Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - medhold

J.nr. 22-37755

En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede).

Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler.

Kriminalforsorgen var, på trods af flere opfordringer hertil, ikke kommet med bemærkninger til klagen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at Kriminalforsorgen ikke havde dokumenteret, at kvindelige indsatte i den omhandlede afsoningsperiode blev tilbudt mulighed for at deltage i aktiviteter af en karakter, der kunne sammenlignes med tilbuddet om forældregrupper til de mandlige indsatte.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Kriminalforsorgen skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, var indsat i et fængsel i perioden fra oktober 2018 til november 2019.

I fængslet blev der oprettet gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Klager har oplyst, at hun under sin afsoning ikke havde samme mulighed for deltagelse i forældregrupper, som de indsatte mænd havde.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede oprettede gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Klager afsonede fra oktober 2018 til november 2019, og havde i denne periode ikke samme mulighed for deltagelse i forældregrupper som de indsatte mænd.

Denne sag er sammenlignelig med Ligebehandlingsnævnets afgørelse med journalnummer 20-46070, idet der i begge sager kun var oprettet forældregrupper til de indsatte mænd.

Kriminalforsorgen er på trods af flere opfordringer hertil ikke kommet med bemærkninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter det oplyste fik indsatte fædre under klagers afsoning mellem oktober 2018 og november 2019 tilbudt forældregruppesamtaler, mens dette ikke blev tilbudt til indsatte mødre, herunder klager.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter Kriminalforsorgen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at Kriminalforsorgen ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse