Legislator Case Law & Legislation
W20241007525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10075 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 10075 Valid

J.nr. 24-79244

En mand (klager) klagede over et forsikringsselskab (indklagede).

Manden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han fik afslag på forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne.

Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning for tabt erhvervsevne.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af indklagedes brev af 11. juli 2012, at klager ikke var berettiget til en forsikring for nedsat arbejdsevne, idet klagers arbejdsevne allerede var nedsat med mere end halvdelen inden indgåelsen af forsikringsaftalen.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 10075 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab gav klager afslag på forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en forsikringspolice, hvoraf fremgår bl.a.

”Hvis din arbejdsevne inden for alle erhverv bliver nedsat

Løbende udbetaling på 50,00 % af din løn, årligt: 157.878 kr.

Du kan normalt få udbetalt pengene, hvis din erhvervsevne inden for alle erhverv bliver nedsat med mindst 50 procent, inden den 1. i måneden efter du er fyldt 67 år.

Udbetalingen har virkning fra den 1. i måneden, efter din erhvervsevne har været nedsat i tilstrækkelig grad i uafbrudt 3 måneder.

Du kan som udgangspunkt få udbetalt pengene, så længe erhvervsevnen er nedsat.

….

157.878 kr. af udbetalingen er omfattet af Forbehold om nedsat erhvervsevne, fleksjob, førtidspension mv., som er beskrevet senere i dette pensionsbevis.

…”

Den 11. juli 2012 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Vi har behandlet din ansøgning

…

Vi har nu behandlet oplysningerne og må desværre meddele dig, at du ikke kan få udbetaling for nedsat erhvervsevne.

…

Vilkår i [X]

Da vi den 12. marts 2012 oprettede en ny [X] pensionsordning, oplyste du ikke, at du havde søgt fleksjob inden denne dato, selvom der stod i pensionsoversigten og policen, at du skulle underrette os herom.

Ud fra de oplysninger vi nu har fået fra din kommune, kan vi se, at det faktisk var tilfældet og din erhvervsevne allerede på dette tidspunkt var nedsat med mindst halvdelen.

Du er derfor ikke berettiget til de forsikringer, som fremgår af din nye pensionsoversigt den 12. marts 2012.

Vi har derfor ændret din pensionsoversigt, så dine forsikringer svarer til dem, du havde tidligere under din ansættelse i [A].

Vi henviser til din pensionsoversigt og vilkår af 1. maj 2011.

…”

Den 19. juni 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Tak for din henvendelse den 6. juni 2024.10.03

Du klager over, at du ikke er berettiget til en engangsudbetaling ved erhvervsevnetab.

Afgørelse

Vi fastholder, at du ikke har en dækning, som omfatter en engangsudbetaling ved erhvervsevnetab.

Sagens oplysninger

Du blev indtegnet i en ordning gennem din tidligere arbejdsgiver [A].

Du fik den 1. februar 2011 en [X] pensionsordning, og vi fremsendte en pensionsoversigt med dertilhørende vilkår og pensionsbevis.

Det fremgår af pensionsbeviset, at du ikke havde en dækning omfattende et engangsbeløb ved erhvervsevnetab.

Du fik den 14. marts 2012 tilsendt en ny pensionsoversigt hvoraf fremgik, at du den 12. marts 2012 havde fået en ny [X]ordning gennem din ansættelse i [indklagede]… Af det nye pensionsbevis for marts 2012 fremgik det, at du kunne modtage et engangsbeløb ved erhvervsevnetab.

Vi fremsendte efterfølgende brev af 11. juli 2012, hvori vi oplyste, at du ikke var berettiget til en løbende udbetaling ved erhvervsevnetab.

Vi oplyste endvidere, at du forinden den 12. marts 2012 havde søgt om fleksjob, og at din erhvervsevne forinden dette tidspunkt var nedsat med mindst halvdelen.

Du var derfor ikke berettiget til de forsikringer, som fremgik af pensionsoversigten den 12. marts 2012 – herunder engangsudbetaling ved nedsat erhvervsevne, hvorfor vi ændrede din pensionsoversigt, så dine forsikringer svarede til dem, du havde under din ansættelse i [A]…

Vi fremsendte efterfølgende nyt pensionsbevis den 8. august 2012, hvoraf det fremgår, at din ordning ikke omfatter en dækning med et engangsbeløb ved erhvervsevnetab.

På baggrund af din besked den 22. juli 2013 fremsendte vi den 18. december 2013 brev om, at vi fastholdt tidligere afgørelse, og vi henviste til, at du kunne indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Du fremsendte den 30. august 2023 følgende besked via [indklagedes app]

’… Jeg er i øvrigt stød på en pensionsoversigt tilbage fra 2012 hvor der står jeg havde en engangsudbetaling i aftalen.

Se vedhæftede.

Jeg ser frem imod en snarlig udbetaling, da jeg har brug for pengene i min økonomi.

’

Vi meddelte den 26. september 2023, at du ikke havde en dækning med et engangsbeløb ved tab af erhvervsevne.

Du adspurgte den 13. maj 2024, hvad der var årsagen til, at du ikke havde udbetalt engangsbeløbet.

Du vedlagde i den forbindelse udklip af pensionsoversigten fra den 14. marts 2012.

Vi besvarede din henvendelse med henvisning til afgørelsesbrev af 11. juli 2012.

Du angav efterfølgende i besked af 24. maj 2024.

’… Jeg startede først i fleksjob d. 12/3 2012 og har aldrig været i fleksjob før det.

Før det var jeg ansat i [A] på ordinære vilkår.

Jeg er under min [indklagede] ansættelse således blevet frataget dækningen med tilbagevirkende kraft.

’

Begrundelse

Du havde forinden den 12. marts 2012 anmodet kommunen om bevilling af fleksjob, og din erhvervsevne var derudover forinden denne dato nedsat med mindst halvdelen.

Du var derfor ikke berettiget til de forsikringer, som fremgik af pensionsoversigten den 14. marts 2012, hvorfor vi med afgørelse af 11. juli 2012 meddelte dig, at vi ændrede din pensionsoversigt, så dine forsikringer svarer til dem, du havde under din ansættelse i [A].

Du har i din klage angivet, at afgørelsen den 11. juli 2012 er en fejlagtig afgørelse, og du dengang talte med daværende HR-direktør [B], som ville trække afgørelsen tilbage efter at have gennemgået dine helbredsoplysninger på ny.

Du angiver, at du derfor ikke mener, at der blev nogen skriftlig afgørelse, og der ikke er noget at se i historikken på [indklagedes app].

Vi har for en god ordensskyld vedlagt afgørelsen af 11. juli 2012.

Derudover kan vi ikke genfinde oplysninger om, at tidligere HR-direktør [B] har annulleret afgørelsen.

Vi kan se, at vi efterfølgende har fremsendt afgørelse af 18. december 2013, hvori vi fastholdt tidligere afgørelse.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juli 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 157.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på at modtage en engangsudbetaling ved erhvervsevnetab.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 157.000 kr.

Klager føler sig forskelsbehandlet, idet alle hans kollegaer har engangsudbetaling ved erhvervsevnetab som del af deres forsikringsvilkår.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Klager har klaget over, at han ikke har modtaget forsikringsdækning for tab af erhvervsevne.

Der er ikke oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning for tabt erhvervsevne.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af indklagedes brev af 11. juli 2012, at klager ikke var berettiget til en forsikring for nedsat arbejdsevne, idet klagers arbejdsevne allerede var nedsat med mere end halvdelen inden indgåelsen af forsikringsaftalen.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2024 10075 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 10075 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →