Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold

J.nr. 22-28277

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel.

Kvinden forstuvede sit haleben under fødslen, og fik efterfølgende en diskusprolaps.

Forsikringsselskabet afslog, at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring.

Selskabet begrundede blandt andet afslagene med, at en fødsel ikke var en pludselig skade.

På baggrund af forsikringsselskabets begrundelse for afslaget, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderede også, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.

På den baggrund havde forsikringsselskabet ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage.

Forsikringsselskabet havde oplyst, at de havde udbetalt en godtgørelse på 15.000 kr. til kvinden.

Nævnet vurderede, at kvinden skulle tilkendes en yderligere godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en yderligere godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 17. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager havde en privattegnet ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 23. november 2020 fødte klager sit barn.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager efter fødslen var ”meget forpint af haleben”, og at klager på grund af smerterne havde svært ved at flytte sig rundt i sengen.

Det fremgår desuden, at klager havde forstuvet sit haleben under fødslen og efterfølgende havde fået en diskusprolaps.

Smerterne medførte, at klager blev nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde efter endt orlov.

Klager anmeldte sin skade til indklagede.

Den 2. december 2021 modtog klager et afslag på anerkendelse af skaden, hvor følgende fremgår

”…

Vi har modtaget din anmeldelse af din fødselsskade fra 23. november 2020.

Vi må desværre oplyse, at vi ikke kan anerkende at dække din gener.

Årsagen til dette, er at der ikke er sket en ulykke.

Ved en ulykke forstås en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Det forløb du beskriver er ikke at sidestille med en ulykke, idet en fødsel er en belastning af kroppen, som sker over tid, og derudover kan det at føde et barn og de komplikationer, dette kan medføre, ikke betragtes som et ulykkestilfælde.

Vi kan supplerende oplyse, at forsikringen ikke dækker følger af lægelig eller anden behandling, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Som følge af disse forhold, kan vi desværre ikke indgå i dækning af dine gener.

…”

Den 18. marts 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 31. marts 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Følgende fremgår af indklagedes brev

”…

Vores afgørelse i relation til ulykkesforsikringen

Din ulykkesforsikring dækker følger efter ulykkestilfælde.

Et ulykkestilfælde er ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Det er vores opfattelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde.

En fødsel er derimod den naturlige og uundgåelige konsekvens af en gennemført graviditet.

Som det fremgår af journalgennemgangen ovenfor, har du været udsat for et almindeligt fødselsforløb.

Dét pres/tryk, der opstår på omkringliggende knogler, organer, muskulaturer, bindevæv, kar og sener, når barnet skal passere ned gennem fødselskanalen, er både nødvendigt, forventet, naturligt og uundgåeligt.

Ulykkesdefinitionens krav om, at der skal ske en pludselig hændelse, er derfor efter vores opfattelse ikke opfyldt.

Det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje ganske uden at mærke nogen gener eller følger af, hvad kroppen netop har præsteret.

De være sig alt fra en lille bristning til mere omfattende gener og skader.

Alle fødende, der mærker sådanne konsekvenser på kroppen, kan efter vores opfattelse ikke siges at have været udsat for et ulykkestilfælde.

En fødsel kan efter en almensproglig forståelse heller ikke opfattes som et ulykkestilfælde.

Ankenævnet for Forsikring har i kendelse nr. 69.484 taget stilling til, hvorvidt en diskusprolaps, der er konstateret efter en fødsel, er omfattet af en ulykkesforsikrings dækning.

De pågældende selskab havde afvist sagen blandt andet med de begrundelser, at der ikke var lægelig dokumentation for, at en pludselig hændelse var årsag til skaden, og at en fødsel i øvrigt ikke kan karakteriseres som en pludselig hændelse.

Nævnet fandt med henvisning til de af selskabet anførte grunde, at klageren ikke havde krav på dækning fra ulykkesforsikringen.

På baggrund af ovennævnte redegørelse fastholder vi, at du ikke har været udsat for et ulykkestilfælde, og at du derfor ikke er berettiget til erstatning.

For god ordens skyld skal vi tilføje, at vi ikke er enige med dig i, at diskusprolapserne er forårsaget af fødslen.

