Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afvisning

J.nr. 24-50287

En mand (klager), der blev født i 1963, og var uddannet jurist, søgte en stilling som jurist hos et ministerium (indklagede).

Manden mente, at ministeriet havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse hos ministeriet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet behandlet ringere end andre på grund af sin alder.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos det indklagede ministerium.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1963, og er uddannet jurist, søgte en stilling som jurist hos indklagede.

Den 1. maj 2024 oplyste indklagede klager om, at stillingen ikke var blevet besat, men ville blive slået op igen på et senere tidspunkt.

Fra den 1. maj 2024 til den 17. maj 2024 havde klager og indklagede en mailkorrespondance.

Af mailkorrespondancen fremgår blandt andet

Klager

”Hvor er det dog krænkende, at I ikke mener jeg kan bestride det job?

I kalder mig ikke engang til samtale,

…

Jeg er for at sige det på godt dansk fandme træt af at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet fordi jeg ikke har 12 i snit og har arbejdet i det offentlige i 20 år.

Jeg vil gerne have at vide, hvor præcis jeg falder igennem til denne stilling?

Hvad er det der gør at jeg ikke kan varetage denne position?

”

Indklagede

”Ansøgningerne på opslaget er gennemgået en sædvanlig proces, og det er vurderingen, at der var behov for et bredere ansøgningsfelt.

Du er er velkommen til at søge igen, hvis du finder et interessant opslag hos os.

”

Klager

”Med mit tredje afslag har jeg nu skrevet til Ligebehandlingsnævnet og så må vi se, hvordan det går?

Problemet med diskrimination er jo at man ikke siger at det er det man gør, men det er jo det I gør.

Så selv om I opfordrer alle mulige til at søge, er det ikke dem, der bliver ansat.

Rammerne er sat.

Så når I beder mig om at ansøge igen, kan jeg jo kun svare, at I i et af jeres afslag har sagt tak for den omhu og den tid, jeg har lagt i min ansøgning, Så hvorfor beder I mig så gøre det igen, når det er frugtesløst?

Kan I svare på det.

Jeg er jo ikke i nærheden af at komme i betragtning?

”

Indklagede

”På baggrund af en gennemgang af alle ansøgninger på opslaget, herunder din, er det som nævnt vurderet, at der er behov for et bredere ansøgningsfelt, hvorfor opslaget forventes at gå i genopslag på et senere tidspunkt.

Du er blevet gjort opmærksom på, at du, på lige fod med alle andre, er velkommen til at søge igen, hvis du har lyst – i så fald ville din ansøgning igen blive behandlet på lige vilkår med øvrige ansøgere.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. maj 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse.

Klager er uddannet jurist og derfor egnet til stillingen, men indklagede inviterede ham ikke engang til samtale.

Klager har søgt tre stillinger hos indklagede, men fik afslag alle tre gange.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke fremlagt oplysninger, som giver anledning til at formode, der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet behandlet ringere end andre på grund af sin alder.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde