Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

J.nr. 22-38429

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel.

Kvinden havde under fødslen forstuvet sit haleben og blev ligeledes efterfølgende diagnosticeret med cystocele i mild grad.

Da forsikringsselskabet bl.a. havde begrundet sit afslag på anerkendelse af kvindens skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke var at betragte som en ulykke, fandt nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderede, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.

På den baggrund vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i klagen.

Forsikringsselskabet havde den 15. marts 2024 udbetalt en godtgørelse på 15.000 kr. til kvinden.

Nævnet tilkendte kvinden en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med klagers fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en yderligere godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 25. august 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde en privattegnet ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 20. april 2019 fødte klager sit barn.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager efterfølgende havde smerter ved halebenet med udstråling til højre balle og ben, og at klager havde forstuvet sit haleben.

Det fremgår desuden, at klager efterfølgende blev diagnosticeret med cystocele i mild grad.

Klager blev efter fødslen henvist til behandling ved fysioterapeut.

Af klagers journal af 30. april 2019 fremgår følgende

”…

Henvises til behandling På klinik

…

Smerter ved haleben med udstråling til hø balle/ben.

Født d20 marts.

Også haft

</PRE>

<PRE>problemer i graviditet men aktuelt forværret ifm fødsel.

Tager panodil og ipren for smerter.

Vil helst stå op eller ligge i bestemte stillinger.

…

VKO.

Kom haltende til undersøgelse

Columna: ingen rødme eller hævelse.

Ingen ossøs ømhed.

UE: kan løfte begge ben strakt fra lejet.

Smerter i hø lænd når hun løfter hø ben

</PRE>

<PRE>men formår til fulde

Vurd

henv fysio

…”

Af klagers journal af 1. maj 2019 fremgår blandt andet

”Editeret d. 25/11/2021 12:39 af JL

Pt har dd.

gjort ut opmærksom på, at der er sket en misforståelse af forløbet ift hvordan smerterne er opstået, hvorfor der nu bliver rettet i journalen d. 25/11/2021 af samme fysioterapeut;

[navn].

Pt havde bækkensmerter under sin graviditet.

Disse smerter relaterer sig ikke til de smerter, som pt kom her med d. 01/05/2019.

Smerterne opstod under fødslen og sad i halebenet, og gav udstråling til balle og baglår.

Pt nævnte det efter fødslen på hospitalet, hvor en jordmoder nævner at halebenet kan være blevet

ramt af barnet.

”

Af klagers journal af 26. juni 2019 fremgår følgende

”…

Journal ifm Efterfødselstræning

Født første barn 20/4-19

Dum graviditet, smerter bækken mv

Ok fødsel men baby lå skævt

Haleben forstuvet

…”

Af klagers lægejournal af 19. november 2019 fremgår følgende

”…

Aktuelt: tyngdefornemmelse kommet et halvt år efter fødsel, samt tissetrang hyppigt, der kommer ikke så meget.

…

lnsp:WP: under urethra bule hvor også sequelae efter suturering.

Let fremfald blære grad1, ellers ikke _ --~

prolaps.

Portio ia

…”

Klager påbegyndte behandling hos fysioterapeut med speciale i bækken og underliv.

Af klagers journal af 13. december 2019 fremgår følgende

”…

Tidligere (fødsler, kirurgi, bækkenbundstræning etc)

Født en gang 20/4-19

Lang pressefase måske 1½ time

Forstuvet haleben

…

PT´S EGEN BESKRIVELSE AF PROBLEMET/ SYMPTOMER

Tyngdefornemmelse

Kan mærke bule forneden.

Gyn finder ikke noget særlig nedsynkning -anbefalede gyn-fys

…”

Af klagers journal af 13. januar 2020 fremgår følgende

”…

Observation

Mindre tyngde, mærker mindre til det.

Går fx bedre ift gåturer

…”

Af klagers journal fra fysioterapeut af 14. januar 2020 fremgår følgende

”…

Epikriser sendt til egen læge [klagers læge]

Henvisningsårsag: Henvender sig grundet tyngdefornemmelse i underlivet.

Anbefalet af gynækolog [navn] at opsøge gyn-obs fysioterapeut.

Status: Pt er afsluttet efter to behandlinger.

Der har været god effekt og tyngdegenerne er således i aftagende.

Pt er indforstået med at fortsætte med øvelser mv på egen hånd og henvender sig igen ved behov.

…”

Den 4. november 2020 anmeldte klager sin skade til indklagede.

Den 22. februar 2021 modtog klager et afslag på anerkendelse af skaden.

Af afslaget fremgår følgende

”…

Vi vender hermed tilbage til din anmeldelse af tilskadekomsten i forbindelse med fødslen den 20.04.2019.

For at opnå dækning fra ulykkesforsikringen er det en betingelse, at der er sket et ulykkestilfælde, dvs. en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En fødsel er – i sig selv – ikke et ulykkestilfælde, idet der ikke er tale om en pludselig hændelse.

En fødsel er derimod det helt naturlige og uundgåelige slutresultat af en gennemført graviditet.

Vi har gennemgået journalen fra [hospital], og må konstatere, at der ikke er sket et ulykkestilfælde i forbindelse med selve fødslen.

Ifølge journalen er der derimod tale om et almindeligt fødselsforløb.

Der er i øvrigt ingen dokumentation i journalen fra [hospital] på, at der skulle være sket en skade på halebenet under selve fødslen.

Det fremgår af journalen fra [fysioterapeut], at du også havde problemer under selve graviditeten, og at fødslen har forværret generne.

I journalen fra [fysioterapeut] er det beskrevet, at du havde en dum graviditet med blandt andet bækkensmerter.

Da der ikke er dokumentation på at generne fra halebenet er forårsaget af et ulykkestilfælde i forbindelse med selve fødslen, må vi meddele, at du ikke kan få erstatning fra ulykkesforsikringen.

…”

Af klagers lægejournal af 16. april 2021 fremgår følgende

”…

Aktuelt: Føler ofte tissetrang og tyngde fornemmelse.

Har født vaginal en gang.

Overvejer ny graviditet men er bange for at få nedsynkning.

Få gange oplevet inkontinens ved hop og nys

…

Konklusion: Meget lille cystocele og rectocele.

I øvrigt ia

…”

Klager kontaktede indklagede telefonisk og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 4. november 2021 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

På baggrund af din telefoniske har jeg gennemgået din sag, så der har været "nye øjne" på afgørelsen.

Da du fødte i 2019, havde vi et punkt i vilkårene om at forsikringen ikke dækker skader, der skyldes fødsler, hvilket var i strid med ligebehandlingsloven.

Dette punkt i vilkåret var fjernet, da vi fik din anmeldelse i november 2020 og din sag er derfor alene vurderet efter de nye, ændrede vilkår.

De ændringer på ulykkesforsikringen, som er beskrevet i informationsbrevet fra oktober 2021, har derfor ikke haft betydning for vores vurdering af din sag - hverken ved afgørelsen d. 22.02.21 eller ved vores nuværende vurdering.

Som oplyst i telefonen, så mener jeg at det er den rigtige afgørelse der er truffet i din sag og må derfor desværre fastholde, at du ikke har krav på erstatning fra

ulykkesforsikringen.

…”

Den 17. maj 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 9. juni 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Vores afgørelse i henhold til forsikringsbetingelserne

Forsikringen giver ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.

Et ulykkestilfælde er defineret som en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det er vores opfattelse, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde.

En fødsel er derimod den naturlige og uundgåelige konsekvens af en gennemført graviditet.

Undervejs i et fødselsforløb opstår der et pres/tryk på de omkringliggende knogler, organer, muskulaturer, bindevæv, kar og sener, når barnet skal passere ned gennem fødselskanalen.

Passagen er både nødvendig, forventet, naturlig og uundgåelig.

Ulykkesdefinitionens krav om, at der skal ske en pludselig hændelse, er derfor efter vores opfattelse ikke opfyldt.

Sådan som ulykkesdefinitionen er formuleret, er det væsentligt at holde sig for øje, at hændelsen skal adskilles personskaden.

Dette da det netop skal være hændelsen,

der forårsager personskaden.

Hændelsen – initialpåvirkningen– som fører til skaden, skal ske pludseligt.

Det er ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af ulykkesdefinitionen, at personskaden sker pludseligt.

Det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje ganske uden at mærke nogen gener eller følger af, hvad kroppen netop har præsteret.

De være sig alt fra en lille bristning til mere omfattende gener.

Alle fødende, der mærker sådanne konsekvenser på kroppen, kan efter vores opfattelse ikke siges at have været udsat for et ulykkestilfælde.

En fødsel kan efter en almensproglig forståelse heller ikke opfattes som et ulykkestilfælde.

Ankenævnet for Forsikring har i kendelse nr. 69.484 taget stilling til, hvorvidt en diskusprolaps, der er konstateret efter en fødsel, er omfattet af en ulykkesforsikrings

dækning.

Selskabet havde afvist sagen blandt andet med de begrundelser, at der ikke var lægelig dokumentation for, at en pludselig hændelse var årsag til skaden, og at en fødsel i øvrigt ikke kan karakteriseres som en pludselig hændelse.

Nævnet fandt med henvisning til de af selskabet anførte grunde, at klageren ikke havde krav på dækning fra ulykkesforsikringen.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at vores medlem i aktuelle sag ikke har været udsat for et ulykkestilfælde.

Det er efter vores opfattelse heller ikke godtgjort, at generne fra halebenet er forårsaget af selve fødslen, jf. vores brev af 22.02.21.

Forskelsbehandling

…

Vi har foretaget en realitetsvurdering af sagen og har i den forbindelse fundet, at medlemmets gener ikke kan henføres til et ulykkestilfælde i forsikringsvilkårenes forstand.

Det helt grundlæggende vilkår om, at forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde (”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”) gælder for alle.

Der er således ikke tale om en kønsspecifik og dermed diskriminerende bestemmelse.

Hos [indklagede] er en fødende kvinde omfattet af ulykkesforsikringen på lige fod med alle [indklagedes] øvrige medlemmer og kan opnå dækning på samme vis som øvrige medlemmer – hvis de er udsat for en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Når [indklagede] skal vurdere en skade anmeldt til vores ulykkesforsikring, ser vi alene på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil vores

medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén.

Dette uanset, om der er tale om skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse

eller under havearbejde.

…

Sammenfattende

Efter vores fornyede gennemgang af sagen er det fortsat vores vurdering, at vores medlem ikke har været udsat for et ulykkestilfælde, idet ulykkesdefinitionens pludselighedsbegreb ikke er opfyldt.

Vi fastholder derfor, at vores medlem ikke er berettiget til erstatning.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. august 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Den 15. marts 2024 traf indklagede afgørelse om at udbetale en godtgørelse på 15.000 kr. med procesrente fra den 25. august 2022 til klager.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Ligebehandlingsnævnet har den 21. februar 2024 afsagt tre kendelser, der vedrører [indklagedes] afslag på dækning af skader i forbindelse med fødsel.

I kendelserne fastslår Ligebehandlingsnævnet, at klagerne er berettiget til en godtgørelse for overtrædelse af ligestillingsloven.

Nævnet lægger i kendelserne vægt på, at vi ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagerens fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at vi ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets kendelser vedrører udelukkende afgørelser, der er truffet i henhold til den praksis, der var gældende forud for august 2022.

Det skyldes, at Ankenævnet for Forsikring i august 2022 afsagde nogle principielle kendelser, der har dannet ny praksis for forståelsen af ulykkesbegrebet i forbindelse med fødsler, og som vi naturligvis har indrettet os efter.

Afgørelser, der er truffet efter dette tidspunkt, berøres således ikke af de afsagte kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

På baggrund af kendelserne fra Ligebehandlingsnævnet har vi valgt at gennemgå de sager, hvor vi kan have krænket ligebehandlingsprincippet i forbindelse med vores afslag på at dække en fødselsskade.

Vores afgørelser i din sag

Ved gennemgang af din sag kan vi se, at du har fået 3 afslag med samme eller lignende begrundelse som klagerne i Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Vi har derfor besluttet at betale en godtgørelse på 15.000,00 kr. til dig.

Beløbes tillægges procesrente fra den 25. august 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Godtgørelsen på 15.000,00 kr. bliver overført til din NemKonto i løbet af 2-4 dage.

Beløbets størrelse er fastsat med udgangspunkt i Ligebehandlingsnævnets praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren

af den skete overtrædelse af ligestillingsloven.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede har lagt vægt på, at klagers skade er sket under fødsel, og indklagede har derfor lagt vægt på et diskriminerende kriterium ved afslaget af klagers skadesanmeldelse.

Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 med journalnummer 21-6355, som på mange måder er sammenlignelig med nærværende sag.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af skaden udgjorde forskelsbehandling på grund af køn, da indklagede havde henvist til, at klagers fødselsforløb havde været sædvanligt eller normalt.

I nærværende sag har indklagede lagt vægt på, at klagers fødselsforløb var ”almindeligt”.

Indklagede har desuden henvist til, at det er normalt, at en kvinde mærker gener eller følger af en fødsel.

Indklagede lagde således vægt på klagers fødsel, fordi indklagede foretog en vurdering af, om den hændelse, der skete, var en så integreret del af en fødsel, at hændelsen ikke kan karakteriseres som en skade.

Indklagede vurderede, at klagers fødsel var ”almindelig”, at en almindelig fødsel kan medføre gener og skader, og at klagers skade derfor ikke var omfattet af ulykkesbegrebet.

Dette er derfor udtryk for direkte forskelsbehandling af klager på grund af køn.

Klager er tre år efter fødslen fortsat er forhindret i at optage sin træning på samme vilkår som før sin graviditet og fødsel, idet klager ikke længere kan løbe, gå længere ture, hoppe eller lave andre hårde fysiske aktiviteter.

Godtgørelsen skal fastsættes til 40.000 kr. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 i journalnummer 21-6355 blev godtgørelsen fastsat til 20.000 kr., hvilket er for lavt.

Godtgørelsen bør stå i rimeligt forhold til alvoren af den udøvede forskelsbehandling.

Godtgørelsen bør afspejle alvoren af indklagedes manglende anerkendelse af, at klager har været udsat for en skade i forbindelse med hendes fødsel.

Nævnet bør lægge vægt på alvoren i, at afslaget på forsikringsdækning falder på et tidspunkt, hvor klager befinder sig i en særlig sårbar situation, da hun lige har født.

Godtgørelsen bør afspejle grovheden af, at indklagede blot afslår at give klager forsikringsdækning med henvisning til, at klager havde været udsat for et almindeligt fødselsforløb.

Dette på trods af, at klager nu over tre år efter fødslen stadig døjer med den skade, hun pådrog sig.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling.

I skadesanmeldelse af 4. november 2020 oplyste klager, at hun i forbindelse med fødslen af sin søn den 20. april 2019 fik smerter i sit haleben samt nedsynkning af skedevæg og blære.

På baggrund af skadesanmeldelsen foretog indklagede en gennemgang og behandling af sagen.

Indklagede vurderede, at klager ikke havde været udsat for et ulykkestilfælde den 20. april 2019, sådan som dette er defineret i forsikringsvilkårene.

Indklagede henviste til vilkårenes ordlyd om, at der skal være indtrådt en pludselig hændelse, førend en skade kan anerkendes som et ulykkestilfælde.

Senest har Ankenævnet for Forsikring i en række kendelser skærpet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Det har medført, at indklagede har gennemgået deres sager omhandlede skader opstået i forbindelse med en fødsel på ny i lyset af Ankenævnets seneste praksis på området.

Klager fik den 23. august 2022 besked om, at hændelsen ville blive vurderet på ny.

Når indklagede skal vurdere en skade anmeldt til deres ulykkesforsikring, ser indklagede på, om forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition er opfyldt.

Er det tilfældet, vil indklagedes medlemmer være berettigede til erstatning, hvis de får et varigt mén som følge heraf, ligesom de kan få dækket eventuelle skader sket under f.eks. graviditet/fødsel, under sportsudøvelse eller under havearbejde.

Af præmisserne til de seneste kendelser fra Ankenævnet for Forsikring nr. 97804, 97976 og 98037 fremgår det bl.a., at vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings nyeste praksis, er det centrale i indklagedes vurdering fortsat, hvorvidt der er sket en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En kvinde er under igangværende fødsel sikret på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

I hver enkelt sag vil der blive foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt der i forbindelse med en fødsel er sket en pludselig hændelse.

Kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring betyder, at indklagede i visse sager har foretaget en forkert forsikringsteknisk vurdering af en anmeldt hændelse sammenholdt med forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

Det er ikke ensbetydende med, at indklagede har foretaget en vurdering i strid med ligebehandlingsprincippet.

På baggrund af klagers skadeanmeldelse blev der foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, præcis som indklagede behandler enhver anden anmeldt skade.

Indklagede fastholder, at klager ikke i forbindelse med indklagedes afslag blev udsat for ringere behandling på grund af køn.

Afslaget på anerkendelsen havde alene årsag i indklagedes vurdering af hændelsen sammenholdt med forsikringsvilkårene.

Den 15. marts 2024 besluttede indklagede på baggrund af Ligebehandlingsnævnets tre afgørelser af 21. februar 2024 at udbetale en godtgørelse på 15.000 kr. til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven.

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 20. april 2019, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager havde efter sin fødsel den 20. april 2019 smerter i halebenet.

En fysioterapeut konstaterede efterfølgende, at klager havde forstuvet halebenet.

Klager blev ligeledes efterfølgende diagnosticeret med mild grad af cystocele.

Den 22. februar 2021 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde, men derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Indklagede begrundede også afslaget med, at klager havde været igennem et almindeligt fødselsforløb.

Indklagede henviste ligeledes til, at der i øvrigt ingen dokumentation var på, at der skulle være sket en skade på halebenet under selve fødslen.

Indklagede fastholdt sit afslag den 4. november 2021.

Indklagede begrundede afslaget med, at det var den rigtige afgørelse, der var blevet truffet i klagers sag.

Den 9. juni 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel efter almensproglig forståelse ikke kan opfattes som et ulykkestilfælde, og at det pres, der opstår, når barnet skal passere gennem fødselskanalen, er nødvendigt, naturligt og uundgåeligt.

Dertil begrundede indklagede afgørelsen med, at det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje uden at mærke gener eller følger af fødslen.

Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke er at betragte som en ulykke, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har anført, at de foretog en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, herunder om der ved fødslen var indtrådt en pludselig hændelse.

Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede har betalt 15.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Det er nævnets vurdering, at der er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse.

Klager tilkendes en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 25. august 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse