Ligebehandlingsnævnets afgørelse om race - national oprindelse - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om race - national oprindelse - genoptagelse - afvisning

J.nr. 24-85522

En mand (klager) anmodede den 26. august 2024 om genoptagelse af sin klage over sagsbehandlingen hos indklagede kommune.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afviste den 28. august 2024 at genoptage sagen.

Sekretariatet vurderede, at der ikke var fremkommet væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen af 26. august 2024.

Manden indbragte sekretariatets afgørelse for nævnet den 3. september 2024.

Ligebehandlingsnævnet vurderede også, at der ikke var fremkommet oplysninger af betydning for nævnets afgørelse af 26. august 2024.

Manden havde fortsat ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af genoptagelse.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. august 2023.

Ligebehandlingsnævnets formand traf den 26. august 2024 afgørelse i sagen, som blev behandlet under j.nr. 23-85380.

Nævnets formand vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens sagsbehandling var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende

” Sagsfremstilling

Klager, der er tilknyttet jobcenteret hos indklagede, ansøgte om en chefstilling hos en virksomhed.

Klager har fremlagt en lydoptagelse af en samtale med en medarbejder hos indklagede, hvor der blandt andet blev spurgt ind til stillingen, og hvor længe klager havde gået ledig.

Af lydoptagelsen fremgår blandt andet

Indklagede: ”Du har søgt en stilling som butikschef?

”

Klager: ”[…] ja.

”

Indklagede: ”Super fint.

Jeg skal lige høre ad, når jeg sidder og kigger på det CV [utydeligt] er du stoppet som [klagers tidligere stilling]?

Hvor lang tid har du gået ledig?

”

Klager: ”Januar måned eller sådan noget.

Det er det der interesserer mig i forbindelse med butikschefen […] Jeg har været på kursus.

”

Indklagede: ”Du har også arbejdet på [butik] men der er jo bare stor forskel på salgsassistent, og ind og være butikschef.

”

Klager: ”Men der står også i opslaget er det oplyst, at der er oplæring […] de vil oplære menneskene.

Indklagede: ”Det er korrekt.

”

Klager: ”Så hvorfor snakker vi om noget andet, hvis jeg har søgt den job.

Det der interesserer mig, præcis butikschef-jobbet ikke andre ting.

”

Indklagede: ”Nu prøver jeg at […] at skitsere en, hvad skal man sige lidt virkelighed for dig, for det er mig der har virksomhedskontakten.

Selvfølgelig vil der altid være en oplæring uanset om man vil være butikschef eller souschef, eller hvad man skal være.

Det der er i det er…”

Klager: ”Nå så skal jeg lige [utydeligt] tingene.

Så skal jeg lige [utydeligt] tingene.

Det er realistisk.

I kan kontakte virksom… eller hvis I ikke er interesserede og gerne vil begrænse mine muligheder og [utydeligt] tingene – ingen problem.

Jeg skriver til borgmesteren, hvad I har sagt.

I mener, at I har kontakten.

Det er ingen problem… […] I vil ikke kontakte virksomheden selvom jeg har været i en jobrettet kursus.

[…].

Ja, fordi måske det er allerede [utydeligt] stillingen gennem nepotisme.

Lige præcis det du mener."

Indklagede: ”Må jeg sige noget?

”

Klager: ”Ja selvfølgelig.

”

Indklagede: ”Nu er det jo sådan, at jeg ringer jo for at hjælpe dig.

Jeg jo interesseret…”

Klager: ”Jeg forlænger ikke diskussionen om alt mulige barnlige ting.

Vil du gerne hjælpe mig?

Så kontakt virksomheden og ordne mig en samtale.

Resten interesserer mig ikke.

”

Indklagede: ”Jeg kontakter virksomheden, og hvis du bliver kaldt til samtale, så er det virksomheden du har kontakt med…”

Klager: ”[…] I har ikke hjulpet mig til at finde mig en job […].

I sidder der som en klub, der ikke hjælper menneskene […].

Hvorfor hjælper [indklagede] mig ikke ind, og taler med ham der ejer virksomheden […].

Ja, du skal også give en chance til nogen der ikke har erfaring, og også til nogle udlændinge […].

I prøver at vildlede mig.

Nej.

Og dem som ikke taler dansk, det er masse af.

Andre udlændinge, der ikke taler… Jeg taler dansk, jeg taler dansk.

Lige præcis så hjælp mig til at finde en arbejde.

”

Indklagede: ”Jeg kontakter virksomheden, og så vil jeg bare sig til dig, at det er virksomheden der kontakter dig fremadrettet.

Er det en aftale?

”

Klager klagede den 17. juni 2024 til indklagede over sit forløb i jobcentret.

Den 8. juli 2024 svarede indklagede, at det var deres vurdering, at klager kunne bringes i job hurtigst muligt, når klagers jobsøgning ikke blev begrænset til lederstillinger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. august 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

”

Af klagers bemærkninger fremgår følgende

” Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af race og national oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Indklagede er racister.

Indklagede kontaktede ikke virksomheden, der opslog chefstillingen.

Indklagede traf beslutninger baseret på subjektive holdninger og uden faglighed.

Indklagede udøvede forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse, hvorefter klager ikke fik de samme muligheder som andre.

”

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der anviser beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og/eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt race og/eller national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste i klagen, og de efterfølgende bemærkninger, har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens sagsbehandling er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller national oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

”

Den 26. august 2024 anmodede klager om genoptagelse.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Den 28. august 2024 traf sekretariatet afgørelse om at afvise klagers genoptagelsesanmodning.

Af afvisningen fremgår blandt andet

”Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer, at der i anmodningen om genoptagelse ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Der foreligger i øvrigt ikke særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at du ikke kan få medhold i, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at der i anmodningen om genoptagelse ikke er fremkommet væsentlige faktiske oplysninger, som har betydning for nævnets afgørelse af 26. august 2024.

Sekretariatet afviser derfor at genoptage sagen.

”

Den 3. september 2024 ringede klager til sekretariatet og klagede over sekretariatets afgørelse.

Klager har efterfølgende blandt andet indsendt kursusmateriale fra indklagede, SMS- og mailkorrespondancer om afbrydelse af jobforløb, indkaldelser til samtaleforløb hos indklagede, overblik over søgte stillinger, tilbud om webinar og et skærmprint af indklagedes ansøgningsblanket.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse ikke er baseret på faglighed.

Klager har opfyldt alle krav oplyst i jobopslaget.

Indklagede var ikke villig til at hjælpe fra starten, men førte samtalen over i en diskussion, og forsøgte at overbevise klager om at søge andre jobs.

Indklagede havde en passiv attitude, var nedgørende og racistisk over for klager.

Indklagede var på baggrund af dette og lydoptagelsen, indsendt med den oprindelige klage, ikke villig til at hjælpe klager.

Medarbejderens opførsel på lydoptagelsen viser tydeligt, at indklagede overtræder basale menneskerettigheder for borgere og laver ubegrundet forskel mellem borgere.

Medarbejderne hos indklagede afviste klagers ansøgning og CV ubegrundet og prøvede at vildlede klager.

Princippet bag indklagedes jobliste, hvor det kun er muligt for borgere i den pågældende kommune at søge jobs, er racistisk og diskriminerende.

Indklagede udleverede ikke oplysninger til det digitale jobcenter.

Klager bør tilkendes en godtgørelse eftersom myndighederne uden grund vildledt ham, og ikke har ønsket at hjælpe ham til at få det job klager fortjener.

Nærværende klage handler ikke kun om racisme, den handler også om den bevidste ondskab fra myndighedernes side.

Eftersom de ikke har ønsket at hjælpe klager i job.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Der er i anmodningen om genoptagelse og klagers efterfølgende bemærkninger ikke fremkommet væsentlige faktiske oplysninger, som har betydning for nævnets afgørelse af 26. august 2024.

Nævnet vurderer, at de indsendte dokumenter og øvrige bemærkninger, ikke udgør nye væsentlige oplysninger.

Nævnets lægger vægt på, at klager fortsat ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens sagsbehandling er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller national oprindelse.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8 nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 10 om genoptagelse

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde