Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.nr. 22-29994

En kvinde (klager), der bl.a. havde pådraget sig bækkenringsfraktur, klagede over sin tidligere arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi klager var blevet afskediget.

Nævnet vurderede, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på det foreliggende grundlag, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning var opfyldt.

Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på, der ikke forelå oplysninger om, at indklagede, der er en større uddannelsesvirksomhed med et stort antal medarbejdere, forud for afskedigelsen undersøgte, om det reelt var muligt at omplacere klager til andre funktioner.

Indklagede synes alene – efterfølgende - at have forholdt sig til, om klager var kompetent, egnet og disponibel til de funktioner, som klager efter det oplyste af egen drift foreslog under sygefraværssamtalen den 25. januar 2022, der sluttede med, at klager blev afskediget.

Klager får derfor medhold i sin klage og en godtgørelse på 330.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som lektor.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som lektor.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 330.000 kr. med procesrente fra den 30. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2019 blev klager ansat som lektor hos indklagede.

Klager har fremlagt en speciallægeerklæring af 14. oktober 2021, hvoraf fremgår bl.a.

”53-årig kvinde, som d. 08.02.2021, altså for 1 år og 8 mdr.

siden, som skiløber blev ramt af bagfrakommende skiløber med høj fart.

Pådrog sig herved

1.

Bækkenringsfraktur , …

2.

Fraktur af tuberculum majus humeri sin , …

… Der er stadig daglige gener fra begge skader.

Med daglige smerter, nedsat bevægelighed og betydeligt reduceret funktionsniveau, …

…

Tilstanden skønnes stationær, men pt.

vil have behov for livslang vedligeholdelsestræning, ligesom det er min vurdering at hun vil have gavn af igen at gå yderligere ned i arbejdstid, alternativt søge andre veje.

”

Af et notat af 10. august 2020 fremgår bl.a.

”[Klager] startede på halv tid i mandags d. 3.8.20 (hun er ansat på 75%).

Det skal hun være i de tre første uger – altså uge 32, 33, 34.

De næste tre uger på 21 timer og så forhåbentligt på 75%.

Hvis hun følger denne plan, tænker jeg ikke, vi behøver at holde sygefraværssamtale.

”

Den 3. september 2020 blev der afholdt en sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

” Sagsfremstilling

[Klager] har på grund af skiulykke været sygemeldt siden d. 8 februar med adskillige brud på bæknet.

Efter ferien har [klager] startet op på 14 timer, men aftale om gradvis øgning op til normal arbejdstid (75%).

Det har på grund af smerter ikke været muligt for [klager] at øge arbejdsbelastningen ifølge den aftalte plan, og det er derfor nødvendigt at indhente en ny mulighedserklæring.

Referat

Den gradvise øgning skulle have været påbegyndt d. 24 august, men er efter aftale med rektor udsat 14 dage (til 7. september).

[Klager] har efter ulykken tilbragt 2 måneder liggende og 2 måneder i kørestol.

[Klager] fortæller om kontinuerlige gener og smerter, særligt fra det bageste bækkenbrud, følelsesløshed i bagdel og ned i ben ved for lang tids siddende eller stående arbejde.

Smerter og tidshorisont varierer.

…

Det hjælper på smerterne at ligge.

…

Beslutninger

Mulighedserklæring udfyldes med henblik på aftale med læge.

Når den er modtaget indkaldes til ny samtale med det formål at lave en holdbar plan for [klagers] gradvise tilbagevenden til arbejdet.

Ind til andet er aftalt fortsætter [klager] med 14 arbejdstimer/uge.

[A] kontakter jobcenter med henblik på at ansøge om ergonomisk stol (f.eks. backapp) til arbejdspladsen.

[Klager] taler selv med jobcenteret (har allerede aftale) om mulighed for stol til hjemmebrug (hjemmearbejde).

”

Den 4. januar 2021 sendte indklagede en mail til jobcenteret, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg bestiller de aftalte 2 stole nu til [klager], da det ikke er rimeligt, hun skal vente så længe.

”

Den 10. maj 2021 blev der afholdt et opfølgningsmøde om sygfravær mellem klager og indklagede.

Af referatet fremgår bl.a.

” Forløb

Fuld sygemeldt i perioden den 10. februar – 2. august 2020.

Delvist sygemeldt siden den 3. august 2020 – Arbejder fortsat 10 timer pr. uge.

Referat

[Klager] oplyste, at hun stadig afventer besked om eventuel ny operation efter kontrol hos rygspecialist i [by] den 8. juni 2021.

…

[Rektor] fortalte, at skolen har brug for en afgørelse af [klagers] arbejdsevne til planlægning af næste skoleår.

Oplyste endvidere, at [rektor]og [klager] har talt om, at der realistisk vil være tale om undervisning af 2 hold, svarende til ca. 18,50 time pr. uge.

Vi talte om de muligheder [klager] skal tænke over

…”

Den 25. januar 2022 deltog klager i en sygefraværssamtale.

Der foreligger ikke referat fra samtalen.

Det er oplyst, at klager som afslutning på mødet modtog en opsigelse, hvoraf fremgår bl.a.

” Afskedigelse

Det er med stor beklagelse at vi må meddele dig, at vi må bringe dit ansættelsesforhold til ophør.

…

Begrundelse

Længerevarende fravær på grund af sygdom siden januar 2020.

Dit sygdomsforløb fordeler sig således

Fuldt sygemeldt i perioderne

Den 2/1 – 16/1 2020

Den 10/2 – 2/7 2020

Pr. den 8/11 2021

Delvis sygemeldt i perioden

Den 3/8 2020 – 8/11 2021

…”

Den 11. februar 2022 blev klager tilkendt fleksjob.

Indklagede har fremlagt en funktionsbeskrivelse for en skemalægger hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Funktionen at lægge skema varetages på nuværende tidspunkt af en matematiklærer, som altså har undervisning ved siden af skemalæggerhvervet.

Skemalæggeren har tidligere været uddannelseschef og har et stort kendskab til pædagogikken på uddannelsen og har dermed en forståelse for, hvordan skemaet bedst lægges i forhold til fagenes særkende.

I løbet af foråret, efter kommende elever har søgt om optagelse på uddannelsen, udarbejder rektor en timefagfordeling, hvor det fremgår, hvilke lærere der skal undervise hvilke hold i det kommende skoleår.

Inden den kan falde på plads, skal der ofte ansættes nye lærere, enten fordi der er opsigelser, eller fordi der er lærere, der skal i pædagogikum eller fordi der skal oprettes flere klasser, end der har været året før.

Dette sker som regel i slutningen af maj – senest 1. juni.

På det tidspunkt er skemalæggeren færdig med undervisningen og kan gå i gang med skemalægningen.

Der lægges et grundskema for det kommende skoleår.

Dette sker i tæt samarbejde med rektor og med de lærere, der er berørt af skemalægningen.

Det tager 3-4 uger på fuld tid.

Finpudsningen af skemaet finder sted sidste uge inden sommerferien, og første uge efter sommerferien.

I løbet af skoleåret er der en del ændringer på grund af projekter, brobygning eller andre uforudsete ting.

Disse ændringer varetages af skemalæggeren sideløbende med at denne passer sin undervisning.

Skemalæggeren har sin plads på lærerværelset og er til rådighed for lærere, der har ønsker til ændringer i skemaet på grund af kurser, ferie o.lign.

De daglige ændringer af skemaet, der er nødvendige på grund af lærersygdom og deraf behov for vikardækning, varetages af uddannelsessekretæren.

”

Indklagede har fremlagt en funktionsbeskrivelse for en uddannelsessekretær hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”

…

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en efter Ligebehandlingsnævnets skøn fastsat godtgørelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget, uden at indklagede forsøgte at omplacere hende.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse fastsat efter Ligebehandlingsnævnets skøn.

Klager lider af væsentlige og langvarige funktionsbegrænsninger, og tilstanden er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, da den afskærer hende fra at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre.

Indklagede var fuldt ud bekendt med karakteren af klagers sygdom og de begrænsninger i funktionsevnen, som sygdommen medførte.

Det bestrides, at denne sag kalder på en bevisførelse, som kun kan foretages for en domstol.

Afskedigelsen af klager var direkte begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes klagers sygdom og funktionsnedsættelse.

Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, hvorefter det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har ikke levet op til sine forpligtelser efter forskelsbehandlingslovens § 2 a om arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger.

Indklagede har tilstræbt at tilpasse de fysiske arbejdsvilkår til klagers funktionsnedsættelse ved at indkøbe to specialstole, men denne foranstaltning var utilstrækkelig til at muliggøre klagers fortsatte funktion i jobbet som underviser.

Arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse er ikke begrænset til den konkrete stilling, en handicappet medarbejder bestrider, og dermed heller ikke til de fysiske vilkår i denne.

EU-domstolen har i sin dom af 10. februar 2022 i sag C-485/20 fastslået, at beskæftigelsesdirektivets bestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at begrebet ”tilpasninger til handicappede i rimeligt omfang” omfatter det forhold, at en arbejdstager, som på grund af sit handicap bliver erklæret ude af stand til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med sin stilling, bliver anvist en anden stilling, som denne person er kompetent, egnet og disponibel til at bestride, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

Funktioner som opgaveretter, vejleder på større skriftlige opgaver, skemalægger eller administrativ assistance, er funktioner, som klager ville kunne bestride hos indklagede i et fleksjob på 10 timer ugentligt, og til hvilke hun er kompetent, egnet og disponibel.

Derudover indeholder funktionerne opgaver, som indklagede alligevel skal have udført og derfor uden uforholdsmæssig byrde kunne henlægge i et fleksjob til klager.

Det har aldrig været et krav fra klagers side, at en stilling nødvendigvis skulle omfatte samtlige de funktioner, som hun fandt det muligt at varetage, idet indholdet af et fleksjob måtte fastlægges ud fra indklagedes behov for arbejdskraft, herunder til frigørelse af andre ressourcer, fx den matematiklærer, som virker som skemaplanlægger.

Indklagede har således ikke efterlevet sin pligt til aktivt at søge klagers funktionsindskrænkninger imødekommet ved stillingstilpasning.

Opgaveretter

Det bestrides, at klager ikke er egnet til en funktion som opgaveretter.

Der er på det gymnasiale område intet krav om, at skriftlige opgaver rettes af en klasses egen lærer.

Det er desuden velkendt, at der i perioder knyttes to lærere til ét fag, uden at der deri ligger et krav om, at begge deltager i opgaverettelse.

Vejleder på større skriftlige opgaver

Det bestrides, at klager ikke er egnet og disponibel i en funktion som vejleder på større skriftlige opgaver.

Klager har i sin hidtidige funktion som underviser hyppigt oplevet at være vejleder på SO-forløb uden at have eksamineret eleverne i opgaven.

Derudover er der ikke knyttet et mundtligt forsvar til SO3-forløb, hvor opgaven alene rettes.

Skemaplanlægger eller administrativ assistance

Det bestrides, at klager ikke er kompetent, egnet eller disponibel i funktioner som skemaplanlægger eller administrativ assistance.

Klager er uddannet økonom, hvorfor det savner ethvert sagligt grundlag, at klager ikke skulle have administrative kompetencer.

Klager har været ansat i 14 år i administrative stillinger som økonom og udviklingskonsulent i centraladministrationen og kommuner.

Det kan ikke anses for særligt bebyrdende for indklagede, inden for eksisterende opgaver, at etablere et fleksjob på op til 10 timer ugentligt, idet det herved skal tages i betragtning, at indklagede er en stor virksomhed med mange ansatte.

Ifølge indklagedes hjemmeside har indklagede således

Det har været uproblematisk for klager at finde et fleksjob ved en anden uddannelsesinstitution, der med ca. 1.200 elever og 176 medarbejdsårsværk, er sammenlignelig med indklagede.

Indklagede har fremsat principal påstand om, at sagen bør afvises, da sagen ikke er egnet til behandling i nævnet, da sagen kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, subsidiært at indklagede frifindes.

Parterne har i denne sag uoverensstemmende opfattelser af, om klager var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de funktioner, som hun mener, at hun kan varetage, og de driftsmæssige muligheder herfor.

Indklagede har opfyldt sin forpligtelse til at søge klagers funktionsindskrænkninger imødekommet ved stillingstilpasning efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Indklagede har tilstræbt at tilpasse de fysiske arbejdsvilkår for klagers funktionsnedsættelse ved køb af to specialstole.

Indklagede har yderligere forsøgt at tilpasse arbejdsvilkårene til klagers funktionsnedsættelse ved at nedsætte arbejdstiden, ligesom indklagede har opfordret hende til at indgive en ansøgning af fleksjob med henblik på, at hun fremover kunne bestride stillingen på fleksjobvilkår.

Tilpasningsforpligtelsen indebærer ikke, at arbejdsgiveren er forpligtet til fortsat ansættelse af en medarbejder, der trods hensigtsmæssige tilpasninger ikke er kompetent, egnet og disponibel i de væsentligste funktioner i stillingen, jf. Højesterets dom af 6. september 2022 i sag BS-26753/2021-HJR.

Det medgives, at en rimelig tilpasningsforpligtelse kan bestå i, at en arbejdstager, som på grund af sit handicap er ude af stand til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, bliver omplaceret til en anden stilling, som arbejdstageren er kompetent, egnet og disponibel til at bestride.

Det ligger dog ud over arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse at omplacere en medarbejder til stillinger, der har en anden karakter end den oprindelige stilling.

Det bestrides, at klager var kompetent, egnet og disponibel til at kunne bestride funktioner som opgaveretter, vejleder på større skriftlige opgaver, skemalægger eller administrativ assistance hos indklagede i et fleksjob på 10 timer ugentligt, og at indklagede uden uforholdsmæssig byrde kunne henlægge sådanne funktioner i et fleksjob for klager.

Opgaveretter

Klager er ikke egnet som opgaveretter, selvom hun som lektor i international økonomi ville være kompetent til at varetage funktionen som opgaveretter i dette fag.

Det er underviseren, som retter elevernes opgaver, eftersom underviseren har det mest indgående indblik i undervisningen indhold og tilrettelæggelse, og de løbende skriftlige opgaver hænger uløseligt sammen med den løbende undervisning.

Det vil således være fagligt uhensigtsmæssigt at lade klager overgå til funktioner som opgaveretter.

Vejleder på større skriftlige opgaver

Klager er ikke egnet og disponibel til at varetage denne funktion, selvom hun som lektor i international økonomi ville være kompetent til at varetage funktionen som vejleder på større skriftlige opgaver i dette fag.

De større skriftlige opgaver udgøres af en generalprøve til studieområdeprojektet og selve studieretningsprojektet, som ligger omkring henholdsvis jul og påske, og som munder ud i henholdsvis en mundtlig generalprøve, som afvikles over to fulde dage, og en mundtlig eksamen.

Varetagelsen af funktionen som vejleder i disse større skriftlige opgaver forudsætter således, at vejlederen kan deltage i henholdsvis den mundtlige generalprøve og den mundtlige eksamen.

Klager har hyppigt behov for at ligge ned med henblik på at aflaste sit bækken, og kan ikke lægge sig ned til aflastning midt i en eksamenssituation.

Dertil kommer, at de større skriftlige opgavers placering i to korte perioder i løbet af et skoleår samt afviklingen af den mundtlige generalprøve over to fulde dage ikke harmonerer med en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

Skemalægger eller administrativ assistance

Det vil forudsætte en opnormering af medarbejderstaben at henlægge disse funktioner i et fleksjob for klager, idet de pågældende funktioner allerede varetages af andre medarbejdere, og der således ikke er ledige stillinger eller timer inden for disse funktioner.

Funktionen som skemalægger varetages således af en matematiklærer, som tidligere har været uddannelseschef og har et stort kendskab til uddannelserne og forståelse for, hvordan skemaet bedst lægges i forhold til fagene særkende, mens de administrative funktioner på nuværende tidspunkt varetages af tre sekretærer og en HHX-sekretær.

En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at opnormere medarbejderstaben for at opfylde sin tilpasningsforpligtelse, jf. Højesterets dom af 13. april 2016 i sag 98/2015 (U.

2016.2463H).

Dette indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at oprette overtallige stillinger tilpasset medarbejderens funktionsevne, jf. Vestre Landsrets dom af 2. maj 2018 i sag B-1604-16 (U.

2018.2912).

Klager er desuden ikke egnet og disponibel til at varetage en funktion som skemalægger.

Funktionen varetages af en medarbejder, der i kraft af sin erhvervsmæssige baggrund har indgående kendskab til, hvordan skemaet bedst lægges i forhold til fagenes særkende.

Klager savner som lektor i international økonomi dette bredere fagkendskab.

Funktionen som skemalægger forudsætter derudover, at skemalæggeren er fleksibel og til rådighed, hvilket ikke harmonerer med en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

Når rektor har udarbejdet en timefagsfordeling for det kommende skoleår, og skemalæggeren har afsluttet sin undervisning i det indeværende skoleår, går skemalæggeren i gang med skemalægningen for det kommende skoleår.

Skemalæggeren lægger et grundskema for det kommende skoleår i løbet af tre til fire uger med fuldtidsarbejde.

Den sidste uge i sommerferien og den første uge efter sommerferien finpudser skemalæggeren skemaet.

Det vil ikke være muligt for klager med den ugentlige arbejdstid, hun kan varetage, at udfylde denne funktion som fuldtidsarbejde i flere uger.

I løbet af skoleåret foretager skemalæggeren ændringer i skemaet sideløbende med sin undervisning.

Skemalæggeren har sin plads på lærerværelset og er til rådighed for lærere, der har ønsker til ændringer i skemaet på grund af kurser, ferie og lignende, ligesom skemalæggeren foretager ændringer på grund af projekter, brobygning og andre forhold.

De daglige ændringer af skemaet, der er nødvendige på grund af lærersygdom, og det deraf afledede behov for vikardækning, varetages af en uddannelsessekretær.

Heller ikke denne løbende rådighedsforpligtelse kunne harmonere med klagers skånehensyn.

Klager er ikke kompetent eller disponibel til at varetage en funktion som administrativ assistance.

Varetagelsen af den administrative funktion forudsætter kendskab til komplicerede administrative systemer og forskellige ungdomsuddannelser, herunder gymnasium, HG og Teknisk EUD.

Derudover forudsætter sekretærfunktionen deltagelse i administrative møder med sekretærerne og direktøren mindst to gange om ugen, og henset til deres øvrige arbejdsopgaver vil disse møder ikke altid kunne kalenderlægges inden for en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af den fremlagte speciallægeerklæring af 14. oktober 2021, at klager er diagnosticeret med bl.a. multiple frakturer i bækkenet, og at tilstanden skønnes stationær.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev ved brev af 25. januar 2022 afskediget fra sin stilling som lektor hos indklagede.

Afskedigelsen var begrundet i længerevarende fravær på grund af sygdom siden januar 2020.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har lagt vægt på, at klagers sygefravær helt eller delvist var forårsaget af klagers handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Det fremgår af EU-domstolens afgørelse af 10. februar 2022 i sag C-485/20, præmis 49, at artikel 5 i beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således, at begrebet ”tilpasninger til handicappede i rimeligt forhold”, omfatter det forhold, at en arbejdstager som på grund af sit handicap bliver erklæret ude af stand til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med sin stilling, bliver anvist en anden stilling, som denne person er kompetent, egnet og disponibel til at bestride, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

Videre fremgår det af forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a, at arbejdsgiveren først har opfyldt sin forpligtelse efter § 2 a, når mulighederne er undersøgt.

Ligebehandlingsnævnet vurderer på det foreliggende grundlag, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på, der ikke foreligger oplysninger om, at indklagede, der er en større uddannelsesvirksomhed med et stort antal medarbejdere, forud for afskedigelsen undersøgte, om det reelt var muligt at omplacere klager til andre funktioner.

Indklagede synes alene – efterfølgende - at have forholdt sig til, om klager var kompetent, egnet og disponibel til de funktioner, som klager efter det oplyste af egen drift foreslog under sygefraværssamtalen den 25. januar 2022, der sluttede med, at klager blev afskediget.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 330.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 330.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Mulighed for at gå ned i tid til 18,50 time pr. den 1. august 2021

-

Mulighed for ansættelse i Fleksjob.

Skolen har overfor [klager] tilkendegivet, at Fleksjob i nuværende stilling bevilges.

Visitering af Fleksjob sker via Jobcentret.

Funktioner for uddannelsessekretærer

1

Generel uddannelsesadministration gymnasiet

2

Generel uddannelsesadministration HG

3

Generel uddannelsesadministration Teknisk EUD

4

SU administration

5

Sekretæropgaver

6

Øvrige opgaver

ad.

6

Øvrige opgaver

Deltagelse i informationsopgaver

Servicering af uddannelseschef, lærere og elever

-

Årlig omsætning på 217 mio. kr.

-

1.800 årselever

-

260 ansatte

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde