Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

J.nr. 22-42077

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel.

Kvinden fik efter fødslen konstateret grad 2 cystocele.

Da forsikringsselskabet bl.a. havde begrundet sit afslag på anerkendelse af kvindens skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke var at betragte som en ulykke, fandt nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderede, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.

På den baggrund vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i klagen.

Forsikringsselskabet havde den 14. marts 2024 udbetalt en godtgørelse på 15.000 kr. til kvinden.

Nævnet tilkendte kvinden en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en yderligere godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 15. september 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde en privattegnet ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 31. august 2011 fødte klager sit barn.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager efterfølgende oplevede tyngdefornemmelser i underlivet og blev henvist til gynækologisk ambulatorium.

Den 9. januar 2012 fik klager konstateret grad 2 cystocele samt manglende lateral tilhæftning af forvæg i begge sider.

Af klagers lægejournal af 9. januar 2012 fremgår følgende

”…

Pt.

kan gå ca 2 km med barnevogn, men derefter får hun en tyngdefornemmelse grænsende til smerte i vagina mod introitus.

…

Der er et grad 2 cystocele og der er en manglende lateral tilhæftning øverst i venstre side og også lidt lateral …i højre side.

Portio nat.

let blødende.

man bemærker, at der bilat.

af vagina liger over ramus inferior ossis pubis er intrækninger i slimhinden og små "ører" af granuleret slimhinde, formentlig svarende til at pt.

har haft bristning på indersiden af begge rami inferior, som ikke er sutureret.

Der er en forholdsvis fin fylde af perineum og der er ingen traumer i bagvæggen.

…

Let nedsynkning og manglende lateral tilhæftning af forvæg 4 mdr.

efter første fødsel.

Pt.

henv.

til fys.

mhp forbedret knibekraft og i dag er der anlagt Milex med support nr 5.

Pt.

henvender sig ved ringproblemer.

Er selv indstilelt på at tage den ind og ud om 3 mdr.

Der er penslet med sølnitrat på de sete granulations dele.

…

Modtag venligst denne 23 årige førstegangsfødende, som har en afrivning af forvæggen i begge sider, værst i venstre med medfølgende tyngdefornemmelse, som generer.

Der er knibekraft grad 3 i forholdsvis spinkel muskulatur.

…”

Klager har oplyst, at klager i januar 2012 telefonisk kontaktede indklagede og anmeldte sin skade.

Indklagede gav klager afslag på dækning af skaden med henvisning til sit dagældende vilkår, hvorefter graviditet og fødsel var undtaget fra dækning under ulykkesforsikringen.

Af klagers lægejournal af 1. februar 2012 fremgår, at klagers funktionsevne medførte behov for ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention.

Af klager lægejournal af 16. april 2012 fremgår følgende

”…

Ringen havde god effekt på hendes urge-symptomer, som nu er recidiveret.

Symptomerne består overvejende af urgency.

Når sædvanligvis toilettet, en enkelt gang kan der komme lidt dråber, lige inden hun går igang med vandladningen.

…

Der findes et grad 2 cystocele, der lige netop er ovenfor introitus.

Portio descenderer let.

Ingen væsentlig prolaps i bagvæggen.

Der er knibekraft grad 2-3.

…

Som udgangspunkt kan hun godt føde sit næste barn, da man må forvente, at de fleste skader sker ved første fødsel.

Hvis generne bliver uudholdelige, må man da overveje prolapsoperation i form af forvægsplastik og så efterfølgende planlægge fødsel ved sectio.

Patienten forventer at få næste barn inden for 1-2 år.

Vælger at afprøve tablet Vesicare primært 5 mg evt.

stigning til 10 mg.

Fortsætter hos fysioterapeut.

…”

I 2015 blev klager gravid med sit andet barn.

I den forbindelse oplevede klager en forværring af fødselsskadegenerne fra sin første fødsel.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager blandt andet fik problemer med at tømme blæren og derfor skulle tjekkes for urinvejsinfektion en gang om ugen.

Den 13. november 2015 fødte klager sit andet barn.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager efterfølgende oplevede en forværring af sine gener.

Af lægejournal af 18. april 2016 fremgår følgende

”…

Siden under den 1. graviditet, kendt cystocele.

Henvist på ny efter hun fødte 2. gang i november 2015 pga.

forværring af cystocelesymptomer.

Har bulefornemmelse i underlivet.

Dette forvolder store problemer i hendes hverdag.

…

Egentlig ikke symptomer på urgeinkontinens.

De værste gener/symptomer er bule/tyngdefornemmelse i underlivet.

…”

Den 23. august 2016 blev klager opereret for cystocele.

Af lægejournal af 23. februar 2017 fremgår, at klager efter operationen fortsat oplevede tyngdefornemmelser og hyppige vandladninger.

Den 9. oktober 2018 blev klager igen opereret for cystocele.

Den 7. januar 2019 fik klager konstateret grad 2 rectocele, hvilket klager under hele forløbet siden sin første fødsel havde haft tendens til.

Den 15. januar 2019 blev klager opereret for rectocele.

Klager blev henvist til klinikken for Led- og Bindevævssygdomme for at blive udredt for, hvorvidt klagers gener i underlivet kunne være forårsaget af en kronisk sygdom.

Den 15. oktober 2020 blev det konkluderet, at klager ikke led af Ehlers Danlos syndrom eller anden arvelig bindevævssygdom.

Klager har oplyst, at klager på trods af sine operationer og behandlinger hos fysioterapeut fortsat er meget generet af sine fødselsskader.

Den 15. marts 2021 blev klager tilkendt fleksjob af kommunen, da klagers helbredsmæssige gener med kroniske smerter med udstråling, fremfald og tyngdefornemmelse i underlivet blev vurderet til at være en stationær tilstand.

Den 26. oktober 2021 modtog klager et brev fra indklagede, hvor følgende fremgår

”…

I efteråret 2020 blev vi opmærksomme på, at vi desværre har haft forsikringsvilkår, der har været i strid med ligebehandlingslovgivningen omkring graviditet og fødsel i

forbindelse med vores rejseforsikring samt ulykkesforsikring.

Vi ved, at det ikke nødvendigvis er relevant for dig, og i så fald beklager vi ulejligheden.

Vi har aldrig haft intentioner om, at nogle af vores medlemmer skulle tilbydes en anden dækning end andre.

Vi kan derfor kun beklage, at vi har haft forsikringsvilkår, der kan have medført forskelsbehandling af enkelte medlemmer som følge af graviditet eller fødsel.

Vi ændrede vores forsikringsvilkår og skadebehandling i efteråret 2020 og har siden da gennemgået vores tidligere skadesager for at vurdere om, vi kunne finde sager, hvor følger af graviditet og fødsel var dækket anderledes end tilsigtet.

Vi har heldigvis kun identificeret få sager, og har allerede kontaktet de medlemmer, vi identificerede.

For at sikre, at alle potentielt berørte medlemmer får mulighed for en korrekt behandling, skriver vi nu til alle tidligere eller nuværende medlemmer i [indklagede], der har haft de pågældende forsikringer.

Vær opmærksom på at det ud over dig, også kan gælde andre i din husstand.

…

Har du haft en ulykkesforsikring i perioden fra 1. marts 2010 til 29. oktober 2020?

For ulykkesforsikringen handler det om skader, der er opstået som følge af en pludselig hændelse under en fødsel.

Du skal være opmærksom på, at du kan have ulykkesforsikringer, der dækker andre end dig selv.

…”

Klager kontaktede herefter indklagede angående sin fødselsskade.

Den 1. februar 2022 modtog klager et afslag på anerkendelse af skaden, hvor følgende fremgår

”…

Vi vender hermed tilbage vedrørende din anmeldelse af tilskadekomsten i forbindelse med fødslen den 31.08.11.

For at opnå dækning fra ulykkesforsikringen er det en betingelse, at der er sket et ulykkestilfælde, dvs. en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En fødsel er – i sig selv – ikke et ulykkestilfælde, idet der ikke er tale om en pludselig hændelse – heller ikke selvom der er tale om en fødsel, som går hurtigere end normalt.

En fødsel er derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Vi har gennemgået sagens akter, herunder de indhentede journaloplysninger, og må konstatere, at der heller ikke er sket et ulykkestilfælde i forbindelse med selve fødslen.

Ved denne afgørelse lægger vi vægt på, at du har følger efter forvægsprolaps (cystocele), som skyldes at der under fødslen er sket en afrivning af den pubocervikale bækkenbunds-bindehinden.

Da det ikke er et ulykkestilfælde i definitionens forstand, der har forårsaget forvægsprolapsen og de deraf følgende gener, må vi meddele dig, at du ikke har ret til erstatning fra ulykkesforsikringen.

Det fremgår også af journalerne at du er under udredning for en bindevævssygdom.

Vi bør derfor også oplyse, at din forsikring indeholder en bestemmelse om, at den ikke dækker skader, hvis hovedårsag er en bestående lidelse.

Hvis det bliver konstateret, at du har en bindevævssygdom og at det er denne sygdom, som er årsag til dine bækkenbundsproblemer og fremfald af blæren, så er der heller ikke dækning fra din ulykkesforsikring.

Vi er klar over, at udfaldet af sagen ikke er, hvad du havde håbet på, men håber at vi med nærværende brev har fået forklaret fyldestgørende, hvorfor dine gener ikke er dækket.

Såfremt der er udeståender eller ubesvarede spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte os.

…”

Den 11. maj 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 6. juni 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Vores afgørelse i henhold til forsikringsbetingelserne

Forsikringen giver ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.

Et ulykkestilfælde er defineret som en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det er vores opfattelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde.

En fødsel er derimod den naturlige og uundgåelige konsekvens af en gennemført graviditet.

Undervejs i et fødselsforløb opstår der et pres/tryk på de omkringliggende knogler, organer, muskulaturer, bindevæv, kar og sener, når barnet skal passere ned gennem fødselskanalen.

Passagen er både nødvendig, forventet, naturlig og uundgåelig.

Ulykkesdefinitionens krav om, at der skal ske en pludselig hændelse, er derfor efter vores opfattelse ikke opfyldt.

Sådan som ulykkesdefinitionen er formuleret, er det væsentligt at holde sig for øje, at hændelsen skal adskilles personskaden.

Dette da det netop skal være hændelsen, der forårsager personskaden.

Hændelsen – initialpåvirkningen– som fører til skaden, skal ske pludseligt.

Det er ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af ulykkesdefinitionen, at personskaden sker pludseligt.

Det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje ganske uden at mærke nogen gener eller følger af, hvad kroppen netop har præsteret.

De være sig alt fra en lille bristning til mere omfattende gener.

Alle fødende, der mærker sådanne konsekvenser på kroppen, kan efter vores opfattelse ikke siges at have været udsat for et ulykkestilfælde.

En fødsel kan efter en almensproglig forståelse heller ikke opfattes som et ulykkestilfælde.

Ankenævnet for Forsikring har i kendelse nr. 69.484 taget stilling til, hvorvidt en diskusprolaps, der er konstateret efter en fødsel, er omfattet af en ulykkesforsikrings dækning.

Selskabet havde afvist sagen blandt andet med de begrundelser, at der ikke var lægelig dokumentation for, at en pludselig hændelse var årsag til skaden, og at en fødsel i øvrigt ikke kan karakteriseres som en pludselig hændelse.

Nævnet fandt med henvisning til de af selskabet anførte grunde, at klageren ikke havde krav på dækning fra ulykkesforsikringen.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at vores medlem i aktuelle sag ikke har været udsat for et ulykkestilfælde.

Forskelsbehandling

Vores afslag på dækning skyldes ikke en bestemmelse i vilkårene vedrørende fødsel, graviditet eller lignende.

Vi har foretaget en realitetsvurdering af sagen og har i den forbindelse fundet, at medlemmets gener ikke kan henføres til et ulykkestilfælde i forsikringsvilkårenes forstand.

Det helt grundlæggende vilkår om, at forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde (”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”) gælder for alle.

Der er således ikke tale om en kønsspecifik og dermed diskriminerende bestemmelse.

Hos [indklagede] er en fødende kvinde omfattet af ulykkesforsikringen på lige fod med alle [indklagedes] øvrige medlemmer og kan opnå dækning på samme vis som øvrige medlemmer – hvis de er udsat for en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Når [indklagede] skal vurdere en skade anmeldt til vores ulykkesforsikring, ser vi alene på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil vores medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén.

Dette uanset, om der er tale om skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse eller under havearbejde.

…

Sammenfattende

Efter vores fornyede gennemgang af sagen er det fortsat vores vurdering, at vores medlem ikke har været udsat for et ulykkestilfælde, idet ulykkesdefinitionens pludselighedsbegreb ikke er opfyldt.

Vi fastholder derfor, at vores medlem ikke er berettiget til erstatning.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. september 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Den 21. september 2022 meddelte indklagede klager, at klagers skade i forbindelse med fødslen den 31. august 2011 var omfattet af hendes ulykkesforsikring.

Skaden blev således anerkendt som en ulykke.

Indklagede har oplyst, at indklagede den 21. november 2022 udbetalte en godtgørelse på 5.000 kr. til klager i forbindelse med, at indklagede havde givet klager afslag på forsikringsdækning i januar 2012.

Den 14. marts 2024 traf indklagede afgørelse om at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. med procesrente fra den 15. september 2022 til klager.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Ligebehandlingsnævnet har den 21. februar 2024 afsagt tre kendelser, der vedrører [indklagedes] afslag på dækning af skader i forbindelse med fødsel.

I kendelserne fastslår Ligebehandlingsnævnet, at klagerne er berettiget til en godtgørelse for overtrædelse af ligestillingsloven.

Nævnet lægger i kendelserne vægt på, at vi ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagerens fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at vi ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets kendelser vedrører udelukkende afgørelser, der er truffet i henhold til den praksis, der var gældende forud for august 2022.

Det skyldes, at Ankenævnet for Forsikring i august 2022 afsagde nogle principielle kendelser, der har dannet ny praksis for forståelsen af ulykkesbegrebet i forbindelse med fødsler, og som vi naturligvis har indrettet os efter.

Afgørelser, der er truffet efter dette tidspunkt, berøres således ikke af de afsagte kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

På baggrund af kendelserne fra Ligebehandlingsnævnet har vi valgt at gennemgå de sager, hvor vi kan have krænket ligebehandlingsprincippet i forbindelse med vores afslag på at dække en fødselsskade.

Vores afgørelser i din sag

Ved gennemgang af din sag kan vi se, at du har fået 2 afslag med samme eller lignende begrundelse som klagerne i Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Vi har derfor besluttet at betale en godtgørelse på 10.000,00 kr. til dig.

Beløbes tillægges procesrente fra den 15. september 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Godtgørelsen på 10.000,00 kr. bliver overført til din NemKonto i løbet af 2-4 dage.

Beløbets størrelse er fastsat med udgangspunkt i Ligebehandlingsnævnets praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren

af den skete overtrædelse af ligestillingsloven.

.

.

.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Om forældelse

Klager gør gældende, at klagers krav i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning i januar 2012 ikke er forældet.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2, at forældelsesfristen suspenderes, hvor fordringshaveren var ubekendt med kravet.

Som udgangspunkt gælder denne undtagelse i § 3, stk. 2 alene vildfarelser om de faktiske forhold.

Det fremgår af betænkning om revision af forældelseslovgivningen nr. 1460 (2005), side 142, at forældelseslovens § 3, stk. 2, som den altovervejende hovedregel ikke giver mulighed for at anse forældelsen for suspenderet som følge af retsvildfarelse hos fordringshaveren.

Det fremgår imidlertid også af betænkningen, at fejl begået ved professionel rådgivning eller bistand i juridiske spørgsmål kan begrunde, at denne hovedregel fraviges, jf. betænkningens side 147.

Baggrunden for undtagelsen er, at man som kunde må kunne stole på, at den professionelle rådgivning er retvisende og fyldestgørende og lever op til professionsstandarden.

Det kan ikke forlanges, at en person, som har søgt professionel rådgivning, efterfølgende selv skal undersøge, om denne rådgivning var korrekt.

For at undtagelsen finder anvendelse, er det en betingelse, at rådgiveren har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning.

I forhold til denne sag bemærker instituttet, at forsikringsselskaber er omfattet af lov om finansiel virksomhed (jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 1, litra e) og derfor er underlagt de særlige gode skik-regler, som er fastsat i lovens § 43.

Professionsansvaret er udtryk for en sædvanemæssig fastlæggelse af kravene til forsvarlig professionsudøvelse, således at en overtrædelse af en norm for ”god skik” normalt vil være ensbetydende med, at der er handlet ansvarspådragende (culpøst).

Retspraksis indeholder en række eksempler på rådgivningsansvar for kommuner, hvor forældelsesfristen blev suspenderet.

I denne sag har klager henvendt sig til indklagede som professionelt forsikringsselskab med henblik på at få forsikringsdækket behandlinger for sine fødselsskader.

Indklagede gav afslag på forsikringsdækning til klager både i januar 2012, i februar 2022 og i juni 2022.

Afslaget på dækning i januar 2012 var klart fejlagtigt, idet forsikringsbetingelserne på dette tidspunkt var i modstrid med en klar retsregel i ligestillingsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, hvilket har ført til, at Finanstilsynet har politianmeldt en række forsikringsselskaber.

Instituttet finder, at indklagede derfor ikke har iagttaget sit professionelle rådgivningsansvar.

Endvidere har indklagede ved at udforme forsikringsbetingelserne direkte bidraget til at bibringe klager i en retsvildfarelse om sin ret til dækning under forsikringen.

På den baggrund gøres det gældende, at klager var ubekendt med fordringen som følge af indklagedes mangelfulde og ansvarspådragende rådgivning.

Derfor skal forældelsesfristen først regnes fra den dag, hvor klageren fik eller burde have fået kendskab til, at klageren havde et krav, hvilket i nærværende sag skete ved klagers modtagelse af indklagedes brev den 26. oktober 2021, hvor indklagede anerkendte deres tidligere ulovlige vilkår og opfordrede medlemmer til at anmelde deres krav på ny, såfremt de havde fået afslag på dækning under deres ulykkesforsikring i perioden fra marts 2010 til oktober 2020.

Om forskelsbehandling

Indklagede har lagt vægt på, at klagers skade er sket under hendes fødsel, og indklagede har derfor lagt vægt på et diskriminerende kriterium ved afslaget af klagers skadesanmeldelse.

Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 med journalnummer 21-6355, som på mange måder er sammenlignelig med nærværende sag.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af skaden udgjorde forskelsbehandling på grund af køn, da indklagede havde henvist til, at klagers fødselsforløb havde været sædvanligt.

I nærværende sag har indklagede lagt vægt på, at klagers fødselsforløb var ”almindeligt”.

Indklagede har desuden henvist til, at det er normalt, at en kvinde mærker gener eller følger af en fødsel.

Indklagede lagde også i sit afslag til grund, at det ifølge indklagedes vurdering ikke var et ulykkestilfælde i definitionens forstand, som havde forårsaget afrivningen af klagers pubocervikale bækkenbundsbindehinde.

Idet afrivningen af den pubocervikale bækkenbundsbindehinde blev forårsaget af klagers fødsel, angiver indklagede således, at en fødsel ikke kan udgøre et ulykkestilfælde i definitionens forstand.

Indklagede lagde således vægt på klagers fødsel, fordi indklagede foretog en vurdering af, at klagers skade ikke var forårsaget af et ulykkestilfælde, idet klagers skade skete under hendes fødsel.

Dette er derfor udtryk for direkte forskelsbehandling af klager på grund af køn.

Klager er på trods af sine tre operationer og mange behandlinger hos fysioterapeut fortsat meget generet af sine fødselsskader.

Af denne årsag blev klager den 15. marts 2021 tilkendt fleksjob af kommunen.

Kommunen lagde i deres afgørelse vægt på, at klagers helbredsmæssige gener består af kroniske smerter med udstråling, fremfald og tyngdefornemmelse i underlivet, som på trods af retvisende udredninger og behandlinger, herunder genoptræning, nu er en stationær tilstand.

Godtgørelsen skal fastsættes til 40.000 kr. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 i journalnummer 21-6355 blev godtgørelsen fastsat til 20.000 kr., hvilket er for lavt.

Godtgørelsen bør stå i rimeligt forhold til alvoren af den udøvede forskelsbehandling.

Godtgørelsen bør afspejle alvoren af indklagedes manglende anerkendelse af, at klager har været udsat for en skade i forbindelse med hendes fødsel.

Nævnet bør lægge vægt på alvoren i, at afslaget på forsikringsdækning falder på et tidspunkt, hvor klager befinder sig i en særlig sårbar situation, da hun lige har født.

Godtgørelsen bør afspejle grovheden af, at indklagede blot afslår at give klager forsikringsdækning med henvisning til, at klagers fødsel var ”almindelig”.

Dette på trods af, at klager, nu 11 år efter sin første fødsel og efter at have været gennem flere operationer, er blevet bevilliget fleksjob og fortsat hver dag døjer med den skade, hun pådrog sig under sin fødsel.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede har på baggrund af Finanstilsynets undersøgelse i 2020 af en række forsikringsselskabers mulige brud på reglerne pr. 2020 ændret sine forsikringsvilkår for ulykkesforsikringen.

Dette resulterede i, at den tidligere undtagelse, hvorefter forsikringen ikke dækkede skader, der skyldtes fødsler, blev fjernet.

Senest har Ankenævnet for Forsikring i en række kendelser skærpet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Det har medført, at indklagede har genbehandlet deres sager omhandlede skader opstået i forbindelse med en fødsel på ny i lyset af Ankenævnets seneste praksis på området.

Ved mail af 21. september 2022 meddelte indklagede på denne baggrund klager, at hendes skader som følge af fødslen den 31. august 2011 var omfattet ulykkesforsikringen.

Den 21. november 2022 har indklagede desuden udbetalt 5.000 kr. til klager som godtgørelse for, at indklagede i forbindelse med sit afslag i januar 2012 havde tilsidesat ligebehandlingsloven for forsikring.

Om afslaget i 2012

Indklagede blev på baggrund af klagen til Ligebehandlingsnævnet opmærksom på, at klager i 2012 rettede telefonisk henvendelse til indklagede vedrørende klagers fødselsskader.

Klager har oplyst, at klager modtog en telefonisk afvisning med henvisning til, at indklagede ikke dækkede skader sket under fødsel.

Indklagede har ikke registreret telefonsamtalen og ej heller oprettet en skadesag i forbindelse med den telefoniske henvendelse.

På baggrund af klagers oplysninger er det indklagedes vurdering, at klager i forbindelse med afslaget på dækning i januar 2012 blev udsat for forskelsbehandling, idet indklagedes forsikringsvilkår på daværende tidspunkt generelt undtog skader, der skyldtes fødsler.

Som følge heraf udbetalte indklagede en godtgørelse på 5.000 kr. til klager.

Godtgørelsen blev fastsat i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i tidligere afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør gældende, at et eventuelt yderligere krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling i forbindelse med afgørelsen i 2012 er forældet, jf. forældelsesloven § 3, stk. 1.

I denne sag har klager været bekendt med de faktiske omstændigheder, hvorpå hun støtter sit krav, i mere end tre år forud for indgivelsen af klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har i kendelse nr. 9809 og 9810 af 15. september 2021 fastslået, at vildfarelse i form af ukendskab til overtrædelse af ligebehandlingsloven for forsikring ikke kan føre til suspension af forældelsesfristen.

Dette gælder ifølge kendelserne også i tilfælde, hvor forsikringsselskaberne har anerkendt, at deres afvisninger var i strid med ligebehandlingsloven for forsikring.

Klager har ikke indledt retlige skridt med henblik på at afbryde forældelsesfristen inden fristens udløb, jf. § 21 i forældelsesloven.

Om afslagene i 2022

Indklagede gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af 1. februar 2022 og 6. juni 2022 ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Når indklagede skal vurdere en skade anmeldt til deres ulykkesforsikring, ser indklagede på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil indklagedes medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén som følge heraf, ligesom de kan få dækket eventuelle skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse eller under havearbejde.

Af præmisserne til de seneste kendelser fra Ankenævnet for Forsikring nr. 97804, 97976 og 98037 fremgår det bl.a., at vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings nyeste praksis er det centrale i indklagedes vurdering fortsat, hvorvidt der er sket en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En kvinde er under igangværende fødsel sikret på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

Kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring betyder, at indklagede i visse sager har foretaget en forkert forsikringsteknisk vurdering af en anmeldt hændelse sammenholdt med forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

Det er ikke ensbetydende med, at indklagede har foretaget en vurdering i strid med ligebehandlingsprincippet.

På baggrund af klagers skadeanmeldelse blev der foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, præcis som indklagede behandler enhver anden anmeldt skade.

Det bestrides, at indklagede i afgørelserne skulle have lagt vægt på, at skaden var undtaget fra dækning, fordi den var sket under en fødsel.

Det bestrides endvidere, at de i afgørelserne anførte generelle bemærkninger om, at en fødsel ikke i sig selv udgør et ulykkestilfælde, og at alle gener efter en fødsel ikke kan anerkendes som et ulykkestilfælde, blot fordi de er sket under en fødsel, er udtryk for forskelsbehandling.

Bemærkningerne er derimod en tilkendegivelse af, at det også i sager vedrørende fødselsskader er en betingelse for anerkendelse, at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse i forsikringens forstand.

Dette er tiltrådt af Ankenævnet for Forsikring i tre kendelser af 10. august 2022.

I kendelsen i sagsnr.

97976 fandt ankenævnet i modsætning til de to andre kendelser, at klager ikke havde bevist, at hendes gener skyldtes en pludselig hændelse (en initialpåvirkning) under fødslen.

Ankenævnet har i alle tre kendelser inddraget betydningen af Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3. februar 2022 i sag 21-6355.

Indklagede fastholder, at klager ikke i forbindelse med indklagedes afslag blev udsat for ringere behandling på grund af køn.

Afslaget på anerkendelsen havde alene årsag i indklagedes vurdering af hændelsen sammenholdt med forsikringsvilkårene.

Den 14. marts 2024 besluttede indklagede på baggrund af Ligebehandlingsnævnets tre afgørelser af 21. februar 2024 at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 31. august 2011, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager oplevede efter sin fødsel den 31. august 2011 tyngdefornemmelser i underlivet.

Det blev efterfølgende konstateret, at klager havde grad 2 cystocele samt manglende lateral tilhæftning af forvæg i begge sider, da klager under fødslen havde pådraget sig en bristning på indersiden af begge rami inferior.

Klager fik ligeledes efterfølgende konstateret grad 2 rectocele.

Om afslaget i januar 2012

Klager har oplyst, at indklagede i januar 2012 gav klager afslag på forsikringsdækning med henvisning til deres forsikringsvilkår om, at forsikringen ikke dækkede skader, der skyldtes fødsler.

Da indklagede ikke har bestridt dette, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at indklagede på baggrund af klagers oplysninger vurderede, at klager i forbindelse med afslaget på dækning i januar 2012 blev udsat for forskelsbehandling, da indklagedes forsikringsvilkår på daværende tidspunkt generelt undtog skader, der skyldtes fødsler.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter medhold i denne del af klagen.

Om afslagene af 1. februar 2022 og 6. juni 2022

Den 1. februar 2022 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde, men derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Indklagede begrundede også afslaget med, at der ikke var sket et ulykkestilfælde i forbindelse med fødslen, da klagers cystocele skyldtes, at der under fødslen var sket en afrivning af den pubocervikale bækkenbunds-bindehinden.

Indklagede fastholdt sit afslag den 6. juni 2022.

Indklagede begrundede afslaget med, at det pres, der opstår, når barnet skal passere gennem fødselskanalen, er nødvendigt, naturligt og uundgåeligt.

Desuden begrundede indklagede afgørelsen med, at det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje uden at mærke gener eller følger af fødslen.

Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke er at betragte som en pludselig ulykke, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har anført, at de foretog en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, herunder om der ved fødslen var indtrådt en pludselig hændelse.

Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter også medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede den 21. november 2022 betalte 5.000 kr. i godtgørelse til klager for afslaget i januar 2012.

Den 14. marts 2024 udbetalte indklagede yderligere 10.000 kr. i godtgørelse til klager.

Indklagede har således i alt betalt 15.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Det er nævnets vurdering, at der, uanset om klagers krav på godtgørelse på grund af afslaget i januar 2012 måtte anses for forældet, er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse.

Klager tilkendes en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 15. september 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse