Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - covid - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - covid - medhold

J.nr. 22-37435

En kvinde (klager), som var indsat i et fængsel, klagede over Kriminalforsorgen (indklagede).

Kvinden mente, at Kriminalforsorgen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kun de mandlige indsatte fik tilbudt forældregruppesamtaler.

Kriminalforsorgen oplyste, at der var planlagt et pilotforløb om forældregruppesamtaler for de kvindelige indsatte, men at dette blev aflyst på grund af Covid-19-nedlukningen.

Kriminalforsorgen oplyste desuden, at Covid-19-nedlukningen varede fra den 23. januar 2020 til og med den 7. juni 2020, og at der ikke blev afholdt gruppesamtaler for de mandlige indsatte i denne periode.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at Kriminalforsorgen ikke havde dokumenteret, at kvindelige indsatte i den omhandlede afsoningsperiode blev tilbudt mulighed for at deltage i aktiviteter af en karakter, der kunne sammenlignes med tilbuddet om forældregrupper til de mandlige indsatte.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at Kriminalforsorgen kun tilbød forældregruppesamtaler til indsatte fædre, og ikke indsatte mødre.

Kriminalforsorgen skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 12. august 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, var indsat i fængsel 1 i perioden fra 9. oktober 2020 til april 2021.

I fængsel 1 blev der oprettet gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Klager har oplyst, at hun oplevede, at forældregruppesamtalerne blev tilbudt til fædrene flere gange under hendes afsoning.

Kriminalforsorgen har oplyst, at der primo 2020 blev påbegyndt et pilotforløb af forældregruppetilbuddet målrettet kvinder, men at dette måtte aflyses som følge af nedlukningen på grund af COVID-19.

Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at nedlukningen som følge af Covid-19 varede fra den 23. januar til og med den 7. august 2020, og at gruppesamtalerne for de mandlige indsatte var lukket ned i denne periode.

Fra foråret 2021 blev de kvindelige indsatte overført til fængsel 2, hvor der blev tilbudt forældregruppeforløb for kvindelige indsatte på lige fod med de mandlige indsatte i andre fængsler.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. august 2022.

Klager har i klagen fremsat påstand om en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede oprettede gruppesamtaler for fædre, og ikke mødre.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 20-46070 truffet den 13. juni 2022, hvor klager var berettiget til en godtgørelse på 5.000 kr.

Klager afsonede i perioden fra 9. oktober 2020 til 19. april 2021, mens klageren i j.nr. 20-46070 afsonede i perioden mellem 2018 og 2019.

Klager oplevede, at de samme forældregruppesamtaler blev tilbudt til fædrene flere gange under hendes afsoning.

I j.nr. 20-46070 anførte Kriminalforsorgen tilsvarende, at kvindelige indsatte udgjorde en minoritet på 4 %, og at dette udgjorde en udfordring i arbejdet med de kvindelige ansatte.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at Kriminalforsorgen ikke havde løftet bevisbyrden for, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, og at klager derfor fik medhold.

Klager gør derfor gældende, at klager ligeledes skal have medhold i denne klage.

Kriminalforsorgen gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Som en del af satspuljeforliget ”Børn af fængslede og deres familier” i 2015 udviklede Kriminalforsorgen et tilbud om forældregrupper til indsatte forældre.

Tiltaget består af gruppesamtaleforløb for indsatte med børn, og har til formål at give de indsatte bedre redskaber til at forstå og støtte deres børn samt styrke samarbejdet med den anden forælder.

Konceptet for forældregrupperne blev i 2015 i første omgang udviklet til indsatte fædre og etableret i en række relevante institutioner under en række relevante kriminalforsorgsinstitutioner.

Hensigten med tilbuddet var, at alle indsatte, herunder også kvindelige indsatte, skulle tilbydes et forældregruppetilbud.

Kvindelige indsatte udgør kun fire procent af indsatte i danske fængsler og arrester, hvilket udgør en udfordring i arbejdet med de kvindelige indsatte.

På trods af gentagne forsøg i løbet af implementeringen af forældregruppetilbuddet har det ikke været muligt at samle et tilstrækkeligt antal kvindelige indsatte i målgruppen.

De kvindelige indsatte i målgruppen for tilbuddet har dog adgang til at modtage andre former for forældrestøttende tilbud, såsom rådgivning hos socialrådgiver og via Kriminalforsorgens børneansvarligordning.

Fordelingen mellem mandlige og kvindelige indsatte i de danske fængsler og arrester er også en væsentlig årsag til, at der er blevet etableret fængsel 2.

Ved at samle de indsatte kvinder i ét fængsel kan de kriminalitetsforebyggende indsatser over for gruppen af kvindelige indsatte både tilpasses og styrkes, herunder de indsatser, der har til hensigt at støtte kvindelige indsatte med børn i deres forældrerolle under afsoningen.

Primo 2020 begyndte Kriminalforsorgen udviklingen af et forældregruppetilbud tilpasset kvindelige indsatte.

Et pilotforløb var planlagt til opstart i fængsel 1 i april 2020, men måtte aflyses grundet nedlukningen som følge af COVID-19.

Fra foråret 2021 blev kvindelige ansatte overført til fængsel 2, hvor der tilbydes forældregruppeforløb for kvindelige indsatte på lige fod med mandlige ansatte i andre fængsler.

Der blev ikke afholdt forældregruppesamtaler for mandlige indsatte i fængslet under nedlukningen på grund af Covid-19.

Afholdelse af forældregrupper for mandlige indsatte var lukket ned i perioden fra den 23. januar til og med den 7. august 2020.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter det oplyste fik indsatte fædre i fængsel 1 under klagers afsoning mellem den 9. oktober 2020 til 19. april 2021 tilbudt forældregruppesamtaler, mens dette ikke blev tilbudt til indsatte mødre, herunder klager.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter Kriminalforsorgen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at Kriminalforsorgen ikke har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet vurderer, at Kriminalforsorgen ikke har dokumenteret, at kvindelige indsatte i den omhandlede afsoningsperiode blev tilbudt mulighed for at deltage i aktiviteter af en karakter, der kan sammenlignes med tilbuddet om forældregrupper til de mandlige indsatte.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. august 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c, om godtgørelse