principielle kendelser, der har dannet ny praksis for forståelsen af ulykkesbegrebet i forbindelse med fødsler, og som vi naturligvis har indrettet os efter.

Afgørelser, der er truffet efter dette tidspunkt, berøres således ikke af de afsagte kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

På baggrund af kendelserne fra Ligebehandlingsnævnet har vi valgt at gennemgå de sager, hvor vi kan have krænket ligebehandlingsprincippet i forbindelse med vores afslag på at dække en fødselsskade.

Vores afgørelser i din sag

Ved gennemgang af din sag kan vi se, at du har fået 2 afslag med samme eller lignende begrundelse som klagerne i Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Vi har derfor besluttet at betale en godtgørelse på 10.000,00 kr. til dig.

Beløbes tillægges procesrente fra den 9. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Godtgørelsen på 10.000,00 kr. bliver overført til din NemKonto i løbet af 2-4 dage.

Beløbets størrelse er fastsat med udgangspunkt Ligebehandlingsnævnets praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse af ligestillingsloven.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ikke anerkendte hendes skade i forbindelse med fødsel.

Klager brækkede sit haleben under fødslen for snart 11 måneder siden, og klager har stadig store gener og smerter, som hun ønsker at få behandlet.

Svaret fra indklagede var, at ”en fødsel er det naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet”.

Klager bestrider ikke dette, men et brækket haleben, som har medført store og konstante smerter, er ikke et naturligt og uundgåeligt resultat.

Det er korrekt, at det af ukendte årsager ikke blev noteret i klagers journal, at klagers haleben blev forstuvet eller brækket under fødslen.

På daværende tidspunkt var klager enormt overvældet over lige at have født sit første barn, og klager vidste ikke, om det var normalt.

Klager er blevet tilset af flere læger og er i kontakt med fødeafdelingen for at forsøge at få dem til at tilføje det til sin journal.

Det kan diskuteres, hvorvidt en fødsel er en pludselig hændelse.

Det kan ikke diskuteres, at det må anses som en ulykke, at klagers barn mod alles forventninger lå med numsen nedad, og derfor skabte et massivt pres.

Dette pres resulterede i et haleben, der stadig mere end et år senere gør ondt stort set konstant.

Det er ikke et vilkår, at man brækker sit haleben under en fødsel, og hvis klager havde brækket sit haleben ved at falde på gaden, ville det blive anset som en pludselig hændelse.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling.

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse i 2020 af en række forsikringsselskabers mulige brud på regler i bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser ændrede indklagede pr. 29. oktober 2020 deres forsikringsvilkår for ulykkesforsikringen.

Det resulterede i, at den tidligere undtagelse om, at indklagede ikke dækkede skader, der skyldtes fødsler, blev fjernet.

Klager fødte sit barn den 16. juli 2021.

Det blev efter fødslen konstateret, at klager havde en lille grad 2 bristning.

Klager oplyste ved skadesanmeldelsen, at hun i forbindelse med fødslen forstuvede eller brækkede sit haleben.

Af fødselsjournalen fremgår blandt andet, at klager efter fødslen var fuldt mobil, men at hun havde lidt ondt i halebenet og syningen.

På baggrund af skadesanmeldelsen foretog indklagede en gennemgang af sagen.

Indklagede afviste, at klager havde været udsat for et ulykkestilfælde den 16. juli 2021, da der ikke var tale om en pludselig hændelse.

Indklagede er bekendt med, at Ligebehandlingsnævnet i sag nr. 21-6355 har truffet afgørelse i en sag, der også omhandlede godtgørelse til en kvinde, der oplevede smerter efter en fødsel.

Indklagede er dog ikke enig med klager i, at sagen er sammenlignelig med nærværende sag.

Indklagede er uenige i den vurdering, der blev anlagt hos det indklagede forsikringsselskab i førnævnte sag.

Det indklagede forsikringsselskab foretog en subjektiv vurdering af, hvad der kan anses som en sædvanlig fødsel og angav, at en sædvanlig fødsel i deres optik ikke kunne anses for at være beskyttet af ligebehandlingslovgivningen.

Det indklagede forsikringsselskab anførte herefter, at alene det de anså som usædvanlige fødsler, ville være omfattet af ulykkesforsikringens dækningsområde.

En sådan vurdering er, efter indklagedes opfattelse, udtryk for forskelsbehandling som følge af køn.

Det afgørende er, om en anmeldt skade opfylder forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

En kvinde er under en igangværende fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår for indklagedes ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.

Dette uanset hvordan fødslen i øvrigt forløber.

En fødsel kan ikke i sig selv defineres som et ulykkestilfælde, ligesom for eksempel en fodboldkamp eller havearbejde heller ikke i sig selv udgør ulykkestilfælde.

I alle situationer, og således også ved fødsler, gælder det dog, at der konkret kan opstå hændelser, der opfylder forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition og derved vil blive anset

som ulykkestilfælde.

På baggrund af klagers skadeanmeldelse blev der foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, præcis som indklagede behandler enhver anden anmeldt skade.

Afslaget på at anerkende klagers skade havde alene årsag i, at klager ikke havde været udsat for en pludselig hændelse, der berettigede dækning efter forsikringsvilkårene.

Ankenævnet for Forsikring har i en række kendelser skærpet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Det har medført, at indklagede i lyset af denne nye praksis vil genbehandle de sager, hvor der opstod en skade under en fødsel.

Af præmisserne fra Ankenævnet for Forsikring fremgår det, at vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekommendes køn.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings praksis er det centrale i indklagedes vurdering fortsat, hvorvidt der er sket en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En kvinde er under igangværende fødsel sikret på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

I hver enkelt sag vil der blive foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt der i forbindelse med en fødsel er sket en pludselig hændelse.

Kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring betyder, at indklagede i visse sager har foretaget en forkert forsikringsteknisk vurdering af en anmeldt hændelse sammenholdt med forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

Indklagede fastholder, at klager ikke i forbindelse med indklagedes afslag blev udsat for ringere behandling på grund af køn.

Den 15. marts 2024 besluttede indklagede på baggrund af Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 21. februar 2024 at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 16. juli 2021, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun brækkede sit haleben under fødslen den 16. juli 2021.

Indklagede afslog at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde, men derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke er at betragte som en pludselig ulykke, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede har betalt 10.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse