Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-35443

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun ankom og steg sent på en af virksomhedens (indklagede) busser.

Klager ankom til en af indklagedes busser, efter at bussens døre var blevet lukket, hvorefter chaufføren åbnede dørene for klager.

Klager havde for nævnet fremlagt en video af en del af episoden i bussen.

Af videoen ses, at der opstod uoverensstemmelser mellem klager og chaufføren.

Der var for nævnet tvivl om, også efter gennemsyn af videoen, hvorvidt denne uoverensstemmelse havde sammenhæng med klagers race og/eller etniske oprindelse, eller om den havde baggrund i noget andet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ankom og steg sent på en af indklagedes busser.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race og/eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun den 4. august 2022 skulle rejse med offentlig transport.

Klager har videre oplyst, at hun ankom til en af indklagedes busser, efter at bussens døre var blevet lukket.

Chaufføren åbnede dørene for klager.

Klager har fremlagt en video af en del af episoden i bussen.

Det fremgår af videoen, at klager står i indgangen i bussen.

Klager bærer som den eneste i bussen tørklæde.

Af videoen ses, at der er uoverensstemmelser mellem klager og chaufføren.

Chaufføren siger blandt andet, at han ikke ville finde sig i, at klager indledte med at bebrejde ham, da han ikke kunne se hende ud af spejlene.

Det fremgår derefter, at en af bussens øvrige passagerer bad chaufføren om at stoppe med at råbe.

Chaufføren oplyste, at hans frustrationer ikke vedrørte, om klager viste sin billet eller ej, men at han blev sur, da klager truede ham i forbindelse med, at hun steg ombord på bussen.

Klager forlod derefter bussen med den anden passager.

Klager oplyste til denne passager, at hun ikke var okay, og at chaufføren var racist.

Den anden passager bekræftede over for klager, at chaufføren var racist, og at alle desuden kunne se, at det var helt forkert, hvad chaufføren gjorde.

Efterfølgende klagede klager over hændelsen til indklagedes kundeservice.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. august 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med episoden i bussen den 4. august 2022.

Chaufføren åbnede i første omgang ikke døren for klager, og da han gjorde, råbte, skreg og bandede han af klager foran de resterende passagerer.

Chaufføren var racist og ydmygede klager foran de resterende passagerer.

To passagerer rejste sig for at hjælpe klager under hændelsen.

Den ene passager hjalp klager hen til en stol for at berolige hende.

Den anden passager konfronterede chaufføren og bad ham om at stoppe med at tale til klager.

Denne passager anbefalede også klager at indsende en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Det var en meget foruroligende dag for klager, som hun fortsat lider på grund af.

Episoden i bussen var for klager både ydmygende og virkelig skræmmende.

Klager ønsker retfærdighed og en undskyldning fra chaufføren.

Indklagede påstår principalt, at sagen bør afvises, da de ikke er rette indklagede.

Indklagede påstår subsidiært, at de bør frifindes, da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at hun steg på bussen.

Om afvisningspåstanden gør indklagede gældende, at de ikke er rette indklagede, da en eventuel overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling ikke vil være med dem som ansvarssubjekt.

Ifølge loven er ansvarssubjektet den, der faktisk handler i strid med loven, hvilket i udgangspunkt er den, der er ansvarlig for den retsstridige handling eller undladelse, og dermed i det foreliggende tilfælde chaufføren.

Det gøres dog samtidig gældende, at der ikke var tale om en overtrædelse af loven.

Indklagede er ikke arbejdsgiver for chaufføren.

De er ansat hos de private busselskaber, der udfører kørsel for indklagede på baggrund af udbudte kontakter.

Indklagede hæfter efter dansk rets almindelige regler ikke for en selvstændigt virkende tredjemand.

Hverken indklagede eller det private busselskab opfordrer eller instruerer sine chauffører i at forskelsbehandle kunder ud fra uvedkommende hensyn, herunder race eller etnisk oprindelse.

Der er ikke belæg for, at hverken indklagede, som udbød kontrakten om busdrift, eller busoperatøren, som arbejdsgiver, har handlet ansvarspådragende i forbindelse med chaufførens påståede afvisning af at medtage klager ud fra usaglige hensyn.

Det afvises i øvrigt, at dette var tilfældet.

Om frifindelsespåstanden gør indklagede gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, og at klager ikke er blevet behandlet anderledes eller ringere end andre i en tilsvarende situation.

Den adfærd, som chaufføren udviste på den fremlagte video, var på ingen måde acceptabel eller i overensstemmelse med den oplevelse, indklagede har ønske om at give sine kunder.

Indklagede beklager derfor over for klager.

Det private busselskab har desuden taget hånd om sagen i forhold til chaufføren.

På trods af at indklagede fuldt ud anerkender, at det var en ubehagelig oplevelse for klager, er der dog ikke fremlagt noget i sagen, der indikerer, at chaufføren under episoden skulle have handlet, som han gjorde, på grund af klagers race og/eller etniske oprindelse.

Det fremgår ikke af videoen, hvad der gik forud for optagelsens start.

Dem fremgår desuden af videoen, at chaufføren åbnede dørene for klager, efter han var blinket ud, uagtet at klager ankom for sent til stoppestedet.

Det sker dagligt, at passagerer oplever, at de ikke bliver taget med af chaufføren, når dørene lukker.

Dette kan ikke undgås, og der kan være flere årsager hertil.

Det kan blandt andet skyldes, at chaufføren ikke opdager en passager i spejlene, eller at det kan være i strid med færdselsloven at stoppe for at medtage yderligere passagerer, hvis bussen allerede har blinket ud og/eller forladt stoppestedet.

Indklagede ankerkender, at man som passager i disse situationer kan have en oplevelse af, at chaufføren bevidst vælger ikke at tage passageren med.

Indklagede har inden for de seneste to år registreret cirka 3.000 henvendelser fra kunder, som har oplevet ikke at komme med bussen af den ene eller anden grund.

Klager var derfor ikke udsat for forskelsbehandling, da andre passagerer i samme situation heller ikke vil kunne påregne at komme med bussen.

Indklagede gør derfor gældende, at der ikke på videoen eller af korrespondancen i øvrigt, fremgår noget, der skulle indikere, at chaufføren reagerede eller handlede ud fra usaglige hensyn i klagers konkrete situation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at chaufføren åbnede døren til bussen for klager, og at der efter klager kom ind i bussen opstod en uoverensstemmelse mellem klager og chaufføren.

Der er for nævnet tvivl om, også efter gennemsyn af videoen, hvorvidt denne uoverensstemmelse har sammenhæng med klagers race og/eller etniske oprindelse, eller om den har baggrund i noget andet.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde