Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - ej medhold

J.nr. 22-43683

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med arbejdsgiverens beklædningsregler for de ansatte.

Manden havde oplyst, at han mundtligt havde fået oplyst af sin arbejdsgiver, at de mandlige ansatte skulle bære lange bukser og lukkede sko, mens de kvindelige ansatte også måtte bære kjoler og nederdele samt åbne sko.

Nævnet vurderede, at manden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet lagde vægt på, at beklædningspolitikken hos indklagede stillede krav til, at begge køn skulle klæde sig repræsentativt i forhold til sin stilling, og at ingen af kønnene ifølge sagens oplysninger måtte bære shorts.

Nævnet lagde desuden vægt på, at manden efter det oplyste ikke havde fået afslag på eller haft ønske om at klæde sig efter retningslinjerne for de kvindelige ansatte.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den indklagede virksomheds beklædningsregler for de ansatte.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, har oplyst, at han arbejdede i informationen hos indklagede.

Klager har videre oplyst, at han på sin første arbejdsdag hos indklagede mundtligt fik virksomhedens beklædningspolitik at vide.

Klager har oplyst, at indklagede havde en uniform bestående af en sort T-shirt med virksomhedens logo for og bag, og at de kvindelige medarbejdere måtte bære kjoler og nederdele samt åbne sko, mens de mandlige medarbejdere skulle bære lange bukser og lukkede sko.

Klager har oplyst, at klager ikke ved ansættelsen modtog en personalehåndbog, og at han heller ikke fik udleveret en håndbog, da han efterspurgte den.

Den 13. juni 2022 skrev klager en mail til sin chef, hvor følgende fremgår

”…

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at drøfte den kønsopdelte dresscode, hvis du har tid til det engang?

Måske denne uge?

Nu kommer sommeren ligesom snigende, og det begynder at blive relevant.

…”

Klager modtog efterfølgende følgende svar fra sin chef

”…

Du er velkommen til at komme forbi, næste gang du skal på job.

Vi har en lidt gammeldags dresscode (sådan er det at være en franskejet virksomhed) det betyder at man som dreng desværre ikke har lige så frie muligheder i sit tøjvalg.

Hvis det er det, som du gerne vil slå et salg for, kan jeg ikke gøre meget ved det - selvom jeg gerne vil.

Men vil altid gerne høre jeres meninger/ideer/ønsker, og så kan jeg tage det videre i håb om at der måske kan ske bare en lille smule:-)”

Klager har oplyst, at klager efterfølgende fik en mail fra indklagedes manager, og har fremlagt en udateret mail, hvoraf fremgår følgende

”…

Jeg har aftalt med [klagers chef] at jeg giver dig en tilbagemelding på uniform/beklædning i Informationen.

Det er altid godt at blive udfordrer på beklædningen/uniformen så tak for det.

I forhold til vores medarbejderhåndbog skulle den gerne være udleveret i forbindelse med din kontrakt.

Den er ikke tilgængelig på Ekstranettet eftersom det er for alle butikkerne og personalet i butikkerne er som bekendt ikke under os.

Vores politik omkring påklædning er: "Ansatte i [indklagede] skal i arbejdstiden have en påklædning, som er repræsentativ set i forhold til stillingens karakter".

Ovenstående giver selvsagt mulighed for bred tolkning.

Vi udleverer derfor "uniform" til alle medarbejder for at sikre en ensartethed og et udtryk som vi mener stemmer overens med [indklagede].

Beklædningen består af forskellige muligheder hvad angår overdel og benklæder.

Det er ligeledes tilladt at anvende egne benklæder i sort eller mørk.

Dertil har vi givet accept på, at der kan anvendes egne kjoler med vores overdel til.

Vi har gennem tiden haft flere forskellige uniformer bestående af skjorter, blazer, cardigan osv. Vi synes den nuværende, som vi har haft i en del år er den, som der har været mest tilfredshed med.

Vi vil gerne se på nye muligheder for uniform i Informationen, men dette vil ikke blive før efteråret.

…”

Klager skrev senere følgende mail til virksomhedens manager

”…

Det er såmænd ikke uniformen, som jeg stiller spørgsmålstegn ved.

Jeg er endda vældig glad for, at vi blot skal bære en T-shirt.

Dét er, at jeg ganske tidligt i min ansættelse er blevet bedt om som mandlig ansat i informationen ikke at bære hverken shorts eller sandaler, men at det skulle være okay for mine kvindelige kollager med samme funktion.

Jeg kan ikke se nogen steder, at jeg enten fysisk eller per mail har modtaget vores Personalehåndbog.

Det er helt sikker blot en fejl, men jeg vil gerne bede om den fremsendt, da det i min kontrakt fremgår, at "medarbejderen forpligter sig til at overholde de heri fastsætte og til enhver tid gældende retningslinjer," og jeg er nysgerrig på, hvorledes de indebærer regler specifikt om synlighed af ben og fødder eller andet, der kunne tolkens således.

Jeg har forståelse for, at anstændigt eller præsentabelt udseende' tolkes anderledes fra om man henholdsvis fremstår med ydre mandlige eller kvindelige kønsmarkører, men jeg vil alligevel gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal gøre forskel i vores stilling i informationen.

Særligt, når vores uniform er så forholdvist uformel som en T-shirt.

For at opsummere, er det egentlig bare mig, der siger, at det er 2022, og jeg synes, at unge mænd bør kunne vise skind på deres arbejdsplads, uden at der skulle være noget uanstændigt i det.

Jeg håber, at du ville tage i min forespørgsel til eftertanke.

…”

Da klager ikke modtog svar fra virksomhedens manager, rykkede han i en mail for svar.

I mailen skrev klager følgende

”…

Jeg vil bare høre, om du har læst min seneste besked vedrørende beklædning, og om du vil svare mig herpå snarest.

…”

Klager har oplyst, at klager aldrig fik svar på sin mail.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. september 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes beklædningspolitik er udtryk for forskelsbehandling.

Klager har forståelse for, at medarbejderne som indklagedes ansigt udadtil er forpligtet til at beklæde sig forholdsvist neutralt, og at de fleste oplever forskellige kodeks for denne påklædning i forhold til, om man er mand eller kvinde.

Medarbejderne hos indklagede bærer i forvejen en uhøjtidelig uniform i et meget afslappet arbejdsmiljø, og derfor ser klager ingen grund til at være sensitiv over for mænds ben og fødder.

Uanset hvilke kulturelle grunde, der måtte være hertil, er det diskriminerende, at der er et forbud mod, at mænd må vise ben og fødder på arbejdspladsen, når man ikke på samme måde problematiserer, at kvinder gør.

Der er absolut ingen, der dør af hedeslag hos indklagede, når de er på arbejde, men vi lever trods alt i en tid, hvor anstændig beklædning og uniformering er til diskussion, når det handler om arbejdsmiljø rundt om i Europa grundet de ekstremt høje sommertemperaturer.

Der er nu i vores tid fokus på, om man vægter firmaets facade højere end de ansattes velbefindende.

Med proportionerne forbeholdt bliver medarbejderne ansat under forskellige arbejdsvilkår og oplever et differentieret arbejdsmiljø på grund af indklagedes kønsdiskriminerende beklædningspolitik.

Klager ønsker med sin klage at opnå klare regler for, hvilket tøj klager og klagers kollegaer må supplere uniformen med på arbejdspladsen, uden at der gøres forskel på baggrund af køn.

Derudover ønsker klager at danne præcedens for lignende sager om lignende forhold for ansatte i alle brancher.

Klager ønsker ikke at bo i et Danmark, hvor mænd ikke må have øreringe i eller neglelak på på arbejde, hvis det er på baggrund af deres køn og ikke en generelt gældende regel.

Klager ser ingen fordel ved, at mænd påbydes at bære slips og blazer, mens de kvindelige medarbejdere kan trække i sommerkjoler.

Klager så allerhelst, at klager skulle have lov til at tage kjole på på arbejde, hvis klager havde lyst.

Indklagede er ikke kommet med bemærkninger til klagen, trods nævnets opfordring hertil.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede stillede krav til sine ansatte om, at de i arbejdstiden skal have en påklædning, som er repræsentativ set i forhold til stillingens karakter.

Indklagedes ansatte skulle bære en T-shirt med indklagedes logo.

Klager har oplyst, at han mundtligt fik oplyst af indklagede, at de mandlige ansatte skulle bære lange bukser og lukkede sko, mens de kvindelige ansatte også måtte bære kjoler og nederdele samt åbne sko.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at beklædningspolitikken hos indklagede stiller krav til, at begge køn skal klæde sig repræsentativt i forhold til sin stilling, og at ingen af kønnene ifølge sagens oplysninger må bære shorts.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klager efter det oplyste ikke havde fået afslag på eller haft ønske om at klæde sig efter retningslinjerne for de kvindelige ansatte.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 16 a om delt bevisbyrde