Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

J.nr. 22-55320

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel.

Kvinden havde under fødslen pådraget sig en grad 3 b sphinterruptur bristning.

Da forsikringsselskabet bl.a. havde begrundet sit afslag på anerkendelse af kvindens skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke var at betragte som en ulykke, fandt nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderede, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.

På den baggrund vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i klagen.

Forsikringsselskabet havde den 14. marts 2024 udbetalt en godtgørelse på 10.000 kr. til kvinden.

Nævnet tilkendte kvinden en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en yderligere godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 24. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde en privattegnet ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 18. december 2017 fødte klager sit barn.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager ved fødslen pådrog sig en grad 3 b sphinterruptur bristning og mistede 850 ml blod.

Klager har oplyst, at klager efterfølgende oplevede flere gener som følge af bristningen, herunder tyngdefornemmelser og ømhed.

Af klagers lægejournal af den 13. juli 2018 fremgår følgende

”…

Har flere typer gener efter brisningen.

Har gået til BB trænings oplæring i [navns] klinik men mener ikke at have

lært udstrækning og afspænding.

- Føler at der noget der fylder omkring anus som en 'sammensnørret gymnastik pose'.

- Fornemmer tyngde spec svt.

BB efter den første cykeltur efter fødslen for et par dage siden.

- Desuden en oplevelse af at der er nogte slimhinde der 'hænger ud' ved commisura posterior.

…”

Klager anmeldte sin skade til indklagede.

Den 6. december 2021 modtog klager afslag på anerkendelse af skaden.

Følgende fremgår af indklagedes mail

”…

Tak for din henvendelse.

Det brev, vi har sendt angående ligebehandling, betyder ikke, at graviditets og fødselsskader fremover er dækket.

Som vi skrev til dig i brev af 15. juli 2021, er der tale om en tilstand, der er opstået som følge af en påvirkning af en længere periode.

Der er ikke tale om en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Vi må således fastholde, at vi ikke kan anerkende at dække dine gener eller behandlinger.

…”

Den 23. marts 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 17. juni 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Forsikringsbetingelserne

På fødselstidspunktet var vores medlem omfattet af forsikringsvilkår 21-6.

Af punkt 2.1 fremgår det, at forsikringen giver ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.

Et ulykkestilfælde er defineret som en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Af forsikringsbetingelsernes punkt 2.2.a.

fremgår det endvidere, at forsikringen ikke dækker følger efter behandling af en læge eller lignende, som ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde, der er omfattet af policen.

Journalgennemgang

Det fremgår af journalen, at vores medlem fik veer ved 17-tiden den 16.12.17.

Vandet gik kl.

02:20, og hun kom ind på hospitalet ved 07:35-tiden den 17.12.17.

Kl.

10:10 blev der anlagt en epiduralblokade.

Fødslen skred langsomt fremad, og det blev derfor besluttet, at forløsningen skulle foregå via sugekop.

Klokken var da blevet 01:25 – den 18.12.17 - og der blev foretaget tre træk.

Koppen sprang af efter andet træk.

Efter tredje træk kom hovedet fint frem, men selvom vores medlem gispede, havde jordemoderen en fornemmelse af, at der skete en sphincterruptur i forbindelse med trækket.

Klokken 01:34 mødte vores medlem sin pige på 3.950 gram og med et hovedomfang på 36 centimeter.

Vores medlem blev herefter kørt til operationsstuen, hvor rupturen blev syet.

Vores afgørelse

En fødsel er – i sig selv – ikke et ulykkestilfælde, da det forudsætter, at der er sket en pludselig hændelse.

Sådan som ulykkesdefinitionen er formuleret, er det væsentligt at holde sig for øje, at hændelsen skal adskilles personskaden.

Dette da det netop skal være hændelsen, der forårsager personskaden.

Hændelsen – initialpåvirkningen– som fører til skaden, skal ske pludseligt.

Ulykkesdefinitionen er ikke opfyldt, blot fordi personskaden skete pludseligt.

Dét pres/tryk, der opstår på omkringliggende knogler, organer, muskulaturer, bindevæv, kar og sener, når barnet skal passere ned gennem fødselskanalen, er både længerevarende og nødvendigt for at barnet kan blive født.

Ulykkesdefinitionens krav om, at der skal ske en pludselig hændelse, er derfor efter vores opfattelse ikke opfyldt.

En fødsel kan efter en almensproglig forståelse heller ikke opfattes som et ulykkestilfælde.

Ankenævnet for forsikring har i kendelse nr. 69.484 taget stilling til, hvorvidt en diskusprolaps, der er konstateret efter en fødsel, er omfattet af en ulykkesforsikrings dækning.

Selskabet havde afvist sagen blandt andet med de begrundelser, at der ikke var lægelig dokumentation for, at en pludselig hændelse var årsag til skaden, og at en fødsel i øvrigt ikke kan karakteriseres som en pludselig hændelse.

Nævnet fandt med henvisning til de af selskabet anførte grunde, at klageren ikke havde krav på dækning fra ulykkesforsikringen.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at vores medlem ikke har været udsat for et ulykkestilfælde.

Det fremgår af journalen og vores medlems mail af 06.12.21, at det på et tidspunkt efter det langvarige fødselsforløb blev besluttet, at vores medlems datter skulle forløses hurtigt, og at alle midler derfor blev taget i brug.

Forløsningen foregik via sugekop, og i forbindelse hermed opstod sphincterrupturen.

Da forsikringen ikke dækker følger efter lægelig behandling eller lignende, herunder også jordemoderens træk med sugekop, må vi også af dén grund afvise at indgå i dækningsspørgsmålet om det varige mén efter sphincterrupturen.

Forskelsbehandling

Vores afslag på dækning skyldes ikke en bestemmelse i vilkårene vedrørende fødsel, graviditet eller lignende.

Vi har foretaget en realitetsvurdering af sagen og har i den forbindelse fundet, at medlemmets gener ikke kan henføres til et ulykkestilfælde i forsikringsvilkårenes forstand.

Det helt grundlæggende vilkår om, at forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde (”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”) gælder for alle.

Der er således ikke tale om en kønsspecifik og dermed diskriminerende bestemmelse.

Hos os er en fødende kvinde omfattet af ulykkesforsikringen på lige fod med alle vores øvrige medlemmer og kan opnå dækning på samme vis som øvrige medlemmer – hvis de er udsat for en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Når [indklagede] skal vurdere en skade anmeldt til vores ulykkesforsikring, ser vi alene på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil vores

medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén.

Dette uanset, om der er tale om skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse eller under havearbejde.

…

Sammenfattende

Efter vores fornyede gennemgang af sagen er det fortsat vores vurdering, at vores medlem ikke har været udsat for et ulykkestilfælde, idet ulykkesdefinitionens pludselighedsbegreb ikke er opfyldt.

Det er også vores opfattelse, at sphincterrupturen er forårsaget af jordemoderens træk med sugekoppen.

Vi fastholder derfor, at vores medlem ikke er berettiget til erstatning.

…”

Den 15. september 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoptage skadesbehandlingen af klagers sag.

Den 4. oktober 2022 meddelte indklagede, at klagers skade i forbindelse med fødslen den 18. december 2017 var omfattet af hendes ulykkesforsikring.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr. Klager fremsatte i sine bemærkninger af 20. februar 2023 en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Den 14. marts 2024 traf indklagede afgørelse om at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. med procesrente fra den 24. november 2022 til klager.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Ligebehandlingsnævnet har den 21. februar 2024 afsagt tre kendelser, der vedrører [indklagedes] afslag på dækning af skader i forbindelse med fødsel.

I kendelserne fastslår Ligebehandlingsnævnet, at klagerne er berettiget til en godtgørelse for overtrædelse af ligestillingsloven.

Nævnet lægger i kendelserne vægt på, at vi ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagerens fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at vi ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets kendelser vedrører udelukkende afgørelser, der er truffet i henhold til den praksis, der var gældende forud for august 2022.

Det skyldes, at Ankenævnet for Forsikring i august 2022 afsagde nogle principielle kendelser, der har dannet ny praksis for forståelsen af ulykkesbegrebet i forbindelse med fødsler, og som vi naturligvis har indrettet os efter.

Afgørelser, der er truffet efter dette tidspunkt, berøres således ikke af de afsagte kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

På baggrund af kendelserne fra Ligebehandlingsnævnet har vi valgt at gennemgå de sager, hvor vi kan have krænket ligebehandlingsprincippet i forbindelse med vores afslag på at dække en fødselsskade.

Vores afgørelser i din sag

Ved gennemgang af din sag kan vi se, at du har fået 2 afslag med samme eller lignende begrundelse som klagerne i Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Vi har derfor besluttet at betale en godtgørelse på 10.000,00 kr. til dig.

Beløbes tillægges procesrente fra den 24. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Godtgørelsen på 10.000,00 kr. bliver overført til din NemKonto i løbet af 2-4 dage.

Beløbets størrelse er fastsat med udgangspunkt i Ligebehandlingsnævnets praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren

af den skete overtrædelse af ligestillingsloven.

.

.

.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede har den 4. oktober 2022 anerkendt, at klagers skade er omfattet af hendes ulykkesforsikring.

Indklagede har således anerkendt, at klager allerede i de tidligere afslag burde have fået medhold i, at hendes skade var omfattet af hendes ulykkesforsikring.

Indklagede lagde i deres afslag afgørende vægt på, at klagers skade var opstået under hendes fødsel.

Indklagede henviste flere gange til, at personskade opstået under en fødsel ikke kan anses for at opfylde ulykkesdefinitionens krav om, at der skal være tale om en pludselig hændelse.

Klager er fortsat generet af sin fødselsskade, da hun dagligt oplever ømhed.

Hun går derfor fortsat til afspænding ved fysioterapeut.

Godtgørelsen skal fastsættes til minimum 20.000 kr., hvilket er i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 med journalnummer 21-6355.

En godtgørelse på minimum 20.000 kr. tager højde for, at indklagede først anerkendte, at klagers skade var omfattet af ulykkesforsikringen efter, at indklagede allerede to gange havde afvist klager med henvisning til, at hendes skade var sket under hendes fødsel.

Klager har således måtte være meget vedholdende i sit krav på at få sin fødselsskade dækket under sin ulykkesforsikring.

Klager har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund og køn, og hun har derfor krav på en godtgørelse på 40.000 kr.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling.

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af 2020 af en række forsikringsselskabers mulige brud på regler, ændrede indklagede sine forsikringsvilkår for ulykkesforsikringen.

Det resulterede i, at den tidligere undtagelse om, at forsikringen ikke dækker skader, der skyldes fødsler, blev fjernet.

Senest har Ankenævnet for Forsikring i en række kendelser skærpet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Det har medført, at indklagede har genbehandlet deres sager omhandlede skader opstået i forbindelse med en fødsel på ny i lyset af Ankenævnets seneste praksis på området.

Klager blev på denne baggrund den 4. oktober 2022 meddelt, at hendes skade i form af bristning grad 3 (sphincterruptur) som følge af fødslen den 18. december 2017 var omfattet af ulykkesforsikringen.

Indklagede har efterfølgende udbetalt 4.659,46 kr. til dækning af klagers behandlingsudgifter, og sagen afventer nu en vurdering af méngraden.

Indklagedes afslag på dækning var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Når indklagede skal vurdere en skade anmeldt til deres ulykkesforsikring, ser indklagede på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil indklagedes medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén som følge heraf, ligesom de kan få dækket eventuelle skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse eller under havearbejde.

Af præmisserne til de seneste kendelser fra Ankenævnet for Forsikring nr. 97804, 97976 og 98037 fremgår det bl.a., at vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings nyeste praksis er det centrale i indklagedes vurdering fortsat, hvorvidt der er sket en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En kvinde er under igangværende fødsel sikret på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

Kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring betyder, at indklagede i visse sager har foretaget en forkert forsikringsteknisk vurdering af en anmeldt hændelse sammenholdt med forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

Det er ikke ensbetydende med, at indklagede har foretaget en vurdering i strid med ligebehandlingsprincippet.

Indklagedes afgørelse om at dække klagers skade af 4. oktober 2022 skal følgelig ikke ses som et udtryk herfor.

På baggrund af klagers skadeanmeldelse blev der foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, præcis som indklagede behandler enhver anden anmeldt skade.

Det bestrides i den forbindelse, at indklagede i afgørelsen skulle have lagt vægt på, at skaden var undtaget dækning, fordi den var sket under en fødsel.

Det bestrides endvidere, at den i indklagedes afgørelse af 17. juni 2022 anførte generelle bemærkning om, at en fødsel ikke i sig selv udgør et ulykkestilfælde, og at alle gener efter en fødsel ikke kan anerkendes som et ulykkestilfælde, blot fordi de er sket under en fødsel, er udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Bemærkningerne er derimod en tilkendegivelse af, at det også i sager vedrørende fødselsskader er en betingelse for anerkendelse, at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse i forsikringens forstand.

Dette er tiltrådt af Ankenævnet for Forsikring i de tre kendelser af 10. august 2022.

I kendelsen med sagsnr.

97976 fandt ankenævnet i modsætning til de to andre kendelser, at klager ikke havde bevist, at hendes gener i form af nedsunken blære og tarm skyldtes en pludselig hændelse (en initialpåvirkning) under fødslen.

Ankenævnet har i alle tre kendelser inddraget betydningen af Ligebehandlingsnævnets kendelse af 3. februar 2022 i sag 21-6355.

Hvad angår den del af begrundelsen i indklagedes afgørelse af 17. juni 2022, hvor indklagede henviste til vilkårenes punkt 2.2.a.

om følger efter behandling af læge eller lignende, som ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde, kan indklagede oplyse, at vilkåret er ens for alle medlemmer uanset køn.

Indklagedes ændrede vurdering i afgørelse af 4. oktober 2022 er også på dette punkt en konsekvens af Ankenævnet for Forsikrings skærpelse af grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Indklagede fastholder, at klager ikke i forbindelse med indklagedes afslag blev udsat for ringere behandling på grund af køn.

Afslaget på anerkendelsen havde alene årsag i indklagedes vurdering af hændelsen sammenholdt med forsikringsvilkårene.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at indklagede har overtrådt ligebehandlingsprincippet, skal en eventuel godtgørelse alene opgøres til 5.000 kr., hvilket er i overensstemmelse med flere af Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Den 14. marts 2024 besluttede indklagede på baggrund af Ligebehandlingsnævnets tre afgørelser af 21. februar 2024 at udbetale en godtgørelse på 10.000 kr. til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 18. december 2017, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik under sin fødsel den 18. december 2017 en bristning.

Klager har oplyst, at klager efterfølgende har haft gener i form af ømhed og smerter.

Den 6. december 2021 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at der var tale om en tilstand, som var opstået som følge af en påvirkning gennem en længere periode, og at der ikke var tale om en pludselig hændelse.

Indklagede henviste også til, at graviditets- og fødselsskader ikke generelt var dækket.

Indklagede fastholdt sit afslag den 17. juni 2022.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde, men derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Indklagede begrundede også afslaget med, at det pres, der opstår, når barnet skal passere gennem fødselskanalen, er nødvendigt, naturligt og uundgåeligt.

Desuden begrundede indklagede afslaget med, at forsikringen ikke dækker følger efter lægelig behandling eller lignende, herunder også jordemoderens træk med sugekop.

Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke er at betragte som en pludselig ulykke, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har anført, at de foretog en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, herunder om der ved fødslen var indtrådt en pludselig hændelse.

Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede har betalt 10.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Det er nævnets vurdering, at der er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse.

Klager tilkendes en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. november 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse