Legislator Case Law & Legislation
W20241008825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

J.nr. 23-416, 23-421 & 23-423

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD og fibromyalgi, klagede over hospital A og hospital B i samme region (indklagede).

Kvinden mente, at hospital A og hospital B havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hospital A og hospital B havde afvist klagers servicehund.

Nævnet vurderede, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Sagsnr.

23-423: Receptionen ved sygehus A

Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager medbragte sin hund til vagtlægen på sygehus A på trods af receptionistens udtalelser.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udtalelserne fra receptionisten.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage med sagsnr.

23-423.

Sagsnr.

23-421: Akutmodtagelsen ved sygehus B

Klager havde klaget over, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på akutmodtagelsen ved sygehus B.

Indklagede havde oplyst, at klager blev afvist på grund af indklagedes retningslinjer om fører- og servicehunde.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun havde et behov for sin servicehund.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om hygiejne.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå formålet om hygiejne.

Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke nærmere havde dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at klager kunne medbringe sin servicehund i akutmodtagelsen, uden at hensynet til hygiejnen blev tilsidesat.

Klager fik derfor medhold i sin klage med sagsnr.

23-421 og en godtgørelse på 5.000 kr.

Sagsnr.

23-416: Øre-, næse og halsafdeling ved sygehus B

Klager havde klaget over, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på øre-, næse og halsafdelings sengeafsnit ved sygehus B.

Indklagede havde oplyst, at klager blev afvist på grund af indklagedes retningslinjer om fører- og servicehunde.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun havde et behov for sin servicehund.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om hygiejne og andres helbred.

Nævnet vurderede herefter på baggrund af de foreliggende oplysninger, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandling af klager var nødvendig for at opfylde de ovenfor anførte saglige formål.

Nævnet lagde vægt på indklagedes oplysninger om, at sengeafdelingen blev fuldt belagt om mandagen, og at patienter med sår var indlagt på sengeafdelingen.

Nævnet lagde herefter til grund, at indklagede ikke havde mulighed for at sikre hygiejnen og andres helbred på anden måde, idet afdelingen var fuldt belagt.

Nævnet vurderede tillige, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at der var et rimeligt forhold mellem de saglige formål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, som blev stillet ringere.

Nævnet lagde vægt på, at klager havde mulighed for at besøge sin indlagte datter i sygehusets forhal.

Derudover fandt nævnet, at hensynet til andre patienters helbred er mere tungtvejende, end klagers ønske om at opholde sig på sengeafdelingen hos sin indlagte ikke-biologiske datter.

Det forhold, at klager i løbet af weekenden fik lov til at have hunden på afdelingen, kan ikke føre til et andet resultat.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage med sagsnr.

23-416.

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at de indklagede sygehuse gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at hospital B gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i akutmodtagelsen i forbindelse med indlæggelse af sin ikke-biologiske datter (sagsnr.

23-421).

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 23. december 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

(sagsnr.

23-421)

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at hospital B gav klager afslag på at besøge sin ikke-biologiske datter, som var indlagt på hospitalet, med sin servicehund (sagsnr.

23-416).

Det var også ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at hospital A skulle have afvist, at klager kunne medbringe sin servicehund til vagtlægen i forbindelse med undersøgelse af sin ikke-biologiske datter (sagsnr.

23-423).

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en lægeattest, hvoraf fremgår bl.a.

”Patient er kendt med flere lidelser der påvirker hendes funktionsniveau i negativ grad.

Patient lider bl.a. af PTSD (post traumatisk stress syndrom) samt fibromyalgi (kroniske smerter i hele kroppen).

Patient har en servicehund, som er til stor gavn og støtte for hende.

”

Klager har derudover fremlagt et id-kort, hvoraf fremgår, at klagers hund er certificeret som en psykiatrisk servicehund.

Den 11. november 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Fredag aften tog vi til lægevagten som vi havde henvendt os til fordi vores datter havde høj feber og andre ting som vi vurderede alvorlige nok til at få en læge til at se på hende.

I [sygehus A] blev vi tilset af en læge som videre henviste os til [sygehus B] fordi hun skulle undersøges af en øre-næse-hals specialist så desværre ikke uden alvor og en mulig operation.

…

Vi fik meddelelse om at skulle henvende os på akutmodtagelsen i [sygehus B] hvor vi ville blive hentet.

Vi sidder med et sygt barn og man går på akutmodtagelsen mere op i at få afvist mig og min servicehund, med forslag på at hunden kan være i bilen – men det er ikke muligt, (…).

…

Jeg har fuld forståelse over at der er områder på sygehuset hvor hunden kan komme med, jeg har selv været opereret 2 gange på [sygehus B] og naturligvis var hunden ikke med der.

