Legislator Case Law & Legislation
W20241009725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

J.nr. 22-31962

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som faglærer.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at følgerne af kvindens psykiske lidelse på afskedigelsestidspunktet hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Da kvinden havde været i stand til at arbejde på fuld tid uden skånehensyn i perioden mellem sygemeldingen i 2011, 2014 og 2020 vurderede nævnet, at begrænsningen ikke på afskedigelsestidspunktet havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på afskedigelsestidspunktet medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Det fremgik af en lægeattest fra november 2020, at kvinden skulle være sygemeldt i fire til fem uger, hvorefter hun kunne starte roligt op og genoptrappe arbejdstiden gradvist.

Lægen vurderede, at den samlede varighed ville være måneder.

Ifølge psykologudtalelsen fra februar 2021 var prognosen for kvinden usikker.

På baggrund af indholdet af de lægelige oplysninger, som forelå på afskedigelsestidspunktet, vurderede nævnet, at det ikke var godtgjort, at kvinden på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at hun havde et handicap i lovens forstand.

Det kunne ikke ændre på vurderingen, at kvinden senere blev diagnosticeret med PTSD og angst, hvorefter hun fik tildelt førtidspension.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som faglærer hos den indklagede uddannelsesinstitution.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som faglærer hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. november 2003 ansat som skolepraktikinstruktør hos indklagede.

I maj 2006 søgte klager en stilling som faglærer hos indklagede, og hun blev ansat i stillingen den 1. august 2006.

Indklagede har fremlagt en oversigt over uddannelsesforløbet hos indklagede.

Forløbet bestod af to grundforløb og et hovedforløb.

Den 30. april 2010 blev klager truet af en elev i forbindelse med undervisningen.

Den 3. maj 2010 mødte klager eleven ved indklagedes parkeringsplads, hvor eleven truede klager igen.

Den 1. december 2010 blev klager sygemeldt på grund af episoderne i april og maj 2010.

Af mulighedserklæring af 21. januar 2011 fremgår, at klager ifølge en psykolog havde en angstneurose.

Af lægens attestering af 25. januar 2011 fremgår, at klager var sygemeldt indtil, at hun blev helt rask eller indtil, at risikoen for konfliktfyldte situationer i undervisningen var elimineret.

Klager var fuldtidssygemeldt indtil den 21. april 2011, hvorefter hun genoptog arbejdet, men fortsat var deltidssygemeldt.

Den 30. august 2011 var klager til konsultation hos en speciallæge i psykiatri.

Lægen diagnosticerede klager med en tilpasningsreaktion.

Lægen vurderede også, at prognosen for klagers psykiske tilstand var god.

Dog skulle klager vende gradvist tilbage på arbejdsmarkedet, ligesom klagers arbejde kunne indebære en vis risiko for reaktivering af tilstanden.

Indklagede har oplyst, at de ikke modtog eller blev orienteret om lægeerklæringen eller dens indhold.

Den 15. oktober 2011 var klager tilbage på arbejdet på fuld tid uden skånehensyn.

Den 3. februar 2014 afholdt klager og en kollega et møde med en elev, som var blevet opsagt og derfor skulle forlade skolen.

Eleven bankede sin knytnæve ned i bordet flere gange og sagde, at han ikke ville finde sig i det.

Eleven kastede herefter en hulmaskine ned i bordet foran klager.

Klager bad eleven om at gå, hvorefter eleven sparkede til bordet, som flyttede sig hen imod klager.

Klager var sygemeldt fra den 3. april 2014 til den 6. april 2014 på baggrund af episoden den 3. februar 2014.

Hun genoptog herefter arbejdet på fuldtid uden skånehensyn.

Den 17. september 2020 bad klager to elever lave noget, og da de nægtede, bad hun dem forlade undervisningen og skolen.

Hun orienterede dem om, at deres forældre ville blive kontaktet.

Den ene elev blev vred og sagde, at klager var syg i hovedet.

Eleven gik herefter konstant ved siden af klager resten af dagen, mens han sagde, at klager var dum, grim og en dårlig lærer.

Klager blev herefter sygemeldt den 21. september 2020.

Den 22. oktober 2020 blev der udarbejdet en mulighedserklæring.

Af erklæringen fremgår blandt andet

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

4.

Påvirkede jobfunktioner

Planlægning, forberedelse og gennemførelse af undervisning, vankeligtgøres

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Der kunne i en periode planlægges, elevfrie opgaver, så som planlægning, udviklings opgaver, efteruddannelsesprogram og undervisningsplaner som kunne laves både på skolen og hjemme.

Opstart med få timer som ikke er konfrontation med elever, men hvor der godt kan være elevkontakt.

Opstart aftales på et senere tidspunkt og efter lægens anbefalinger.

”

Af lægens attestering af 3. november 2020 fremgår, at lægen skønnede, at arbejdsforholdene på baggrund af oplysningerne i punkt 3, 4 og 6 i mulighedserklæringen var forsvarlige i forhold til klagers helbred.

Derudover fremgår blandt andet

” 8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Patient er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at genoptage arbejdsfunktion.

Det anbefales at patient forbliver sygemeldt i 4-5 uger, hvorefter hun langsomt og gradvis genindføres i arbejdsfunktioner.

En mulighed kunne være, at patient opstarter med udelukkende at udføre arbjedsopgaver hjemmefra.

Senere i forløbet kan der planlægges tidspunkter hvor patient møder op på arbejde på nedsat tid.

Evt 2x om ugen 3 timer af gangen eller lignende.

Herefter gradvis optrapning afhængigt af patientens tilstand.

9.

Varighed

Måneder”

Den 15. december 2020 blev der afholdt sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af indklagedes notat fra mødet fremgår blandt andet

”Mødet er en opfølgning og videre plan for sygdomsforløb, samt opstart.

Første sygemelding d. 21.9.2020-

[Klager] er på nuværende tidspunkt ikke klar til at starte op på fuld tid.

[Klager] er i behandling hos psykolog, som anbefaler en gradvis opstart, med få dage og få timer, helst blandet med start som hjemmearbejde.

[Klager] giver selv udtryk for at der kan være udfordringer, specielt om morgenen, ønsker derfor at skulle møde senere på dagen.

[Klager] giver også udtryk for at hun har svært ved at håndtere meget støj og mange mennesker på et sted.

[Klager] har behov for at have overblikket, over hvem som er i lokalet, så hun ikke bliver overrasket.

”

På mødet blev der også lavet en plan for klagers opstart.

Klager skulle arbejde hjemme onsdag og fredag i uge 50 fra kl.

11 til kl.

14.

I uge 51 skulle hun møde på arbejde om onsdagen fra kl.

11 til kl.

14 og arbejde hjemme fredag fra kl.

11 til kl.

14.

I uge 1 skulle klager møde på arbejde onsdag og fredag fra kl.

11 til kl.

14, og i uge 2 skulle hun arbejde de samme dag fra kl.

10 til 14.

Den 2. februar 2021 blev der afholdt et nyt møde mellem klager og indklagede.

Af indklagedes notat fra mødet fremgår

”…

[Klager] mener, at det kun går meget langsomt frem.

Så langsomt, at det forsat ikke er muligt, at se hvornår [Klager] igen kan se sig selv starte op på arbejde, med blød opstart.

[Klager] forsøger at følge den plan, der er lagt for at arbejde lidt hjemme nogle timer om ugen.

Men [klager] har svært ved at overskue dette, og kan ikke lave noget fredag, idet så hele weekenden så er ødelagt.

Det ser ikke lovende ud, og [klager] har svært ved at se, hvornår det skal blive bedre.

[Klager] har været hos psykolog, hvis bedste svar indtil nu er, at det er ikke noget der er ovre fra dag til dag.

Ikke et ret præcist svar!

!

!

[Klager] skal til psykiater 16/2, så må vi høre, hvad der kommer ud af det.

Der er ikke meget der tyder på, at [klager] er på vej tilbage foreløbig, og [klager] har det tydeligt meget skidt.

”

Den 13. februar 2021 var klager ved psykolog.

Af psykologens udtalelse fremgår

”Der er ønsket besvarelse af to spørgsmål.

[Klager] er sygemeldt og udfører få og kortvarige arbejdsopgaver hjemmefra.

[Klager] har betydelige kognitive, emotionelle og somatiske symptomer svarende til belastningsreaktion, hvor det må overvejes, hvorvidt [Klagers] samlede tilstand bedst beskrives ved den relativt nye diagnose Kompleks PTSD.

[Klager] har angst, koncentrationsbesvær, kropslige smerter og svimmelhed, og [klager] beskriver herudover en række andre symptomer, som alle, fagligt vurderet, kan hidrøre fra voldsomme belastninger.

Ud fra det lange behandlingsforløb skønnes, at de forekommende symptomer har deres oprindelse fra de voldsomme hændelser, som [klager] har været udsat for i forbindelse med varetagelse af sit arbejde.

Præmorbidt vurderes, at [klager] har været uden disse symptomer.

Symptomerne betyder, at [klagers] tilværelse er begrænset til stort set at være i eget hjem, hvor sociale aktiviteter, som at mødes med og hos andre, samt almindelig adfærd som indkøb udløser tiltagende stresssymptomer, hvilket ofte fører til tidligere afslutning af aktiviteten end oprindeligt planlagt og ønsket.

Der har været perioder med bedring, hvorpå nytilkomne hændelser har medført tilbagefald, og i efteråret 2020 indebar en sådan hændelse en væsentlig forværring af [klagers] tilstand.

Aktuelt ses tegn på, at [klager] har oplevet mindre bedringer, både med hensyn til den mængde aktivitet, hun magter på en almindelig dag, og i forbindelse med besøg hos nærmeste familie, hvor [klager] overvandt sit tiltagende ubehag og kunne være på besøg i et længere tidsrum end længe.

På baggrund af det lange forløb, og de under behandlingsforløbet fortsat tilstødende voldsomme hændelser, må et skøn om prognosen for [klager] gives med usikkerhed.

”

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke modtog kopi af psykologens udtalelse, og at indklagede kun blev orienteret mundtligt om, at psykologens prognose var usikker, og at der ikke kunne gives et egentlig skøn over fraværets længde.

Den 4. marts 2021 oplyste klager indklagede om, at tidsperspektivet for hendes tilbagevenden til arbejdet fortsat var usikkert.

Den 5. marts 2021 partshørte indklagede klager om påtænkt afskedigelse.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår blandt andet

”Det er med beklagelse, jeg desværre må meddele, at vi påtænker at afskedige dig som faglærer i [afdeling], på grund af sygdom.

Du har været sygemeldt fra den 21. september 2020, det er d.d. 172 sygedage.

Jf. mulighedserklæringen af 3. november 2020, vil du være sygemeldt på fuldtid i yderligere 4-5 uger til den 4. december 2020.

Herefter anbefaler lægen opstart på deltid med hjemmearbejde, lægens vurdering er at det vil tage måneder.

Den 16. februar 2021 skulle du til psykiater, mødet med psykiateren har ikke give klarhed over det forsatte sygdomsforløb.

Der er derfor stor usikkerhed om, hvornår du igen vil kunne genoptage din stilling som underviser i [afdeling] på fuld tid.

Dit sygefravær har nu nået et omfang, så det alvorligt påvirker kollegaerne, planlægningen og arbejdet i [afdelingen] på [indklagede].

”

Den 31. marts 2021 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår blandt andet

”I løbet afhøringsfristen har vi modtaget et brev fra [klagers fagforening], der har bemærkninger til hørings brevet og søger aktindsigt i dit personalearkiv.

[Klagers fagforenings] bemærkninger, ændrer ikke ved vores beslutning om afskedigelse.

Derfor må [indklagede] med henvisning til brev af 5. marts 2021, med beklagelse opsige dig med fratrædelse den 30. september 2021.

”

Den 3. maj 2021 indhentede jobcentret i klagers bopælskommune en statusbedømmelse fra en psykolog.

Af statusbedømmelsen fremgår blandt andet

” 1.

Statusbedømmelse på grundlag af patientjournal m.v.

…

[Jobcenter] har den 19. marts 2021 anmodet om en statusattest med følgende oplysninger

- aktuelle helbredssituation, behandling og prognosen på sigt.

De diagnostiske overvejelser omfatter belastningstilstand med anxiøse gener, der kan have anfaldsvis forværring, ligesom der er forhåndsangst og undgåelsesadfærd.

Humøret er svingende, og der er trætbarhed efter psykisk anstrengelse.

Patienten møder til støttende samtaler, der fornylig er suppleret med medikamentel behandling med tbl.

Citalopram - virkningen af den påbegyndte behandling vil kunne vurderes indenfor de kommende 3 – 6 måneder.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere prognosen på sigt (se nedenfor).

- er der fortsat helbredsforhold der hindrer tilbagevenden I tilbagevenden til arbejdet på nuværende tidspunkt og i givet fald hvilke.

Patienten er på nuværende tidspunkt ikke I stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet uden, at tilstanden forværres.

- såfremt tilbagevenden i arbejde ikke aktuelt er mulig, kan der så gives et estimeret tidperspektiv for [klagers] mulighed for tilbagevenden.

Det skønnes, at patienten inden for de kommende 3 til 6 måneder vil kunne deltage i aktiverende og afklarende tiltag i forhold til arbejdsmarkedet - skånehensyn kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Det foreslås, at der evt.

indhentes fornyede oplysninger om tre til seks måneder.

”

Den 15. juni 2021 anmodede klagers fagforening indklagede om en drøftelse af sagen.

Den 29. juni 2021 holdt parterne møde om sagen.

Parterne nåede ikke til enighed.

Klagers fagforening sendte den 1. juli 2021 en mail til indklagede.

Af mailen fremgår blandt andet

”Jeg orienterede dig om, at sagen vil blive videresendt til Ligebehandlingsnævnets afgørelse, men at [klagers fagforening] er indstillet på at drøfte sagen til enhver tid for at inddrage skolens oplysninger og synspunkter i sagen, herunder at søge en mindelig afslutning af sagen.

”

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke svarede på mailen og ikke hørte mere til sagen før, den blev indbragt for nævnet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. juli 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 513.346 kr. svarende til 12 måneders løn.

Indklagede betalte igennem klagers ansættelsesperiode for psykologbistand til klager.

Indklagede har fremlagt fakturaer for psykologbistanden.

Det fremgår heraf, at indklagede betalte for følgende psykologbistand

Indklagede har også fremlagt skemaer fra klagers medarbejderudviklingssamtaler i 2012, 2013 og 2017.

Klager har fremlagt to speciallægeerklæringer af henholdsvis 31. marts 2022 og 7. april 2022 fra en speciallæge i psykiatri, samt en lægeattest af 23. oktober 2022.

Det fremgår heraf, at klager lider af PTSD og angst.

Klager fik den 11. april 2023 tildelt førtidspension af sin bopælskommune.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Klager var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager fik i 2011 stillet diagnosen tilpasningssyndrom.

Prognosen blev på daværende tidspunkt vurderet som god, idet der forventedes en bedring i tilstanden ved reduktion eller fjernelse af kilderne til klagers stress.

Den 13. februar 2021 fik klager diagnosen kompleks PTSD.

Klager lider af en væsentlig varig funktionsnedsættelse begrundet i arbejdsmæssige belastninger.

Det fremgår af afskedigelsen, at klager blev afskediget på grund af sit handicap.

Indklagede burde have været bekendt med klagers helbredsmæssige tilstand på baggrund af den lægelige dokumentation, som blev udarbejdet under hendes ansættelse hos indklagede.

Klager meddelte også flere gange indklagede, at det var relevant for dem at få udtalelser fra psykiater og psykolog.

Indklagede betalte for psykologbistand til klager ad flere omgange.

Indklagede måtte derfor vide, at klager havde udviklet en langvarig funktionsnedsættelse siden episoden i 2010.

Indklagede foretog ikke i tilstrækkelig grad rimelige tilpasninger af arbejdet, herunder ved at sikre klager et betryggende arbejdsmiljø.

Dette kunne være blevet gjort ved, at klager ikke skulle undervise de mest belastende klasser, men i stedet blev sat til at undervise nogle mindre krævende elevgrupper, hvilket hun havde erfaringer og kompetencer til.

Indklagede foretog ingen nærmere undersøgelser i forhold til at fordele og indrette arbejdsopgaverne sundhedsmæssigt forsvarligt og med udgangspunkt i klagers konkrete helbredsmæssige behov, således at klager kunne fastholdes i sin stilling.

Indklagede inddragede og lyttede ikke til klager.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 25. januar 2011, at konfliktfyldte situationer i undervisningen skulle elimineres.

Indklagede var dog ikke indstillet på at skåne klager for særlige grupperinger.

Indklagede fastholdt derfor, at klager skulle undervise på alle niveauer.

Af mulighedserklæringen af 3. november 2020 fremgår, at klager skulle indføres skånsomt i arbejdsopgaverne igen.

Indklagede kan således ikke anses for at være uvidende om, at klagers skånebehov bestod i, at hun i højere grad end andre lærere skulle skånes fra at være i kontakt med de mest belastede og sårbare elevgrupper.

Grundforløbet indeholdt særlige vanskeligheder for udfordrede elever, hvorfor klager anmodede indklagede om, at hun ikke skulle undervise på grundforløbet.

Klager fungerede også bedst med undervisningen i hovedforløbet, da hun stort set ikke fik psykologhjælp i den perioden fra 2016 til og med 2019, hvor hun arbejdede i hovedforløbet.

I efteråret 2020 blev klager igen pålagt at undervise på grundforløbet.

Grundforløbsholdet var ekstraordinært vanskeligt, men klager blev ikke fritaget fra at undervise holdet.

Klager oplevede ikke, at hun blev inddraget i opgavefordelingen.

Hun oplevede derimod, at hun ikke havde mulighed for at sige fra.

Indklagede tog således ikke hensyn til klagers helbredsmæssige udfordringer ved fordelingen af arbejdsopgaver.

I januar 2021 mødte klager fysisk op på skolen for at fortælle, at hun var i stand til at genoptage arbejdet delvist.

Uddannelseslederen afviste hendes arbejdskraft og orienterede hende om, at hun skulle tage det roligt.

Hun tilbød herefter at arbejde hjemme, hvilket uddannelseslederen også afviste.

Indklagedes manglende hensyntagen til klagers helbred medførte en gradvis forværring af hendes helbred.

Forværringen førte til, at hun i 2023 fik tilkendt førtidspension.

Der er ikke indtrådt retsfortabende passivitet i sagen.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Klager var ikke handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.

Det kan ikke lægges til grund, at klager havde en funktionsnedsættelse under hele ansættelsen.

Det er derfor kun relevant at tage afsæt i klagers sidste sygeperiode fra den 21. september 2020 og frem til afskedigelsen.

På afskedigelsestidspunktet havde klagers sygeperiode haft en varighed på seks måneder, og prognosen var usikker.

Varigheden af sygdommen sammenholdt med prognosen på afskedigelsestidspunktet havde derfor ikke en sådan karakter, at klager var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet det kan udledes af retspraksis, at varigheden skal være over et år.

De af klager fremlagte lægeerklæringer af 31. marts, 7. april og 23. oktober 2022 blev udarbejdet efter afskedigelsestidspunktet.

Indklagede havde derfor ikke adgang til dem, da de afskedigede klager.

Indklagede hverken vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da klager, bortset fra de respektive sygeperioder, havde fungeret fuldt ud i sin stilling.

Indklagede havde heller ikke modtaget lægelige vurderinger, som understøttede, at klager havde en langvarig funktionsnedsættelse, som påvirkede hendes evne til at fungere på lige fod med andre.

Indklagede havde iværksat relevante tilpasningsforanstaltninger i form af psykologbehandling og hjemmearbejde.

Derudover pegede klager ikke selv på andre relevante tilpasninger, herunder skemaomlægning.

Afskedigelsen var begrundet i den væsentlige påvirkning af indklagedes drift som følge af klagers fravær og den usikre prognose for tilbagevenden.

Hertil kom, at klager ikke var egnet og disponibel, da hun end ikke kunne udføre hjemmearbejde i mindre omfang.

Hvis nævnet vurderer, at der er sket forskelsbehandling, skal der ikke udmåles en godtgørelse, da klager har udvist retsfortabende passivitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager var i april 2010 udsat for en hændelse hos indklagede, hvor hun blev truet af en elev.

Af speciallægeerklæring af 30. august 2011 fremgår, at hun havde fået en tilpasningsreaktion.

Prognosen for hendes psykiske tilstand var dog god.

Hun var efterfølgende helt og delvist sygemeldt i en periode fra december 2010 til oktober 2011, hvorefter hun genoptog arbejdet på fuldtid uden skånehensyn.

I februar 2014 var klager udsat for en ny hændelse, hvor en elev opførte sig aggressivt over for hende.

Hun var efterfølgende sygemeldt fra den 3. april til den 6. april 2014, hvorefter hun genoptog arbejdet på fuldtid uden skånehensyn.

Den 17. september 2020 var klager udsat for en tredje hændelse på arbejdspladsen, hvor en elev blandt andet sagde, at klager var syg i hovedet, dum, grim og en dårlig lærer.

Klager blev herefter sygemeldt den 21. september 2020, hvilket hun var frem til afskedigelsen den 31. marts 2021.

Det fremgår af psykologudtalelsen af 13. februar 2021, at klager havde betydelige kognitive, emotionelle og somatiske symptomer svarende til en belastningsreaktion, hvorfor det måtte overvejes, om hendes samlede tilstand bedst kunne beskrives ved diagnosen kompleks PTSD.

Derudover havde hun angst, koncentrationsbesvær, kropslige smerter og svimmelhed.

Nævnet vurderer, at følgerne af klagers psykiske lidelse på afskedigelsestidspunktet hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klager havde efter de foreliggende oplysninger i perioderne mellem sygemeldingen i 2011, 2014 og 2020 været i stand til at arbejde på fuld tid uden skånehensyn.

Nævnet vurderer på den baggrund, at begrænsningen ikke på tidspunktet for afskedigelsen den 31. marts 2021 havde haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af lægeattesten af 3. november 2020, at klager skulle være sygemeldt i fire til fem uger, hvorefter hun kunne starte roligt op og genoptrappe arbejdstiden gradvist.

Lægen vurderede, at den samlede varighed ville være måneder.

Ifølge psykologudtalelsen af 13. februar 2021 var prognosen for klager usikker.

På baggrund af indholdet af de lægelige oplysninger, som forelå på afskedigelsestidspunktet, vurderer Ligebehandlingsnævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet bemærker, at det ikke kan ændre på vurderingen, at klager senere blev diagnosticeret med PTSD og angst, hvorefter hun fik tildelt førtidspension.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

•

Har udfordringer med konfrontation, over for eleverne, som gør at der på nuværende tidspunkt ikke kan gennemføres undervisning.

•

Har svært ved at huske, som gør at det bliver vanskeligt at forberede til undervisning.

•

Kan ikke holde koncentrationen i længere perioder.

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

1.

[Klagers] aktuelle situation ønskes beskrevet.

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

Periode

Antal timers psykologbistand

31. juli 2010 til 13. januar 2011

12,6 timer

2014

18 timer

2015

9 timer

2016

5 timer

2017

1 time

2018

15 timer

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 10097 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →