Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - religion og tro - chikane - kompetence - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - religion og tro - chikane - kompetence - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 24-70391

En mand (klager) klagede over en myndighed (indklagede).

Manden mente, at myndigheden havde udsat ham for forskelsbehandling og chikane på grund af handicap, race, religion og national oprindelse i forbindelse med en telefonsamtale.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen omhandlede potentiel forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle den del af klagen, som omhandlede religion og national oprindelse.

Nævnet vurderede også, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap eller race i forbindelse med telefonsamtalen.

Det var herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og chikane på grund af handicap, race, religion og national oprindelse i forbindelse med en telefonsamtale mellem klager og den indklagede myndighed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 18. april 2024 om gældssanering og eftergivelse af gæld.

Den 19. juni 2024 havde klager en telefonsamtale med en medarbejder hos indklagede.

Klager har oplyst, at medarbejderen råbte af ham i telefonen.

Klager har for nævnet oplyst, at han er førtidspensionist.

Af et notat af 21. oktober 2021 fra en speciallæge fremgår, at klager lider af en diskusprolaps med nervekompression.

Lidelsen medfører, at klager er dårligt gående.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. juni 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager har også oplyst, at medarbejderen ringede til ham igen den 21. juni 2024 klokken 8.59.

Klager tog ikke telefonen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling og chikane på grund af handicap, race, religion og national oprindelse i forbindelse med telefonsamtalen den 19. juni 2024.

Medarbejderen talte til klager på en diskriminerende måde.

Medarbejderen råbte også af klager.

Der var tale om diskrimination på grund af race og handicap, da medarbejderen var bevidst om klagers helbredstilstand.

Medarbejderen sagde, at klager skulle høre efter hvad der blev sagt, og at klagers skulle betale sin gæld.

Medarbejderen talte til klager på en upassende måde.

Medarbejderen vidste, at klager var muslim på grund af hans navn.

Klager havde sendt sit budget til indklagede og bevist, at han ikke kunne betale sin gæld.

Medarbejderen ringede igen den 21. juni 2024 klokken 8.59, hvilket er uden for indklagedes officielle arbejdstid.

Dette bekræfter, at medarbejderen forfølger og diskriminerer klager.

Klager tog ikke telefonen, fordi han vidste, at det var den samme medarbejder der ringede.

Klager har ikke optaget samtalen med indklagede, fordi straffeloven forbyder hemmelig aflytning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Religion og national oprindelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion og/eller national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klagen vedrører en telefonsamtale mellem klager og indklagede i forbindelse med klagers sag om gældssanering og eftergivelse af gæld.

Klagen vedrører derfor forhold uden for arbejdsmarkedet, hvorfor Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle den del af klagen, som omhandler forskelsbehandling på grund af religion og national oprindelse.

Handicap og race

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap, race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et bestemt handicap eller af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til handicap, race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

På baggrund af oplysningerne i sagen vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap eller race i forbindelse med telefonsamtalen.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, 5 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde