Legislator Case Law & Legislation
W20241010125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - parts- og vidneforklaringer

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10101 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - parts- og vidneforklaringer

KEN#LOKDOK23 2024 10101 Valid

J.nr. 22-43748

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække hendes graviditetsbetingede behandlingsudgifter.

Kvinden havde oplyst, at hun telefonisk fik afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækning, samt at fysiske behandlinger ikke var dækket under hendes behandlingsforsikring.

Forsikringsselskabet oplyste, at de ikke havde registreret et telefonopkald fra kvinden, og forsikringsselskabet bestred, at kvinden havde fået mundtligt afslag med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækningen.

Der var således uenighed mellem parterne om indholdet af telefonsamtalen.

Dette spørgsmål, der var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2024 10101 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af graviditetsbetingede behandlingsudgifter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klagede tegnede telefonisk en privat behandlingsforsikring hos indklagede den 17. marts 2020.

Af forsikringsbetingelserne fremgår

”…

1.

Forsikringen dækker

Forsikringen dækker udgifter til undersøgelse, indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospital i Danmark, resten af Norden eller Tyskland.

…

6.

Sygdomme/tilstande der ikke er dækket

Behandlingen af følgende sygdomme/tilstande er ikke

dækket

…

- Graviditet og fødsel.

…”

Indklagede har oplyst, at indklagede i oktober 2020 ændrede forsikringsbetingelserne, således at graviditet og fødsel blev fjernet i punkt 6.

I stedet fremgår af punkt 5 i forsikringsbetingelserne

”…

5.

Udgifter der ikke er dækket

Udgifter, der ikke udtrykkeligt er oplistet under punkt 4, dækkes ikke, herunder eksempelvis

…

- Udgifter som følge af graviditet eller fødsel, medmindre udgiften skyldes behandling af en sygdom eller ulykke, som er dækket af forsikringen.

…”

Klager fik under sin graviditet smerter i nakke, skulderblade, hofter og bækken, hvilket også medførte en slem hovedpine.

Klager har oplyst, at klager første gang anmeldte sin skade til indklagede den 19. oktober 2021 angående dækning af osteopatibehandling.

Klager har fremlagt screenshots af, at klager udfyldte indklagedes anmeldelsesblanket.

Af anmeldelsen fremgår blandt andet

”…

Hvor har du ondt?

*

Hvornår opstod første symptomer?

*

Hvordan er skaden opstået?

*

…”

Indklagede har bestridt, at indklagede har modtaget en skadesanmeldelse fra klager, og har henvist til, at der ikke er registreret en skadesanmeldelse fra klager i indklagedes system.

Klager har oplyst, at klager den 20. oktober 2021 blev telefonisk kontaktet af indklagede og fik afslag på at få dækket udgifter til osteopati eller fysioterapi med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækning, og at fysiske behandlinger ikke var dækket under klagers sundhedsforskning.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har registreret et opkald fra klager den 20. oktober 2021.

I indklagedes system er der registreret et opkald fra klager den 5. oktober 2021.

Der er ikke noteret på sagen, hvad opringningen drejede sig om.

Klager har fremlagt mailkorrespondance mellem klager og indklagede af 20. oktober 2021, hvor følgende fremgår

” Fra: [indklagede]

Sendt: 20. oktober 2021

Til: [klager]

…

Hermed dine forsikringsbetingelser som aftalt.

…”

” Fra: [klager]

Sendt: 20. oktober 2021

Til: [indklagede]

…

Jeg har lige været inde på min e-boks og tjekket op på kommunikation mellem mig og jer.

I har ikke sendt andre betingelser til mig derinde, end dem der fremgår på jeres hjemmeside - altså via dette link

…

Her fremgår det jo, at fysiske behandlinger er dækket ved privat forsikring.

Det eneste I har sendt til mig via e-boks er en faktura.

*

Da jeg købte forsikringen fremgik det heller ikke via mails fra sælger [navn] at der skulle gælde andre betingelser end dem, jeg havde fundet på hjemmesiden.

Jeg fik slet ikke tilsendt betingelser på mail, andet end selve aftalen om køb af forsikring.

Jeg kan eventuelt sende denne mailtråd ved forespørgsel.

Jeg mener derfor at dette forløb er stærkt misvisende/manipulerende.

I bedste fald er det en fejl fra jeres side.

Hvordan skulle jeg have mulighed for at finde frem til de betingelser, som du lige har sendt til mig på mail, når jeg hverken har fået dem tilsendt på mail eller i e-boks før nu, hvor jeg skal bruge forsikringen?

Jeg har derimot naturligvis antaget, at de betingelser der ligger under fanen privat sundhedsforsikring, som er offentlig tilgængelig på jeres hjemmeside er de retvisende.

Jeg mener ikke, at jeg som kunde har haft andre muligheder.

Det vil jeg i hvert fald under alle omstændigheder klage over til rette sted hos jer.

Hvem skal jeg sende offisiel klage til?

…”

” Fra: [indklagede]

Sendt: 20. oktober 2021

Til: [klager]

…

Jeg har sendt din mail videre til [navn], som vil tage sig af sagen.

…”

”Fra: [klager]

Sendt: 20. oktober 2021

Til: [indklagede]

…

Ok, tak for det.

Jeg regner med en at I og/eller [navn] vender tilbage snarest muligt.

Ellers vil jeg forhøre mig hos som medlem hos [fagforening], som er jeres samarbejdspartner.

Jeg mener ikke, at det kan være rigtig, at man som forbruger skal forholde sig til forsikringsbetingelser, som man aldrig er blevet oplyst om eller har fået tilstendt, eller selv har haft mulighed for at fremskaffe på andet vis.

Betingelser som først dukker op, når man har et behov - og som er anderledes end dem, I reklamerer for på jeres hjemmeside.

Hvis det virkelig forholder sig således, så vil jeg som forbruger mene, at det er problematisk at [fagforening] anbefaler jer, og jeg vil undersøge om andre har haft samme udfordringer som mig

…”

Klager har oplyst, at klager aldrig fik svar på sin sidste mail af 20. oktober 2021.

Den 26. oktober 2021 blev klager henvist til en fysioterapeut.

Klager har oplyst, at klager grundet afslaget på at få udgifterne dækket af indklagede i stedet valgte at opsøge en massageklinik, hvor klager modtog flere behandlinger for sine spændinger i lænd, ryg og skulder.

Den 1. april 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 27. april 2022 besvarede indklagede klagers partsrepræsentants henvendelse, hvor følgende fremgår

”…

I brevet er angivet, at [indklagede] har handlet i strid med lov om ligebehandling i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

Det er videre gjort gældende, at klager er berettiget til en godtgørelse som følge heraf.

…

[Indklagede] har undersøgt sagen, og kan meddele, at begge påstande afvises, jf. redegørelse nedenfor.

Det er korrekt, at klager har tegnet en sundhedsforsikring i [indklagede].

Forsikringsbetingelserne på tegningstidspunket var svarende til det, som er angivet af [klagers partsrepræsentant].

Betingelserne er, i forbindelse med generel gennemgang i oktober 2020, blevet ændret.

…

Rent materielt betyder de ændrede betingelser imidlertid ikke noget for sagens vurdering.

Som det fremgår af de medsendte forsikringsbetingelser punkt 1 (ikke ændret i de nugældende betingelser), dækker forsikringen

… udgifter til undersøgelse, indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospital….

Den foreliggende forsikring har dermed en snævrere dækningsomfang, end det man mere traditionelt i offentligheden forstår ved en sundhedsforsikring.

Sundhedsforsikringen dækker typisk også fysiske behandlinger, som er nødvendige for at bedre en tilstand (typisk f.eks. fysioterapi).

Det bemærkes, at vi i [indklagede] markedsfører forsikringen med betegnelsen sundhedsforsikring.

En sundhedsforsikring er imidlertid ikke et forsikringsretligt standardprodukt, og der foreligger ikke regulering, som tilsiger, at en sundhedsforsikring skal have et bestemt indhold.

[Klagers partsrepræsentant] har i deres brev angivet, at klager har ønsket behandling til osteopati grundet graviditetsbetingede gener.

Dette forhold er ikke dækket, jf. forsikringens dækningsområde.

Der er tale om en objektiv beskrivelse af dækningsomfang, som ikke har nogen ligestillingsmæssig implikation.

Sagen er, med den viden vi har i dag, korrekt behandlet efter de vilkår, som gælder for forsikringen.

Skulle forsikringen forstås som [klagers partsrepræsentant] angiver, så ville situationen jo være den, at en gravid ville være stillet bedre end en anden forsikringstager med et behov for osteopati.

For god ordens skyld kan oplyses, uanset det ikke er relevant i nærværende sag (da forholdet ikke vedrører udgifter til undersøgelse, indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospita l), at [indklagede] ikke mener at forsikringen i dens nuværende form er i strid med omtalte forskelsbehandlingslov.

Det angives, at klager har henvendt sig til [indklagede] vedr.

hendes (mulige) behandlingsbehov første gang 19. oktober 2021.

[Indklagede] har ikke registreret denne henvendelse i nogen log/ system.

Det er sædvanligt, at man i [indklagede] registrerer kunders henvendelser af dokumentationshensyn, men det kan ikke udelukkes, at det er glippet i den konkrete sag.

En henvendelse som den omtalte den 19. oktober 2021 vil under normale omstændigheder, være at betragte som en skadeanmeldelse.

En sådan anmeldelse vil blive registreret i skadeafdelingen, dette uanset om der efterfølgende sker en afvisning.

[Klagers partsrepræsentant] angiver, at kunden bliver (det må forstås som telefonisk) kontaktet af [indklagede] 20. oktober 2021 som en opfølgning på henvendelsen 19. oktober 2021.

[Indklagede] skulle ved henvendelsen 20. oktober 2021 have oplyst, at der ikke var dækning.

En sådan opfølgning på en skadeanmeldelse vil normalt foregå fra skadeafdelingen.

Har en kunde henvendt sig til en anden del af [indklagede], f.eks. [indklagedes] salgsafdeling, vil kunden normalt ikke blive kontaktet telefonisk vedr.

spørgsmål om afvisning af en skade/forsikringsdækning, tværtimod vil en sådan henvendelse blive videreformidlet til skadeafdelingen.

Grunden til at [indklagede] ikke afviser dækning i telefonen uden efterfølgende skriftlig dokumentation er selvfølgelig af dokumentationsmæssige årsager, men også fordi der i de fleste tilfælde er en almindelig forpligtelse til at meddele kunden en afvisning skriftligt, jf. bekendtgørelse om god skik for forsikringsselskaber.

Det fremgår af [indklagedes] system, at der er registreret et opkald fra kunden 5. oktober 2021.

Det er dog desværre ikke muligt nærmere at fastslå hvad opringningen har drejet sig om, idet der ikke er noteret yderligere på sagen.

Det er uklart, om klager har fremsendt dokumentation til [indklagede] vedr.

de nævnte henvendelser/opringninger, men for at kunne kortlægge hændelsesforløbet nærmere, er det nødvendigt at klager fremkommer med supplerende dokumentation for hvornår henvendelserne er sket via f.eks. opkaldsinformation fra telefon/teleselskab.

Det synes at bero på klagers egne oplysninger, at [indklagede] har afvist at give dækning med en – efter [klagers partsrepræsentants] opfattelse – illegitim begrundelse.

Det bestrides, at [indklagede] – såfremt klager måtte have henvendt sig - har gjort andet, end at oplyse om forsikringens dækningsomfang.

Det har formodning imod sig, at klager i denne sammenhæng skule være blevet behandlet anderledes end andre kunder.

…

Det kan oplyses, at [indklagede] i efteråret 2020, efter der kom fokus på mulige brud på loven om forskelsbehandling, ændrede sine forsikringsbetingelser i samtlige relevante forsikringer.

Desuden udsendtes information til kunder om den mulige forskelsbehandling, dette med en opfordring til at henvende sig, hvis man mente at være blevet forskelsbehandlet.

På grund af usikkerhed med datakvaliteten for en meget begrænset gruppe med sundhedsforsikringer/behandlingsforsikringer, har denne kunde desværre ikke modtaget noget brev som en del af [indklagedes] udsendelse af over 300.000 breve.

Dette beklager vi naturligvis.

Som allerede nævnt, og på baggrund af ovenstående redegørelse afvises, at klager er blevet behandlet i strid med omtalte lov, hhv.

at klager har krav på en godtgørelse.

…”

Den 22. juni 2022 henvendte klagers partsrepræsentant sig igen til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Følgende fremgår af brevet

”…

Det skal indledningsvist bemærkes, at [klagers partsrepræsentant] fastholder, at [indklagedes] telefoniske afslag af den 20. oktober 2021 på at yde forsikringsdækning med henvisning til at der var tale om skade forbundet med graviditet, var udtryk for direkte forskelsbehandling, og at [klager] har krav på godtgørelse.

[Klagers partsrepræsentant] fastholder derfor samtidig, at klager har krav på godtgørelse, jf. lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring pension og lignende finansielle ydelser § 11.

Der henvises i det hele til [klagers partsrepræsentant] brev af 1. april 2022.

[Klagers partsrepræsentant] er af den opfattelse, at idet klager telefonisk blev afvist fra at få dækning med begrundelse i et direkte diskriminerende vilkår, er der

allerede på denne baggrund tale om direkte forskelsbehandling i strid med § 3 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 7, nr. 2 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring pension og lignende finansielle ydelser.

Det fremgår af det nugældende vilkår i afsnit 5, at ”udgifter som følge af graviditet eller fødsel ikke dækkes, medmindre udgiften skyldes behandling af en sygdom eller ulykke, som er dækket af forsikringen.

”

[Klagers partsrepræsentant] finder det uhensigtsmæssigt, at [indklagedes] fortsat har et generelt vilkår, der som udgangspunkt angiver, at udgifter som følge af graviditet og fødsel er undtaget fra forsikringsdækning.

Dette især henset til, at vilkåret i sit fulde materielle indhold er unødvendigt, idet vilkåret ikke ændrer ved den dækning, som forsikringstager er berettiget til.

[Klagers partsrepræsentant] finder det således misvisende for forbrugeren – i dette tilfælde den enkelte forsikringstager – at vilkåret specifikt nævner, at graviditet

og fødsel som hovedregel er undtaget fra dækning.

[Klagers partsrepræsentant] skal på den baggrund opfordre [indklagede] til at slette dette vilkår.

…”

Den 16. august 2022 besvarede indklagede klagers partsrepræsentants henvendelse, hvor følgende fremgår

”.

.

Jeg skal beklage, hvis første redegørelse fra undertegnede har været uklar, men det skal hermed præciseres, at [indklagede] ikke kan finde nogen dokumentation i vores systemer for, at der skulle være foretaget en opringning den 20. oktober 2021.

En eventuel overtrædelse af lovgivningen må forudsætte, at det - om ikke andet - kan sandsynliggøres, at opringningen har fundet sted.

De almindelige regler for bevis kan ikke være sat ud af kraft i en sag som denne.

…

Det er, som allerede anført, [indklagedes] opfattelse, at der er sket en materiel korrekt afvisning, idet forsikringen ikke dækker et behandlingsbehov, som det klager angiver at have.

Det fremgår ikke direkte af brevet af 22. juni 2022, men jeg synes mellem linjerne at kunne læse, at [klagers partsrepræsentant] acceptere at dette er den korrekte fortolkning af betingelserne.

…

Uanset det måtte lægges til grund, at der er sket en opringning den 20. oktober 2021, og uanset der i denne måtte være angivet et ligebehandlingsmæssigt problematisk

afslag, så udgør dette ikke i sig selv en krænkelse, som kan begrunde krav på en godtgørelse i henhold til lov om ligebehandling ved erhvervstilknyttede sikringsordninger.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. september 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers graviditetsbetingede behandlingsudgifter var udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede har lagt vægt på klagers graviditet, og indklagede har derfor lagt vægt på et diskriminerende kriterium under telefonsamtalen den 20. oktober 2021, hvilket stillede klager ringere i forhold til adgangen til forsikringsdækning under sin sundhedsforsikring.

Det er godtgjort, at der har været foretaget et telefonopkald mellem klager og indklagede den 20. oktober 2021.

Dette henset til, at indklagedes sagsbehandler i umiddelbar forlængelse af telefonopkaldet fremsendte en mail til klager indeholdende klagers forsikringsbetingelser.

Herudover foreligger der yderligere korrespondance mellem klager og indklagedes sagsbehandler den 20. oktober 2021.

Af korrespondancen fremgår det, at klager tydeligt gjorde opmærksom på, at klager ikke var enig i afvisningen og herunder spurgte, hvem hun skulle rette sin klage til.

Det er endvidere godtgjort, at klager er blevet afvist med henvisning til, at hendes graviditetsrelaterede gener ikke var dækket under hendes forsikring.

Dette henset til, at de forsikringsbetingelser, som klager i forlængelse af telefonopkaldet den 20. oktober 2021 fik fremsendt, indeholdt et ulovligt vilkår, hvor graviditet og fødsel generelt var undtaget fra forsikringsdækning.

Det er således godtgjort, at klager er blevet telefonisk afvist af indklagede den 20. oktober 2021 med henvisning til hendes graviditet og dermed hendes køn, hvilket udgør ulovlig direkte forskelsbehandling.

Det bør ikke komme klager til skade, at indklagede ikke har noteret opkaldet den 20. oktober 2021 i deres system, og at de ikke er i stand til at genfinde korrespondancen fra den pågældende dag.

Sammenfattende udgør indklagedes afslag direkte forskelsbehandling på grund af køn, fordi indklagede har lagt vægt på klagers graviditet og derfor et diskriminerende kriterium i forbindelse med afslaget af hendes skadesanmeldelse.

Klager er derfor blevet ringere behandlet på grund af sit køn.

Godtgørelsen skal fastsættes til 20.000 kr. En godtgørelse på mindre end 20.000 kr. vil ikke have en reel og afskrækkende virkning henset til, at indklagede er et stort privat forsikringsselskab.

Godtgørelsen bør stå i rimeligt forhold til alvoren af den udøvede forskelsbehandling.

Godtgørelsen bør afspejle alvoren af indklagedes manglende anerkendelse af, at klager skulle have haft forsikringsdækning under sin graviditet.

Nævnet bør lægge særlig vægt på alvoren i, at afslaget på forsikringsdækning falder på et tidspunkt, hvor klager befinder sig i en særlig sårbar situation som nybagt mor.

Indklagede gør gældende, at afslaget på forsikringsdækning ikke var udtryk for forskelsbehandling.

Klagers angivelse af sagens tvist er uklar, og fremstillingen bestrides.

Klager indlægger forudsætninger, nemlig at klager er blevet afvist med henvisning til graviditetsrelaterede gener.

Klagers forsikring er det, man hos indklagede betegner som en behandlingsforsikring.

Forsikringen dækker ikke behandlinger - f.eks. fysioterapi - som ikke udspringer af et behandlingsbehov, som skyldes udgifter til undersøgelse, indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospital.

Uanset hvilket køn en forsikringstager har, og uanset hvilken lidelse denne måtte have, så dækkes almindelige fysiske behandlinger ikke på den omhandlede forsikring.

Det gøres gældende, at det ikke udgør en forskelsbehandling, at klager ikke har dækning for fysiske behandlinger på forsikringen.

Der er tale om en objektiv afgrænsning af dækningsomfanget, som ikke har rod i, hvorvidt klager har graviditetsgener.

Afgrænsningen udspringer af selve dækningsområdet for forsikringen, og dette er ikke i strid med ligebehandlingsprincippet.

Der er ikke nogen ligebehandlingsmæssig implikation af, at der er tegnet en forsikring, som alene dækker ”udgifter til undersøgelse, indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospital i Danmark, resten af Norden eller Tyskland.

” Klager har utvivlsomt ikke haft krav på dækning som følge af de behandlingsbehov, som hun gør gældende.

Nogle af forsikringens betingelser blev ændret i 2020.

Dette skyldes at indklagede – i lighed med resten af forsikringsbranchen – blev opmærksom på, at der var indtegnet forsikringer hos indklagede, som var i strid med ligebehandlingsprincippet.

Indklagede iværksatte i 2020 en informationsindsats blandt de ansatte.

Således blev alle skadebehandlere mv. informeret om, at det var i strid med ligebehandlingsprincippet at afvise skader med henvisning til graviditet, køn mv. Efter den polemik, der var om ligebehandling i 2020, har indklagede været særlig opmærksom på forhold, der kunne være i strid med ligebehandlingsprincippet.

Det gøres gældende, at klager ikke alene med baggrund i en mulig problematisk formulering i de oprindelige betingelser er berettiget til at få en godtgørelse.

Klagers sag er i øvrigt blevet behandlet efter de nye betingelser, og betingelserne er ændret lang tid forud for klagers henvendelse til indklagede.

I oktober 2021, cirka et år efter indklagede ændrede sine betingelser, modtog indklagede en henvendelse fra klager.

Klager har fremlagt noget, som klager betegner som en skadeanmeldelse.

Indklagede bestrider nogensinde at have modtaget denne anmeldelse, og i øvrigt at det fremlagte har karakter af en anmeldelse.

Det af klager fremlagte bilag er et screenshot fra indklagedes anmeldelsesblanket på indklagedes hjemmeside.

Der er ikke tale om en fremsendt anmeldelse.

Indklagedes elektroniske anmeldelsesblanket fungerer på den måde, at der indtastes en række oplysninger i en række felter, hvorefter der trykkes på ”send-knap”.

Når der er trykket på knappen ”Anmeld skade”, modtages en kopi i anmelders mail.

Anlæggelse af skader foretages automatisk i indklagedes system, og når der er sket en indsendelse af en skadeanmeldelse, bør der således eksistere en oprettet skade i skadessystemet.

Indklagede har ikke fundet nogen driftsforstyrrelser i tiden omkring den 19. oktober 2021, som gjorde, at den automatiske skaderegistrering ikke virkede.

Klager har ved ikke at foretage egentlig skriftlig anmeldelse bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation, og dette må komme denne til skade ved en bedømmelse af sagen.

Klager kan ikke alene ved sin egen forklaring i tilstrækkeligt omfang godtgøre, at der er sket afvisning grundet graviditet henset til de øvrige omstændigheder i sagen.

Indklagede har en helt fast praksis for at meddele afslag skriftligt, når der er sket en skriftlig henvendelse.

Klager oplyser i klageskriftet, at denne den 20. oktober 2021 har henvendt sig telefonisk til indklagede og her fået en mundtlig afvisning af forsikringsdækning.

Det fremgår kun af indklagedes system, at der er registreret et opkald fra klager den 5. oktober 2021.

Det er ikke muligt nærmere at fastslå, hvad opringningen har drejet sig om, idet der ikke er noteret yderligere på sagen, og alt er slettet grundet GDPR.

Det kan oplyses, at skadebehandleren nævnt i bilagene har været ansat i en længere periode, og vedkommende har dermed også modtaget diverse information om, hvorledes ligebehandlingsforhold skal håndteres.

Skadebehandleren omtalt i bilagene oplyser, at hun behandler flere tusinde sager årligt, og derfor ikke kan huske den konkrete henvendelse.

Hun kan alene bekræfte, at hun ikke (i al fald ikke efter 2020) har en praksis for at afvise personer med henvisning til graviditet.

Skadebehandleren antager, at hun til klager har oplyst, at der ikke var dækning på forsikringen, da der er tale om en behandlingsforsikring svarende til den standardmæssige måde, denne type af sager behandles på.

Klager ytrer i sin mail af 20. oktober 2021 utilfredshed med manglende dækning ved fysiske behandlinger.

Der er ingen angivelser af, at utilfredsheden angår det forhold, at klager har et ønske om behandling grundet graviditet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagedes klagers graviditetsbetingede behandlingsudgifter er dækket af klagers private behandlingsforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun telefonisk fik afslag på forsikringsdækning den 20. oktober 2021 med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækning, samt at fysiske behandlinger ikke var dækket under hendes sundhedsforsikring.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har registreret et telefonopkald fra klager den 20. oktober 2021 i indklagedes system.

Indklagede har bestridt, at klager fik et mundtligt afslag med den begrundelse, at skader forbundet med graviditet var undtaget forsikringsdækningen.

Der er således uenighed mellem parterne om indholdet af telefonsamtalen.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 10101 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 10101 Valid

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →