Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold

J.nr. 22-30224

En mand (klager), der lider af en lettere autisme spektrum forstyrrelse, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som pædagog.

Mandens lidelse fremgik af en psykologerklæring fra juli 2012.

Efter dette tidspunkt havde han uddannet sig og haft flere jobs, hvor han tilsyneladende havde fungeret.

Der forelå ikke nyere lægelige oplysninger eller lignende for nævnet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som pædagog hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager, som er uddannet pædagog, lider af en lettere autisme spektrum forstyrrelse.

Af psykologerklæring af 4. juli 2012 fremgår blandt andet

”[Klager] har været til samtale hos undertegnede fem gange siden d. 31. maj 2012.

På baggrund af disse samtaler finder jeg at [klager] lider af en lettere autisme spektrum forstyrrelse.

Hans problemer viser sig primært inden for sproglig formulering i form af stammen og let fragmenteret tale, hvilket forværres når han bliver nervøs og anspændt.

Han kan have svært ved at udtrykke sig og finde de rigtige ord til at beskrive en følelse eller en mening.

Det er en udfordring for ham at møde nye mennesker.

Han spekulerer på hvad de tænker om ham, og han må bruge al sin energi på ikke at komme til at stamme.

Nicklas har altid haft behov for regelmæssighed og faste rammer.

Forandringer og manglende struktur i hverdagen kan gøre ham utryg.

I sociale sammenhænge har han altid fungeret bedst i små grupper, og han har svært ved at klare for meget uro og for mange informationer.

…

[Klager] er meget pligtopfyldende, og han går meget op i at gøre sit arbejde så godt som muligt.

Når først han sætter sig noget for og har truffet en beslutning, har han svært ved at ændre på dette, og i den forbindelse kan han virke noget ufleksibel.

”

Klager blev den 1. april 2021 ansat som pædagog hos indklagede med tjenestested i en af indklagedes vuggestuer.

Indklagede har oplyst, at der var tale om en vuggestue med 14 børn i alderen nul til tre år.

Udover klager var der to andre pædagoger og to medhjælpere ansat i vuggestuen.

Den 29. november 2021 blev der afholdt udviklingssamtale mellem klager og klagers leder.

Af indklagedes notat fra samtalen fremgår

”…

[Leder]: Vi to har holdt møde sammen med [kollega A], da [kollega B] skulle rykke stue til [stue], for at sikre at opgaverne blev fordelt mellem dig og [kollega A].

Aftalen var at du skulle have ansvar for ovenstående områder.

Du har ikke været hernede og talt med mig om nyt barn der skal starte på [klagers stue], men [kollega A] kom.

Hvad tænker du om det?

[Klager]: Jeg kan blive bedre til nogle ting stadigvæk, det er svært at få startet.

[Leder]: Jeg har en forventning om at du tager ansvar for disse ting når [kollega A] stopper og du bliver ene pædagog på stuen.

Det er ikke fordi at de andre ikke skal lave noget, men der ligger et ansvar hos pædagogerne ift.

det skriftlige og til pædagogikken.

Hvordan kan jeg hjælpe dig bedst muligt for at du kan udføre disse opgaver?

[Klager]: Det ved jeg ikke.

[Leder]: Hvordan gjorde du da du var i Norge?

Da du arbejdede der skulle du vel også lave noget skriftligt og forbedrede pædagogiske aktiviteter?

[Klager]: I Norge var der sat tid af til at lave skriftligt arbejde.

Jeg havde tre timer hver uge, hvor jeg gik fra og sad i et lokale til forberedelse.

[Leder]: Så der fik du lavet alt der skulle laves ift.

børnene?

[Klager]: Ja

[Leder]: Der var maleprojekt i hele vuggestuen hvor du var havde aktiviteten sammen med [kollega C], men da [kollega C] var syg, var det meningen at du skulle lave maleprojekt med børnene, men du gik ikke fra sammen med børnene.

Hvordan kan det være?

[Klager]: Der var ikke plads til at gå fra med børnene.

[Leder]: Hvis vi skal tale chancelighed for vores børn, skal børnene have mulighed for at prøve alle de aktiviteter som vi kan give dem.

Det er ikke alle i vores distrikt som tager på museum eller maler med deres børn og derfor er det vigtigt at vi giver dem disse muligheder.

Så derfor forventer jeg at du laver de aktiviteter som er aftalt på stuen, også selvom [kollega C] ikke er der.

[Leder]: Dine stuekollegaer var frustrerede over du ikke havde fortalt dem at du skulle have ferie i sidste uge, så de vidste det først da de fik skemaet for ugen.

Hvordan kan det være du ikke fortalte dem at du havde ferie?

[Klager]: Det var bare et uheld, sidst jeg havde ferie havde jeg fortalt dem om det, men denne gang var der bare mange ting.

[Leder]: Kommunikation er meget vigtig for samarbejdet med dine kollegaer, for at de ved om der er noget de skal overtage eller gøre imens du er væk.

[Leder]: [Kollega D] (fra [stue]) har talt med mig om hvordan fordelingen har været til rytmik om mandagen, og at hun har talt med dig om at du skal tage teten i rytmik, så det ikke kun er [kollega E] og [kollega D] der er på.

Hvordan synes du det er gået?

[Klager]: Jeg har svært ved at være i centrum, så jeg synes det er svært når det er dem der har planlagt det der skal foregå.

Aftaler

1) om onsdagen sætter [klager] en time af fra 9-10, hvor han får overblikket over stuen og laver opgaverne der er nødvendige, dette er de opgaver som står ovenfor.

2)[Klager] skal byde ind på stuemøderne og udføre aktiviteter med børnene.

”

Den 8. december 2021 blev der igen afholdt udviklingssamtale.

Af notatet fra samtalen fremgår

”[Leder]: Hvordan er det gået siden sidst med de aftaler vi lavede?

Gik du fra for at lave de opgaver vi aftalte?

[Klager]: Nej det var der ikke tid til.

[Leder]: Hvordan kan det være?

Har du fortalt på stuen at du skal gå fra om onsdagen?

[Klager]: Nej det må jeg have glemt.

[Leder]: Det er vigtigt at du giver dine kollegaer besked ang.

de aftaler vi laver.

så de har en mulighed for at kunne organiserer sig.

[Klager]: Ja

[Leder]: Er der noget du tænker vi skal have talt om her, der er jo ikke gået så lang tid siden sidste møde?

[Klager]: nej

Aftaler

Hver onsdag skal [klager] gå fra til at lave opgaver omkring børnene i en time.

[Klager] skriver referater til stuemøderne, så det er nemmere at huske hvilke opgaver der skal laves og aftaler som er indgået.

[Klager] skal være igangsættende med aktiviteter på stuen.

”

Den 14. januar 2022 blev der igen afholdt udviklingssamtale.

Af notatet fra samtalen fremgår

”[Leder]: Dette er vores tredje samtale.

Vi har lavet nogle aftaler hvordan er det gået med dem siden sidst?

(forberedelse om onsdagen, aktiviteter, referater)

[Klager]: Jeg er nok ikke 100 procent inde i det endnu, men jeg forsøger at sætte aktiviteter i gang.

Jeg har ikke gået fra om onsdagen.

Jeg tror jeg bliver nødt til at gå ned og skrive det ned i kalenderen.

[Leder]: Tjekker du jeres kalender når du kommer om morgenen?

[Klager]: ja i løbet af dagen

[Leder]: jeg tror at du bliver nødt til at læse i kalenderen hver morgen, for du glemmer tingene.

[Leder]: Vi havde handlekonference i går, hvor vi gennemgik stuen og hvad du ønskede der skulle ske for stuen, da der ikke er nogen struktur og der ikke bliver lavet aktiviteter på stuen.

Der var nogle opmærksomhedspunkter som jeg bliver nødt til at høre dig om ift.

det du fortalte i går.

I går fortalte du at der ikke var faste punkter på dagsordenen til stuemøderne.

Dette forstår jeg ikke da vi til personalemødet har lavet en klar struktur over de fire stuemøder som der er på en måned, for at sikre at I kommer hele vejen rundt omkring børn, struktur, månedsplan og deling af informationer?

[Klager]: Jeg har ikke fået sagt det tydeligt nok, at jeg har fået et papir med de punkter fra personalemødet.

[Leder]: men har I gjort det?

[Klager]: sidste uge var de [kollega C] og jeg der var det noget andet vi har haft på, men ellers har vi haft det på.

Vi får delt de informationer som er vigtige.

[Leder]: Du fortalte i går at det ikke var dig der styrede på stuen ift.

hvilke aktiviteter der skulle igangsættes de enkelte dage, men at du fortæller dine kollegaer hvorfor I laver de aktiviteter som I gør.

Det undre mig da jeg ikke har hørt dig dele noget med de andre hverken på stuemøder, personalemøder eller til didaktisk samtale med KP.

Hvornår har du instrueret dine kollegaer i dette?

[Klager]: jeg indrømmer gerne at det har jeg ikke gjort, men på stuen tager jeg gerne en snak med mine kollegaer, men jeg deler nok ikke sindssygt meget.

[Leder]: Hvordan kan vi få dette til at ske?

[Klager]: jeg ved det ikke, men jeg vil gerne øve mig.

Jeg ved at [anden leder] har været med til jeres stuemøde i går og er kommet med en plan for hvordan strukturen skal være på stuen ift.

aktiviteter for børnene og fordeling af børnene i små grupper og hvem af de voksne der skal være på de forskellige grupper.

Hvad tænker du om det strukturskema der er blevet lavet?

og de aktiviteter der skal igangsættes?

[Klager]: Jeg synes det er fint og jeg tror det er nemmere at arbejde efter.

[Leder]: en vigtig ting vi bliver nødt til at tale om er hvad man kan forvente at et vuggestuebarn.

Da det er vigtigt hvilke ramme man sætter op for dem om de kan leve op til de forventninger som vi har til dem.

Hvis du skulle lave nogle aktiviteter tilpasset eks.

[navn] og [navn] hvilke ville du så lave?

[Klager]: jeg ville tager papir og farver ud og have fokus på farverne.

[Leder]: hvordan ville du lære dem farverne

[Klager]: jeg ville tage måske 5 farver og koncentrerer mig om dem.

[Leder]: ville du tænke at det var en aktivitet som de ville have lyst til at være med i?

Ville de sige "wow det har jeg lyst til?

"

[Klager]: jeg tænker at de godt kunne sidde og tegne, det vil de generelt gerne.

[Leder]: jeg tænker at lige disse to børn er børn som er meget aktive, så hvis jeg gerne ville lære dem farverne så ville jeg måske lege stopdans og have forskelligfarvede hulahop ringe, hvor vi løber over når musikken stopper og siger farverne højt.

[Leder]: Jeg og [anden leder] vil rigtig gerne hjælpe dig med at du få udført disse pædagogiske aktiviteter og dine arbejdsopgaver, da det er en nødvendighed at kunne udføre dem som uddannet pædagog.

De områder jeg forventer at høre om du har udført næste gang vi har en samtale er

Hvilke aktiviteter har du lavet med børnene?

hvordan har du arbejdet med børnene?

Hvordan har du arbejdet med børnenes sproglige udvikling?

Hvad har du forbedret om onsdagen?

hvordan er stuemødet gået?

…”

Den 14. marts 2022 blev der igen afholdt udviklingssamtale.

Af notatet fra samtalen fremgår

”[Leder]: Hvordan er det gået siden sidste samtale?

[Klager]: Jeg har tænkt meget siden sidst.

Dengang jeg var til samtale her var jeg til to samtaler.

Der blev det sagt at jeg stammer meget og det jeg ikke fortalte var at da jeg, for ca. 10 år siden, blev undersøgt for stammen, blev jeg også udredt og blev diagnosticeret med autisme.

Det er en meget mild grad.

Dette er meget svært for mig at tale om.

[Leder]: Jeg kan godt se at det er svært for dig at tale om.

Det giver meget godt mening for mig det du fortæller.

Nogle af de ting som vi har talt om ift.

at se helheder frem for detaljer og at du skal have overblikket over stuen og aktiviteterne der er høre sig til en vuggestuegruppe.

Hvad tænker du om det jeg siger?

[Klager]: det ved jeg ikke.

[Leder]: Tænker du dette er det rette job for dig?

[Klager]: Ja jeg kan jo rigtig godt lide mit job og jeg synes jeg laver noget hele dagen.

Jeg kan ikke se hvad jeg ellers skal lave hvis jeg ikke var i en daginstitution.

Jeg vil rigtig

gerne presses ligesom alle andre i deres arbejde.

[Leder]: Jeg tror der er en sagsbehandler som kan hjælpe meget mere end jeg kan, men jeg tænker at et job hvor du ikke skal overskue en stue med 14 børn og 3 andre voksne ville være nemmere for dig, der er jo nogle pædagogjobs hvor man er ude ved en borger og hjælper dem med deres ting, hvor man ikke skal være sammen med mange pa en gang.

[Leder]: Jeg kan godt forstå det er svært.

Jeg bliver bare nødt til at se det fra børnenes og dine kollegaers side.

Jeg talte med [navn] (studerende) og [navn] (medhjælper) i sidste uge og de fortæller at den struktur som er blevet sat i gang af [anden leder] ikke bliver overholdt.

De var meget frustrerede og vi har aftalt at jeg godt må tale med dig om det, de har fortalt mig.

I sidste uge da I skulle have rytmik var det [studerende] der kommer ned til mig for at høre om dette.

Når jeg kommer ned og spørger ind til rytmikken om hvem der skal afsted, kan du ikke huske at børnene skal til rytmik, hvordan kan det være at det ikke er skrevet i kalenderen?

Du bliver siddende med [navn] og forsøger ikke at løse det, det kan jeg ikke forstå.

Når jeg er ved at skulle gå, er det [studerende] der får gået i gang med samling og får ryddet op.

Jeg forventer at det er dig som pædagog på stuen der tager dig af at fastholde aktiviteter og struktur ift.

det daglige arbejde med børnene.

Det jeg oplever er at det er svært for dig at have mere end et barn for øje og have overblikket over mange børn.

…

Fra sidste møde havde vi en aftale om at du skulle fortælle mig om

…

[Klager]: Jeg synes jo jeg arbejder med børnene og får lavet nogle ting, men jeg har ikke fået lavet de ting vi aftalte.

[Leder]: Vi har nu haft fire samtaler.

Hvordan ser du at disse samtaler er med til at udvikle dig?

Hvordan synes du at du har rykket dig?

[Klager]: En ting som jeg har rykket ved er at jeg har skrevet referater af møderne.

Jeg synes jo også at jeg laver noget imens jeg er her.

[Leder]: Jeg kan desværre ikke se at du har udviklet dig ligeså meget som jeg gerne ville se.

Jeg har brug for at du inden for den næste måned, inden vores næste samtale, har rykket dig mere, så du kan lave de opgaver som det er nødvendigt du udføre som pædagog.

[Klager]: Jeg vil gøre mit bedste.

[Leder]: Er der nogle skånehensyn du tænker der ville være godt for dig, når du har denne diagnose?

[Klager]: Nej grunden til jeg fortalte det var at hvis mine kollegaer vidste det, ville de måske have mere forståelse for hvis tingene ikke blev gjort lige med det samme.

”

Den 25. april 2022 blev der afholdt et møde med deltagelse af klager, en HR-konsulent, en sagsbehandler fra jobcentret og de to ledere.

Formålet med samtalen var at undersøge relevante tilpasninger af klagers stilling.

Jobcentret oplyste på mødet, at de kunne tilbyde en personlig assistent til klager i to til tre timer om dagen.

Den 11. maj 2022 orienterede indklagede klager om ledelsens vurdering af de drøftede tilpasningsforanstaltninger.

Af ledelsens notat af 4. maj 2022 fremgår blandt andet

”…

Det blev oplyst, at det som Jobcenteret kunne tilbyde var en personlig assistent til [klager] i 2-3 timer om dagen.

Der blev vendt muligheden for at [klager]

kunne arbejde med en mindre gruppe af børn i institutionen

kunne det socialpædagogiske arbejde være en mulighed

kunne det gøre en forskel, hvis aldersgruppen på børnene var anderledes

Der kunne ikke på mødet findes andre forslag til tilpasning af stillingen.

Ledelsen har drøftet, tilbuddet fra Jobcentret om, at [klager] kunne tilbydes en personlig assistent i x antal timer om ugen, og kan konkludere, at det ikke vil hjælpe [klager] tilstrækkeligt til at kunne varetage opgaven som pædagog.

Det som den personlige assistent ville kunne hjælpe [klager] med er, at strukturere [klagers] arbejdsdag, men ville ikke kunne ændre på det faktum, at [klager], fortsat ikke vil være i stand til at aflæse det enkelte barns behov.

Det vil ikke være muligt, i institutionen kun at arbejde med mindre børnegrupper, dette gøres til nogle aktiviteter, men børnene er i deres helhed tilknyttet en stue med en større gruppe børn.

[Klager] oplyser, at han under sin uddannelse som pædagog har arbejdet i praktik inden for det socialpædagogiske område og at dette slet ikke fungerede for ham.

[Klager] oplyser endvidere, at de udfordringer han har i vuggestuegruppen, ville være de samme udfordringer han ville have i arbejdet med børn i børnehaven eller større børn.

Ud fra en samlet vurdering, vurderes det, at [klager] ikke kan leve op til de krav der er til den almindelige pædagogopgave og at det ikke vil være muligt at foretage tilpasninger der ville kunne fastholde [klager].

Vi mener dette ud fra de samtaler vi har haft med [klager] og den guidning, som vi har lavet på stuen i dagligdagen og på stuemøder.

Vi har forventningsafstemt med [klager] på vores møder ift.

hvad vi gerne ville se han udføre i sit arbejde og dette er ikke sket i perioden.

Derudover har vi lavet aftaler om praktiske opgaver, som heller ikke er blevet udført.

…

Til trods for en tæt opfølgning og faste samtaler er der ikke set en udvikling i [klagers] pædagogiske- og samarbejdsmæssige tilgang til arbejdet.

”

Den 20. maj 2022 blev der afholdt tjenstlig samtale med deltagelse af klager, klagers fagforening, HR-konsulenten, indklagedes distriksleder og den ene af klagers ledere.

Af referatet fra samtalen fremgår blandt andet

”Vi har den 11. maj orienteret [klager] om vores vurdering af, at en personlig assistent ikke anses for at kunne hjælpe [klager] med at varetage den almindelige pædagog opgave og at vi på baggrund af den vurdering ville indkalde [klager] til denne tjenstlige samtale.

[Klagers fagforening] ønsker at høre konklusionen af den tjenstlige samtale inden vi går i gang med mødet.

…

[Klager] har ikke oplevet før, at blive konfronteret før på tidligere arbejdspladser, at han ikke kunne varetage opgaven som pædagog.

[Klager] føler sig derfor uberettiget mødt her i [børnehus].

[Klager] har kun fået stor ros fra andre arbejdspladser.

[Klager] udtrykker, at "nu må han så bare videre", når nu vi ikke ser at han kan løfte sin opgave som pædagog her i [børnehus].

…

[Klager] har ikke hørt fra hans kollegaer, at de er utilfredse over hans måde at arbejde på

…

Ud fra en samlet vurdering, vurderes det, at [klager] ikke kan leve op til de krav og forventninger, der er til den almindelige pædagogopgave og det ikke ville være muligt at foretage tilpasninger, der vil kunne hjælpe [klager] med at udføre sin pædagogiske opgave.

Vi mener dette ud fra de samtaler vi har haft med [klager] og den guidning, som vi har lavet i dagligdagen på stuen og til de ugentlige stuemøder.

Til trods for tæt opfølgning og faste samtaler er der ikke set en udvikling i [klagers] pædagogiske og samarbejdsmæssige tilgang til arbejde.

På det foreliggende indstilles [klager] til afsked fra sin stilling som pædagog i [børnehus].

”

Den 27. juni 2022 blev klager afskediget.

Af afskedigelsesbrevet fremgår blandt andet

” Opsigelse

…

Høringsfristen er nu udløbet, og [indklagede] Kommune har ikke modtaget nogen bemærkninger fra dig.

Sagen er derfor afgjort på det grundlag, der fremgår af høringsbrevet.

[Indklagede] Kommune har besluttet at opsige dig til fratræden den 30. september 2022.

Som anført i høringsbrevet er begrundelsen for opsigelsen, at du ikke lever op til de krav og forventninger, der er til den almindelige pædagogopgave.

…

Sagsfremstilling

…

Du har udfordringer med at igangsætte pædagogiske aktiviteter på stuen.

Ligeledes har du haft udfordringer med, at få videregivet vigtig information fra fx samtaler med forældre til stuens øvrige medarbejdere, samt udfordringer med at arbejde med en fast struktur på stuen, som skaber genkendelighed for børnene.

Dertil er du udfordret med at aflæse, hvad børnene på stuen har brug for.

Vi oplever ligeledes, at du kun kan fordybe dig i et barn af gangen og på bekostning af/glemmer de andre børn på stuen og deres behov.

…

Til trods for, at ugeskemaer og planer over aktiviteter har været udarbejdet, har du fortsat haft svært ved at løfte den pædagogiske opgave og følge den struktur, som der er blevet aftalt.

Ledelsen har løbende talt med dig om, hvordan vi på bedst mulig vis kunne hjælpe dig med at udføre de pædagogiske opgaver, men også hvordan du kunne få videregivet vigtig information til stuens øvrige medarbejdere.

Samtidig har ledelsen forsøgt at hjælpe dig med, hvordan du kunne komme mere på banen til eksempelvis stuemøder i forhold til pædagogiske refleksioner og tiltag.

…

Du oplyste den 14. marts 2022, at du var diagnosticeret med autisme i en mild grad.

På den baggrund blev der den 25. april 2022 afholdt en samtale med dig, HR konsulent [navn] og [navn] fra [indklagede kommune] Jobcenter, for at få belyst mulighederne for at foretage tilpasningsforanstaltninger for dig.

Jobcenteret oplyste at det de kunne tilbyde var en personlig assistent til dig i 2-3 timer om dagen.

Der blev endvidere drøftet andre muligheder for tilpasning af jobbet.

Ledelsen vurderer at det ikke vil være muligt i institutionen kun, at arbejde med mindre børnegrupper, dette gøres til nogle aktiviteter, men børnene er i deres helhed tilknyttet en stue med en større gruppe børn.

Du oplyste, at du under sin uddannelse som pædagog har arbejdet i praktik inden for det socialpædagogiske område, og at dette slet ikke fungerede for dig.

Du oplyste, at de udfordringer du har i vuggestuegruppen, ville være de samme udfordringer du ville have i arbejdet med børn i børnehaven eller større børn.

Der kunne ikke på mødet findes andre forslag til tilpasning af stillingen.

Ledelsen har drøftet tilbuddet fra Jobcentret om en personlig assistent for dig, hvor det er konkluderet, at det ikke vil hjælpe dig tilstrækkeligt til at kunne varetage opgaven som pædagog.

Det en personlig assistent ville kunne hjælpe dig med, er at kunne strukturer din dag, men det ville ikke ændre på det faktum, at du forsat ikke vil være i stand til at aflæse det enkelte barns behov.

Vurdering

Ud fra en samlet vurdering er det vurderet, at du ikke kan leve op til de krav og forventninger, der er til den almindelige pædagogopgave.

Vi har over en længere periode forsøgt at få dig til at udfolde din pædagogiske faglighed, herunder forsøgt at hjælpe dig på forskellig vis med bl.a. ugeskemaer, planer over aktiviteter og inddeling af børnene i mindre grupper.

Vi mener derfor, at alle former for tilpasning af stillingen i forhold til nødvendige tilpasningsforanstaltninger har været undersøgt og der ses ikke en mulighed for, at foretage tilpasningsforanstaltninger der ville gøre dig i stand til at udføre din stilling som pædagog tilfredsstillende, hvorfor vi afskediger dig fra din stilling.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. august 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager har fremlagt udtalelser og anbefalinger fra sine tidligere stillinger som praktikstuderende, pædagogvikar og svømmetræner.

Indklagede har fremlagt stillingsbeskrivelsen for en pædagog på indklagedes dagtilbudsområde.

Indklagede har angivet hvilke af de i stillingsbeskrivelsen angivne kompetencer og forpligtelser, som de mener, at klager opfyldte og ikke opfyldte.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som pædagog hos indklagede.

Klager lider af autisme.

Klager blev afskediget på grund af handicap.

Han mener, at han ville kunne arbejde som pædagog, hvilket han har gjort andre steder.

Indklagede imødekom ikke tilbuddet om personlig assistance.

Indklagede har derfor ikke overholdt sin tilpasningsforpligtelse.

Klager bør tilkendes en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Indklagede gør gældende, at de ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager oplyste ikke indklagede om, at han var diagnosticeret med en lettere autisme spektrum forstyrrelse før den 14. marts 2022.

En ansøger er efter lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet forpligtet til at oplyse en kommende arbejdsgiver om en sygdom, som vil have væsentlig betydning for arbejdets udførelse.

Da klager ikke oplyste om sin diagnose i forbindelse med ansættelsen, havde indklagede ikke mulighed for allerede på det tidspunkt at vurdere, om han var kompetent, egnet og disponibel til stillingen, eller om det var muligt at iværksætte tilpasningsforanstaltninger.

Der er behov for parts- og vidneforklaringer, herunder fra ledere, kollegaer og klager selv.

Sagen bør derfor afvises fra Ligebehandlingsnævnet, da den ikke er egnet til afgørelse i nævnet.

Indklagedes kollegaer undrede sig over klagers adfærd og manglende udøvelse af pædagogik.

Der er behov for mundtlige vidneforklaringer fra kollegaerne for at belyse klagers adfærd og manglende udøvelse af pædagogik.

Kollegaerne henvendte sig til ledelsen om klagers manglende overholdelse af aftaler, manglende aktive deltagelse i møder, manglende initiativ, manglende selvstændighed og problemer med kontakten til vuggestuebørnenes forældre.

Lederne forelagde ikke henvendelserne fra kollegaerne for klager, da de ville skåne klager herimod.

De forsøgte i stedet at arbejde systematisk med at hjælpe og guide klager i hans rolle som pædagog, og dermed hjælpe ham til at opfylde de forventninger og krav der stilles til en pædagog i en vuggestue efter stillingsbeskrivelsen.

Klager var ikke i stand til at aflæse børnenes behov, eksempelvis reagerede han ikke altid, når et barn var ked af det.

Som pædagog skal man kunne aflæse børn og reagere hensigtsmæssigt på deres behov.

Klager formåede ikke at understøtte børnenes udvikling, eksempelvis ved at inddrage børnene i fællesskabet, skabe rum for børnenes læring og understøtte børnenes sprogudvikling.

I november 2021 opsagde en anden pædagog sin stilling på den vuggestue, hvor klager var ansat.

Pædagogen oplyste ved opsigelsen, at hun stod alene på stuen, fordi klager ikke udfyldte sin rolle som pædagog.

Lederne begyndte efter den anden pædagogs opsigelse at holde udviklingssamtaler med klager, ligesom lederne fokuserede på klagers stue.

Stuens børns trivsel var dårlig, eksempelvis græd mange af børnene, og børnene bed ofte hinanden.

Lederne observerede, at klager som regel kun sad med et barn på skødet, som han ikke interagerede med, mens resten af børnene løb rundt.

Den ene leder var ofte ekstraordinært på stuen flere timer om ugen.

Lederen hjalp med de pædagogiske tiltag på stuen, indkøring af børn, udarbejdelse af skemaer med arbejdsopgaver mv. Dette var opgaver, som klager, som pædagog på stuen, skulle have løst, men ikke var i stand til at løse.

Afskedigelsen af klager var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede foretog betydelige tilpasningsforanstaltninger, der var nødvendige og relevante i situationen, og må anses for tilstrækkelige.

Klager var ikke kompetent og egnet, da han ikke var i stand til at udføre det arbejde, som han var ansat til som pædagog.

Indklagedes vurdering af tilbuddet om støtte fra en personlig assistent var saglig og velbegrundet.

Grundlaget for vurderingen var indklagedes erfaringer med de allerede iværksatte tilpasninger, sammenholdt med den viden og indsigt i klagers manglende varetagelse af pædagogopgaven, som ansættelsesforløbet afdækkede.

En personlig assistent ville ikke have hjulpet klager tilstrækkeligt til, at han kunne varetage opgaven som pædagog på en vuggestue.

En personlig assistent ville heller ikke ændre på, at klager ikke var i stand til at aflæse det enkelte barns behov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagedes afvisningspåstand

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af psykologerklæringen af 4. juli 2012, at klager lider af en lettere autisme spektrum forstyrrelse.

Diagnosen medfører, at klager har udfordringer med at udtrykke sig og møde nye mennesker, ligesom han fungerer bedst i faste rammer og ikke kan klare for mange informationer.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet lægger ved denne vurdering særlig vægt på, at den omhandlede psykologerklæring er fra juli 2012.

Efter dette tidspunkt har klager uddannet sig og har haft flere jobs, hvor han tilsyneladende har fungeret.

Der foreligger ikke nyere lægelige oplysninger e.

lign.

Klager får dermed ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Kunne arbejdet deles op, så du kun havde en mindre gruppe af børn i institutionen?

•

Kunne det socialpædagogiske arbejde være en mulighed?

•

Kunne det gøre en forskel, hvis aldersgruppen på børnene var anderledes?

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde