Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - afskedigelse - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - afskedigelse - afvisning
J.nr. 24-47052
En bulgarsk mand (klager), der var diagnosticeret med leukæmi, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).
Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med, at han blev afskediget.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede virksomhed.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager, der har oplyst, at han er fra Bulgarien, blev den 29. oktober 2015 ansat som lagerekspedient hos indklagede.
I december 2015 fik klager konstateret kronisk myeloid leukæmi.
Den 9. april 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.
Af afskedigelsen fremgår blandt andet
”We hereby confirm that your case that led to your suspension on the night between 8 April and 9 April, 2024 have been assessed and we have informed you by phone approx.
12.30 pm.
9 April, 2024, that you have been summery dismissed from your position at [indklagede].
…
Dismissal is due to the fact that we have lost confidence that you will follow the company's rules and guidelines when you are at work in the future.
Our decision is based on our assessment that you have shown gross disloyalty and breach to contract due to failing tell management about your close work colleague's repatriation of goods from the workplace.
We have found that you have witnessed your work colleague opening totes with electronic goods in violation of work guidelines and repositioning the totes on pallets that you packed at your workstation.
In the same period that we have found electronic goods that have disappeared from the workplace, on 25 March, 2024, you and your close work colleague have walked out the door to the gym, which is not the staff entrance.
You have acknowledged that you are familiar with the rules for entry/exit via the staff entrance and that you have acted contrary to the internal rules in this area by using the door to the fitness center, cf.
the minutes of conversation of 8 April, 2024.
We have observed, that when you walked out of the incorrect door on 25 March, 2024, you brought your colleague's bag with content that you say were unknown to you, and went down to your car and waited for about an hour, during which the G4S guard had walked and finished his round, after which later in the evening/night your colleague came down lo your car bringing another bag on his own and together you drove away from the workplace.
For us, the various incidents involving you, your colleague and the wrongful management/ repatriation of goods from the workplace can have no other result than dismissal.
…
We must also point out that this behavior is grounds for summary dismissal, cf.
[indklagedes] Employee Handbook.
The above mentioned behavior is clearly unacceptable and is not compatible with continued employment with [indklagede], which is why the present summary dismissal is necessary.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. april 2024.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med afskedigelsen.
Klagers leukæmisygdom gør, at han er mere udsat for længere sygdom.
Derudover påvirker sygdommen hans arbejdsevne og generelle helbred.
Begrundelse for afskedigelsen var grov illoyalitet, hvilket er en vag og ubegrundet beskyldning.
Klager havde ikke noget at gøre med de forsvundne varer, hvilket der heller ikke var beviser for.
Der var således ikke grundlag for afskedigelsen.
Det er mere sandsynligt, at afskedigelsen var baseret på klagers nationalitet og fordomme om, at han kendte til kriminelle handlinger, fordi han var af bulgarsk oprindelse.
Klager blev udsat for en forhørslignende samtale midt om natten uden mulighed for oversættelse eller juridisk bistand.
Samtalen foregik på en intimiderende måde.
Klager var udsat for stress og pres under samtalen, hvilket på grund af hans helbredstilstand var bekymrende.
Klager taler kun begrænset engelsk, hvilket yderligere forringede hans muligheder for at forsvare sig selv under samtalen.
En kvindelig medarbejder med bulgarsk nationalitet blev også afskediget uden anden grund end, at hun angiveligt hjalp klager og den anden medarbejder med at fjerne varer.
Der var således et mønster af forskelsbehandling på grund af nationalitet hos indklagede.
I 2017 blev en bulgarsk ansat taget i tyveri fra indklagede.
Efterfølgende blev bulgarske ansatte på uretfærdigt grundlag anset for kriminelle af andre ansatte.
Dette skabte et fjendtligt arbejdsmiljø for bulgarske ansatte.
Siden 2017 har indklagede afskediget flere bulgarske medarbejdere.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og/eller national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap og/eller national oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap og/eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap og/eller en bestemt nationalitet ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det fremgår af afskedigelsen, at klager blev afskediget, fordi indklagede havde mistet tilliden til, at han ville følge indklagedes regler og retningslinjer.
Indklagede havde vurderet, at klager havde udvist grov illoyalitet og kontraktbrud, fordi han ikke havde fortalt ledelsen om, at hans kollega havde fjernet varer fra arbejdspladsen.
Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap eller national oprindelse.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Nævnet har herefter ikke fundet anledning til at vurdere, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a om delt bevisbyrde