Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - medhold

J.nr. 22-48827

En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede).

Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler.

Kriminalforsorgen oplyste, at der var planlagt et pilotforløb om forældregruppesamtaler for de kvindelige indsatte, men at dette blev aflyst på grund af Covid-19-nedlukningen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at Kriminalforsorgen ikke havde dokumenteret, at kvindelige indsatte i den omhandlede afsoningsperiode blev tilbudt mulighed for at deltage i aktiviteter af en karakter, der kunne sammenlignes med tilbuddet om forældregrupper til de mandlige indsatte.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Kriminalforsorgen skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, var indsat i et fængsel i perioden fra 31. januar 2019 til 18. september 2019.

I fængslet blev der oprettet gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Klager har oplyst, at hun under sin afsoning ikke havde samme mulighed for deltagelse i forældregrupper, som de indsatte mænd havde.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. oktober 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at kriminalforsorgen oprettede gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Klager afsonede fra oktober 2018 til november 2019, og havde i denne periode ikke samme mulighed for deltagelse i forældregrupper som de indsatte mænd.

Denne sag er sammenlignelig med Ligebehandlingsnævnets afgørelse med journalnummer 20-46070, idet der i begge sager kun var oprettet forældregrupper til de indsatte mænd.

Kriminalforsorgen gør gældende, at implementeringen af gruppetilbuddet ikke var muligt, trods gentagne forsøg, med den begrundelse at kvindelige indsatte er en minoritet i de danske arrester og fængsler.

De indsatte kvinder med børn havde alene mulighed for at modtage andre former for forældrestøttende tilbud, bl.a. rådgivning hos socialrådgiver.

Det har således ikke været en begrænsning for andre forældrestøttende tilbud, at kvinderne i fængslerne er en minoritet.

Kriminalforsorgen har anført samme bemærkninger i en tilsvarende sag, som er afgjort af Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet vurderede, at Kriminalforsorgen ikke løftede bevisbyrden for, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling grundet sit køn under sin afsoning i fængslet i 2018-2019, jf. J.nr. 20-46070 af 13. juni 2020.

Ligebehandlingsnævnet gav klager medhold i denne sag.

Kriminalforsorgen gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Som en del af satspuljeforliget ”Børn af fængslede og deres familier” i 2015 udviklede Kriminalforsorgen et tilbud om forældregrupper til indsatte forældre.

Tiltaget består af gruppesamtaleforløb for indsatte med børn, og har til formål at give de indsatte bedre redskaber til at forstå og støtte deres børn samt styrke samarbejdet med den anden forælder.

Konceptet for forældregrupperne blev i 2015 i første omgang udviklet til indsatte fædre og etableret i en række relevante institutioner under en række relevante kriminalforsorgsinstitutioner.

Hensigten med tilbuddet var, at alle indsatte, herunder også kvindelige indsatte, skulle tilbydes et forældregruppetilbud.

Kvindelige indsatte udgør kun fire procent af indsatte i danske fængsler og arrester, hvilket udgør en udfordring i arbejdet med de kvindelige indsatte.

På trods af gentagne forsøg i løbet af implementeringen af forældregruppetilbuddet har det ikke været muligt at samle et tilstrækkeligt antal kvindelige indsatte i målgruppen.

De kvindelige indsatte i målgruppen for tilbuddet har dog adgang til at modtage andre former for forældrestøttende tilbud, såsom rådgivning hos socialrådgiver og via Kriminalforsorgens børneansvarligordning.

Fordelingen mellem mandlige og kvindelige indsatte i de danske fængsler og arrester er også en væsentlig årsag til, at der er blevet etableret fængsel 2.

Ved at samle de indsatte kvinder i ét fængsel kan de kriminalitetsforebyggende indsatser over for gruppen af kvindelige indsatte både tilpasses og styrkes, herunder de indsatser, der har til hensigt at støtte kvindelige indsatte med børn i deres forældrerolle under afsoningen.

Primo 2020 begyndte Kriminalforsorgen udviklingen af et forældregruppetilbud tilpasset kvindelige indsatte.

Et pilotforløb var planlagt til opstart i fængsel 1 i april 2020, men måtte aflyses grundet nedlukningen som følge af COVID-19.

Fra foråret 2021 blev kvindelige ansatte overført til fængsel 2, hvor der tilbydes forældregruppeforløb for kvindelige indsatte på lige fod med mandlige ansatte i andre fængsler.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter det oplyste fik indsatte fædre under klagers afsoning mellem 31. januar 2019 og 18. september 2019 tilbudt forældregruppesamtaler, mens dette ikke blev tilbudt til indsatte mødre, herunder klager.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter Kriminalforsorgen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at Kriminalforsorgen ikke har dokumenteret, at kvindelige indsatte i den omhandlede afsoningsperiode blev tilbudt mulighed for at deltage i aktiviteter af en karakter, der kan sammenlignes med tilbuddet om forældregrupper til de mandlige indsatte.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c, om godtgørelse