Men alle mine besøg på ambulatorier har han været med hver gang.

Jeg vil ikke accepterer at jeg ikke har de samme muligheder som andre når min datter bliver syg.

…

Jeg blev ikke præsenteret for nogen form for skriftlig materiale fik bare besked om at hunden ikke kunne være der.

Han er tydeligt markeret som psykiatrisk servicehund og jeg har et billede id kort der beviser at jeg er besidder af hunden.

…”

Den 15. november 2024 svarede indklagede på klagers mail, hvoraf fremgår bl.a.

”Det er meget beklageligt, at du har haft en dårlig oplevelse og vi vil selvfølgelig gerne være behjælpelige med at viderebehandle din henvendelse.

Jeg har været i dialog med afdelingslederen, hvor jeg har aftalt med dem, at de kontakter dig hurtigst muligt

…”

Den 1. december 2024 sendte klager en mail til koncerndirektøren hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi ankom til en tid hos Lægevagten ved kl.

20-tiden fredag den 11.11.2022.

Her påtalte en lidt for hurtig receptionist at vi ikke måtte have en hund med, min kæreste gjorde hende opmærksom på at det var en servicehund.

Da vi gik fra Lægevagten hvor vi skulle videre til akutmodtagelsen på [sygehus B] pga.

[ikke-biologiske datters] alvorlige tilstand.

Sagde jeg til receptionisten, at en anden gang måtte hun gerne orienterer sig lidt bedre før hun anråbte nogen på den måde, fordi det skaber angst for mig at blive råbt af på den måde.

Hun argumenterede at man ikke måtte have hund med ind på sygehuset!

!

!

!

Jeg måtte gøre hende opmærksom på at jeg havde været der flere gange både i lægevagten og på skadestuen hvor min servicehund har været med hele vejen og at jeg er bekendt med at netop [indklagede] har lavet interne retningslinjer ift.

evt.

ekstra hygiejne tiltag fra sygehusets side.

Anden dumme oplevelse.

Vi fortsatte til [sygehus B] akutmodtagelsen hvor en øre, næse og hals læge skulle tilse [ikke-biologiske datter].

På [sygehus B] blev vi mødt med modstand fra starten af, den person (ved ikke hvilken funktion personen har) der modtog og ved døren da vi ringede på.

Sagde ’hunden kan ikke komme med ind’ vi sagde at hunden er servicehund, der blev spurgt ’til [ikke-biologiske datter] jeg svarede nej han er mit hjælpemiddel og jeg er [ikke-biologiske datters] mor.

Der måtte lidt diskussion til, hvorefter vi blev henvist til et rum.

Der gik omkring 5-10 minutter, så gik døren op og en anden person kom ind på rummet… Jeg gjorde opmærksom på at servicehunde har andre rettigheder, men hun var ligeglad og lyttede ikke, hun foreslog at hunden kunne sættes ud i bilen.

…

Vores datter var så alvorligt syg, at hun blev indlagt fredag nat.

Jeg kørte hjem og hentede overlevelses grev til min kæreste og min datter.

Dagen efter fik jeg lov til at komme på afdelingen med min servicehund, dette gjorde jeg hele lørdagen og hele søndagen, (…).

Mandag morgen da ’hverdagsholdet’ mødte ind fik min kæreste en meddelelse om at weekendholdet der havde givet tilladelse til at jeg var der med min servicehund, havde fået en reprimande og at jeg ikke kunne komme på afdelingen med min psykiatriske servicehund.

…”

Samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg fandt ingen tilfredsstillelse i telefonisk samtale med overlæge fra øre næse hals afdelingen.

Endvidere mangler jeg en respons ift.

oplevelsen i akutmodtagelsen og i receptionen på [sygehus A].

Jeg har skrevet til [koncerndirektør], da jeg mener det er et politisk problem at hospitalerne ikke får tilrettet deres retningslinjer når en afgørelse fra ligebehandlingsnævnet burde danne ændring af praksis.

Jeg kan oplyse at [indklagede] vil blive indklaget for 3 forhold ifm vores datters sygdom og indlæggelse.

Receptionen på [sygehus A] for at fortælle mig at jeg ikke måtte være der med min servicehund, kræver godtgørelse på 10.000 kr.

Akutmodtagelsen på [sygehus B] for at afvise mig fordi jeg har psykiatrisk servicehund som hjælpemiddel, krævet godtgørelse på 50.000 kr.

Øre-næse-hals afdelingen på [sygehus B] for først at tillade og efterfølgende give den sygeplejerske der havde truffet beslutningen om tilladelse en reprimande og mandag morgen fortælle os at det var en fejl at vi havde fået lov til at være der og jeg ikke kommen med min servicehund pga.

hygiejne, krævet godtgørelse på 50.000 kr.

…”

Den 6. december 2024 svarede indklagede på klagers mail.

Det fremgår bl.a.

”Jeg beklager, at din oplevelse ikke var tilfredsstillende.

Du vil modtage et fælles svar på din henvendelse.

”

Indklagede har fremlagt sine retningslinje for Fører- og Servicehunde, hvoraf fremgår bl.a.

” 2) Fremgangsmåde

Klagerne blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. december 2022.

Klager fremsatte i klagen med sagsnr.

23-416 en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager fremsatte i klagen med sagsnr.

23-421 en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager fremsatte i klagen med sagsnr.

23-423 en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en receptionist ved sygehus A fortalte, at det ikke var tilladt at medbringe en hund på sygehuset.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager gør derudover gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund ved akutmodtagelsen ved sygehus B.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager gør endvidere gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på sengeafsnittet i øre-, næse og halsafdelingen på sygehus B.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 50.000 kr.

Sagsnr.

23-423: Receptionen ved sygehus A

Klager følte sig antastet af receptionisten, som ikke godtog, at klagers hund var en servicehund.

Klager gik efterfølgende ind til vagtlægen, hvor der ikke var nogen problemer.

Den pågældende receptionist belærte efterfølgende klager om, at servicehunde ikke måtte komme på sygehuse.

Klager har flere gange tidligere haft mulighed for at medbringe sin servicehund hos sygehus A.

Sagsnr.

23-421: Akutmodtagelsen ved sygehus B

Klager fik at vide, at klagers servicehund ikke var tilladt i akutmodtagelsen grundet hygiejnemæssige årsager.

Klager blev frarøvet muligheden for at støtte sit barn og være med i forløbet i akutmodtagelsen ved sygehus B.

Sagsnr.

23-416: Øre-, næse og halsafdelingen ved sygehus B

Klager ankom kun til sengeafsnittet, fordi hun havde fået tilladelse af en sygeplejerske.

Klager fik efterfølgende at vide af den ledende sygeplejerske, at hun ikke længere kunne medbringe sin servicehund.

Der var kun to indlagte på klagers datters stue.

Stuen var delt op i to med en skærm, og der var tilstrækkelig med plads til, at klager kunne medbringe sin servicehund.

Det er ikke rimeligt, at klager først fik lov til at medbringe sin servicehund på sengeafsnittet lørdag og søndag, hvorefter indklagede trækker tilladelsen tilbage.

Klagers hund er allergivenlig, og fælder ikke.

Klager ønsker at have de samme muligheder som forældre, der ikke har et handicap og et hjælpemiddel.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Sagsnr.

23-423: Receptionen ved sygehus A

Klager har ikke været set i akutmodtagelsen ved sygehus A, men udelukkende i receptionen.

Personalet i receptionen fulgte den gældende retningslinje for fører- og servicehunde.

Sagsnr.

23-421: Akutmodtagelsen ved sygehus B

Det er korrekt, at personalet i skadestuen vurderede, at det ikke var muligt at servicehunden kunne medbringes.

Personalet var i tvivl og henholdte sig derfor til den gældende retningslinje for fører- og servicehunde.

Det fremgår heraf, at servicehunde som udgangspunkt ikke kan medtages ved indlæggelser.

Patienten havde sin far med hele tiden, og personalet oplevede, at der var en god og tryg kontakt mellem de to.

Personalet var klar over, at klager og servicehunden gik ud og ventede i bilen.

Indklagede har på baggrund af hændelsen besluttet, at retningslinjerne for fører- og servicehunde skal revideres.

Sagsnr.

23-416: Øre-, næse og halsafdelingen ved sygehus B

Datteren har været indlagt på øre-, næse og halsafdelingen til intravenøs antibiotisk behandling med far som rask ledsager.

I weekenden var klager på besøg på sengeafdelingen med hund, ikke fordi personalet havde tilladt det, men ingen nægtede det.

Mandag blev der fuldt belagt med 14 patienter i otte senge på sengeafdelingen.

Personalet på sengeafdelingen vurderede det ikke acceptabelt, at en hund opholdte sig der, dels af hygiejniske hensyn og dels af hensyn til de øvrige patienter.

Øre-, næse og halsafdelingen er et kirurgisk afsnit, hvor patienter med sår er indlagt.

Personalet har i den konkrete sag strakt sig længere end retningslinjen for fører- og servicehunde tilsiger, da der var plads på sengeafdelingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har fremlagt lægelig dokumentation for, at hun er diagnosticeret med PTSD og fibromyalgi.

Derudover fremgår det af de lægelige oplysninger, at klager har et behov for sin certificerede psykiatriske servicehund.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Sagsnr.

23-423: Receptionen ved sygehus A

Klager har klaget over, at en receptionist ved sygehus A fortalte hende, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund på sygehuset.

Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager medbragte sin hund til vagtlægen på sygehus A på trods af receptionistens udtalelser.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udtalelserne fra receptionisten.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage med sagsnr.

23-423.

Sagsnr.

23-421: Akutmodtagelsen ved sygehus B

Klager har klaget over, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på akutmodtagelsen ved sygehus B.

Indklagede har oplyst, at klager blev afvist på grund af indklagedes retningslinjer om fører- og servicehunde.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun har et behov for sin servicehund.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Sagsnr.

23-416: Øre-, næse og halsafdeling ved sygehus B

Klager har klaget over, at hun blev afvist fra at medbringe sin servicehund på øre-, næse og halsafdelings sengeafsnit ved sygehus B.

Indklagede har oplyst, at klager blev afvist på grund af indklagedes retningslinjer om fører- og servicehunde.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun har et behov for sin servicehund.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Indklagedes bevisbyrde

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Sagsnr.

23-421: Akutmodtagelsen ved sygehus B

Indklagede har oplyst, at klagers servicehund blev afvist på grund af hygiejne.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om hygiejne.

Spørgsmål er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål om hygiejne.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå formålet om hygiejne.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke nærmere har dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at klager kunne medbringe sin servicehund i akutmodtagelsen, uden at hensynet til hygiejnen blev tilsidesat.

Klager får derfor medhold i sin klage med sagsnr.

23-421.

Sagsnr.

23-416: Øre-, næse og halsafdeling ved sygehus B

Indklagede har oplyst, at klagers servicehund blev afvist på grund af hygiejne og hensynet til de andre patienter.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om hygiejne og andres helbred.

Spørgsmål er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå de ovenfor anførte saglige formål.

Indklagede har oplyst, at sengeafdelingen er et kirurgisk afsnit, hvor patienter med sår er indlagt.

Derudover blev sengeafdelingen fuldt belagt om mandagen, hvorefter der ikke var mulighed for enestue.

Nævnet vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandling af klager var nødvendig for at opfylde de ovenfor anførte saglige formål.

Nævnet har lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at sengeafdelingen blev fuldt belagt om mandagen, og at patienter med sår er indlagt på sengeafdelingen.

Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede ikke havde mulighed for at sikre hygiejnen og andres helbred på anden måde, idet afdelingen var fuldt belagt.

Spørgsmålet er herefter, om der var et rimeligt forhold mellem de ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, som blev stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at klager havde mulighed for at opholde sig i sygehusets forhal med sin servicehund, hvor hun kunne besøge sin indlagte ikke-biologiske datter.

Derudover fremgår det af sagens oplysninger, at klagers kæreste havde mulighed for at opholde sig på sengeafdelingen hos klagers ikke-biologiske datter.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at der var et rimeligt forhold mellem de saglige formål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, som blev stillet ringere.

Nævnet har lagt vægt på, at klager havde mulighed for at besøge sin indlagte datter i sygehusets forhal.

Derudover finder nævnet, at hensynet til andre patienters helbred er mere tungtvejende, end klagers ønske om at opholde sig på sengeafdelingen hos sin indlagte ikke-biologiske datter.

Det forhold, at klager i løbet af weekenden fik lov til at have hunden på afdelingen, kan ikke føre til et andet resultat.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage med sagsnr.

23-416.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 23. december 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

Det er i begrænset omfang tilladt at medbringe fører- og servicehunde i sygehusets forhal, gangarealer og lignende.

Afhængig af den konkrete situation kan førerhunde og servicehunde evt.

medtages på ambulatoriet.

Kontakt afdelingen for nærmere aftale.

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

I udgangspunktet bedes fører- og servicehunde ved ambulante besøg opholde sig ved Receptionen i forhallen, hvor de vil være under opsyn af personalet.

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

Fører- og servicehunde skal være mærket med tegn for deres funktion og vil i nogle tilfælde bære et dækken med teksten ’hund på arbejde’.

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

På områder som er specielt renhedskrævende, må fører- og servicehunde kun medbringes i helt særlige tilfælde og kun efter aftale.

Det er personalet på afdelingen, som afgør dette.

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

Ved indlæggelser kan fører- og servicehunde i udgangspunktet ikke medtages.

”

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 10088 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →