Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - forsikring - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - forsikring - kompetence - afvisning

J.nr. 24-77218

En kvinde (klager), der blev født i 1962, klagede over sit pensionsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at pensionsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hendes invalidesumsforsikring udløb, da hun blev 62 år.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at invalidesumsforsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klagers invalidesumsforsikring udløb, da hun blev 62 år.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som blev født i 1962, havde en invalidesumsforsikring igennem det indklagede pensionsselskab.

Den 1. juli 2024 oplyste indklagede klager om, at invalidesumsforsikringen ville udløbe, når hun blev 62 år.

Det var ikke muligt at forlænge forsikringen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juli 2024.

Klager har fremsat en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at invalidesumsforsikringen udløb, da hun blev 62 år.

Klager kan ikke længere få udbetalt invalidesum ved invaliditet, da forsikringen er udløbet på grund af hendes alder.

Indklagede har telefonisk bekræftet, at klagers alder var afgørende for udbetaling af invalidesum.

Klager har ikke mulighed for at vælge en anden pensionskasse, da pensionsordningen er en overenskomstfastsat del af hendes ansættelsesforhold.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, og d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, herunder de fordele sådanne organisationer giver medlemmerne.

Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.

Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.

Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

En invalidesumsforsikring giver den forsikrede ret til et engangsbeløb, hvis den forsikredes erhvervsevne bliver varigt nedsat.

Nævnet vurderer, at invalidesumsforsikringen har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om en enkeltstående forsikringsudbetaling, som ikke modtages fra arbejdsgiveren som følge af et arbejdsforhold.

Invalidesumsforsikringen kan dermed ikke sidestilles med løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Der henvises til nævnets faste praksis som udtrykt i sag nr. 21-52144 og sag nr. 23-15023.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000)

EUF-traktaten

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3 om forbud mod forskelsbehandling

•

Artikel 3, stk. 1, om direktivets anvendelsesområde

•

Artikel 3, stk. 3, om undtagelser fra direktivets anvendelsesområde

•

Betragtning 13 om ordninger for social sikring og social beskyttelse

•

Artikel 157 om ligeløn og ligebehandling