Vi lægger ved denne afgørelse især vægt på, at der er tale om diskusdegenerationer, dvs. aldersbetingede forandringer, og at der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for en årsagssammenhæng til fødslen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Den 15. marts 2024 traf indklagede afgørelse om at udbetale en godtgørelse på 15.000 kr. med procesrente fra den 17. juni 2022 til klager.

Af afgørelsen fremgår følgende

”…

Ligebehandlingsnævnet har den 21. februar 2024 afsagt tre kendelser, der vedrører [indklagedes] afslag på dækning af skader i forbindelse med fødsel.

I kendelserne fastslår Ligebehandlingsnævnet, at klagerne er berettiget til en godtgørelse for overtrædelse af ligestillingsloven.

Nævnet lægger i kendelserne vægt på, at vi ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagerens fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at vi ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets kendelser vedrører udelukkende afgørelser, der er truffet i henhold til den praksis, der var gældende forud for august 2022.

Det skyldes, at Ankenævnet for Forsikring i august 2022 afsagde nogle principielle kendelser, der har dannet ny praksis for forståelsen af ulykkesbegrebet i forbindelse med fødsler, og som vi naturligvis har indrettet os efter.

Afgørelser, der er truffet efter dette tidspunkt, berøres således ikke af de afsagte kendelser fra Ligebehandlingsnævnet.

På baggrund af kendelserne fra Ligebehandlingsnævnet har vi valgt at gennemgå de sager, hvor vi kan have krænket ligebehandlingsprincippet i forbindelse med vores afslag på at dække en fødselsskade.

Vores afgørelser i din sag

Ved gennemgang af din sag kan vi se, at du har fået 3 afslag med samme eller lignende begrundelse som klagerne i Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Vi har derfor besluttet at betale en godtgørelse på 15.000,00 kr. til dig.

Beløbes tillægges procesrente fra den 17. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Godtgørelsen på 10.000,00 kr. bliver overført til din NemKonto i løbet af 2-4 dage.

Beløbets størrelse er fastsat med udgangspunkt i Ligebehandlingsnævnets praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren

af den skete overtrædelse af ligestillingsloven.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede har lagt vægt på, at klagers skade er sket under fødslen af hendes barn, og at indklagede dermed har lagt vægt på et diskriminerende kriterium.

Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 med journalnummer 21-6355, som på mange måder er sammenlignelig med nærværende sag.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af skaden udgjorde forskelsbehandling på grund af køn, da indklagede havde henvist til, at klagers fødselsforløb havde været sædvanligt.

I nærværende sag har indklagede lagt vægt på, at klagers fødselsforløb var ”almindeligt”.

Indklagede har desuden henvist til, at det er normalt, at en kvinde mærker gener eller følger af en fødsel.

Indklagede lagde således vægt på klagers fødsel, fordi indklagede foretog en vurdering af, om den hændelse, der skete, var en så integreret del af en fødsel, at hændelsen ikke kan karakteriseres som en skade.

Indklagede vurderede, at klagers fødsel var ”almindelig”, at en almindelig fødsel kan medføre gener og skader, og at klagers skade derfor ikke var omfattet af ulykkesbegrebet.

Dette er derfor udtryk for direkte forskelsbehandling af klager på grund af køn.

Godtgørelsen skal fastsættes til 40.000 kr. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022 i journalnummer 21-6355 blev godtgørelsen fastsat til 20.000 kr., hvilket er for lavt.

En godtgørelse på 20.000 kr. har ikke en reel og afskrækkende virkning henset til, at indklagede i nærværende sag er et stort privat forsikringsselskab.

Godtgørelsen bør stå i rimeligt forhold til alvoren af den udøvede forskelsbehandling.

Godtgørelsen bør afspejle alvoren af indklagedes manglende anerkendelse af, at klager har været udsat for en skade i forbindelse med fødsel.

Nævnet bør lægge vægt på alvoren i, at afslaget på forsikringsdækning falder på et tidspunkt, hvor klager befinder sig i en særlig sårbar situation, da hun lige har født.

Godtgørelsen bør afspejle grovheden af, at indklagede blot afslår at give klager forsikringsdækning med henvisning til, at fødslen var ”almindelig”.

Dette på trods af, at klager halvandet år efter fødslen stadig døjer med den skade, hun pådrog sig.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling.

Klager havde ved skadeanmeldelsen oplyst, at hun i forbindelse med fødslen forstuvede sit haleben og pådrog sig en diskusprolaps.

Ved MR-scanning af 29. juli 2021 blev det konkluderet, at klagers smerter skyldes diskusdegenerationer samt et diskusprolaps.

Indklagede er bekendt med, at Ligebehandlingsnævnet i sag nr. 21-6355 har truffet afgørelse i en sag, der også omhandlede godtgørelse til en kvinde, der oplevede smerter efter en fødsel.

Indklagede er dog ikke enig med klager i, at sagen er sammenlignelig med nærværende sag.

Indklagede er uenige i den vurdering, der blev anlagt hos det indklagede forsikringsselskab i førnævnte sag.

Det indklagede forsikringsselskab foretog en subjektiv vurdering af, hvad der kan anses som en sædvanlig fødsel, og angav, at en sædvanlig fødsel i deres optik ikke kunne anses for at være beskyttet af ligebehandlingslovgivningen.

Det indklagede forsikringsselskab anførte herefter, at alene det, de anså som usædvanlige fødsler, ville være omfattet af ulykkesforsikringens dækningsområde.

En sådan vurdering er, efter indklagedes opfattelse,

udtryk for forskelsbehandling som følge af køn.

Det afgørende er, om en anmeldt skade opfylder forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

En kvinde er under en igangværende fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår for indklagedes ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.

Dette uanset, hvordan fødslen i øvrigt forløber.

En fødsel kan ikke i sig selv defineres som et ulykkestilfælde, ligesom f.eks. en fodboldkamp eller havearbejde heller ikke i sig selv udgør ulykkestilfælde.

I alle situationer, og således også ved fødsler, gælder det dog, at der konkret kan opstå hændelser, der opfylder forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition og derved vil blive anset som ulykkestilfælde.

På baggrund af klagers skadeanmeldelse blev der foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, præcis som indklagede behandler enhver anden anmeldt skade.

Klager har gjort gældende, at indklagede har lagt vægt på, at klagers skade skete under en fødsel.

Afslaget på at anerkende klagers skade havde alene årsag i, at klager ikke havde været udsat for en pludselig hændelse, der berettigede dækning efter forsikringsvilkårene.

Ankenævnet for Forsikring har i en række kendelser skærpet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Det har medført, at indklagede i lyset af denne nye praksis vil genbehandle de sager, hvor der opstod en skade under en fødsel.

Af præmisserne fra Ankenævnet for Forsikring fremgår det, at vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekommendes køn.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings praksis er det centrale i indklagedes vurdering fortsat, hvorvidt der er sket en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

En kvinde er under igangværende fødsel sikret på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

I hver enkelt sag vil der blive foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt der i forbindelse med en fødsel er sket en pludselig hændelse.

Kendelserne fra Ankenævnet for Forsikring betyder, at indklagede i visse sager har foretaget en forkert forsikringsteknisk vurdering af en anmeldt hændelse sammenholdt med forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition.

Indklagede fastholder, at klager ikke i forbindelse med indklagedes afslag blev udsat for ringere behandling på grund af køn.

Den 15. marts 2024 besluttede indklagede, på baggrund af Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 21. februar 2024, at udbetale en godtgørelse på 15.000 kr. til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 23. november 2020, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager forstuvede sit haleben under fødslen den 3. november 2020 og fik efterfølgende en diskusprolaps.

Den 2. december 2021 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at en fødsel i sig selv ikke er et ulykkestilfælde, men derimod det helt naturlige og uundgåelige resultat af en gennemført graviditet.

Indklagede fastholdt sit afslag den 31. marts 2022.

Indklagede begrundede afslaget med, at klager havde været udsat for et almindeligt fødselsforløb, samt at det pres, der opstår, når barnet skal passere gennem fødselskanalen, er nødvendigt, naturligt og uundgåeligt.

Dertil begrundede indklagede afgørelsen med, at det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje uden at mærke gener eller følger af fødslen.

Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på anerkendelse af klagers skade med, at en fødsel er en naturlig proces, som kan give komplikationer undervejs, og at det ikke er at betragte som en pludselig ulykke, finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Indklagede har oplyst, at indklagede har betalt 15.000 kr. i godtgørelse til klager.

Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget.

Det er nævnets vurdering, at der er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse.

Klager tilkendes en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse